Kategoriarkiv: Medier

Indlæg om naturvidenskab i film, TV, bøger, aviser, radio og andre medier.

Hvorfor kvantecomputere?

For nylig lavede Københavns Universitet en aftale med Microsoft om, at den første kvantecomputer skal laves på Københavns Universitet i samarbejde med afdelinger i Europa og Australien. Målet er, at de forskellige afdelinger kommer til at arbejde med forskellige dele af udarbejdelsen af en kvantecomputer til hjemmebrug. Københavns Universitet kommer til at arbejde med det essentielle – nemlig fysikken bag udarbejdelsen af kvantecomputeren.

I forbindelse med Microsoft investering, som var på mere end 100 millioner kroner var der en stor reception. som kommer til at foregå i samarbejde med Niels Bohr Institutet (NBI). Det var tydeligt, at mærke begejstringen fra både Microsoft og KU´s side over, at kvantecomputeren snart bliver tilgængelig for den bredde befolkning. Pengene går til forsøgsudstyr og lokaler.

Læs videre Hvorfor kvantecomputere?

Følg hval i danske farvande live

Lørdag eftermiddag lykkedes det danske forskere fra Aarhus Universitet at mærke en vågehval, der var gået i en fiskers net nær Skagen dagen før. Hvalen kan nu følges live på nettet, hvor man kan se, at den i skrivende stund bevæger sig rundt i Kattegat.

Præcisionen af målingerne varierer, hvilket nok forklarer, hvorfor det ser ud som om, hvalen vandrer hen over Jyllands spids ved Skagen.

Kun én gang tidligere er en vågehval mærket i Danmark, hvilket skete i 2003. Den 5 meter lange hval, som i øvrigt blev fanget i det samme bundgarn og mærket af de samme forskere, tilbagelagde dengang ikke mindre end en 11.500 km over 87 dage, før senderen løb tør for batteri.

Weekendens mærkning kan ses her:

Læs hele historien her.

Arla imod GMO: Det handler om penge – ikke sundhed eller natur

Arlas bestyrelse skrotter det teknologiske fremskridt ved udfasning af GMO-foder og træder mere end halvtreds år bagud, fordi det er trendy, og de kan tjene penge på det.

De ved godt, det ikke er fornuftigt, men som forretning skal de jo følge tidens ånd og pengene. De har set bort fra videnskaben, kastet forskerne og deres egen fornuft ud af vinduet, fordi deres brugerundersøgelser bekræfter samtidens forelskelse i ordet naturlig, og der er derfor lige nu penge i GMO- fri mælk. Læs videre Arla imod GMO: Det handler om penge – ikke sundhed eller natur

X-strålernes indtog i Danmark

Dette indlæg er i virkeligheden lidt af en reklame; en reklame for et gratis værktøj, der kan være kilde til mange timers historisk research.

Værktøjet hedder Mediestream og er et tilbud fra Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger. Her er man bl.a. i gang med at indscanne omkring 32 millioner avissider fra Statens Avissamling, og dem har man fuld adgang til, hvis man møder op på Det Kgl. Bibliotek i København eller Statsbiblioteket i Aarhus.

Det fantastiske er dog, at for de ældste aviser – det vil sige udgivet før 1. januar 1918 – har man fuld adgang hjemme fra sofaen. Og ikke nok med det, så er det muligt at lave tekstsøgning i avisernes indhold!

Jeg morer mig af og til med at finde “dagens avis” fra præcis 100 år siden for at se, hvad der skete på det tidspunkt. Ud over nyt fra Første Verdenskrig, der rasede lige udenfor landets grænser, finder man sjove tekster som denne annonce:

Nationaltidende, 20. januar 1917

 

Dette blogindlæg skal dog ikke omhandle 100 år gamle kontaktannoncer, men derimod de første danske erfaringer med røntgenstråling og radiumbehandling, som falder under mit fagområde som hospitalsfysiker.

Opdagelsen af røntgenstråler

Ved årskiftet 1895-96 publicerede Röntgen sine observationer af de nye “x-stråler”, som han kaldte det, vi i dag kender som røntgenstråler.

I januar 1896 var aviser over hele verden fyldt med rapporter om den fantastiske opdagelse. På få uger var opdagelsen allerede i regelmæssig brug på hospitaler, og til offentlige foredrag i København kunne tilhørere prøve at få røntgenfotograferet hænderne.

På Mediestream kan man ved selvsyn konstatere, at også de danske medier var i breaking news-mode.

Jyllands-Posten, 23. januar 1896

 

Efter nogle ugers skriverier finder vi den 1. februar 1896 nedenstående humoristiske artikel i Fredericia Dagblad: “X-Straalerne. Spøgefulde Betragtninger over den nyeste videnskabelige Opdagelse”:

“Kejser Wilhelm har skyndt sig med at dekorere Opdageren af disse gjennemtrængende og paatrængende X Straaler, men mon han nu ogsaa har tænkt sig de for Samfundsordenen skjæbnesvangre Konsekvenser, der kan flyde af denne mærkelige Opdagelse?

Ganske vist har adskillige af Æskulaps Sønner allerede paavist, hvorledes Opdagelsen kan benyttes, naar det gjælder om at faa Klarhed over, hvad der kan være i Vejen med de indvendige Dele af en skrøbelig Menneskekrop; en Blommesten, der har taget uberettiget Stade i Maven paa en eller anden Slughals, opdages øjeblikkelig ved X Straalernes Hjælp, og en Stoppenaal kan ikke mere, som man tidligere har set det, spasere omkring under Huden paa Folk i aarevis, efter paa en lumsk Maade at have listet sig derind paa et eller andet kjødfuldt Sted.

Lige saa lidt kan det nytte et nok saa lidet Projektil at ville forputte sig, f. Ex. i Tankekassens vildsomme Labyrinter; dets Tilstedeværelse skal nok blive konstateret, takket være Professor Røntgens X Straaler.

Føjer vi hertil, at Toldvæsenet paa en nem og behagelig Maade, uden at Vedkommende aner det, blot ved pr. X-Staalerne at tage et Øjebliks Fotografi af en mistænkelig Dame, kan opdage om hendes tilsyneladende altfor trivelige Korpus kun er et Skalkested for toldpligtige Varer, særlig Metalgjenstande, er vi vist foreløbig færdig med de lyse Sider af Sagen.

Tungt vejer det i Vægtskaalen, at Privatlivets Fred og Ufred, den før saa trygge Tilværelse inden fire Vægge paa den nemmeste Maade af Verden kan krænkes ved disse for Øjeblikket saa forgudede Straaler, der kan gaa gjennem Gulv og Vægge og afsløre baade det ene og andet, som man helst ønskede at beholde for sig selv. For Fremtiden bør det hedde, at Væggene har Øjne, og Familielivets Intimiteter er fra nu af ikke en Bønne værd. At Brevhemmeligheden ligeledes med største Lethed kan krænkes er næsten en afgjort Sag.

Det manglede bare, at man ogsaa skulle kunne fotografere Tankerne hos dem, der har nogle, men det kommer naturligvis senere. D’herrer Lommetyve, som hidtil har opereret under vanskelige Forhold, idet de aldrig kunde være sikre paa, om Deres Offers Portemonnæ var alle deres Anstrængelser værd, kan fotografisk undersøge Terrænet før de begynder Manipulationerne, og Indbrudstyvene behøver ikke at spilde Tiden med at brække eller dirke indholdsløse Kasser og Skuffer op, hvis de da ellers, som det anstaar sig fin-de-siècle Forbrydere, er med paa Videnskaben.”

De danske radiumstationer

Få uger senere, inden udgangen af februar måned, lykkedes det franskmanden Henri Becquerel at opdage radioaktivitet, naturlige mineraler opgravet fra jorden som udsendte en slags stråling, der på mange måder mindede om Röntgens stråler (der dog blev udsendt fra et elektrisk apparat).

I løbet af 1896 begynder forskellige læger at eksperimentere med at bestråle hudlidelser og endda kræftsvulster, og på den måde blev strålebehandlingen opfundet. Også i Danmark udføres de første forsøg i 1896, og vi er således med helt fremme på forskningsfronten.

I de følgende år bliver røntgenbehandling mere og mere udbredt, og da ægteparret Marie og Pierre Curie opdager det radioaktive grundstoffet radium, begynder man også strålebehandling med radioaktive kilder. I 1913 åbner den første radiumstation i København, og året efter følger andre byer efter.

Radiumstationen i Aarhus grundlægges altså i 1914, og det er faktisk præcis den samme afdeling, jeg arbejder på i dag, omend navnet i dag er Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Lad os igen vende tilbage til Mediestream og se på radiumbehandlingernes indførelse. Netop afdelingen i Aarhus er tilknyttet en sjov historie om stakkel Honnæus Mortensen, der ved et uheld kommer til at bortføre professor Fischers  taske med radium til en værdi, der i dag nok vil svare til omkring 600.000 kroner:

Jyllands-Posten, 26. oktober 1913

 

Radiumkomiteen, som nævnes i artiklen, er i øvrigt en forløber for det, der i 1928 bliver til Kræftens Bekæmpelse.

Forsvundet radium

Strålesikkerhed var i det hele taget en ikke-eksisterende disciplin på den tid, og aviserne melder om andre eksempler på mistede portioner radium. Tag for eksempel dette korte opslag:

Nationaltidende, 31. januar 1914

 

Det afsløres dog hurtigt, at den uskyldige annonce faktisk dækker over et alvorligt tilfælde af tabt radium:

Fyens Stiftstidende, 4. februar 1914

 

Et par uger går, og desværre må professor Ellinger indse, at radiummet er tabt for altid, hvorefter han selv må punge ud for tabet:

Middelfart Avis, 19. februar 1914

 

Tag endelig selv et kig i Mediestream.

Jeg har i det ovenstående søgt på ord som “x straaler“, “röntgen” og “radium“, men prøv gerne noget helt andet. Dog skal der lyde en advarsel: Man kan nemt blive grebet af det.

 

 

 

Penkowa og HPV-vaccinen

De fleste har jo nok bemærket, at Milena Penkowa i starten af februar skrev en række opdateringer på Facebook om HPV-vaccinen. Den første kom den 10. februar efterfulgt af endnu en dagen efter. Nu er Penkowa jo ikke en helt tilfældig person. Hvis man følger bare lidt med i dansk forskning – ja, hvis bare man følger med generelt – er man jo nok stødt på hendes navn før. Læs videre Penkowa og HPV-vaccinen

Kaffeforskning, sundhedsmani og enormt dårlige smoothies

Et nyt studie fra Stanford viser, at folk, der drikker kaffe, kan have mindre inflammation. En vidunderlig nyhed for dem der allerede er afhængige. Det er et stort studie, hvor der ikke kun er observationer på mennesker, men også eksperimenter på mus og in-vitro celle forsøg, dvs. der er eksperimenteret på celler dyrket i en petriskål. Forskerne går på opdagelse i mekanismen bag koffeins anti-inflammatoriske egenskaber. Det er både populærvidenskab og grundforskning. Haps, haps, herlig formiddagslæsning.

Når jeg læser det, får jeg en varm fornemmelse i maven, delvist, fordi at jeg tager en kop kaffe mere, og delvist, fordi nyheden luner. Jeg har jo også læst, at kaffedrikkere er mindre deprimerede og har lavere risiko for leverkræft. Det er enormt godt videnskabeligt underbygget, at der er bonus hele vejen rundt.

Det bekræfter, hvad jeg allerede ved: Kaffe er fantastisk! Samtidig synes jeg selv, at jeg er lidt af en tumpe, som jeg sidder der og godter mig, for jeg plejer mit eget pro-kaffe-bias, og jeg har med mit klik bidraget til, at der kommer mere kaffeforskning og mere populærvidenskabelig formidling af kaffeforskningen, men er den til nogen gavn?

Ja, det er det, for der kan være nogle guldkorn gemt, der har stor interesse for grundforskningen. Forskningen er i sig selv værdifuld, men der er desværre også en stor kommerciel værdi i at publicere positive fund, specielt når man studerer sundhed og fødevarer.

Det er nemt at få opmærksomhed med videnskab, der bakker op om den nutidigt dominerende opfattelse, at hvad der er ”naturligt” er også godt.

Der er levebrødsforskere, der baserer hele deres karrierer i at lege med deres data for at publicere positive fund om ting med meget ringe eller ingen effekt, for der er ikke nogen, der gider læse, at gurkemeje ikke gør en dyt godt for noget, hvilket er videnskabelig bevist nu efter alt for mange studier.

Tingene er blevet rigtig godt rodet sammen, og sundhedsvidenskaben er i det offentlige rum blevet reduceret til et gimmick, ikke kun af medier og producenter, men også delvist af forskere selv.

Hele sundhedsmanien med den tilhørende industri af petitesseforskning er egentlig ironisk. Frygten og fanatismen vedrørende kost er enorm, og samtidig har vi aldrig levet længere.

Det er klart, at det er noget rod, og det er derfor, at man skal være kritisk over for diverse helse-slagord om anti-inflammatoriske superfoods, der angiveligt giver dig superkræfter.

Alligevel luner du dig også ved tanken om, at det er særligt sundt, når du nyder chokolade, rødvin og smoothies.

Den lune fornemmelse påvirker din beslutningsevne, derfor er der mange penge i at forske i feel-good fødevarevidenskab. Den komplekse sandhed får sjældent opmærksomhed, for en fyldestgørende kontekst er meget besværlig at servere i et kulørt format, der bevarer opmærksomheden.

Det er sjældent, at der præsenteres studier, hvor ’sunde’ stoffer har meget uhensigtsmæssige effekter: A- og E- vitamintilskud er associeret med en højere dødelighed. Antioxidanter negerer de gode effekter ved cardio-træning og kan desuden modvirke visse former for kræftbehandling. Stevia kan være hormonforstyrrende, og gulerødder øger risikoen for lungekræft, hvis du er ryger.

Det er jo pokkers kompliceret, og en kompliceret historie sælger aldrig så godt, hverken i medierne eller i butikkerne.

Jeg er bosat i San Francisco og mit nærmeste supermarked er en ’Whole Foods’. Konceptet for butikken er nærmest en kraftigt forstørret helsekostbutik. Det opretholder et image, der omfatter sundhed, socialt ansvar og bæredygtighed.

Hvis du handler her, gør du det rigtige på alle måder.

Med nogle ting har konceptet sikkert fat i den lange ende, men det spiller også på natur-romantiske forestillinger og teknologiforskrækkelse med det formål at sælge chokolade, der er tilsat trækul fra kokosnøddeskaller for at absorbere tungmetallerne.

Butikken er åbenlyst meget pro-økologisk og anti-GMO. De er ikke blege for at sælge alternativ medicin og homøopatiske remedier ved kassen fra tid til anden.

Markedsføringen af deres produkter er allerede i dur med den pseudo-videnskabelige markedsføring, der allerede føres i Danmark: Immunstimulerende smoothies med anti-inflammatoriske og radikal-absorberende flavenoider, anthrocyaniner og umættede fedtsyrer.

Alle gode ting, og alle med ’videnskaben’ i ryggen.

Der bruges videnskabelige ord, og der er et gran af sandhed i historierne, men der er en enorm mangel på kontekst, der gør, at det ikke er noget værd, og konklusionerne er trukket meget længere, end hvad videnskabelige data dækker.

De faktorer, der virkelig har en indflydelse på vores sundhed, er der en god forståelse af. Listen er som følgende i nogenlunde prioriteret rækkefølge: Rygning, gener, fedme, alkoholforbrug, fysisk kondition og til sidst en varieret kost.

Generne ligger uden for indflydelse, men hvis man har styr på de øvrige faktorer, er man på rette vej. Den finere komposition af kosten blegner i forhold til de øvrige faktorer.

Det er ikke nødvendigvis, fordi forskningen ikke er valid, men du bliver ikke klogere på antioxidanter eller immunregulering af at læse, hvad der står om emnet på en smoothie-flaske eller i let fordøjelige underholdningsblade. For hverken medierne, producenterne, forhandlerne eller forskerne er helt upartiske, fordi deres primære formål handler om noget andet end at give dig en videnskabelig dannelse.

Mad er ikke medicin, og derfor er det vigtigt at værne om din kildekritik, når du læser om sundhed og videnskab, ellers står du en dag og hælder grønkål, spinat og hørfrø i din smoothie, som ellers kunne have været ret så velsmagende.

Tilslutning, effekt og bivirkninger: Når anekdoter møder data

Som trofaste læsere ved, er debatten om HPV-vaccinen og frygten for bivirkninger noget, der optager mig, og som jeg har skrevet flere blogindlæg om allerede – det startede i januar, fik en opfølger i maj, og jeg skrev en kort opdatering igen i juni. Nu er det tid til endnu en omgang, for der er sket flere væsentlig ting, der fortjener at blive bredt anerkendt.

Kritikere af HPV-vaccinen hævder gerne, at der ikke er bevis for, at vaccinen virker, fordi man – ganske oplagt – ikke har lavet et randomiseret, dobbeltblindet studie. Det har jeg og andre skrevet om før, og vi har også henvist til, at man kender årsagskæden, der fører til bl.a. livmoderhalskræft, og at man ved, at vaccinen beskytter mod de vigtigste vira i den forbindelse. Vi har også sagt, at man jo med tiden kan lave et retrospektivt studie.

Nu er de første af den slags studier kommet. Dels er der et metastudie, der kigger på effekten efter 10 år med vaccinen. Tallene herfra er virkelig positive for især lande med høj vaccinationsgrad. De rapporterer et fald i HPV-infektioner på op imod 90% – det er fænomenalt godt. Hvad der er endnu mere interessant er, at de også ser markante fald i de sygdomme, man havde forventet ville blive reduceret: Antallet af kønsvorter er faldet med op imod 90%, og alvorlige tilfælde af celleforandringer er reduceret med op imod 85%. Det var jo netop det, man havde sagt, ville ske.

Men det stopper ikke her, for et andet studie har kigget på effekten i USA, hvor tilslutningen har været markant lavere – kun 37% piger og 13% drenge i alderen 13 til 17 år er fuldt vaccineret. Modsat Danmark skyldes den ringe tilslutning ikke frygt for bivirkninger men moralske kvababbelser over at give børn en vaccine imod en seksuelt overført sygdom. Ikke desto mindre har de set et fald på op imod 64% af HPV-infektioner.

Det er jo gode nyheder, så lad os straks dæmpe optimismen ved at se på tallene for tilslutning til HPV-vaccinen i Danmark. Hos Statens Serum Institut kan man se data for tilslutningen efter fødselsår. De seneste tal er fra 2015 og viser derfor tilslutningen blandt piger født i 2003, da vaccinen jo gives i 12-års alderen. Det er sørgelige nyheder: Hvis man ser på, hvor mange piger der får den første dosis af vaccinen, var tilslutningen tidligere helt oppe omkring 90% af en årgang.  Den er nu styrtdykket til 42%:

Beautiful bokeh backdrops

 

Altså fravælger 58% af forældre en vaccine, der kan beskytte deres børn imod en række vira, som vi ved kan forårsage en masse sygdomme og i værste fald cancer. 

Endnu værre er det, hvis man kigger på, hvor mange der får begge doser og derved er fuldt beskyttede. Tidligere årgange var næsten oppe på 80% dækning – hvilket stadig er lavt – men nu er det faldet helt ned til 11%:

hpv-graf-2

Det er virkelig trist, og jeg håber inderligt, at vi kan få vendt denne tendens. Data viser jo, at den virker.

Men hvad så med disse bivirkninger? Jeg har skrevet meget om de såkaldte HPV-piger, og jeg håber oprigtigt, at de får den hjælp, de har brug for, for der er jo ingen tvivl om, at de lider. Min pointe har dog hele tiden været, at der ikke var nogle gode grunde til at mistænke HPV-vaccinen, og at jeg derfor var bange for, at man stirrer sig blind på den forkert ting og derved ikke finder frem til den sande årsag. Der er nu endnu mere data, der bakker mig op. I et nyligt studie i PLOS ONE har forskere lavet et registerstudie, hvor de sammenholder data for de piger, der har rapporteret alvorlige bivirkninger, med data for en gruppe piger, der er vaccineret men ikke har rapporteret nogle bivirkninger. Resultaterne er virkelig interessante.

Pigerne med påståede bivirkninger havde en sygdomshistorie, der signifikant adskilte sig fra de andre – vel at mærke før de blev vaccineret. De benyttede sig oftere af email- og telefonkonsultation, de gik hyppigere til fysioterapi, og de var hyppigere hos psykolog eller psykiater. Derudover led de i forvejen hyppigere af forskellige diagnoser, der passer godt med de historier, man nu kan se præsenteret som vaccineskader. Dette er et virkelig vigtigt studie.

Betyder det, at pigerne ikke kræver behandling? Slet ikke. Men det viser, at hvad det end er, de lider af, så ligger det forud for vaccinen. Altså bør man nu endelig begynde at se efter den reelle bagvedliggende årsag i stedet for at skyde skylden på en vaccine, der ikke kan være skurken. Resultatet af denne strategi har vi jo set: Skræmmekampagner og faldende tilslutning, hvilket uundgåeligt vil føre til, at flere piger og drenge bliver smittet med HPV. Konsekvenserne af dette kender vi.

Rettelse den 6. oktober: Jeg har opdateret grafen og tallet for andelen af vaccinerede piger med de nyeste oplysninger fra Statens Serum Institut.

Og endnu en opdatering den 6. oktober: Jeg har opdateret afsnittet omkring vaccinationsdækningen for at gøre det klart, hvor stor forskel der er på andelen af piger, der får en hhv. to doser af vaccinen.

Farlig kemi, naturlige stoffer og mediernes misinformation

For en lille uges tid siden havde jeg (mis)fornøjelsen af at lytte til nattevagten på Radio24syv. Her blev jeg eksponeret for en verdensopfattelse jeg vidste eksisterede, men naivt har opfattet som tilhørende en minoritet.

Det var værten Keith Thomas Lohse og naturlægen Koko der snakkede om alternativ behandling. Som kemiker lærte jeg utrolig meget på den halve time, bla. at syntetisk kemi er dødt i forhold til den levende naturmedicin, der jo naturligvis er uden bivirkninger.

Mine øjenbryn kravlede helt op til hårkanten da jeg hørte at når kemikeren isolerer, strukturbestemmer og bagefter syntetiserer et naturstof er det ikke det samme fordi det jo er dødt. Konspirations-sølvpapirs-hatten kom på overfor medicinalindustrien og den etablerede lægevidenskab, som jo bare er ude på at tjene penge.

De naturlige alternativer blev rost til skyerne og selve ordet ”naturlig” blev brugt som et positivt ladet adjektiv, med den forglemmelse at dårlig ånde, aflatoxiner, forkølelse, cancer, stryknin solanin og fluoroacetate alle også er naturligt forekommende. Det er kun i markedsføringen af kosmetik og naturmedicin at ”naturligt” er et positivt ladet trylle-ord fremfor et adjektiv der bare betyder at noget ikke er menneskeskabt.

Programmet ulmede af modstand overfor den etablerede viden, især indenfor kemien og lægevidenskaben. Nu ekstrapolerer jeg udover mit datasæt, men jeg finder det rimeligt at antage at Koko også har stærke holdninger om fluorid i tandpasta, genmodificerede organismer og vacciner. Hun må endelig rette mig hvis jeg tager fejl.

Keith fortæller i programmet at han har type 1 diabetes, og jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet over at han kan takke insulinproducerende genmodificerede organismer samt den etablerede lægevidenskab for at han fortsat er i live. Det ligger udenfor min fatteevne at synspunkter som dem Keith og Koko klappede hinanden på ryggen med fortsat eksisterer, men tilsyneladende kan den simpleste etablerede videns validitet stadig diskuteres.

Situation er sandsynligvis opstået som følge af det fokus medierne har med nyhedsformidling; at forarge og underholde, fremfor at informere.

Som kemiker bliver jeg især personlig trist når jeg kun hører om den farlige kemi, når jeg selv bare kender den som kemi; Værktøjet jeg bruger til at forstå verden. Bevares, der er da kemi der er skadeligt, men den kan nemt unødigt fremmedgøres ved at bruge kemiske fagtermer.

Det er enormt ærgerligt at et fagsprog bruges til at skræmme, for det er meget neutrale ord der bare kræver lidt viden at forstå. Jeg har mødt veluddannede, intelligente mennesker (hovedsageligt i den kreative klasse) der var af den grundopfattelse at kemikalier hvis navne de ikke kunne udtale måtte være skadelige. Værre er at de har stærke holdninger om ”kemi i mad” på trods af at de fagligt befinder sig et sted hvor de slet ikke kan bunde.

I august bragte Politiken en artikelserie om sænkning af kravene til kemikalieafgivelse fra vandhaner i Danmark. Dette var som følge af vores medlemskab af EU og de regler og krav der derfor stilles til Danmark i forhold til resten af EU. Politiken prøvede dens bedste for at få folk til at finde høtyvene frem med en grafik der fortalte om phenols og formaldehyds skadevirkninger. Disse stoffer bruges i fremstillingen af plast og gummi og kan afgives til vandet fra vandhanen.

Politiken glemte dog at informere om, at begge stoffer er at finde naturligt i langt højere koncentrationer i mennesker, dyr, planter og fødevarer, uden at det er til nogen målbar skade.

Dermed ikke sagt at det ikke var relevant at diskutere.

Der var også øgede mængder af akrylonitril i de europæiske vandhaner. Bekymringen om dette stof er mere reel, men uden kemisk viden vil lægmand ikke have en chance for at forstå det. Retorikken om phenol og akrylonitril er identisk, men kun den ene vil for en fagperson være bekymringsværdigt i denne sammenhæng.

Den almindelige borger er ikke tjent med en fordummende udlægning af videnskab der kun efterlader ham en misforståelse og en frygt rigere. Når alt der er kemisk betragtes som værende farligt bliver det svært at skabe opmærksomhed om de reelle problemer der kan være. For der er reelle problemer, men de bliver ikke set og hørt tilstrækkeligt med den støj der er i pressens nuværende formidling af videnskaben.

Værre er at pressens valg af retorik og dækning fodrer en folkelig skepsis overfor den mest valide videnskabelige viden vi har. Det kan virke harmløst, men konsekvensen ved denne skepsis overfor videnskaben kan aflæses på faldet af tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne samt modstanden overfor GMO som koncept (Monsanto’s juridiske praksis ligger udenfor mit vidensområde så det vil jeg ikke kommentere på da jeg i modsætning til Koko synes man skal tie stille om ting man ikke forstår).

Konsekvensen er til syvende og sidst tab af menneskeliv, eksempelvis via vaccinemodstand og blokeringen af udviklingen og udbredelsen af ny teknologi, samt en tilbageholdelse af almindelige samfundsfremskridt.

At informere er at influere, og væsentlige elementer af den danske presse er ikke en god indflydelse som det står til nu.

Fantastisk analyse afslører Donald Trumps egne tweets

Det er helt normalt blandt højtstående politikere at en eller flere kampagnemedarbejdere har adgang til at opdatere politikernes personlige profiler på sociale medier. Det sker skam også i lille Danmark, så det ville være mærkeligt, hvis det ikke også er tilfældet for den amerikanske præsidentkandidat Trump.

En antydning af dette finder man på Twitter, hvor man kan se, at halvdelen af de udsendte tweets fra @realDonaldTrump kommer fra en Android-telefonen, og den anden halvdel fra en iPhone.

Bloggeren David Robinson fra Variance Explained kan fortælle, at Donald Trump normalt bruger en Samsung Galaxy Android-telefon, så han opstiller en hypotese om, at Android-updates kommer direkte fra Trump selv, mens iPhone updates kommer fra en kampagnemedarbejder.

Robinson analyserer over 1.000 tweets og finder noget interessant statistik, som bakker hypotesen op. Først og fremmest er der markant forskel i, hvordan de to grupper af tweets er bygget op, hvilket antyder, at der er tale om to forskellige afsendere.

Man ser også, at Android-tweets generelt er langt mere hadefulde end iPhone-tweets. For eksempel er negative ord som “weak“, “crazy” og “dumb” udbredte på Android-tweets, og enhver der har stiftet bekendtskab med kandidatens retorik kan hurtigt danne sig et indre billede at en oprørt Trump, der tweeter vredt på sin Samsung-telefon.

Man ser også, at hashtags stort set kun kommer fra iPhonen, og en professionel kampagnemedarbejder vil formentlig sætte en ære i at bruge de bedste hashtags for at nå ud til den bredest mulige målgruppe. Tilsvarende tweetes billeder næsten kun fra iPhonen.

Det hele bygger selvfølgelig kun på en spekulativ hypotese, men den virker umiddelbart ganske troværdig. Robinsons analyser viser yderligere, at Trump primært tweeter tidlig morgen og sen aften, mens kampagnemedarbejderen er mest aktiv om eftermiddagen.

Tag selv et kig på de mange grafer på Robinsons blogindlæg.

Historien slutter dog ikke her, for analysen har fået andre til at forske yderligere i Trumps Twitter-feed. For eksempel har Andrew McGill fra The Atlantic analyseret 6.000 af Trumps tweets gennem det seneste år, og her ser vi den tidslige udvikling af forholdet mellem tweets fra hhv. Android, iPhone og en webbrowser:

Trump_phones
Kilde: www.theatlantic.com/politics/archive/2016/08/donald-trump-twitter-iphone-android/495239

 

Holder vi fast i hypotesen, ser vi, at kampagnestaben begynder at overtage Twitterkontoen i november 2015, hvorefter de når et plateau. Men den seneste måned har forholdet ændret sig markant, idet kampagnemedarbejderne overtager mere og mere.

Dette falder sjovt nok sammen med, at Trump styrtdykker i meningsmålingerne. Se for eksempel denne Election Forecast, der viser sandsynligheden for at en given kandidat vinder præsidentvalget:

Kilde: http://projects.fivethirtyeight.com/2016-election-forecast
Kilde: http://projects.fivethirtyeight.com/2016-election-forecast

Netop i slutningen af juli skrider det hele for Trump, og i dag siger prognosen, at Trump kun har 11 procents chance for at vinde.

Det er altså en ikke-urealistisk forklaring på Twitter-dataene, at der har været krisemøde i Trumps kampagnestab, hvor man er blevet enige om at ændre strategi, således at Trump skal tweete mindre og mindre.

Det hele er stadig blot en hypotese – som dog bakkes op af de yderst interessante data.