Døde dyr fjernes før rumfærgeopsendelse

Den aldrende amerikanske rumfærge er i øjeblikket i store problemer. Siden Columbias forlis den 1. februar 2003 har NASA kun opsendt én rumfærge, nemlig Discovery sidst i juli måned. Den mission viste dog, at der stadig er problemer med sikkerheden på rumfærgen, og siden har NASAs ingeniører arbejdet intenst med at forberede næste opsendelse. Lige nu tyder det på, at Discovery er klar til en ny opsendelse om godt to måneder.

Læs videre Døde dyr fjernes før rumfærgeopsendelse

Vaccine mod Ebola og Marburg?

Amerikanske og canadiske forskere har muligvis opfundet en behandling mod de såkaldte “hæmorrhagiske febre” (blødningsfebre) Ebola- og Marburg-virus. Forskerne har kombineret gener fra Marburg-virus med et almindeligt, ufarligt virus, og når aber inficeret med Marburg fik en insprøjtning med den nye vaccine, overlevede de i månedvis, mens aber uden behandling døde inden 2 uger. Forskningsresultaterne er publicerede i den britiske journal The Lancet. Læs historien hos Reuters eller New Scientist.

San Franciscos jordskælv i 1906

Det er i dag 100 år siden, at San Francisco blev raseret af et voldsomt jordskælv på 7,9 på Richterskalaen. Skælvet ramte lidt over klokken 5 om morgenen lokal tid, og kombineret med den efterfølgende 3-dages storbrand lagde skælvet det meste af byen øde. Mindst 3.000 mennesker omkom, og 250.000 ud af 400.000 indbyggere blev hjemløse. Men næste gang kan det gå værre!

Læs videre San Franciscos jordskælv i 1906

Brinttrucks på danske sygehuse

De sidste to måneder er et nyt brintdrevet produkt taget i brug på flere jyske hospitaler. Det drejer sig om en såkaldt “H2 Truck“, der er en lille elbil drevet af strømmen fra en brændselscelle. Trucken er nu i brug på blandt andet Herning Sygehus, Holstebro Sygehus og Skejby Sygehus, hvor køretøjerne er specialbyggede til transport af mad og linnedvogne.

Læs videre Brinttrucks på danske sygehuse

Nanoprodukter på markedet

Antallet af nanoteknologiske produkter på markedet er stigende, og eksperter vurderer i øjeblikket, at antallet af produkter til salg på butikshylder og via internetshops har rundet 200. Listen over produkterne opdateres af “Project on Emerging Nanotechnologies“, som blev etableret i april 2005. Projektets formål er at hjælpe nye, nanoteknologiske produkter på markedet.

Læs videre Nanoprodukter på markedet