Kategoriarkiv: Fag

Følelser og Roundup i folketinget

Efter en PhD, og et lille årtis erfaring med eksperimentel syntesekemi i rygsækken, er jeg halv-paranoid type når det kommer til de kemikalier som jeg er i kontakt med i hverdagen. Det rækker også til kemien udenfor laboratoriet. Jeg er bevidst om hvor den chokolade jeg spiser har sin kakao fra, da kakaobønnen er god til at akkumulere tungmetaller. Jeg rører ikke mikrobølgeovnspopkorn, grundet risikoen for perfluorerede stoffer, hvis skadelige effekter er anerkendte. Jeg holder vejret når lugten af stearin fra dieseltoget spreder sig på perronen om morgenen, og jeg tjekker hyppigt luftkvaliteten i mit nærområde.

Roundup, fra de fødevarer som jeg spiser, er ikke på min liste. Mine bekymringer har jeg et nogenlunde fagligt belæg for, men min faglige viden frigør mig også fra en del bekymringer om kemikalieeksponering, deriblandt Roundup. Jeg har tidligere skrevet om toksicitet af Roundup (eller manglen på samme) i et andet indlæg. I det indlæg kom jeg bl.a. ind på hvad Roundup består af, hvordan man bruger det og hvorfor eksponering via fødevarer ikke er farligt for os. Grunden til at jeg tager fat i Roundup igen er, at det har fået folkelig og politisk modstand i Danmark den seneste tid. En underskriftindsamling på borgerforslag.dk som foreslår ”Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer” har nået de 50.000 underskrifter, hvilket betyder at forslaget skal fremlægges i folketinget. Det Radikale Venstre fremlægger et lignende forbud hvis regeringen tøver, så der er reelt to forslag på vej til folketinget.

Sundhed og glyphosat

At noget er et pesticid, betyder ikke at det er giftigt for alt. Vi bruger pencillin til at slå bakterier ihjel, og det er sikkert for os, da der er en forskel på bakterier og mennesker. Måden glyphosat er giftigt på overfor planter, er ligeledes ikke gældende for dyr.

Glyphosat virker ved at hæmme et enzym i planter, der er nødvendigt for plantens produktion af bestemte aminosyrer. Dyr og mennesker har ikke det pågældende enzym, så vi går fri af nogen effekt af stoffet. Det er meget vandopløseligt, så skulle man have spist det, kommer det hurtigt ud med urinen. Mit tidligere indlæg går i dybden i kemien og sundheden, men det korte af det lange er, fra det sundhedsmæssige perspektiv ikke er noget at være bange for. Det er også biologisk nedbrydeligt, så det forsvinder af sig selv i naturen, med en halveringstid mellem 2-197 dage, alt efter de konkrete betingelser. Nedbrydningsprodukterne kan ligeledes totalt nedbrydes til vand og CO2, så en vedvarende forurening er ikke mulig.

Det er ikke overraskende det er så populært. Det virker som det skal, uden nogle ubehagelige overraskelser.

Hvad med miljøet?

Der, hvor der kunne være noget at komme efter, er påvirkningen af glyphosat i natur og miljø. Biodiversitet og natur er i høj grad truet af landbrug, og kunsten er at finde en balance.

Om glyphosat er mere eller mindre skadeligt for miljøet, i forhold til andre dyrkningsformer, er et teknisk kompliceret spørgsmål. Alle dyrkningsformer skal på den ene eller anden måde håndtere ukrudt, og hver metode har sine fordele og ulemper.

Det er skadeligt for miljøet at pløje, og glyphosat tillader pløjningsfri dyrkningsformer. En landbrugsform, som jeg er begejstret for, er ”Conservation Agroculture”, som er en dyrkningsform, hvor naturen i højere grad trives på den opdyrkede jord.1 Denne dyrkningsform benytter sig af glyphosat. Min pointe er dermed, at Roundup kan facilitere dyrkningsmetoder, der muligvis er mindre destruktive for naturen, end økologiske dyrkningsmetoder hvor bestemte pesticider som udgangspunkt ikke må bruges, heriblandt glyphosat.

Det store perspektiv om hvilke dyrkningsformer der er de bedste, er jeg ikke kvalificeret til at vurdere. Det jeg taler imod, er en dogmatisk og følelsesladet tilgang til emnet, og min forståelse er at der ikke er én korrekt landbrugsform, men at specifikke omstændigheder afgør hvad de bedste valg er.

Landbruget er det endelige mål

At offentligheden bruger så meget tid på at debattere Roundup, virker for mig bizart. Debatten synes mest at have rod i følelser om landbrugsformer, og det står klart, at det egentlige formål for borgerforslaget og de politiske partier, der støtter det, er at fjerne glyphosat fra landbruget og ikke kun den private borger.

Zenia Stampe og Jens Rohde fra Radikale Venstre lægger direkte op til et totalt forbud.

De skriver:

”…kemikalieindustrien har trods adskillige advarsler forsømt at udvikle miljøvenlige alternativer. EU har derfor givet industrien og landbruget fem år til at udfase brugen af Roundup og udvikle alternativer. Men fra 2023 er det slut.

Om det reelt er slut med at bruge Roundup i 2023, må tiden vise. Som kemiker har jeg svært ved at forestille mig et stof med mindre skadelige karakteristika, og jeg håber at et mere fagligt syn på emnet vil få vind blandt magthaverne og i befolkningen. Et totalforbud mod glyphosat er jeg sikker på, ikke er et skridt i en fagligt funderet retning.

Modstanden mod Roundup er en interessant situation, for modstanden hviler på et meget følelsesladet grundlag, på trods af der stort set er enighed om sikkerheden blandt de nationale fødevare- og kemi agenturer. 2

Politik, følelser og faglighed

På trods af alt dette, har folkestemningen vendt sig mod glyphosat. Præcist hvordan det er sket, ved jeg ikke, men jeg tror, det har noget at gøre med, at det er berømt, og alle kender navnet.3 Derudover har firmaet Monsanto også et utroligt dårligt image, og sammen bærer Monsanto og Roundup en fortælling om globalisering, industrialisering, monopoldannelse, og gift.

Amerikanske domstole har tilkendt erstatninger til kræftramte, der mener at deres sygdom skyldes glyphosat, mens der er i faglitteraturen ikke belæg for, at der skulle være en sammenhæng.4 Videnskab afgøres dårligt ved retssager, noget som Gallileo nok gerne vil skrive under på, efter han fik stuearrest for at støtte hypotesen om, at solen er centrum i vores solsystem. Jeg kan dog godt forstå den skepsis og frygt offentligheden har.

Der er en del tilfælde, hvor kemiske produkter, der ikke var gennemtænkte, blev taget i brug, med katastrofale følger. Vi er blevet klogere, men tilliden til kemien vakler. Her står kemien i en særlig position, i forhold til andre videnskaber. Der er tillid til broer, på trods af at dårlig ingeniørkunst har kostet menneskeliv. Ingeniører lærer af deres fejl, og det gør kemikere også. Ingeniørvidenskaben tilgives i højere grad deres fejl, måske fordi det er en umiddelbart mere intuitiv videnskab. Kemien er mere fremmed, og det gør dens rygte mere udsat.

Det hjælper bare heller ikke der stadig er kemiske produkter i omløb, der vides at være meget problematiske. Et eksempel er at Brasilien benytter sig af et pesticid der er baseret på perfluorerede fedtsyrer der aldrig bliver nedbrudt i naturen, men derimod akkumuleres op igennem fødekæden, ligesom tungmetaller og dioxiner.

Lande, der handler med Brasilien, ville kunne presse landet til at forbyde dette kemikalie, men det vil nok kræve mere medieopmærksomhed på problemet. I hvert fald ville offentlighedens energi være bedre brugt bedre på at begrænse udbredelsen af produkter som disse, end på glyphosat.

Disclaimer

Som en pre-fodnote vil jeg gerne gøre det klart at jeg ingen tilknytning har til landbrug eller kemikalieproducenter. I forhold til det aktuelle emne har jeg ingen interessekonflikter, og er på ingen måde betalt for at engagere mig i dette emne. Den eneste grund til at jeg skriver er samfundsengagement. Min forskning er pt. støttet af Novo Nordisk Fonden, og er på ingen måde relateret til emnet.

Det konkrete forslag om et privat forbud, er mig ligegyldig. Jeg er af den overbevisning at havepleje er rekreativt, og haveejere snyder sig selv for et zen øjeblik ved ikke at bruge knofedt. Men jeg er ikke haveejer, så det er en billig holdning for mig at have. Jeg tror dog ikke der er noget zen ved mekanisk at tømme en mark for ukrudt.

————————————————————————————-

1. Landmanden Søren Ilsøe der driver et landbrug med denne metode har givet et interview på Zetland. Det er værd at læse.

2. Et enkelt agentur bryder med de øvrige, International Agency for Research on Cancer (IARC), og de har i 2015 klassificeret glyphosat som 2A: sandsynligvis kræftfremkaldende. Blandt de statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer står IARC alene med denne vurdering. Den praktiske anvendelse af IARCs klassificering er begrænset, idet ikke tager dosis med i deres vurdering.Glyphosat udgør det man kalder en hazard og ikke risk. Hvis noget vurderes som en hazard  skal det forstås at IARCs ikke kan udelukke, at der ikke er scenarier hvor glyphosat ikke kan forsage kræft. Efter denne definition er glyphosat i kategori med natarbejde og varme drikke i forhold til en chance for at udvikle cancer (cancer hazard), men glyphosat vurderes mildere end rødt kød. Forskellen på hazard og risk er lidt kringlet. Der er en hazard forbundet med at drikke kakao med teskeen nede i koppen, da man kan blive blind af at få den i øjet under de rigtige omstændigheder. Hvad den reelle risk er, er en anden snak. Hazard vurderinger er i min optik en lidt løjerlig konstruktion, men hvis man ikke har tilstrækkelig data om et emne kan de give et praj. Det er ikke tilfældet her. IARCs klassificering af glyphosat har fået kritik som følge af at meget få dyreforsøg var udslagsgivende, hvori epidemilogisk data blev mindre vægtet. Vurderingen resulterede i at flere statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer genovervejede glyphosat som et risikabelt stof, men de holdte fast i deres gamle konklusion; at glyphosat med alt sandsynlighed ikke forsager kræft. Dvs. IARC stadig står alene med deres vurdering, godt nok med enkelte lande, og amerikanske stater, der vælger at ændre bestemmelser i dette efterspil.

Det skal også nævnes formanden for den pågældende arbejdsgruppe der vurderede glyphosat til at være kræftfremkaldende hos IARC, har modtaget er honorar på 120.000 pund, for at vidne i de californiske retsager mod Monsanto, som er den oprindelige patenthaver af glyphosat. Hele sagen omkring IARCs klassificering har ikke medført en konstruktiv videnskabelig dialog i min optik.

3. Jeg har tidligere snakket med en PR repræsentant fra Monsanto. Vedkommende mente at det skyldes Monsanto i midten af 2000erne droppede alt lobby-modstand mod Enviromental Working Group, som er en Amerikansk interesseorganisation, støttet af øko-lobbien. Der er sikkert flere faktorer på spil, men klikker man rundt på EWGs side er det klart de lukrerer på glyphosat frygten.

4. Læs evt. mit tidligere indlæg. Der er selvfølgelig forskere der tager overskrifter med at have fundet en sammenhæng, efter nok statistiske krumspring, men det er ikke god forskning. Det seneste skud på stammen over forskere der mente der var en sammenhæng er denne, som svar på den vil jeg referere til DTUs notat om dette studie.

Kan En helligfrans spise en burger?

Jeg har lidt et ønske om at være vegetar. Det er mest etikken der trykker i skoen når jeg spiser kød. For lidt tid siden medvirkede jeg til et dyreforsøg, hvor jeg undervejs kælede med den samme gris i lidt for mange timer. Jeg kunne ikke holde en kølig distance, og det virkede til at være gensidigt. Da forsøget var slut, og dyrene aflivet, bævrede min underlæbe måske en smule. Dyr er følende væsener, og vi skal ikke tage for let på etikken i, hvordan vi bruger dem. Dyreforsøg har jeg ikke svært ved at forsvare, men det samme kan ikke siges om storstilet kødproduktion. Vi får rigeligt protein, og de fleste spiser kød for smagen.

Derfor er jeg begejstret for de plantefars alternativer der dukker op. Især bøffen fra Impossible Foods tager kegler.* Jeg har før skrevet om bøffen, men efter at have besøgt virksomheden har jeg lidt mere kød på historien.

Q&A hos Impossible Foods

Impossible Foods er et firma der vil servere planteprotein, på en måde hvor smagen kan sammenlignes med kød. De har en meget forskningsbaseret tilgang til køkkenet, og det gør at det har lykkedes at lave nogle ‘bøffer’ bestående af hovedsageligt planteprotein og kokosolie. De har for nyligt fået en aftale om at bøffen kommer i burgere hos Burger King.

Jeg har været på rundvisning hos Impossible Foods, og det har givet mig nogle nye perspektiver omkring bøffen. Anledningen var en rundtur arrangeret via Stanford Universitet, med henblik på at rekruttere arbejdskraft. Jeg var mere ude på at snakke madkemi, og jerns indflydelse i deres bøf, og det var en fornøjelse at høre hvor videnskabeligt de går til værks.

De kunne svare på spørgsmål om madkemi, jeg ikke har kunnet finde svar på i den videnskabelige litteratur. Det eneste der forhindrede mig i at blive helt forelsket var at de mente der var sundhedsfordele i deres bøf, og det er der ikke rigtig noget der peger på. Bøffen har overordnet den samme næringskomposition som egentlig kød, men med en meget mere natrium i.**

Det arbejder de på at reducere, da det ikke er der for smagen, men som en konsekvens af et proteinteknisk problem. Men vores forbrug handler mest om smagen. Den rammer de, og da snakken ved bordet lakkede mod enden blev bøffen serveret.

Lobbyisme imod veganerbøffen

Et af spørgsmålene de blev stillet var om kødindustrien har givet dem modstand. Og svaret var en smule, men ikke voldsomt. Lobbyisme har ført til at de ikke må kalde det kød i enkelte delstater. Derudover virkede producenter interesserede i det ekspanderende marked for kødfrit kød. Der er god økonomi at kunne lave planteprotein om til bøffer, uden at en ko eller dyreceller er involveret, det kræver bare teknisk viden. Deres forventning var at de fik mere konkurrence fra netop disse producenter. Patrick Brown, som også er professor på Stanford, startede Impossible Foods med det mål at reducere antallet af produktionsdyr, så de tager gladeligt imod konkurrencen. Der er til gengæld modstand fra kanter man ikke skulle forvente det fra.

Den gode og den dårlige helligfrans

En af mine tidligere studerende arbejder der. Han er vegetar, af etiske årsager, og hælder måske til at være lidt en frelst type. Han er ikke den store tilhænger af plantebøffer og imiteret kød, for han har ikke noget behov for den smagsoplevelse. Men han tog alligevel et job hos Impossible Foods for 2 år siden, fordi han så det som en mulighed for at redde verden en lille smule.

Det er for meget at forvente man kan omvende andre til sit eget synspunkt, men formålet med plantebøffen stemmer overens med hans etiske overbevisning, så det er hans tid værd.

Det er ikke alle dyreværnsaktivister der er som ham. Den amerikanske dyrerettighedsorganisation, PETA, har tordnet imod Impossible Burger fordi 180 rotter blev brugt som forsøgsdyr. Som jeg tidligere har skrevet om, er der en komponent af bøffen der er fremkommet ved genetisk modifikation af gærceller, så de laver en variant af hæmoglobin der normalt findes i rødderne af sojabønner. Denne komponents sikkerhed er testet på rotter, til PETAs misbehag.

Min etiske lommeregner kører måske på en anden slags batterier end PETAs, men at Burger King får en vegetarburger på menuen, synes jeg er en sejr der klart er 180 rotter værd.

Men Burger King sælger ikke bøffen af deres gode hjerte, og de brede massers smagsløg skal vindes med det bedre produkt. Og det er sådan jeg tror verden bliver reddet. Det er bæredygtighed, båret frem af god videnskab. Jeg håber virkelig på flere virksomheder af denne type, og udbredelsen af denne type af produkter.

Som disclaimer vil jeg nævne at jeg ikke er tilknyttet nogle af virksomhederne der er nævnt , og ikke har modtaget kompensation for dette indlæg. Jeg fik dog en burger, et klistermærke, og en t-shirt (der ikke passede) i anledning af besøget.

*Sammenhængen mellem natrium i mad, og om hvor meget det smager af salt, alt efter hvilken natriumforbindelse det er, er også super spændende. Salt er ikke bare salt , men det er et stort sidespor for dette indlæg)

** Pølsen fra Beyond Meat skal også nævnes. Til en grilfest, og efter to øl, vidste jeg ikke at jeg spiste en plantepølse, før pølsens tiltænkte ejer gjorde mig opmærksom på det. Det var en fænomenal pølse.

Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta

Juli 2019 blev den varmest måned nogen sinde målt. I løbet af juni 2019 landede et par studier, der med stærkere signifikans end nogensinde før påviste, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Den 1. august 2019 lagde rigmanden Lars Seier Christensen et potpourrie af velkendt klimabenægtelse i et opslag på sin Facebookside, som på godt en uge har fået over 2500 likes, kommentarer og delinger.

“Der er ingen tvivl tilbage – som det er vist i mange undersøgelser om mange forskellige aspekter af klimasystemet ved hjælp af forskellige metoder og datasæt,” citeres Dr. Stefan Brönnimann fra Universität Bern Geographisches Institut Klimatologie af The Guardian.

“Juryen er ude i årtier endnu, før vi for alvor forstår om der foregår noget usædvanligt og i givet fald hvad det skyldes,” skriver bankdirektør og sponsor af blandt andet Liberal Alliance Lars Seier Christensen* kontrafaktisk i sit opslag.

Læs videre Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta

Tiden er i gang, jagten kan begynde

Jeg er faldet over et helt fantastisk TV-program, som jeg bliver nødt til at fortælle om.

Det er egentlig ikke så tit, jeg ser naturprogrammer længere. Jeg har været gennem de fleste af BBCs fremragende serier som The Blue Planet og Planet Earth, der begejstrer gennem flotte kameraoptagelser, også selv om BBC gerne snyder lidt for at få de imponerende optagelser i hus. Som tilskuer er man desværre også blevet lidt forvænt. Det vil næsten være underligt i dag, hvis et naturprogram ikke er båret oppe af helt enestående billeder.

TV2 viser dog, at naturudsendelser også kan produceres for et markant mindre budget. Faktisk startede serien “1 døgn, 2 hold, 3 dyr” tilbage i december 2017, men det er først nu, jeg falder over den, og efter at have binge-watched begge sæsoner på et par dage, vil jeg tillade mig at gøre lidt reklame.

Programmet er kort fortalt et underholdningsprogram, hvor 2 hold på tid dyster om at opspore 3 forskellige dyr i den danske natur.

Deltagerne er ikke tilfældige ukendte danskere, der har søgt om deltagelse i programmet, men derimod de fire erfarne naturformidlere Morten D.D. Hansen, Sebastian Klein, Bjørli Lehrmann og Vicky Knudsen. Man har endda sparet den sædvanlige kække quizvært væk, og i stedet bare ladet Sebastian Klein stå for introduktionen til opgaverne, som han så selv kaster sig ud i med sin holdkammerat.

Det er altså fagligheden, der er i højsædet, selv om både underholdning og drama skam også er i top. Der bliver f.eks. moonet ud af sideruden, når det ene hold overhaler det andet, og at se Bjørli Lehrmann kaste sig over og fange en aggressiv hugorm minder én om en nordisk udgave af Steve Irwin.

Deltagerne er alle entusiastiske og karismatiske, og der er stærke følelser med i programmet. Der fældes ofte en tåre, enten fordi det ene hold efter timers søgning taber med kun et enkelt minut, eller ganske enkelt fordi programmet byder på særdeles stærke naturoplevelser. Det ene hold har f.eks. held til at komme i nærkontakt med en lille nysgerrig ræv, der kommer helt hen for at undersøge dem.

På et andet tidspunkt bliver Morten D.D. så begejstret, at han bogstaveligt klasker kolort i panden på sig selv, med resultatet at han mister det netop fundne dyr før det kan dokumenteres af kameraet.

Så ja, programmet er i bestemt underholdende, men det er så sandelig også lærerigt. Vi hører om en lang række spændende dyr, som lever lige her i naturen rundt omkring os på steder, hvor vi alle kan gå ud og finde dem.

Vi kommer forbi leopardsneglenes fantastiske sexliv, som jeg før har skrevet om her på bloggen, men der fanges også igler (ja, deltagerne må på barfodet jagt i søer) og spottes hvaler, rovfugle, padder, insekter og pattedyr.

Det er min påstand, at selv erfarne naturfolk kan lære nyt af programmet, men der er noget for enhver smag. Med flotte dronebilleder (måske har TV2 alligevel lært lidt af BBC…) får vi præsenteret de forskellige danske naturområder, og vi lærer, at Danmark har masser af både flot og forskelligartet natur, som mange sikkert ikke kender i forvejen.

Og så minder programmet os om, at naturen ikke er en zoologisk have. Dyrene står ikke og venter bag det næste hegn. Skal man ud og finde de rigtig store naturoplevelser, så skal man måske ikke så langt – men man skal ofte have tålmodighed. Det glemmer vi nemt i dagens zapperkultur, men jeg har selv stået stillet i timevis og ventet på bestemte dyr, og det har givet mig oplevelser som vilde pingviner, springende pukkelhvaler, og endda de sky kiwier som jeg beskrev i dette blogindlæg.

Jeg er ikke den eneste, der er begejstret; seerne har skamrost programmet, og har du ikke set det, bør du straks gå på TV2 Play og komme i gang!

Klimarealist kopierer velkendt klimabenægtelse

Geolog Jens Morten Hansen rapporterer i Kristeligt Dagblad den 29. juni 2019 om klimaforandringerne ufiltreret fra sin alternative virkelighed. Et debatindlæg der er så spækket med misinformation, bizarre påstande og skrækscenarier, at nedenstående korrektioner kun kradser i overfladen.

Fakta

Torsdag den 13. juni 2019 kørte Rasmus Tonboe og Steffen M. Olsen i hundeslæde over isen på Inglefield Bredning i Grønland. Isen var dækket af smeltevand, så deres foto på Twitter så spektakulært ud. I tweetet forklarede Rasmus Tonboe omstændighederne bag fotografiet, og i kommentarerne blev yderligere spørgsmål besvaret.

Læs videre Klimarealist kopierer velkendt klimabenægtelse

Klimaet truer liberal politiker

Hvis vi slet ikke begrænser vores udledning af drivhusgasser, er der ingen tvivl om, at civiliseret liv, som vi kender det, sendes til tælling i en eksistentiel krise. Alligevel er der ikke enighed om, at vi aktivt bør forsøge at stoppe selvdestruktionen.

For små 14 milliarder år siden begyndte strukturen på det univers, vi lever i nu, at dannes ved noget, der bedst beskrive som en eksplosion: Big Bang. Efter hånden som det eksploderede stof spredte sig, blev det koldere, og der dannedes større og større atomer, molekyler, sole, planeter og liberale politikere. Det ved vi blandt andet fordi, vi kan se eksplosionens fragmenter endnu ikke har lagt sig. På samme måde som lyden af en ambulance ændrer sig, når den kører forbi, ændrer farven på fjerne galakser sig, efter hånden som de spreder sig. En milepæl i menneskets intellektuelle udvikling blev sat, da Edwin Hubble og Milton Humason i 1929 beskrev deres observationer af fænomenet.

Læs videre Klimaet truer liberal politiker

Kan en rotte tænde på en vest?

Gæsteindlæg: På SDU i Odense har tre studerende i biokemi og molekylærbiologi, Robin Nilsson, Flemming D. Nielsen og Mark Lyng, startet en såkaldt comedy-podcast: Spækbrættet. Hver tirsdag kommer en nyt afsnit, hvor de forklarer forskning, så alle kan forstå det. De tager udgangspunkt i videnskab, der gerne må være dum, fjollet eller helt igennem vanvittig interessant.

Du kan følge dem på Facebook og http://spaekbraettet.com, samt iTunes, Spotify eller hvor end du hører podcasts.

I dette gæsteindlæg fortæller de om: Physiol Behav. 2013 Oct 2;122:1-7. doi: 10.1016/j.physbeh.2013.08.005. Epub 2013 Aug 14. Somatosensory conditioning of sexual arousal and copulatory behavior in the male rat: a model of fetish development. Pfaus JG1, Erickson KA, Talianakis S.

Vi er Flemming, Robin og Mark fra Spækbrættet; en podcast om vanvittig videnskab. Vi er tre kandidatstuderende fra Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk universitet i Odense, som er blevet enige om, at videnskab er langt sjovere og mere vanvittigt, end de fleste går og tror.

Når mange hører om naturvidenskab tænker de på støvede bøger og firkantede mennesker. Det har vi dog erfaret langt fra er sandt. Der findes hundredvis af kreative og tossede mennesker med vanvittige forsøg blandt faglitteraturen, men de er så dybt begravet i fagtermer og teori, at deres viden er utilgængelig for de fleste. Det er her Spækbrættet kommer ind. Vi finder de mest vanvittige og skøre videnskabelige artikler frem og forklarer dem så alle kan forstå dem.

Følgende artikel er et eksempel på den slags videnskab vi dækker på podcasten.

Læs videre Kan en rotte tænde på en vest?

Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant

Klimaet har aldrig været konstant. Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant. Klimaet har i den periode, kloden har været beboelig for væsner som os, varieret i takt med først og fremmest atmosfærens indhold af kuldioxid. Der observeres nu en abnormt høj koncentration kuldioxid og at temperaturen er begyndt at stige, hvilket i yderste konsekvens kan gøre Jorden ubeboelig for mennesker.

Det er et større problem end visse andre emner, samfundet bruger spalteplads, sendetid og folketingsdebatter på. Det kan kaldes en krise. Så på sin vis er det da glædeligt, når jurist, polit og iværksætter Peer Kølendorf giver sit besyv med i et læserbrev. Selv om hans standpunkt er, at han “nægter at hyle med i koret om den såkaldte klimakrise”. Så har vi jo mulighed for at adressere de punkter, hvor Peer Kølendorf er galt afmarcheret.

Læs videre Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant

Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Debatten om vacciner bølger frem og tilbage. For nylig meldte WHO ud, at vaccinationsmodstand er på deres top 10 over trusler mod folkesundheden i 2019, der er for tiden et stort udbrud af mæslinger i USA, og i Europa døde der i 2018 over 70 personer af mæslinger.

Det absurde er jo, at der er tale om en sygdom, som vi kan forebygge med en sikker og effektiv vaccine, så hvorfor pokker kommer der stadig udbrud af mæslinger?
Læs videre Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget

Der er faglig konsensus om, at klimaforandringer er næsten udelukkende menneskeskabte. Alligevel er det netop påstanden om det modsatte, Jens Olaf Pepke Pedersen bruger til at tage Pernille Vermunds tvivlsomme udtalelser i forsvar.

Alle seriøse klimatologer stoler på det overvældende kompleks af forskning, der peger i samme retning. I 2004 blev det vurderet, at omkring 97% af den videnskabelige litteratur om emnet understøttede, at klimaforandringerne er menneskeskabte – og de sidste 3% blev i 2016 revurderet og dumpet.

Læs videre Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget