Kategoriarkiv: Fag

Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Debatten om vacciner bølger frem og tilbage. For nylig meldte WHO ud, at vaccinationsmodstand er på deres top 10 over trusler mod folkesundheden i 2019, der er for tiden et stort udbrud af mæslinger i USA, og i Europa døde der i 2018 over 70 personer af mæslinger.

Det absurde er jo, at der er tale om en sygdom, som vi kan forebygge med en sikker og effektiv vaccine, så hvorfor pokker kommer der stadig udbrud af mæslinger?
Læs videre Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget

Der er faglig konsensus om, at klimaforandringer er næsten udelukkende menneskeskabte. Alligevel er det netop påstanden om det modsatte, Jens Olaf Pepke Pedersen bruger til at tage Pernille Vermunds tvivlsomme udtalelser i forsvar.

Alle seriøse klimatologer stoler på det overvældende kompleks af forskning, der peger i samme retning. I 2004 blev det vurderet, at omkring 97% af den videnskabelige litteratur om emnet understøttede, at klimaforandringerne er menneskeskabte – og de sidste 3% blev i 2016 revurderet og dumpet.

Læs videre Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget

Da Jorden stod op

Rumskibet roterede langsomt i sit kredsløb og det var da, at William Anders så Jorden. Månens grå kraterlandskab strakte sig ud under ham, og over ham hang det kulsorte verdensrum. Han kiggede ud af et vindue i Apollo-kapslen og så en plet i strålende blå og hvide farver kravle op over Månens horisont.

“Oh my God! Look at that picture over there! There’s the Earth coming up. Wow, that’s pretty,” udbrød William Anders.

Han greb sit kamera og trykkede på udløseren.

Foto: Image Science and Analysis Laboratory, NASA-Johnson Space Center.

“You got a color film, Jim? “, spurgte William Anders. Hans astronaut-kollega Jim Lovell skyndte sig at lede efter en rulle farve-film.

Rumskibet blev ved med at rotere. I samme øjeblik som Jim Lovell rakte William Anders farve-filmen, forsvandt Jorden ud af syne fra det vindue, William Anders havde kigget igennem.

Han svævede over til et andet vindue. Han trykkede på udløseren.

Foto: Image Science and Analysis Laboratory, NASA-Johnson Space Center.

Lyset fra Jorden og Månen blev fanget på filmrullen i William Anders’ kamera for 50 år siden den 24. december 1968 klokken 17:39 dansk tid.

Det var første gang et menneske så sit hjem fra Månen.

Billedet – som har fået navnet “Earthrise” – landede på forsiden af New York Times den 30. december bare tre dage efter, at William Anders, Jim Lovell og Frank Bormann vendte tilbage til Jorden. Det er siden blevet et ikon.

Da William Anders tog billedet rasede Vietnam-krigen nede på Jorden. USA og Sovjetunionen var parate til at udslette hinanden og resten af civilisationen ved det mindste tegn på et angreb fra den anden side. Industrien buldrede frem og det begyndte at gå op for folk, at naturen led under menneskernes forurening.

Earthrise viser, hvor bittesmå vi er på vores blå planet, og hvor skrøbelige vi er. Vi bor på en lille ø i det tomme verdensrum. Månen står som en diametral modsætning til vores oase – øde, grå og hærget af asteroiders ustandselige bombardament over milliarder af år. Er det sådan, vi efterlader Jorden, hvis ikke vi tænker os om?

Jim Lovell har senere fortalt Business Insider om, hvordan det var at se sin hjemplanet fra Månen:

“When I put my thumb up to the window I could completely hide it, and then I realized that behind my thumb that I’m hiding this Earth, and there are about 6 billion people that are all striving to live there.”

Billeder af Jorden fra rummet sætter os i perspektiv til universet. Med vores rumsonder, har vi været i stand til at tage billeder af vores lille blå klat fra både Mars, Saturn og det ydre solsystem.

Efter solnedgang den 31. januar 2014 tog NASAs Curiosity rover dette billede af Mars’ horisont og Jorden, der titter frem bag Mars’ tynde atmosfære. Et menneske på Mars’ overflade ville nemt være i stand til at se Jorden og Månen som to klare “aften-stjerner”. Da Curiosity tog billedet var Jorden omkring 160 millioner kilometer fra Mars. Foto: NASA Jet Propulsion Laboratory-Caltech/Malin Space Science Systems/Texas A&M University.
NASAs Cassini-rumsonde tog det her billede af Jorden, Saturn og dens ringe den 19. juli 2013. Billedet blev taget i en afstand på 1,4 milliarder kilometer fra Jorden. Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute
Da NASAs Voyager 1 i 1990 var på vej ud af Solsystemet bad astrofysiker Carl Sagan NASA om at få rumsonden til at tage et billede af Jorden og solsystemets øvrige planeter. Det blev til billedet “Pale Blue Dot”, hvor Jorden ses i en afstand på seks milliarder kilometer på et grynet foto – fanget i en solstråle. Foto: NASA JP

For folk som astrofysiker og videnskabsformidler Carl Sagan (1934-1996) transcenderer billeder som disse det rent videnskabelige. De får os til at stoppe op og tænke over vores plads i universet, og hvordan vi forvalter vores hjem:

“To me, it underscores our responsibility to deal more kindly with one another and to preserve and cherish the only home we’ve ever known.”

Lad det være årets julebudskab.

Stævnemøde i det ydre solsystem nytårsmorgen

2019 starter med mere end fyrværkeri og skihop – klokken 06:33 nytårsmorgen dansk tid er der stævnemøde i den yderste ende af solsystemet – seks milliarder kilometer fra Jorden. Hvis champagne-rusen har lagt sig, kan du overvære den sidste gang i adskillige år, at et hidtil ukendt himmellegeme i det ydre solsystem åbenbarer sig for os. 

Det er NASAs rumsonde New Horizons, som nytårsmorgen suser
forbi “asteroiden” Ultima Thule med en hastighed på 14,6 kilometer i sekundet (52.650 kilometer i timen) og en afstand på 3.500 kilometer.

En illustration af, hvordan Ultima Thule måske ser ud.  Illustration: Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute (JHUAPL/SwRI)

(Jeg skriver asteroide, for NASA bruger en ret intetsigende betegnelse for himmellegemer i den del af solsystemet – Kuiper Belt Object (KBO). I forvejen har forskerne vanskeligheder med at finde de rigtige betegnelser til himmellegemerne Kuiper-Bæltet. Spørg blot en tilfældig NASA-forsker, om han eller hun mener; er Pluto en planet eller en dværgplanet.)

New Horizons kommer dermed tættere på Ultima Thule end på Pluto, som rumsonden suste forbi i 2015. Ultima Thule er også noget mindre – blot 25 kilometer i diameter mod Plutos 2377 – og hvis Plutos sammensætning er karakteristisk for KBOerne, så er Ultima Thule en snebold af frossen kvælstof. 

Billedet er en serie af billeder af Ultima Thule. Holdet bag New Horizons har længe holdt øje med, om der er støv eller ringe i området. Når en rumsonde flyver med 14,6 kilometer i sekundet, kan selv det mindst støvkorn forvolde ekstrem skade. Den gul-grønne plet i midten er Ultima Thule og de to stiblede linjer uden om, repræsenterer de to afstande New Horizons kunne vælge at flyve forbi Ultima Thule med. Fordi NASA-forskerne ikke har fundet tegn på støv eller ringe, har de valgt den inderste af de to muligheder – markeret med et X.
Foto:  NASA/Johns Hopkins Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute.

Rumsonden vil forsøge at kortlægge overfladen og afgøre, hvad Ultima Thule helt præcist består af. Samtidig vil New Horizons’ kameraer spejde efter naturlige satellitter og ringe, som dem Saturn har.

Fra 3.500 kilometers afstand vil kameraene være i stand til at tage billeder, hvor hver pixel svarer til 35 meter. Billederne kan imidlertid blive lidt slørede af, at rumsonden flyver så hurtigt, samt at der så langt ude i solsystemet ikke er særlig meget sollys at tage billeder i.  

Infografik, NASA.

Forskerne bag New Horizons-missionen brugte Hubble-teleskopet til at lede efter KBOer hinsides Pluto, og det var sådan, de fandt Ultima Thule i 2014.

Navnet betyder “Et fjernt ukendt område; Opdagelsens ekstreme grænse” på latin.

De første billeder bliver offentliggjort i dagene frem til den 4. januar. Men fordi New Horizons er så langt væk fra Jorden, kan rumsonden kun sende sine data tilbage med 1000 bit i sekundet. Det betyder, at det vil tage 20 måneder – helt frem til udgangen af 2020 – før al data fra Ultima Thule er tilbage på Jorden.

Følg med i missionen den 1. januar klokken 06:33 på NASA TV

Læs mere her:  http://pluto.jhuapl.edu/

Og endnu mere her: http://www.planetary.org/blogs/emily-lakdawalla/2018/what-to-expect-new-horizons-mu69-ultima-thule.html

Virgin Galactic kysser grænsen til rummet

Den 13. december fløj to astronauter ombord Virgin Galactics VSS Unity op i en højde på 82,7 kilometer over Mojave-ørkenen i USA. Foto: Virgin Galactic

Dagen hvor de første rumturister forlader Jordens atmosfære rykker nærmere.

Den 13. december lykkedes det virksomheden Virgin Galactic at flyve deres rumskib, SpaceshipTwo VSSUnity, op til kanten af verdensrummet med to astronauter ombord.

Fra Mojave-ørkenen nåede de op i en højde på 82,7 kilometer og fløj med næsten tre gange lydens hastighed.

Det er første gang siden rumfærgen gik på pension i 2011, at astronauter fra amerikansk jord flyver så højt.

Og det er første gang nogensinde, at de gør det i et privatbygget rumskib.

På vej ned bremsede rumskibet ved at bukke vingerne – en metode kaldt ”feathering”. Herefter landede astronauterne Mark Stucky og Frederick Sturckow sikkert på landingsbanen.

Foto: Virgin Galactic
Foto: Virgin Galactic

Virksomhedens ejer, Richard Branson, sagde efter flyvningen:

Today, we have shown that Virgin Galactic really can open space to change the world for good.

Virgin Galactic hævder selv, at de har nået ud I rummet, skønt den officielle grænse – også kendt som Karman-linjen – starter ved 100 kilometer.

Den amerikanske luftfartmyndighed FAA lykønskede ligeledes virksomheden med sin første rumflyvning.

Federal Aviation Administration

Flyvningen er den sidste i en række tests Virgin Galactic har foretaget siden 2014.

Virksomheden skriver, at de vil flyve kunder ud i rummet, når de mener, det er sikkert nok, og når de har fået myndighedernes tilladelse. Mere end 600 personer fra 60 lande har reserveret en flyvetur ud i rummet, heriblandt danskeren Per Wimmer.

Og Virgin Galactic er ikke de eneste, der forsøger sig med rumturisme.

Virksomheden Blue Origin vil til næste år også begynde at sende folk ud i rummet ombord på deres raket New Shepard.

Vinteren kommer – og med den også sæsonen for dumsmart klimabenægtelse

Jorden er dybt inde i den fase, hvor den nordlige halvkugle vender væk fra Solen. Nætterne nordpå er længere, og om dagen står solen lavere på himlen. Derfor er vinteres klima koldere end sommerens. Den kolde sæson producerer koldt vejr.

For eksempel er det i skrivende stund kun 1°C ved Det Hvide Hus i Washington D.C., næsten 39 grader nord for ækvator, hvor præsident Donald Trump bor. ”Brutal og langvarig kulde smadrer ALLE rekorder – hvad skete der med global opvarmning?,” spørger præsidenten derfor retorisk på Twitter d. 22. november. Når præsident Trump tager klimaforandringerne til indtægt for konkrete, normale vejrforhold, spørger han: ”Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?” Læs videre Vinteren kommer – og med den også sæsonen for dumsmart klimabenægtelse

Naturvejledning i 2019

Gæsteindlæg: Mark Källstrøm er født i 1989 og uddannet skov- og landskabsingeniør. Han tog naturformidler-uddannelsen hos Natur & Ungdom i 2018 og har siden arbejdet med sin selvstændige virksomhed Naturhandel.dk, som er en klassisk webshop med en niche inden for naturfag, kombineret med en naturblog og muligheden for at leje ham som naturvejleder.

Scienceblog har spurgt Mark, hvem han er, og hvorfor han har startet sit firma:

 

Hvad er din vision?

Mit koncept handler om at få flere forældre til at lave naturaktiviteter for deres børn.

Jeg er af den overbevisning at mange af de forældre, som besøger landets naturcentre, faktisk selv ville kunne stå for naturformidlingen til deres børn.

Læs videre Naturvejledning i 2019

Bogen ”Farligt” kan i yderste konsekvens lukke folks øjne for klimasystemets sammenbrud

ANMELDELSE: Bogen Farligt er en sjov tirade af røverhistorier, der udstiller det grinagtige ved trenden af alskens ting at frygte. Desværre fejler den med en selvmodsigende afslutning om klimaet

Alle er bange for at dø i et terrorangreb. Men relativt få lider den skæbne. Mindre og mindre andele af verdens befolkning bliver henrettet, lever i slaveri, eller dør af mystiske sygdomme. Alligevel er mange utrygge ved disse farvestrålende trusler og uretfærdigheder, såvel som et sandt overflødighedshorn af helt eller delvist indbildte farer: gluten, Wi-Fi og så videre, og så videre.

Læs videre Bogen ”Farligt” kan i yderste konsekvens lukke folks øjne for klimasystemets sammenbrud

Ingen i Dansk Folkeparti tror på videnskab

Det er ikke vildt overraskende, at politikere fra Dansk Folkeparti udtrykker klimaskepsis. Det er set før. Men det er alligevel imponerende på baggrund af den meget varme sommer. Og journalisternes opfølgende spørgsmål, var tamme

Torsdag den 9. august udtalte Dansk Folkepartis tidligere klimaordfører Per Dalgaard til Radio24syv, at “ingen i Dansk Folkeparti, tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte”. Det er i princippet underordnet, hvad politikere i det ene eller det andet parti tror. Med mindre det, man vil vide, er hvor velorienterede eller troende medlemmerne af partiet er. Læs videre Ingen i Dansk Folkeparti tror på videnskab

Klimamodeller undervurderer global opvarmning

Mængden af kulstof, der vil blive frigivet fra vådområder og permafrostregioner efter hånden som kloden opvarmes, såvel som konsekvenserne af klimaforandringerne på længere sigt er større end tidligere antaget, tyder to nye studier på.

“Omfanget af udledning af drivhusgasser fra vådområder og permafrostregioner er følsomt for ændringer i jordtemperatur. Ændringer i disse emissioner vil ændre mængden af drivhusgasser i atmosfæren og skal medregnes, når man vurderer mængden af menneskelige emissioner forenelig med Paris-klimaaftalen,” siger Dr Edward Comyn-Platt til ScienceDaily.com.

Læs videre Klimamodeller undervurderer global opvarmning