Følelser og Roundup i folketinget

Efter en PhD, og et lille årtis erfaring med eksperimentel syntesekemi i rygsækken, er jeg halv-paranoid type når det kommer til de kemikalier som jeg er i kontakt med i hverdagen. Det rækker også til kemien udenfor laboratoriet. Jeg er bevidst om hvor den chokolade jeg spiser har sin kakao fra, da kakaobønnen er god til at akkumulere tungmetaller. Jeg rører ikke mikrobølgeovnspopkorn, grundet risikoen for perfluorerede stoffer, hvis skadelige effekter er anerkendte. Jeg holder vejret når lugten af stearin fra dieseltoget spreder sig på perronen om morgenen, og jeg tjekker hyppigt luftkvaliteten i mit nærområde.

Roundup, fra de fødevarer som jeg spiser, er ikke på min liste. Mine bekymringer har jeg et nogenlunde fagligt belæg for, men min faglige viden frigør mig også fra en del bekymringer om kemikalieeksponering, deriblandt Roundup. Jeg har tidligere skrevet om toksicitet af Roundup (eller manglen på samme) i et andet indlæg. I det indlæg kom jeg bl.a. ind på hvad Roundup består af, hvordan man bruger det og hvorfor eksponering via fødevarer ikke er farligt for os. Grunden til at jeg tager fat i Roundup igen er, at det har fået folkelig og politisk modstand i Danmark den seneste tid. En underskriftindsamling på borgerforslag.dk som foreslår ”Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer” har nået de 50.000 underskrifter, hvilket betyder at forslaget skal fremlægges i folketinget. Det Radikale Venstre fremlægger et lignende forbud hvis regeringen tøver, så der er reelt to forslag på vej til folketinget.

Sundhed og glyphosat

At noget er et pesticid, betyder ikke at det er giftigt for alt. Vi bruger pencillin til at slå bakterier ihjel, og det er sikkert for os, da der er en forskel på bakterier og mennesker. Måden glyphosat er giftigt på overfor planter, er ligeledes ikke gældende for dyr.

Glyphosat virker ved at hæmme et enzym i planter, der er nødvendigt for plantens produktion af bestemte aminosyrer. Dyr og mennesker har ikke det pågældende enzym, så vi går fri af nogen effekt af stoffet. Det er meget vandopløseligt, så skulle man have spist det, kommer det hurtigt ud med urinen. Mit tidligere indlæg går i dybden i kemien og sundheden, men det korte af det lange er, fra det sundhedsmæssige perspektiv ikke er noget at være bange for. Det er også biologisk nedbrydeligt, så det forsvinder af sig selv i naturen, med en halveringstid mellem 2-197 dage, alt efter de konkrete betingelser. Nedbrydningsprodukterne kan ligeledes totalt nedbrydes til vand og CO2, så en vedvarende forurening er ikke mulig.

Det er ikke overraskende det er så populært. Det virker som det skal, uden nogle ubehagelige overraskelser.

Hvad med miljøet?

Der, hvor der kunne være noget at komme efter, er påvirkningen af glyphosat i natur og miljø. Biodiversitet og natur er i høj grad truet af landbrug, og kunsten er at finde en balance.

Om glyphosat er mere eller mindre skadeligt for miljøet, i forhold til andre dyrkningsformer, er et teknisk kompliceret spørgsmål. Alle dyrkningsformer skal på den ene eller anden måde håndtere ukrudt, og hver metode har sine fordele og ulemper.

Det er skadeligt for miljøet at pløje, og glyphosat tillader pløjningsfri dyrkningsformer. En landbrugsform, som jeg er begejstret for, er ”Conservation Agroculture”, som er en dyrkningsform, hvor naturen i højere grad trives på den opdyrkede jord.1 Denne dyrkningsform benytter sig af glyphosat. Min pointe er dermed, at Roundup kan facilitere dyrkningsmetoder, der muligvis er mindre destruktive for naturen, end økologiske dyrkningsmetoder hvor bestemte pesticider som udgangspunkt ikke må bruges, heriblandt glyphosat.

Det store perspektiv om hvilke dyrkningsformer der er de bedste, er jeg ikke kvalificeret til at vurdere. Det jeg taler imod, er en dogmatisk og følelsesladet tilgang til emnet, og min forståelse er at der ikke er én korrekt landbrugsform, men at specifikke omstændigheder afgør hvad de bedste valg er.

Landbruget er det endelige mål

At offentligheden bruger så meget tid på at debattere Roundup, virker for mig bizart. Debatten synes mest at have rod i følelser om landbrugsformer, og det står klart, at det egentlige formål for borgerforslaget og de politiske partier, der støtter det, er at fjerne glyphosat fra landbruget og ikke kun den private borger.

Zenia Stampe og Jens Rohde fra Radikale Venstre lægger direkte op til et totalt forbud.

De skriver:

”…kemikalieindustrien har trods adskillige advarsler forsømt at udvikle miljøvenlige alternativer. EU har derfor givet industrien og landbruget fem år til at udfase brugen af Roundup og udvikle alternativer. Men fra 2023 er det slut.

Om det reelt er slut med at bruge Roundup i 2023, må tiden vise. Som kemiker har jeg svært ved at forestille mig et stof med mindre skadelige karakteristika, og jeg håber at et mere fagligt syn på emnet vil få vind blandt magthaverne og i befolkningen. Et totalforbud mod glyphosat er jeg sikker på, ikke er et skridt i en fagligt funderet retning.

Modstanden mod Roundup er en interessant situation, for modstanden hviler på et meget følelsesladet grundlag, på trods af der stort set er enighed om sikkerheden blandt de nationale fødevare- og kemi agenturer. 2

Politik, følelser og faglighed

På trods af alt dette, har folkestemningen vendt sig mod glyphosat. Præcist hvordan det er sket, ved jeg ikke, men jeg tror, det har noget at gøre med, at det er berømt, og alle kender navnet.3 Derudover har firmaet Monsanto også et utroligt dårligt image, og sammen bærer Monsanto og Roundup en fortælling om globalisering, industrialisering, monopoldannelse, og gift.

Amerikanske domstole har tilkendt erstatninger til kræftramte, der mener at deres sygdom skyldes glyphosat, mens der er i faglitteraturen ikke belæg for, at der skulle være en sammenhæng.4 Videnskab afgøres dårligt ved retssager, noget som Gallileo nok gerne vil skrive under på, efter han fik stuearrest for at støtte hypotesen om, at solen er centrum i vores solsystem. Jeg kan dog godt forstå den skepsis og frygt offentligheden har.

Der er en del tilfælde, hvor kemiske produkter, der ikke var gennemtænkte, blev taget i brug, med katastrofale følger. Vi er blevet klogere, men tilliden til kemien vakler. Her står kemien i en særlig position, i forhold til andre videnskaber. Der er tillid til broer, på trods af at dårlig ingeniørkunst har kostet menneskeliv. Ingeniører lærer af deres fejl, og det gør kemikere også. Ingeniørvidenskaben tilgives i højere grad deres fejl, måske fordi det er en umiddelbart mere intuitiv videnskab. Kemien er mere fremmed, og det gør dens rygte mere udsat.

Det hjælper bare heller ikke der stadig er kemiske produkter i omløb, der vides at være meget problematiske. Et eksempel er at Brasilien benytter sig af et pesticid der er baseret på perfluorerede fedtsyrer der aldrig bliver nedbrudt i naturen, men derimod akkumuleres op igennem fødekæden, ligesom tungmetaller og dioxiner.

Lande, der handler med Brasilien, ville kunne presse landet til at forbyde dette kemikalie, men det vil nok kræve mere medieopmærksomhed på problemet. I hvert fald ville offentlighedens energi være bedre brugt bedre på at begrænse udbredelsen af produkter som disse, end på glyphosat.

Disclaimer

Som en pre-fodnote vil jeg gerne gøre det klart at jeg ingen tilknytning har til landbrug eller kemikalieproducenter. I forhold til det aktuelle emne har jeg ingen interessekonflikter, og er på ingen måde betalt for at engagere mig i dette emne. Den eneste grund til at jeg skriver er samfundsengagement. Min forskning er pt. støttet af Novo Nordisk Fonden, og er på ingen måde relateret til emnet.

Det konkrete forslag om et privat forbud, er mig ligegyldig. Jeg er af den overbevisning at havepleje er rekreativt, og haveejere snyder sig selv for et zen øjeblik ved ikke at bruge knofedt. Men jeg er ikke haveejer, så det er en billig holdning for mig at have. Jeg tror dog ikke der er noget zen ved mekanisk at tømme en mark for ukrudt.

————————————————————————————-

1. Landmanden Søren Ilsøe der driver et landbrug med denne metode har givet et interview på Zetland. Det er værd at læse.

2. Et enkelt agentur bryder med de øvrige, International Agency for Research on Cancer (IARC), og de har i 2015 klassificeret glyphosat som 2A: sandsynligvis kræftfremkaldende. Blandt de statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer står IARC alene med denne vurdering. Den praktiske anvendelse af IARCs klassificering er begrænset, idet ikke tager dosis med i deres vurdering.Glyphosat udgør det man kalder en hazard og ikke risk. Hvis noget vurderes som en hazard  skal det forstås at IARCs ikke kan udelukke, at der ikke er scenarier hvor glyphosat ikke kan forsage kræft. Efter denne definition er glyphosat i kategori med natarbejde og varme drikke i forhold til en chance for at udvikle cancer (cancer hazard), men glyphosat vurderes mildere end rødt kød. Forskellen på hazard og risk er lidt kringlet. Der er en hazard forbundet med at drikke kakao med teskeen nede i koppen, da man kan blive blind af at få den i øjet under de rigtige omstændigheder. Hvad den reelle risk er, er en anden snak. Hazard vurderinger er i min optik en lidt løjerlig konstruktion, men hvis man ikke har tilstrækkelig data om et emne kan de give et praj. Det er ikke tilfældet her. IARCs klassificering af glyphosat har fået kritik som følge af at meget få dyreforsøg var udslagsgivende, hvori epidemilogisk data blev mindre vægtet. Vurderingen resulterede i at flere statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer genovervejede glyphosat som et risikabelt stof, men de holdte fast i deres gamle konklusion; at glyphosat med alt sandsynlighed ikke forsager kræft. Dvs. IARC stadig står alene med deres vurdering, godt nok med enkelte lande, og amerikanske stater, der vælger at ændre bestemmelser i dette efterspil.

Det skal også nævnes formanden for den pågældende arbejdsgruppe der vurderede glyphosat til at være kræftfremkaldende hos IARC, har modtaget er honorar på 120.000 pund, for at vidne i de californiske retsager mod Monsanto, som er den oprindelige patenthaver af glyphosat. Hele sagen omkring IARCs klassificering har ikke medført en konstruktiv videnskabelig dialog i min optik.

3. Jeg har tidligere snakket med en PR repræsentant fra Monsanto. Vedkommende mente at det skyldes Monsanto i midten af 2000erne droppede alt lobby-modstand mod Enviromental Working Group, som er en Amerikansk interesseorganisation, støttet af øko-lobbien. Der er sikkert flere faktorer på spil, men klikker man rundt på EWGs side er det klart de lukrerer på glyphosat frygten.

4. Læs evt. mit tidligere indlæg. Der er selvfølgelig forskere der tager overskrifter med at have fundet en sammenhæng, efter nok statistiske krumspring, men det er ikke god forskning. Det seneste skud på stammen over forskere der mente der var en sammenhæng er denne, som svar på den vil jeg referere til DTUs notat om dette studie.

Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta

Juli 2019 blev den varmest måned nogen sinde målt. I løbet af juni 2019 landede et par studier, der med stærkere signifikans end nogensinde før påviste, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Den 1. august 2019 lagde rigmanden Lars Seier Christensen et potpourrie af velkendt klimabenægtelse i et opslag på sin Facebookside, som på godt en uge har fået over 2500 likes, kommentarer og delinger.

“Der er ingen tvivl tilbage – som det er vist i mange undersøgelser om mange forskellige aspekter af klimasystemet ved hjælp af forskellige metoder og datasæt,” citeres Dr. Stefan Brönnimann fra Universität Bern Geographisches Institut Klimatologie af The Guardian.

“Juryen er ude i årtier endnu, før vi for alvor forstår om der foregår noget usædvanligt og i givet fald hvad det skyldes,” skriver bankdirektør og sponsor af blandt andet Liberal Alliance Lars Seier Christensen* kontrafaktisk i sit opslag.

Læs videre Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta

Klimarealist kopierer velkendt klimabenægtelse

Geolog Jens Morten Hansen rapporterer i Kristeligt Dagblad den 29. juni 2019 om klimaforandringerne ufiltreret fra sin alternative virkelighed. Et debatindlæg der er så spækket med misinformation, bizarre påstande og skrækscenarier, at nedenstående korrektioner kun kradser i overfladen.

Fakta

Torsdag den 13. juni 2019 kørte Rasmus Tonboe og Steffen M. Olsen i hundeslæde over isen på Inglefield Bredning i Grønland. Isen var dækket af smeltevand, så deres foto på Twitter så spektakulært ud. I tweetet forklarede Rasmus Tonboe omstændighederne bag fotografiet, og i kommentarerne blev yderligere spørgsmål besvaret.

Læs videre Klimarealist kopierer velkendt klimabenægtelse

Klimaet truer liberal politiker

Hvis vi slet ikke begrænser vores udledning af drivhusgasser, er der ingen tvivl om, at civiliseret liv, som vi kender det, sendes til tælling i en eksistentiel krise. Alligevel er der ikke enighed om, at vi aktivt bør forsøge at stoppe selvdestruktionen.

For små 14 milliarder år siden begyndte strukturen på det univers, vi lever i nu, at dannes ved noget, der bedst beskrive som en eksplosion: Big Bang. Efter hånden som det eksploderede stof spredte sig, blev det koldere, og der dannedes større og større atomer, molekyler, sole, planeter og liberale politikere. Det ved vi blandt andet fordi, vi kan se eksplosionens fragmenter endnu ikke har lagt sig. På samme måde som lyden af en ambulance ændrer sig, når den kører forbi, ændrer farven på fjerne galakser sig, efter hånden som de spreder sig. En milepæl i menneskets intellektuelle udvikling blev sat, da Edwin Hubble og Milton Humason i 1929 beskrev deres observationer af fænomenet.

Læs videre Klimaet truer liberal politiker

Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant

Klimaet har aldrig været konstant. Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant. Klimaet har i den periode, kloden har været beboelig for væsner som os, varieret i takt med først og fremmest atmosfærens indhold af kuldioxid. Der observeres nu en abnormt høj koncentration kuldioxid og at temperaturen er begyndt at stige, hvilket i yderste konsekvens kan gøre Jorden ubeboelig for mennesker.

Det er et større problem end visse andre emner, samfundet bruger spalteplads, sendetid og folketingsdebatter på. Det kan kaldes en krise. Så på sin vis er det da glædeligt, når jurist, polit og iværksætter Peer Kølendorf giver sit besyv med i et læserbrev. Selv om hans standpunkt er, at han “nægter at hyle med i koret om den såkaldte klimakrise”. Så har vi jo mulighed for at adressere de punkter, hvor Peer Kølendorf er galt afmarcheret.

Læs videre Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant

Her er sandheden om konspirationsteorierne

Har du lagt mærke til, hvordan vanvittige konspirationsteorier ser ud til at trives på internettet? Det er der faktisk en rigtig uhyggelig grund til:

I USA findes en organisation kaldet ConspiraCircle. Nogen kalder det en loge, andre et hemmeligt selskab, men de præcise detaljer er ukendte, da organisationen opererer i skjul.

Der er tale om en ekstremistisk organisation, hvis medlemmer arbejder målrettet på at omstøde den samfundsorden, vi kender. Midlet er at skabe total mistillid til magthavere, til etableret viden og til eksisterende autoriteter, og derigennem skabe grundlag for den endelige samfundsomvæltning.

I praksis ser man tydeligst deres arbejde i form af konspirationsteorier, der nogen gange diskret, oftere meget åbenlyst, plantes på sociale medier, i officielle nyhedsmedier og blandt politikere og meningsdannere. Ofte ses de udbredt blandt kendisser og såkaldte influencere, der har temmelig store følgeskarer på internettet og dermed påvirker betydelige befolkningsgrupper.

Den første konspirationsteori, der med sikkerhed vides at stamme fra organisationen, er 11. september-konspirationen (“det var ikke et terrorangreb, men en bevidst handling af USAs regering“), men også Moon Hoax-konspiration (“mennesket har aldrig været på Månen“) er under mistanke for at have rod i organisationen.

Dette bygger bl.a. på, at Fox Television i februar 2001 sendte udsendelsen “Conspiracy Theory: Did We Land on the Moon?“, og at den slags nonsens dukker op på landsdækkende amerikansk fjernsyn kan kun forklares som plantet af magtfulde bagmænd.

Muligvis skulle Fox-udsendelsen bare være et enkeltstående element i en større misinformationskampagne, men da 11. september-terrorangrebet ramte USA få måneder senere, udnyttede organisationen muligheden for at satse stort på udbredelsen af konspirationsteorier, som virkede til at være en nem måde at nå den brede befolkning.

ConspiraCircles arbejde tog hurtigt fart, og konspirationerne er løbende blevet mere og mere ekstreme til et niveau, hvor det virker som om, offentligheden acccepterer en vilkårlig gal påstand, når bare den spredes på internettet.

For eksempel påstås det, at kondensstriber fra fly er en bevidst spredning af farlige tankekontrol-kemikalier (chemtrail-konspirationen), og senest har Jorden-er-flad-konspirationen fået vind i sejlene, også herhjemme i Danmark. “Hele månelandingen er skabt for at underbygge påstanden om, at Jorden er rund“, udtalte en dansk konspirationsteoretiker for nylig i BT, hvorved han bandt flere konspirationer sammen til én teori.

Det er åbenlyst vanvittige teorier, hvilket enhver omgående kan konstatere. Konspirationerne kan umiddelbart virke både sjove og uskyldige, men desværre ser vi også langt mere alvorlige konspirationer sprede sig: “Vaccinationer skaber autisme, hvilket skjules af medicinalindustrien“, og “Global opvarmning er opfundet af økonomiske årsager“. Troen på disse kan have vidtrækkende konsekvenser, både for det individuelle menneske og for hele menneskeheden.

I de første år gjorde videnskabsfolk ikke meget ud af at modsige konspirationerne, men især efter “HPV-vaccinen er mere skadelig end gavnlig“, mobiliserede sundhedsfaglige eksperter i en massiv opbakning for beskyttelsen mod livmoderhalskræft.

ConspiraCircle ændrede omgående taktik og gik i stedet efter den “uskyldige” børnesygdom mæslinger, hvor vaccinen ikke bare er farlig, men hvor det faktisk er bedre at få sygdommen, end ikke at få den.

Eksperterne har fulgt med og bakker kraftigt op om mæslingevaccinen, men det eneste man kan være sikker på er, at når mæslingedebatten går i sig selv, er ConspiraCircle klar med en ny konspiration, som sikkert også bærer et sundhedstema.

Spekulationer går på, at Donald Trumps valg til præsident i USA er en følge af ConspiraCircles politiske og økonomiske lobbyarbejde. Det er således ikke tilfældigt, at verdens mest magtfulde mand elsker at tale om fake news og opfinder begreber som “alternative facts”, mens han selv ganske åbenlyst introducerer nye konspirationsteorier.

Alt sammen en del af logens arbejde på at skabe mistillid, uro, frygt og vrede, og derigennem nedbryde den fredelige samfundsorden, vi kender i dag.

Så husk dette, når du læser en af de mange tåbelige konspirationsteorier på Facebook, Twitter, Instagram, YouTube og andre online medier: Der er en grund til, at folk spreder den slags nonsens.

En frygtelig og skræmmende grund…

Lad dig ikke narre af, at konspirationsteoretikerne skriver lange, lange blogindlæg, hvor de fremlægger deres udokumenterde påstande. Antallet af ord og mængden af usammenhængende detaljer er ikke lig bevis. Utallige referencer ude af kontekst underbygger ikke en vild teori.

Del ikke disse påstande, selvom der står, at det er virkelig vigtigt, at du gør det. Brug din kritiske tankegang. Tro ikke på alt, du læser på nettet.

Del dette blog-indlæg for at advare andre. Det er virkelig vigtigt!

Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Debatten om vacciner bølger frem og tilbage. For nylig meldte WHO ud, at vaccinationsmodstand er på deres top 10 over trusler mod folkesundheden i 2019, der er for tiden et stort udbrud af mæslinger i USA, og i Europa døde der i 2018 over 70 personer af mæslinger.

Det absurde er jo, at der er tale om en sygdom, som vi kan forebygge med en sikker og effektiv vaccine, så hvorfor pokker kommer der stadig udbrud af mæslinger?
Læs videre Endnu en absurd debat om mæslingevaccinen

Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget

Der er faglig konsensus om, at klimaforandringer er næsten udelukkende menneskeskabte. Alligevel er det netop påstanden om det modsatte, Jens Olaf Pepke Pedersen bruger til at tage Pernille Vermunds tvivlsomme udtalelser i forsvar.

Alle seriøse klimatologer stoler på det overvældende kompleks af forskning, der peger i samme retning. I 2004 blev det vurderet, at omkring 97% af den videnskabelige litteratur om emnet understøttede, at klimaforandringerne er menneskeskabte – og de sidste 3% blev i 2016 revurderet og dumpet.

Læs videre Raketmand vildleder om klima-konsensus på Altinget

Her er de mest læste indlæg i 2018

Scienceblog siger tusind tak for endnu et spændende år. Som altid bringer vi her en liste over de mest læste indlæg i løbet af året:

  1. Når man løber tør for argumenter
  2. HPV update nr. 10
  3. HPV update nr. 9
  4. Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik
  5. Aluminiumsallergi, demagogi, og forskere uden jordforbindelse
  6. Ingen i Dansk Folkeparti tror på videnskab
  7. En skeptiker til DJØFstortion
  8. Den interstellare asteroide ‘Oumuamua
  9. Sultende isbjørn maner myter frem i Asger Aamund
  10. Hvad kan vi egentlig bruge DNA-målinger til?

Da Jorden stod op

Rumskibet roterede langsomt i sit kredsløb og det var da, at William Anders så Jorden. Månens grå kraterlandskab strakte sig ud under ham, og over ham hang det kulsorte verdensrum. Han kiggede ud af et vindue i Apollo-kapslen og så en plet i strålende blå og hvide farver kravle op over Månens horisont.

“Oh my God! Look at that picture over there! There’s the Earth coming up. Wow, that’s pretty,” udbrød William Anders.

Han greb sit kamera og trykkede på udløseren.

Foto: Image Science and Analysis Laboratory, NASA-Johnson Space Center.

“You got a color film, Jim? “, spurgte William Anders. Hans astronaut-kollega Jim Lovell skyndte sig at lede efter en rulle farve-film.

Rumskibet blev ved med at rotere. I samme øjeblik som Jim Lovell rakte William Anders farve-filmen, forsvandt Jorden ud af syne fra det vindue, William Anders havde kigget igennem.

Han svævede over til et andet vindue. Han trykkede på udløseren.

Foto: Image Science and Analysis Laboratory, NASA-Johnson Space Center.

Lyset fra Jorden og Månen blev fanget på filmrullen i William Anders’ kamera for 50 år siden den 24. december 1968 klokken 17:39 dansk tid.

Det var første gang et menneske så sit hjem fra Månen.

Billedet – som har fået navnet “Earthrise” – landede på forsiden af New York Times den 30. december bare tre dage efter, at William Anders, Jim Lovell og Frank Bormann vendte tilbage til Jorden. Det er siden blevet et ikon.

Da William Anders tog billedet rasede Vietnam-krigen nede på Jorden. USA og Sovjetunionen var parate til at udslette hinanden og resten af civilisationen ved det mindste tegn på et angreb fra den anden side. Industrien buldrede frem og det begyndte at gå op for folk, at naturen led under menneskernes forurening.

Earthrise viser, hvor bittesmå vi er på vores blå planet, og hvor skrøbelige vi er. Vi bor på en lille ø i det tomme verdensrum. Månen står som en diametral modsætning til vores oase – øde, grå og hærget af asteroiders ustandselige bombardament over milliarder af år. Er det sådan, vi efterlader Jorden, hvis ikke vi tænker os om?

Jim Lovell har senere fortalt Business Insider om, hvordan det var at se sin hjemplanet fra Månen:

“When I put my thumb up to the window I could completely hide it, and then I realized that behind my thumb that I’m hiding this Earth, and there are about 6 billion people that are all striving to live there.”

Billeder af Jorden fra rummet sætter os i perspektiv til universet. Med vores rumsonder, har vi været i stand til at tage billeder af vores lille blå klat fra både Mars, Saturn og det ydre solsystem.

Efter solnedgang den 31. januar 2014 tog NASAs Curiosity rover dette billede af Mars’ horisont og Jorden, der titter frem bag Mars’ tynde atmosfære. Et menneske på Mars’ overflade ville nemt være i stand til at se Jorden og Månen som to klare “aften-stjerner”. Da Curiosity tog billedet var Jorden omkring 160 millioner kilometer fra Mars. Foto: NASA Jet Propulsion Laboratory-Caltech/Malin Space Science Systems/Texas A&M University.
NASAs Cassini-rumsonde tog det her billede af Jorden, Saturn og dens ringe den 19. juli 2013. Billedet blev taget i en afstand på 1,4 milliarder kilometer fra Jorden. Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute
Da NASAs Voyager 1 i 1990 var på vej ud af Solsystemet bad astrofysiker Carl Sagan NASA om at få rumsonden til at tage et billede af Jorden og solsystemets øvrige planeter. Det blev til billedet “Pale Blue Dot”, hvor Jorden ses i en afstand på seks milliarder kilometer på et grynet foto – fanget i en solstråle. Foto: NASA JP

For folk som astrofysiker og videnskabsformidler Carl Sagan (1934-1996) transcenderer billeder som disse det rent videnskabelige. De får os til at stoppe op og tænke over vores plads i universet, og hvordan vi forvalter vores hjem:

“To me, it underscores our responsibility to deal more kindly with one another and to preserve and cherish the only home we’ve ever known.”

Lad det være årets julebudskab.

Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.