HPV-update nr. 5

Sommeren er forbi nu, og det er blevet tid til endnu en HPV-opdatering for lige at runde nogle af de ting, der er dukket op henover de seneste par måneder.

  • Er der dokumentation for flere dødsfald som følge af vaccinen?
  • Har Jesper Mehlsen noget nyt at sige om sin forskning?
  • Hvordan ser det ud med sammenhængen mellem vaccinen og autoimmune lidelser?
  • Hvad er situationen i Japan?

Herudover kan du måske blive lidt klogere på bivirkningsdatabaser og grundlæggende statistik!
Læs videre HPV-update nr. 5

Har alternativ behandling en berettigelse?

Hvad kalder man alternativ medicin med en dokumenteret effekt?

Dette indlæg har egentlig været længe undervejs, for hvad skulle vinklen være? Der er jo så meget at skrive om. Da endnu et studie for nylig viste, at cancerpatienter ikke har gavn af alternativ behandling – tværtimod var deres risiko for at dø mere end fordoblet, hvis de erstattede konventionel behandling med alternativ behandling – kunne jeg ikke længere lade være. Det er jo ikke første gang. Ja, man har endda vist, at chancerne forringes hos patienter, som starter ud med alternativ behandling for sidenhen at modtage konventionel behandling.
Læs videre Har alternativ behandling en berettigelse?

Du kan hvad du vil – du skal bare arbejde for det!

Dette er et lidt anderledes indlæg i forhold til de andre indlæg der er her på bloggen. Det handler om noget, som jeg brænder virkelig meget for – og det er uddannelse.

Hvis man nu kigger på universitetet. Så kan man undre over, at der på universitetet er tusindvis, der starter hvert eneste år, men der er også tusindvis, der dropper ud. Der kan selvfølgelig være mange grunde til at droppe ud af universitetet. Og de kan sagtens være fornuftige grunde, men der er også masser, der bare giver op på deres drømmestudie. Jo længere man kommer i studiet jo færre fortsætter. Hvis man tager ph.d-studerende og postdocs med i betragtningen bliver det endnu mere tydeligt. Selvom mange ph.d.-studerende  nok drømmer om en karrierer indenfor forskningensverdenen, så er det de færreste der ender med at arbejde i forskningensverden som professor eller lektor i sidste ende. Kan grunden til at så mange dropper ud være, at de ikke føler, at de er kloge nok?

Naturvidenskab er hårdt arbejde

Det at være god til matematik, fysik eller biokemi er en færdighed ligesom alt muligt andet, og det er en færdighed, som kan trænes. Hvornår skal man så træne disse færdigheder? Min holdning er, at man skal træne dem hele tiden, så tidligt som muligt og så meget som muligt.  Forskning viser, at tidligt i livet, så lærer man hurtigst. Vi har brug for dygtige ingeniører såvel som dygtige håndværkere og dygtige lærere, men det kræver hårdt arbejde at nå dertil, og hvis vi kan finde talenterne så tidligt som muligt, så kan vi også kultivere dem.

Nu er jeg formand i en forening, der beskæftiger sig med at formidle naturvidenskab til unge, og jeg vil argumentere for, at formidleres største ansvar er at inspirere de unge og undervisningen kommer i anden række.  Dette tror jeg er vigtigst, da forskning viser, at det meste læring ikke sker på skolebænken, men derimod udenfor skolen.  Ikke alle elever har lige stor interesse for alting, men interessen skal helst findes tidligt, så den kan nå at blomstre. Det er en lærers ansvar at sikre, at alle hans elever er godt med i skolen og ikke mister interessen.  Det kræver mange års arbejde at blive en god ingeniør eller matematiker, og der er masser af tidspunkter, hvor ens interesse kan falme.

Naturvidenskab på universitet

Alle der læser en naturvidenskabelige uddannelse på universitetet ved, at det er hårdt arbejde. Men det gode ved mange naturvidenskabelige uddannelser er, at alle har chancen for at vælge den uddannelse de har lyst til, da snittet stadig er lavt (med nogle få undtagelser).

Jeg kan se en stor udvikling i dem der går på studiet nu i forhold til da vi startede på studiet. Alle er meget hårdtarbejdende, og der er en generel tro på, at man kan blive bedre, hvis man bare arbejder hårdt nok. Det er en tro som ikke mange unge bliver opvokset med. De er bange for at fejle og tror deres position i verden er fikseret, og dermed gør de ikke noget for at forbedre deres position. Unge i folkeskolen, gymnasiet såvel som på universitetet er så bange for at tage fejl, at de ikke har lyst til at række hånden op i timerne. De ser det at lave en fejl som et stort nederlag i stedet for at se det som en mulighed for at blive bedre.

Det er troen på, at man kan udvikle sig og en kultur der bygger på hårdt arbejde der får de unge til at blive succesfulde.

Du kan hvad du vil!

Afsluttende vil jeg sige til de studerende. Lad være med at brokke dig. Studiet er hårdt. Det er jeg enig i, men fokuser på at lære og læg mærke til dine fejl, så du kan forbedre dem. Kun igennem hårdt fokuseret arbejde kan du blive bedre. Dit fokus bør ikke være på dine karakterer men derimod på at lære noget.

Til forældre og lærere så vil jeg opfordre til, at fortælle dine børn/elever, at kun igennem hårdt arbejde kan man opnå hvad man vil, og man ikke skal være bange for at fejle. Du kan hvad du vil. Det kræver bare hårdt arbejde. At fejle har aldrig skadet nogen, derimod er det kun igennem at have fejlet gentagende gange, at man bliver bedre.

Skal/skal ikke? Spørgsmål om HPV-vaccinen

Jeg har skrevet en del om forskningen bag HPV-vaccinen, men jeg har endnu ikke svaret på de spørgsmål, man kan sidde med som 12-årig, der skal tage stilling til vaccinen. Jeg vil gerne henvise til http://www.stophpv.dk/, der indeholder en masse informationer, men måske kan dette blogindlæg også hjælpe. Husk at det i sidste ende er jeres valg i familien, men mit ønske er, at beslutningen bliver taget på baggrund af fakta.
Læs videre Skal/skal ikke? Spørgsmål om HPV-vaccinen

Tårnhøjt snit og ledige pladser

For første gang i mange år er antallet af folk, der har søgt ind på videregående uddannelser faldet.  Antallet af ansøgere er i år på 91.539 af dem har 65.165 fået en plads. Det betyder, at mere end 25.000 ikke er kommet ind på nogen videregående uddannelse til trods for at flere uddannelser stadig har fuldt optag eller meget lav adgangskvotient. Det kunne tyde på, at folk ikke vælger strategisk, men derimod hvad der bliver forventet af dem.

I år er der flere uddannelser med tårnhøjt snit, hvor tusindvis har søgt ind. Dette er uddannelser såsom medicin, statskunstskab og psykologi, som er blandt de mest populære.  Rekordmange har fået afslag på disse uddannelse til trods for, at alle ved at adgangskvotienten på disse uddannelser er tårnhøje, og dette ikke kommer til at ændre sig de næste par år.

Denne forskel på de videregående uddannelse tyder på, at valget ikke er strategisk, men derimod vælger folk efter de populære uddannelser. Før jeg vil komme med min analyse af, hvorfor dette kunne være tilfældet, så lad os lige kigge lidt på nogle tal.

Hvis man ser på antallet af ansøgere siden 2005, så er det tydeligt, at antallet har været stigende de sidste par år med undtagelse af 2008, hvor der var et mindre fald. Hvis man går tilbage til 90´erne så lå antallet af ansøgere nogenlunde konstant på 60.000.

Hvis vi også kigger på antallet af beståede studenter, så har antallet de sidste par år været stigende, og går man længere tilbage, så har antallet kun været stigende. Dette kunne tyde på, at denne tendens også vil fortsætte.

Hvis man sammenligner antallet af beståede studenter (den orange linje) med antallet af ansøgere på videregående uddannelser (den blå linje), så er det tydeligt, at afstanden imellem de to linjer vokser, og selv antallet flertallet af de studerende påbegynder to uddannelser, så er dette en interessant tendens. Jeg forudser, at den blå linje vil begynde at falde igen til omkring 80.000 studerende om året over de næste par år.

Det der dog er mest interessant ved optaget de sidste par år er dog fordelingen, at køn på de forskellige uddannelser. Hvis man kigger på naturvidenskab er det specielt interessant at kigge på de forskellige studier indenfor naturvidenskab. De ´hårde´ videnskaber har primært drenge der søger ind, og i de ´bløde´ videnskaber er det primært piger der søger ind.

Konklusion

At der er mandefag og pigefag er ikke en ny ting, dog vil jeg mene at det er problematisk, da fremtidens har brug for dygtige dataloger, fysikere, biokemikere såvel som statistikere. Jeg tror det kan blive et problem, at nogle færdigheder for fremtiden primært kun kan løses af mænd eller kvinder. Jeg mener det er meget problematisk, at det stort set kun er kvinder der bliver sygeplejerske og dyrlæger og stort set kun mænd der bliver dataloger og IT-eksperter.

Jeg vil ikke argumentere for en kønskvoter på landets universiteter, men derimod opfordre til, at alle der skal søge ind på en videregående uddannelse for fremtiden tænker mere strategisk. Man skal ikke blive for påvirket af, hvad samfundet forventer af en. Det betyder, at mænd ikke skal være bange for at påbegynde en videregående uddannelse som dyrlæge eller kvinder ikke skal være nervøs for at starte på datalogi. Desuden er universitetet ikke for alle, så man bør også kigge på andre muligheder end at læse på universitetet.

Man bør selvfølgelig vælge den uddannelse, som man brænder for, men det giver simpelthen ikke mening, at der kan være masser af studier med ledige pladser samtidigt med, at der er flere videregående uddannelser, hvor gennemsnittet ligger over 11.