Vild og avanceret sex i haven

Forestil dig, at du kun dyrker sex én gang i dit liv? Så må det gerne være lidt ekstraordinært og opfindsomt, ikke? Sådan en begivenhed var jeg vidne til i går aftes i min egen have.

Jeg var i haven for at fjerne dræbersnegle, og der hilser jeg jævnligt på min gode ven: Leopardsneglen. En god ven, ikke fordi den er et forholdsvis stort og flot dyr, men fordi den æder dræbersnegle.

Denne gang bemærkede jeg dog to store snegle, der kredsede om hinanden. Det kunne jo være indledningen til et af de mest særprægede parringsritualer i dyreriget, så jeg vendte tilbage flere gange, og minsandten om ikke akten blev gennemført.

Først starter “futtoget”.

Her placerer den ene snegl sig i bagenden på den anden, og så bevæger de sig ellers afsted nærmest som én gigantisk snegl. Turen går hen mod nærmeste træ, hvor de bevæger sig op ad stammen:

1

Når sneglene er kommet et godt stykke op i træet, begynder de at vikle sig ind i hinanden. Her sidder de lidt, mens de producerer slim. Man kunne tydeligt se, at de begyndte at glinse og skinne i lyset:

2Og så sker det – sneglene lader sig falde!

Men de falder ikke til jorden, for de hænger fast i en streng af slim. Langsomt firer de sig ned i deres slimreb, mens de vrider sig i en heftig dans:

3

Her hænger de så.

Sneglene positionerer sig selv, hvorefter de hiver deres penisser frem. De kommer ud af siden på hovedet – på dem begge (sneglene er hermafroditter).

Og sikken en! Den er kæmpestor og fleksibel. Ligesom sneglenes kroppe, skal penisserne også vikles sammen:

5Det fortsætter, og kroppe og penisser danner to sammensmeltede klumper. Her må jeg lige ty til et foto fra Wikipedia, der viser denne fase ganske tydeligt:

Mating_Great_Grey_Slug_4111I det næste kvarters tid vil sneglene udveksle sæd, hvorefter de trækker parringsorganer tilbage ind i kroppen. Sneglene kravler nu op ad slimstrengen igen:

6Begge snegle kan lægge 100-200 æg, og kampen mod dræbersnegle i min have kan næste sommer gå ind i en ny fase.

Det er én af naturens mest vanvittige og fascinerende forestillinger, og det foregår lige i ens egen baghave.

Det er ikke mærkeligt, at det har tiltrukket opmærksomhed fra selveste David Attenborough. Se hans gennemgang af en lignende parring lige her:


David Attenborough – Slugs mating by PigLips

Ny gratis naturperle lige midt i Århus

Jeg benyttede mig i år af sommerferien til at besøge de nye, flotte væksthuse i Botanisk Have i Århus midtby.

Væksthusene har ligget på stedet siden omkring 1970, men hvis man har besøgt dem det seneste årti, vil man vide, at de har været frygtelig nedslidte, og en renovering har været savnet. Den renovering er endelig en realitet med midler fra fonde, kommune og universitet, og de helt nye væksthuse åbnede i september sidste år.

Resultatet er imponerende.

Allerede udvendigt ser man stor forandring. Bygningerne er lavet helt om, og det nye vartegn er et stort tropehus designet specifikt til at indsuge så meget sollys som muligt. Resultatet er flot, og arkitekterne fra C.F. Møller har da også med projektet vundet 1. præmie i en arkitektkonkurrence.

Indvendigt er det svært at genkende ret meget fra den gamle tid. Indgangspartiet er helt nyt, og der er nu suppleret med en hyggelig naturcafé, en butik og et større formidlingsområde for skoleklasser.

I det hele taget er formidling i højsædet. Hist og her findes eksempler på varer fra supermarkederne, der er direkte relateret til de planter, man kan møde i huset. Det kan være kaffe, citrusfrugter, mandler, kanel, etc., som alt sammen vokser i husene.

Der er også installeret små touchskærme, hvor man kan gå yderligere i dybden med de forskellige klimazoner. Her kan selv en 3-årige navigere rundt og kigge på billeder og video:

3-årig i Væksthusene Århus

I selve planteudstillingen har anlægsgartnerne været på overarbejde. Det er et fremragende resultat, og man har gjort meget ud af, at der især i tropehuset er mange små stier, hvor man kan bevæge sig rundt og gå på opdagelse.

Det er stemningsfuldt, og man har ydermere benyttet sig af et billigt – men effektivt – trick: Blandt planterne er der gemt 40 højttaler, der diskret afspiller dyrelyde. Det giver en effektfuld lydkulisse, så man får en fornemmelse af at bevæge sig rundt i regnskoven blandt vilde dyr. På trods af at der kun er fisk og sommerfugle i udstillingen (…og en flok kakerlakker, at bedømme ud fra lokkedåserne).

Har du endnu ikke været i væksthusene, bør du virkelig tage et smut forbi. Det er godt på vej til at blive en af Århus’ helt store attraktioner, kun overgået af Aros, Den Gamle By og Moesgård Museum.

Det er åbent dagligt fra 9-16, i weekender fra 10-17. Og så er det gratis!

Læs mere om Væksthusene her.

Væksthusene i Århus

Overtræk på kontoen

Forestil dig, at det er den 19. i måneden. Du kigger i din pung, ryster sparegrisen en ekstra gang og dobbelttjekker kontoudtoget. Den er god nok: Du har brugt hele dit budget for måneden. Resten af måneden vil hvert eneste indkøb give overtræk på kontoen. Det værste er, at der ikke er udsigt til forbedring i den umiddelbare fremtid – tværtimod vil du med din nuværende livsstil ramme den røde linie tidligere og tidligere på måneden.

Er det holdbart? Bør du ikke tage et grundigt kig på din økonomi og dit husholdningsbudget for at få enderne til at mødes? Er det rimeligt at leve af overtræk og blot håbe på, at det bliver bedre en dag, uden at tage de nødvendige skridt? Det første skridt imod en løsning er at erkende, at du har et økonomisk problem, som du bør tage alvorligt.

I år er torsdag den 13. august en dag, det er værd at huske på for os alle sammen. Det var den dag, vi alle sammen ramte den røde linie og begyndte at have overtræk på kontoen. Ikke den økonomiske men den økologiske.

Jordens ressourcer er som bekendt begrænsede, og der er grænser for, hvor hurtigt naturen kan gendanne de råstoffer, vi forbruger, eller hvor meget af vores udledte CO2, der kan optages i økosystemet. På et tidspunkt begynder vi at bruge flere ressourcer, end der reelt er tilgængeligt, og vores udledninger begynder at ophobe sig. Det kan man regne på, og ved hjælp af komplekse modeller kan vi estimere, hvordan forbrug og ressourcer hænger sammen, og hvornår vi har opbrugt vores kvote for i år.

I år skete det den 13. august. Med vores nuværende livsstil og globale forbrug har vi reelt brug for ressourcer svarende til 1.6 jordkloder, og Danmark følger som land den samme globale tendens. Sidste år var vi bedre – der gik en hel uge mere, før vi begyndt at have overtræk – men siden omkring 1970 har vi ikke haft balance i det globale, økologiske budget et eneste år. Fortsætter det, vil vi i 2030 have brug for en ekstra jordklode for at følge med.

Hvornår kommer der overtræk på kontoen?
Hvornår kommer der overtræk på kontoen?

Jeg ville ønske, jeg havde en simpel løsning, men det har jeg ikke – og slet ikke uden at lyde irriterende moraliserende. Selvfølgelig kan der gøres noget fra politisk side, hvis der er vilje til det – for eksempel vil reduktion af vores CO2-udslip med 30% fra i år frigive ressoucer svarende til en halv jordklode i 2030 – men det væsentligste er nok, at vi er bevidste om, at vores valg af livsstil har konsekvenser. Et par ændringer i bevidsthed og vaner kan hjælpe. Lidt mere genbrug. Lidt mindre kød på middagsbordet. Tag cyklen, toget eller bussen. Kør flere sammen i bilen. Brug din iPhone én sæson mere. Vi behøver ikke opgive al luksus, men det er desværre relevant at tænke mere fremadrettet, hvis også fremtidige generationer skal have samme muligheder som os.