Kategoriarkiv: Formidling

Indlæg om formidling af naturvidenskab.

Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik

Jacob Sherson. Jacob Sherson. Hvor har jeg hørt det navn før? Med et halvt øre og et enkelt øje følger jeg Go´Morgen Danmarks faste program. Jævnlige nyheder, noget om kost der mindsker gasudvikling i tarmen (eller prutter, som de kalder det), et sørgmodigt indslag om unge etnisk-udseende kvinders udfordringer på gaden, og så kommer det. Kvantefysiker og spil siges i samme sætning, og så ved jeg hvem de snakker om.

For et par år siden drog jeg landets gymnasier rundt som en del af Det Rullende Universitet. Jeg snakkede om tis, og om at nakke pandaerne, men det er en helt anden snak. Hver gang vi var afsted, deltog en forsker med et fælles foredrag for hele gymnasiet, og Jacobs præsentation af konceptet med at gamificere forskningen gjorde indtryk, især fordi tanken om at lave noget så seriøst som kvantefysikforskning om til et simpelt mobilspil var ret interessant, især set i lyset af at det forskningsmæssigt faktisk giver mening.

Quantum Moves

Det gameplay de viste frem i fjernsynet i morges var noget mere lækkert, og færdigt i designet, end den version han i sin tid startede med at præsentere, men konceptet er det samme.

Et lille spil på mobilen, hvor man med fingeren skal flytte en bølge med skvulp i, fra et område til et andet. Prøv det, det meget intuitivt og svært at forklare. Man scorer point og kan sammenligne sig med andre. For hver gang man spiller bliver man lidt bedre til at ramme rigtigt. Og for hver gang man spiller bliver forskerne lidt klogere på kantemekanismens bevægelser og udfordringer. Win Win. Bogstaveligt talt.

Forskningskommunikationsprisen 2017

Mandag d. 24 april fik Jacob tildelt Forskningskommunikationsprisen 2017, og det var i den forbindelse de havde inviteret ham i studiet. Og det er ikke uden grund at det er netop denne pris han får. Han har tidligere trukket overskrifter både herhjemme og i udlandet da han i 2016 udgav et studie om sit kvantefysikcomputerspil, hvor han bl.a. viser at mennesker (især hvis der er tale om mange mennesker) er bedre end computere når det gælder om at flytte hurtigt og sikkert rundt på atomer. Det er netop dette du gør i spillet. Samtidig får vi taget hul på en snært af hvad kvantefysik handler om.

Prøv det selv!

Hvis du selv vil prøve krafter med spillet, og måske slå min highscore, så kan det spilles her, eller du kan søge på Quantum Moves på iphone og på Andriod smartphones.

 

Jeg bruger min sommerferie i videnskabens tegn

Siden jeg gik i gymnasiet har jeg brugt min sommerferie på at være på diverse naturvidenskabelige sommerlejre. Jeg har været deltager på Matematik Camp og Fysik Camp i flere år, og dernæst har jeg arbejdet som frivillig på de samme camps. Efter sommerferien er jeg tit blevet spurgt om hvad jeg har brugt sommerferien på. Så bliver jeg tavs. Der er nemlig  en idé om, at det at lave frivilligt arbejde indenfor naturvidenskab er utroligt nørdet, at kun asociale mennesker gider bruge sin tid på at formidle naturvidenskab og på at planlægge foredrag og sommerskoler. Dette er dog så langt fra sandheden, som man kunne forestille sig.

Nu er jeg så blevet landsformand for UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening), og det er på mange måder et utaknemmelig job. Der er sjældent særlig meget anerkendelse for arbejdet, og derudover er alt arbejdet jo ulønnet. Dog elsker jeg det. For det er utroligt givende. Når man møder en gymnasieelev, hvis øjne tændes som julelys, efter at have lært om Einsteins specielle relativitetsteori, så er ens dag reddet.


Foredrag fra UNF Fysik Camp 2015 (www.unf.dk)

Men det er et generelt problem i dag, at unge som interesser sig for naturvidenskab bliver set ned på. De får at vide, at de hellere skulle interessere sig for sprog eller samfundsfag eller, at deres interesse er super nørdet. Det er et generelt problem, at det først er, når disse unge kommer på universitet, at deres interesser bliver accepteret af deres vennekreds.

Det skal være sejt at være nørd!

Det skal være sejt at sige, at man bruger sin fritid på at læse om talteori eller kvantemekanik. Jeg var selv en af dem, som havde ekstra stor passion for naturvidenskab, og jeg blev set som lidt af en nørd. Jeg gik så langt som at bruge min sommerferie på at være på en sommerskole, hvor vi lærte om matematik og fysik. Det var på ingen måde socialt acceptabelt. Men hvad dem der interesserer sig virkelig meget for musik. De er vel også nørder? Så hvorfor er det bedre at være musik-nørd frem for kemi-nørd?

Jeg ved ikke hvorfor det er blevet sådan, at naturvidenskaben bliver set som noget specielt nørdet. Den kultur er uheldig, da man risikerer, at unge fravælger en naturvidenskabelige uddannelse selvom det er det de inderst gerne vil.


Billede fra UNF Fysik Camp 2016 (www.unf.dk)

Af den grund afholder UNF sommerskoler, hvor det er socialt acceptabelt at interesse sig for fysik, matematik eller spiludvikling. Det er ikke talentudvikling, og alle kan deltage sålænge interessen er der. Den bedste måde, at man gør det sejt at være nørd, er at få venner som er lige så “nørdede”. UNF’s ScienceCamps, som de hedder, er et eksempel på hvordan unge kan møde ligesindede fra hele landet med nogle af de samme interesser som dem selv.

UNF’s ScienceCamps er som sagt et eksempel på en måde, hvor gymnasieelever kan mødes på tværs af landet med nogle af de samme interesser. Jeg har selv været deltager på Matematik Camp tilbage i 2011, 2012 og 2013. Nogle af dem jeg mødte på de camps er i dag nogle af mine bedste venner på trods af afstanden imellem os. En UNF ScienceCamp foregår over en uge i sommerferien, og programmet er både fagligt udfordrende, men der er også plads til at socialisere med de andre deltagere. Nedenfor er der et eksempel på hvordan en UNF ScienceCamp kan se ud:

Det der nok springer i øjnene er, at programmet er fyldt med masser af faglige aktiviteter. Nu er programmet taget fra Fysik Camp i 2014, og programmet kan selvfølgelig variere fra år til år, men det giver et meget godt indblik i hvad man laver på en sådan camp. Fagligt minder undervisning om den undervisning, som studerende får, når de lige starter på universitet. Dog er niveauet tilpasset, så gymnasieelever kan følge med.

Efter selv at have været deltager på fire ScienceCamps, så valgte jeg selv at blive arrangør på en camp. Til at starte med var jeg sponsoransvarlig på Fysik Camp 2014 (Programmet fra campen kan ses ovenfor), hvorefter jeg blev co-koordinator i 2015 og senere koordinator i 2016. Selvom at der er virkelig meget arbejde i at planlægge en camp, så er det det værd. Når en camp slutter vil deltagerne sjældent forlade campen igen, for selvom at campen kun varer en uge, så er der skabt venskaber for livet. Under en camp så bliver der tændt julelys i de unges øjne. Så som arrangør ved man, at sommerlejren har været vellykket.

Men naturvidenskabelige sommerskoler er selvfølgelig ikke kun en mulighed for gymnasieelever, som føler at de ikke lige passer ind med deres interesse for naturvidenskab, men alle kan deltage. Der er selvfølgelig også mange andre tilbud for unge, som deltagelse i Georg Mohr for talentfulde matematikere eller at tage til naturvidenskabelige foredrag, og dem vil jeg også klart anbefale. Dog er UNF´s ScienceCamps nogle af de eneste tilbud, som er for gymnasieelever, som samtidigt ikke er talentpleje.

HPV-vaccinen og alternativ brug af kilder

Lige en kort intro til et lidt langt indlæg

HPV-vaccinen fylder fortsat meget i medierne – både med indlæg, der kritiserer TV2 for deres dokumentar “De vaccinerede piger” (der nu kan ses på YouTube med engelske undertekster), indlæg fra forældre til børn med påståede bivirkninger fra vaccinen, forsvar fra en af TV2s redaktionschefer, og kommentarer fra Lægemiddelstyrelsen. Tilslutningen til HPV-vaccinen er stadig sørgeligt lav, og usikkerheden er fortsat udbredt i befolkningen. Ydermere har TV2 bebudet, at de arbejder på en ny dokumentar om emnet.

Så, ja, det er fortsat relevant at beskæftige sig med, og der er stadig rigtig meget misinformation – ikke mindst på de sociale medier. Derfor bliver jeg også ved med mine beskedne forsøg på oplysning, for det er jo ikke første gangJeg interesserer mig ikke så meget for de enkelte personer eller grupperinger – jeg er her ligesom i andre sammenhænge interesseret i argumenterne: Hvad siger data? Hvad viser den nyeste forskning? Jeg har ingen særlig interesse i at gå ind og debattere imod en eller anden tilfældig person på Facebook (Penkowa var interessant, fordi hun nåede meget langt ud på grund af sit navn – derfor fandt jeg det relevant at gennemgå hendes argumenter i detaljer).

Og nu den nye del!

Der er efterhånden flere, der har skrevet til mig om den samme person på Facebook, der åbenbart også skriver rigtig meget om HPV-vaccinen, om end med en noget anden vinkel end jeg. Nu fik jeg så kigget lidt mere på det, og det viser sig, at hun er medstifter af gruppen “HPV Update”, der er imod vaccinen og bl.a. udgiver “HPV-magasinet”, som jeg kritiserede i et tidligere indlæg for deres noget lemfældige omgang med kilder. Det gør det jo lidt mere relevant, og jeg har derfor kigget på nogle af hendes mange opdateringer. Jeg har fokuseret på dem, der fremsætter reelle argumenter og gerne med kilder, og primært dem der lader til at være ret udbredte antagelser.

Hun omtaler konsekvent pigerne som værende bivirkningsramte, uagtet at der jo netop ikke foreligger evidens for en kausal sammenhæng med HPV-vaccinen. Jeg vil gerne igen understrege to ting: For det første at vaccinen naturligvis har risiko for bivirkninger ligesom al anden virksom medicin. Det afgørende er hvilke bivirkninger, hvor alvorlige, og hvor hyppige. Her adskiller HPV-vaccinen sig ikke fra andre vacciner generelt, og den er både sikker og effektiv. For det andet at jeg ikke betvivler pigernes lidelser – det er årsagen, der diskuteres. Jeg er sikker på, at de har det rigtig skidt, og de fortjener at få hjælp. Jeg er kun interesseret i at finde frem til såvel årsag som behandling, hvis det er muligt, men det hjælper ingen at holde fast i en forkert konklusion. Tværtimod skaber det risiko for unødvendig død og lidelse for de mennesker, der ikke bliver vaccineret af frygt for ikke-eksisterende bivirkninger.

Det er helt umuligt for mig at gå i dybden med alle de mange ting, hun skriver, så jeg har valgt lidt ud. Måske vender jeg tilbage senere, men for nu giver det i hvert fald mig et indtryk af, hvor valide argumenterne er. Jeg har valgt ud på baggrund af, hvor specifikke hendes påstande er, om der er kildehenvisninger, jeg kan tjekke, og om det er argumenter, der bruges ofte af andre.

For fuldstændighedens skyld er her links til de fulde indlæg på Facebook med min korte beskrivelse af hendes hovedargumenter, som jeg fokuserer på i det følgende. Det er ikke en opfordring til at gå ind og kommentere men husk at opføre jer pænt, hvis I alligevel skriver.

Indlæg fra 29. januar: Ekstremt misvisende brug af data

Denne opdatering handler primært om, at der ifølge skribenten er rigtig mange alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, men at myndigheder og læger dækker over det og endda arbejder for at vaccinere endnu flere trods den overhængende fare ved vaccinen.

Jeg må erkende, at jeg slet ikke forstår det menneskesyn, hun lægger for dagen. Mener hun oprigtigt, at alle disse mennesker – læger, forskere, embedsmænd osv. – bevidst vælger at promovere en farlig vaccine? Hvorfor dog? Det er jo mennesker som du og jeg med søstre, døtre og koner. Skulle de bevidst vælge at skade unge mennesker, mens de er på arbejde, for så at tage hjem til familien? Det er en absurd tanke, og den er jo heldigvis ikke korrekt.

Som argument for de mange alvorlige bivirkninger henviser hun til Mercks dokumentation for Gardasil (selv om vi bruger Cervarix for tiden i Danmark) med sidetal og det hele, og så viser hun følgende billede:

Sådan som det præsenteres, kunne man jo få den tanke, at tabellen er taget fra Mercks materiale (bortset fra den medfølgende tekst), og det ser jo skræmmende ud! Er der virkelig 2.3% alvorlige bivirkninger? Bemærk sproget, der indikerer, at Merck har forsøgt at dække over tallet, men nu har de endelig afsløret det … ved at læse i det offentligt tilgængelige produktresumé.

Men kan det virkelig passe? Lad os fluks kigge på side 8 i dokumentet, som hun henviser til, så vi kan finde ud af, hvor dette tal stammer fra. Her er den rigtige tabel med medfølgende tekst, så man rent faktisk kan forstå, hvad den viser:

Hov, det er jo slet ikke det, hun påstår! Det er IKKE frekvensen af alvorlige bivirkninger men noget helt, helt andet: Forskerne har kigget på den samlede kohorte – både dem der fik Gardasil, og dem der fik placebo (enten saltvandsplacebo eller adjuvanskontrol – mere om det nedenfor). De har opgjort antallet af indrapporterede symptomer, der kan indikere en autoimmun lidelse uafhængigt af årsagen, og tabellen viser antallet af de forskellige lidelser i de to grupper. Der er ganske rigtigt 2.3% af pigerne, der fik Gardasil, som viser symptomer på mulige autoimmune lidelser – men der er også 2.3% af pigerne i kontrolgruppen, der viser disse symptomer.

Når frekvensen er den samme i interventions- og kontrolgruppen, er den videnskabelige konklusion, at vaccinen er sikker og ikke ser ud til at forårsage autoimmune lidelser. Det er jo derfor, man har en kontrolgruppe. Der er ikke evidens for, at de vaccinerede personer fik disse symptomer hyppigere end de ikke-vaccinerede.

Om det er bevidst eller ej, så er det en grov fordrejning af data, der slet ikke viser det, hun påstår. Desværre er dette et tal, der dukker op igen og igen i debatterne, så det er jo rart at vide, hvor det kommer fra, og hvad det rent faktisk dækker over: De 2.3% lader til at være baggrundsfrekvensen af mulige autoimmune lidelser, og den påvirkes ikke af vaccinen.

Hvor den tabel, hun deler, stammer fra, ved jeg ikke, men det er ikke korrekte oplysninger. Men, spørger du sikkert, når nu hun oplyser et forkert tal, hvad er den korrekte hyppighed af alvorlige bivirkninger ved vaccinen så? Det står faktisk i selvsamme dokument på siden lige før den tabel, hun så groft misrepræsenterer:

“Of the entire study population (29,323 individuals), 0.04% of the reported serious systemic adverse reactions were judged to be vaccine related by the study investigator.”

Så svaret er 0.04% … det er jo lidt noget andet.

Indlæg fra 31. januar: Aluminium er farligt! Og noget med nano…

I dette indlæg flyttes fokus over på, at bivirkningerne skyldes brugen af aluminiumadjuvans i vaccinen. Ifølge skribenten kan man ikke sige noget om sikkerheden af vaccinen, da placebogrupperne har fået aluminiumadjuvans i deres injektioner. Derudover har producenterne – igen ifølge skribenten – aldrig undersøgt, om det er sikkert at anvende aluminiumadjuvans, ligesom det er på nanoform og derfor, må man forstå, helt vildt farligt. Fordi nano.

Der er flere store problemer ved denne (meget udbredte) argumentation, der heldigvis betyder, at hun tager fejl. Hendes frygt er ubegrundet.

Det er korrekt, at de fleste (men ikke alle) studier har anvendt en placebogruppe, der fik aluminiumadjuvans i deres injektioner, eller som fik en anden vaccine i stedet, men der findes også andre, mindre studier, der anvendte saltvandsplacebo – her fra 2007 med et follow up fra 2014. Når man har valgt denne fremgangsmåde, er det for at kunne se, om de specifikke ingredienser i HPV-vaccinen forårsager negative reaktioner. Det giver jo mening, da aluminiumadjuvans har været anvendt i andre vacciner længe og har en veldokumenteret sikkerhedsprofil med lokalirritation ved injektionsstedet som den mest udbredte bivirkning:

“The aluminium adjuvants are considered relatively safe and billions of doses of vaccines, particularly DTP vaccine with aluminium phosphate or hydroxide, have been inoculated into children and infants. Cases of local reactions following administration of aluminium adjuvants in vaccines or allergen extracts, however, were reported.”

Med andre ord har det ikke været nødvendigt for producenterne at lave selvstændige studier af sikkerheden ved at anvende aluminiumadjuvans, da det allerede eksisterer i den videnskabelige litteratur. Det er ikke kun her, hun er misrepræsenterer feltet. Hendes citater fra bl.a. den medicinske teknologivurdering er ekstremt selektive. Ja, der står ganske rigtigt:

“I de publicerede studier, hvor HPV-vacciner har været undersøgt har placebovacciner indeholdt adjuvans, hvilket kan forklare, at der har været stort set den samme forekomst af bivirkninger i vaccine og kontrolgrupperne”

Hun nævner bare ikke, at de igennem hele rapporten beskriver hvilke bivirkninger – bl.a. på selvsamme side lige oven over citatet:

“Lokale reaktioner som ømhed, rødme og hævelse kan ofte delvis tilskrives effekt af adjuvans. Adjuvans kan også medvirke til reaktioner som knudedannelse (granulom) eller sterile bylder (abscesser) ved injektionsstedet. Endelig kan kombinationen mellem et effektivt adjuvans og vaccineantigen betyde, at flere vaccinerede får generelle (systemiske) reaktioner, som feber og generel sygdomsfornemmelse efter vaccination.”

Så, ja, der er velkendte bivirkninger, men de er meget milde. Det er også vigtigt at huske på, at som med alt andet er det mængden, der er afgørende. Aluminium er et af de mest udbredte grundstoffer i naturen, hvor det udgør 8% af Jordens overflade, og det findes overalt – i mad, vand og vores krop. I store mængder er det toksisk, som mange andre metaller, men aluminium er ikke et af de farligste metaller. Der er evidens for mulige skadelige effekter ved et dagligt indtag på omkring 40 mg/kg kropsvægt.

Her er det interessant at kigge på et andet metal, som mange glædeligt spiser i kosttilskud: Jern er giftigt allerede ved et indtag på 20 mg/kg kropsvægt – og dødeligt ved 60 mg/kg kropsvægt. Blot for lige at sætte tingene i perspektiv (og, nej, jeg anbefaler ikke at droppe jerntabletterne, hvis du har fået dem ordineret).

Men hvad med vaccinerne? Cervarix indeholder 0.5 mg aluminium per dosis, Gardasil indeholder 0.225 mg aluminium, og Gardasil-9 indeholder 0.5 mg aluminium. Det er meget langt fra en eventuel grænse for toksicitet. Det er også interessant, at modstanderne af HPV-vaccinerne peger på, hvor farlig vaccinen er på grund af adjuvansen. De er muligvis ikke klar over, at en anden vaccine, der gives til stort set alle børn, indeholder dobbelt så meget aluminium som Cervarix og Gardasil-9: DiTeKiPol-vaccinen indeholder 1 mg aluminium per dosis, men vi ser interessant nok ikke en masse børn med de samme påståede bivirkninger.

Hvorfor det skulle blive mere farligt af at blive kaldt nano, ved jeg ikke, men der er vel også grænser for, hvor store aluminiumspartikler hun vil have os til at injicere. Enkeltmolekyler er helt naturligt ret små…

Hun refererer også til en artikel, der ifølge hende beskriver:

“specifikke undersøgelser af aluminium adjuvansen i vacciner, der dokumenterer toksitet og kronisk tilstande, som desværre ikke nedbrydes naturligt, men som resulterer i autoimmune reaktioner og skader på celleplan og DNA. Dokumentationen viser tydeligt at flere personer bliver invaliderede og meget alvorligt syge af HPV vaccinen.”

Der er en række problemer med dette ret ringe studie. Først og fremmest viser artiklen slet ikke det, hun påstår. Det er ikke en specifik analyse af aluminiumadjuvans, der er ingen dokumentation af toksicitet, og der er ingen bevis for invaliderede personer. I stedet har de taget godt 40 vacciner og analyseret ca. 20 μl fra hver med et elektronmikroskop. Der er overhovedet ingen forsøg med toksicitet, og det er en generel analyse af indholdsstofferne.

Prøverne udtørres under vakuum, hvilket selvsagt betyder, at bl.a. salte fælder ud. Det giver nogle fine billeder, som man åbenbart også kan skræmme folk med. For der er PARTIKLER i vaccinen!

Interessant nok giver de ingen koncentrationer, hvilket ellers er temmelig relevant viden, fordi det er koncentrationen, der afgør eventuel toksicitet. I stedet opgiver de “antal partikler”, som de har talt manuelt, hvilket ikke er den mest troværdige metode. I Cervarix finder de eksempelvis 1569 partikler!!! Det er jo skræmmende mange, ikke? Især når de også skriver nogle uhyggeligt udseende kemiske formler som CaSiAl (hvilket i sig selv er misvisende, da de ikke har fundet dette stof men hvert element for sig – altså Ca, Si og Al).

Man kunne selvfølgelig prøve at regne fra antal partikler til molær koncentration, hvilket jeg ikke har gjort, men min hovedregning siger mig, at vi taler om forsvindende små mængder (det viser sig, at andre har lavet dette regnestykke for mig – deres analyser viser faktisk det modsatte af det, der påstås fra vaccinemodstanderne: De testede vacciner er ekstremt rene).

Endnu værre: Der er ingen kontroller! Hvor meget ville de finde i rent vand? Det ved vi ikke. Ergo er det ubrugelig information, da det ikke sammenholdes med en blank prøve. Det er en helt elementær videnskabelig fejl, de begår.

Og fik jeg nævnt, at artiklen er publiceret i et tidsskrift fra MedCrave, der ikke ligefrem udstråler “høj videnskabelig standard”?

Indlæg fra 19. februar: Anmeldte bivirkninger og erstatninger

I den sidste opdatering, jeg har valgt, kigger hun på anmeldelser til og erstatninger fra Patienterstatningen. Budskabet er, at indtil 2013 fik en stor andel tilkendt erstatning for skader efter HPV-vaccinen, men efter 2013 er det gået i stå, og ingen har fået erstatning. Der er et eller andet fordækt på  spil, fornemmer man, hvor systemet ignorerer de syge piger.

Men er det nu også rigtigt? Hendes argument er, at indtil 2013 var der 10 anmeldte HPV-vaccineskader, hvoraf 2 fik tilkendt erstatning. Det er jo en meget høj rate på 20%. Herefter er antallet af anmeldelser eksploderet, men ingen får tilkendt erstatning.

Hvad siger tallene så? HPV-vaccinen blev indført 1. januar 2009, og indtil september 2013 (dvs. på knapt 5 år) blev der ganske rigtigt tilkendt erstatning i 2 sager – hvad hun glemmer at nævne er, at der er tale om alvorlige men heldigvis meget sjældne bivirkninger, der kendes fra vaccinationer generelt. Der er altså ikke tale om noget, der har specifik med HPV-vaccinen at gøre. Det er ret væsentligt.

Derudover misrepræsenterer hun tallene ved at sige, at 2 ud af 10 anmeldelser gav erstatning uden at gå mere i detaljer. Der var i perioden 28 anmeldelser, hvoraf de 10 var afgjort, og 2 gav erstatning.

Men hvad er der så sket siden? Det er jo faktisk så heldigt, at vi i Danmark har adgang til rigtig meget information om disse ting – bl.a. tal for anmeldelser, kategorisering som alvorlig eller ej, og de trufne beslutninger med argumenterne opsummeret. Hvorfor hun har valgt tallene op til 2013, ved jeg ikke, men jeg fandt nogle nyere tal fra slutningen af 2015 (tallene til og med 2016 kommer nok snart). De inkluderer tallene efter TV2s dokumentar og alle de mange artikler i tabloidpressen.

Ud af 257 anmeldelser er de 205 blevet afvist, de 3 har givet erstatning, og de resterende 49 må man formode endnu ikke var afgjort. Altså blev der, som hun skriver, tilkendt erstatning i 2 tilfælde fra 2009 til 2013, og efterfølgende endnu et tilfælde frem til 2015. Det virker jo ret konsekvent, vil jeg mene. I en tidligere beskrivelse med lidt flere detaljer kan man se, at de 3 tilkendte erstatninger ikke drejer sig om bivirkninger, der er specifikke for HPV-vaccinen, men om allerede kendte men meget sjældne bivirkninger ved vaccinationer generelt. Derudover kan man læse, at de anmeldte bivirkninger i mange af de afviste sager var til stede før vaccinationen, og at der på det tidspunkt kørte 11 ankesager.

Hendes forsøg på at få det til at se ud som om, at myndighederne behandler sagerne på en mistænkelig måde, falder lidt til jorden, når man finder ud af, hvor meget information, der ligger frit tilgængeligt. Du kan læse kvartalsoversigten over indrapporterede bivirkninger, ligesom Lægemidddelstyrelsen har en hyppigt opdateret side dedikeret til rapporter om bivirkninger ved HPV-vaccinen. Informationerne er der. Det er blot et spørgsmål om at læse dem.

Tilføjelse efter udgivelse: Jeg har ændret teksten lidt omkring de to tabeller i første del for at gøre det helt klart, hvor tabellerne stammer fra.

Vaccinationsindlæg – et overblik

Dette indlæg indeholder en oversigt over alle indlæg på ScienceBlog.dk, der omhandler vacciner. Indlæggene er beskrevet med en kort tekst og opdelt i generelle indlæg og specifikt om HPV-vaccinen. Listen vil blive opdateret, efterhånden som vi skriver nye indlæg om emnet.

Generelt om vaccinationer:

Specifikt om HPV-vaccinen:

Til foredrag om “HPV-vaccinen – hvad nu?”

I slutningen af marts var jeg til debatmøde om HPV-vaccinen på Panum arrangeret af Onkologisk Selskab for Medicinstuderende. Det var et rigtig godt arrangement, hvor der var tre oplægsholdere. Jeg vil her kort give et par højdepunkter.

Elsebeth Lynge

Den første taler var professor Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun gav en rigtig god gennemgang af, hvad sammenhængen mellem HPV-infektion og livmoderhalskræft er, hvordan vaccinen er udviklet, og ikke mindst de store studier bag – herunder sammensætningen af kohorter.

Nogle af de vigtigste pointer herfra var, hvordan effekten af vaccinen afhænger voldsomt af, hvilken gruppe man tilhører: Er man “HPV-naiv” dvs. usmittet? Har man tidligere været inficeret? Eller har man en aktiv infektion? Som bekendt yder vaccinen effektiv beskyttelse imod de inkluderede HPV-varianter, men graden af beskyttelse afhænger i høj grad af, hvornår man vaccineres.

Den bedste beskyttelse opnås, hvis man vaccineres inden den seksuelle debut, så man aldrig har været udsat for smitte – her er beskyttelsen omkring 90% på populationsniveau. Hvis man tidligere har været smittet, falder beskyttelsen til ca. 80%. Hvis man oven i købet har en aktiv HPV-infektion, falder den yderligere til under 20%. Det taler i høj grad for, at vaccinationen skal foretages i en ung alder, hvor man får det fulde udbytte.

Det er vigtigt i forhold til alle de forældre, der lige nu venter og ser: Jo længere tid du venter, jo højere risiko for at dit barn ikke bliver beskyttet. Det er vigtigt at huske.

Elsebeth Lynge gennemgik også de studier, der ligger til grund for, at man er gået fra 3 til 2 doser. Ja, hun viste også foreløbige resultater, der peger på, at man måske kan gå ned til 1 dosis. Det er dog ikke afgjort endnu, men det ville især have stor effekt i U-lande, hvor der er store problemer i forhold til logistik og opbevaring, og hvor HPV-infektioner er et endnu større problem end eksempelvis herhjemme i Danmark. Hun viste også nogle interessante grafer:

Solid Fabric Backdrops for photography

Graferne viser sammenhængen imellem dækningen (hvor mange procent piger og drenge, der er vaccineret) på x-aksen og reduktion i HPV-infektioner på y-aksen. Hvis kun piger bliver vaccineret (grafen til venstre), skal dækningen være omkring 80%, før også drengene oplever en rimelig beskyttelse. Hvis man vaccinerer både drenge og piger (højre), skal dækningen hos begge køn være omkring 60% for at opnå en art flokimmunitet på godt 90%. Med faldende tilslutning hos pigerne er det i mine øjne et godt argument for også at vaccinere drengene.

Jesper Mehlsen

Den anden oplægsholder var overlæge Jesper Mehlsen fra Synkopecenteret på Frederiksberg, der jo har fået henvist mange af de piger, det drejer sig om. Jeg havde set frem til netop dette oplæg, da Mehlsen ofte bliver brugt af de grupper, der arbejder imod HPV-vaccinen. Så hvad havde han fundet ud af?

Lige en indledende disclaimer: For det første er der tale om foreløbige resultater, der endnu ikke er udgivet og derfor heller ikke har været igennem peer review på nuværende tidspunkt. Tingene kan derfor ændre sig med tiden. Der mangler også en kontrolgruppe, hvilket gør det umuligt at konkludere noget om kausalitet, da man jo skal have et sammenligningsgrundlag for at udtale sig om forskelle. Dette arbejdes der dog på, og Jesper fortalte mig, at de har rekrutteret godt 100 piger til en kontrolgruppe. Det bliver spændende at følge.

Som jeg forstår det, består kontrolgruppen af vaccinerede piger uden symptomer, hvilket kan bruges til at sige noget om forskelle på disse to grupper (vaccinerede med og uden symptomer). Dette er dog i mine øjne ikke helt nok, og man burde også inkludere ikke-vaccinerede piger med og uden symptomer. Så kan man kigger efter signaler, der adskiller hhv. vaccinerede/ikke-vaccinerede og syge/symptomfri. Uden denne akse er dette ikke muligt. For at komme tættere på spørgsmålet om kausalitet burde man oplagt også se på frekvensen af disse symptomer og biomarkører blandt vaccinerede sammenlignet med den almene befolkning.

Lad mig starte med konklusionen, som alle jo venter på: Mehlsen og hans gruppe har ikke påvist en sammenhæng imellem HPV-vaccinen og de symptomer, som pigerne lider af. Det gjorde han klart både inden og under foredraget. Desværre kom han stadig til at omtale det som “bivirkninger” undervejs, ligesom han kom til at kalde pigerne “bivirkningsramte”. Det er jo uheldigt, når data (endnu) ikke underbygger det. Det skal dog også nævnes, at han fortsat anbefaler vaccinen, selv om hans strategi ikke er den officielle og fortsat mangler håndfaste argumenter: Nemlig 1 dosis Gardasil-9 ved 9-års alderen.

Følgende er baseret på mine noter, så jeg kan have skrevet nogle tal forkert eller misforstået noget – jeg skal nok opdatere indlægget, hvis jeg bliver gjort opmærksom på fejl.

Jesper startede med at gennemgå de symptomer, han havde observeret: Hovedpine, træthed, føleforstyrrelse, besvimelse og meget andet. Det var interessant nok primært catch-up gruppen, det drejede sig om – dvs. unge kvinder der fik vaccinen senere end de anbefalede 12 år og igen uden evidens for en kausal sammenhæng. Det er dog relevant i forhold til hele debatten, der jo oftest drejer sig om pigerne, og hvor mange vælger at vente (hvilket jvf. Elsebeth Lynges indlæg er en dårlig idé).

Der havde været 793 henvisninger til Synkopecenteret siden 2011. Patienterne selvrapporterede starten på deres symptomer, og i dette studie kiggede de på den delmængde, hvor starten lå indenfor 2 måneder af vaccinationen (med alle de usikkerheder, der ligger i det). De havde analyseret 66 blodprøver, men jeg er ikke helt sikker på, om det er den fulde patientgruppe, eller om de fortsat er i gang med prøverne.

Det var et kort oplæg, hvor man ikke kunne nå at gå i detaljer, men indtil videre tyder det på, at patienterne lider af en autoimmun lidelse. Mehlsen nævnte bl.a. genet HLA-DQB1, der er impliceret i andre autoimmune lidelser såsom diabetes, cøliaki og multipel sklerose. De analyserede blodprøver viste også antistoffer imod forskellige receptorer, der passer på de rapporterede lidelser: M2, NOP og beta2, der bl.a. er involveret i hjerterytme, migræne og fordøjelse. Han nævnte også, at de havde positive erfaringer med behandling med betablokkere, ligesom nogle af patienterne havde brugt cannabisolie til smertebehandling.

Det er jo positivt, hvis hans forskning kan hjælpe pigerne og nå frem til en forklaring og en mulig behandling. Det er værd at hæfte sig ved. Som nævnt er der fortsat ingen evidens for en kausal sammenhæng mellem lidelserne og vaccinen, men hvis det er en autoimmun lidelse, er vi da blevet klogere. Det ærgrer mig derfor, at man fortsat kobler det op på vaccinen.

Bolette Søborg

Den tredje og sidste oplægsholder var Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen. Hun fortalte mest om deres opfattelse af debatten og om årsagerne til faldet i tilslutningen – og ikke mindst om deres tiltag på området. Bolette viste en interessant graf over antal Google-søgninger, og der var nogle sigende udsving: Generelt var emnerne ikke særlig populære, men bivirkninger ved vaccinen lå lavest. Da Mira Wanting døde af livmoderhalskræft i 2012, var der en voldsom interesse i “HPV infektion” og livmoderhalskræft. Da TV2 sendte deres dokumentar om “De vaccinerede piger” i 2015, var der tilsvarende en voldsom interesse for HPV-vaccine og bivirkninger. Siden da har billedet ændret sig markant, som vi alle ved.

Bolette præsenterede også data fra Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse. Baseret på deres interviews er godt 50% af befolkningen tilhængere af vaccinen, ca. 33% er i tvivl, og de sidste ca. 17% er direkte imod. Det er interessant, at man kan have 50%, der synes godt om vaccinen, mens vi kun ser en tilslutning på 15-20% … måske er folk ikke helt ærlige, eller også er der mange, der venter på Gardasil-9 i stedet. Der var også store forskelle i, hvor man opsøgte information om vaccinen – om man gik til lægen, spurgte fagfolk eller benyttede Facebook. Hun fortalte også, at det – ligestilling til trods – fortsat primært er moderens beslutning, om datteren skal vaccineres eller ej.

Tak til Onkologisk Selskab for Medicinstuderende for arrangementet.

***

Tilføjet den 9/4-2017: Efter udgivelse fik jeg nogle spørgsmål om kontrolgrupper, og jeg har derfor tilføjet et afsnit.

Penkowa og HPV-vaccinen

De fleste har jo nok bemærket, at Milena Penkowa i starten af februar skrev en række opdateringer på Facebook om HPV-vaccinen. Den første kom den 10. februar efterfulgt af endnu en dagen efter. Nu er Penkowa jo ikke en helt tilfældig person. Hvis man følger bare lidt med i dansk forskning – ja, hvis bare man følger med generelt – er man jo nok stødt på hendes navn før. Men blind høne finder også korn, som man siger, og bare fordi man har en fortid, betyder det jo ikke, at man tager fejl. Det er som altid argumenterne, der gælder, hvad enten man hedder Penkowa, Lindgreen eller Frisch.

Jeg bemærkede i hvert fald Penkowas skriverier, som jeg læste med interesse. Det virkede som de antivaccinationsskriverier, man har set talrige gange før, men med den forskel, at der var mange fagudtryk og henvisninger til den videnskabelige litteratur. Med hendes som læge og forsker – blakket eller ej – giver det en vis autoritet, og det kunne man da også se i de mange kommentarer, hun fik.

Jeg satte mig derfor ned for at gå i detaljer med hendes argumenter, og jeg skrev min egen opdatering. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor populær den opdatering blev, og hvor flittigt den blev delt, læst og kommenteret. Det er jo herligt at opleve! Der er nogle vigtige pointer, som mange af dem, der ikke er så glade for vacciner, nemt overser: For det første skriver jeg om Penkowas argumenter – ikke hendes fortid eller eventuelle motiver. Derudover er det ikke mig, der har valgt artiklerne – jeg gennemgår dem, Penkowa helt selv har valgt til at underbygge sine argumenter. Du kan jo selv, kære læser, følge mine links og læse litteraturen.

Herunder følger en lidt mere udførlig gennemgang af argumenterne. Inden da vil jeg lige forklare (eller undskylde?) to ting: For det første omtaler jeg Penkowa som pseudokendis, hvilket faldt nogen for brystet. Det var egentlig blot ment som en (indrømmet) lidt frejdig henvisning til, at hun er et kendt navn, om end omstændighederne bag måske ikke er så glamourøse. Hun er jo ikke ligefrem kendt for andet end at have fusket med sin forskning, lavet dokumentfalsk, og anklaget en studerende for underslæb, hun selv havde begået. For det andet skrev jeg, at hendes position i vaccinedebatten måske ikke overraskede – igen var det en henvisning til hendes forhold til god videnskabelig opførsel. Pointen er dog stadig, at det er hendes argumenter og valg af kilder, der er det centrale.

I sin første opdatering anklager Penkowa HPV-vaccinen for at have hyppige og alvorlige bivirkninger såsom autoimmune lidelser og diabetes. Hun underbygger i opdateringen i sine anklager med henvisninger til videnskabelig litteratur (som hun interessant nok ikke linker direkte til – i stedet deler hun blot et billede af den første side i stedet for en pdf-fil eller et link til artiklen). Det virker jo umiddelbart troværdigt, men som altid er det klogt lige at tjekke kilden.

Hun taler for det første om et stort finsk studie, hvor 14,858 unge har fået HPV-vaccine overfor 17,338 unge, der har fået Hepatitis-B vaccinen (protokollen er mere kompliceret end som så, men det kan du selv læse). Forskerne kigger på forekomsten af forskellige bivirkninger for at vurdere sikkerheden, og Penkowa opsummerer studiet således:

En forskergruppe i Finland har f.eks. undersøgt 14.838 finske unge efter HPV-vaccinen, og de viste at der opstår alvorlige komplikationer efter HPV-vaccinen – såsom flg. autoimmune sygdomme: colitis ulcerosa, juvenil arthritis, cøliaki, og diabetes i form af insulin-afhængig diabetes mellitus (IDDM) samt Crohns sygdom.

Fraset disse hyppigst opståede HPV-vaccine-relaterede sygdomme, blev der også fundet øget forekomst af thyroiditis, trombocytopenisk purpura, rheumatoid arthritis og Henoch-Schönleins purpura, og desuden en række kroniske symptomer såsom træthed, hovedpine, mave-, led- og muskelsmerter.

Sammenligningsgrundlaget var andre 17.338 unge, som havde fået en anden vaccine (mod hepatitis-B), og dvs skaderne fra HPV-vaccinen var ikke blot en generel vaccine-skade, det var en skade forårsaget specifikt af HPV-vaccinen.

Bemærk især den sidste sætning: Hun konkluderer, at HPV-vaccinen specifikt forårsager markant flere skader. Problemet for Penkowa er, at forskernes konklusion er den stik modsatte. Man behøver ikke engang læse hele artiklen, for det står allerede i deres indledning, om end det kan være svært at læse, hvis ikke man er vant til det:

No increased NOAD [new-onset autoimmune diseases] incidences were observed in HPV-16/18 vaccine recipients compared to HBV vaccine recipients. In both the SAE [severe adverse events] possibly related- and HILMO-analyses, a lower incidence of IDDM [insulin-dependent diabetes mellitus] was observed in HPV-16/18 vaccinees compared to HBV vaccinees

Oversat til almindeligt menneskesprog står der, at HPV-vaccinen ikke giver flere autoimmune lidelser end Hepatitis-B vaccinen, og at der er en lavere incidens af diabetes hos HPV-vaccinerede. Det er det direkte modsatte af det, Penkowa påstår.

Den anden artikel, hun henviser til, er skrevet af to kendte vaccinemodstandere: Nemlig far/søn-duoen Mark og David Geier, som jeg har skrevet om tidligere. De har ikke ligefrem stor videnskabelig troværdighed: De holder eksempelvis fortsat fast i den tilbageviste sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme, de kom i problemer med deres anbefaling af kemisk kastration af autistiske børn, og Mark Geier mistede sin autorisation i 2011.

Opsummeringen er, at Penkowa fejllæser det ene reelle videnskabelige studie, hun har gravet frem, og derudover har valgt en uvidenskabelig artikel af to kendte propagandister med en meget uetisk tilgang til forskning. Det tyder jo ikke godt for hendes tilgang til HPV-forskningen.

Og det bliver man bekræftet i, når man læser hendes opfølgende Facebook-opdatering om hjertekarsygdomme. Hun henviser til tre artikler, men to af dem handler om helt andre ting og er af generelt ringe kvalitet.

Den første (og bedste) artikel viser, at der er en vis sekvenslighed imellem fragmenter af de proteiner, der danner skallen i HPV, og så nogle menneskelige proteiner, der i ændret form er sat i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. Her er der altså en hvis plausibilitet, men vi taler om fragmenter af 5 aminosyrer, og der er ingen kausal forbindelse eller lignende. Forfatterne lægger da heller ikke op til andet end, at det kan bruges til eventuelt at se efter mulige krydsreaktioner. Jeg har i min tid med sekvensanalyse lavet talrige af denne slags analyser på både DNA, RNA og protein, og det er ikke så simpelt, som Penkowa fremstiller det.

Men der er faktisk en interessant vinkel på hjertekarsygdomme: Man har nemlig vist en sammenhæng imellem HPV-infektion og en øget risiko for hjertekarsygdomme. Altså igen det direkte modsatte af Penkowas budskab: Kvinder med HPV-infektion har øget risiko for hjertekarsygdomme. Sygdommen – ikke vaccinen – er skurken. Ikke bare det: Det er særligt de HPV-varianter, der forårsager kræft, der øger risikoen. HPV-vaccinen kan derfor muligvis nedsætte ens risiko for hjertekarsygdomme. Det vidste jeg ikke, før jeg læste Penkowas misvisende opdatering. Skal jeg sige tak?

Den næste artikel, Penkowa henviser til i sit opslag, er en spørgeskemaundersøgelse af 45 piger (ligesom artiklen af familien Geier ovenfor vil den opmærksomme læser genkende referencen fra “HPV magasinet”, der udkom sidste år).  En spørgeskemaundersøgelse af 45 personer kan ikke sammenlignes med et klinisk studie med over 30,000 deltager. Dernæst er formålet med artiklen at undersøge, hvordan lidelserne kommer til udtryk, og respondenterne er derfor udvalgt blandt personer, der har indrapporteret alvorlige potentielle bivirkninger. Der er i sagens natur ingen kontrolgruppe, og konklusionerne bliver derefter. Artiklen er kritiseret af andre forskere, og den handler slet ikke om hjertekarsygdomme eller viser en sammenhæng mellem vaccinen og de nævnte lidelser. Med andre ord ikke noget, der underbygger Penkowas påstande.

Den sidste artikel er en tysk rapport om to dødsfald uden kendt årsag fra 2008. Jeg kan ikke se artiklen, men det relevante er, at man har fulgt denne vaccine tæt i flere år, og der er ingen eksempler på dødsfald som direkte følge af vaccinen. Det er en helt ubegrundet frygt, og det ændres ikke af et tysk case study fra 2008, uanset hvad de så måtte konkludere. Hvis nogen kan belyse det, hører jeg det gerne.

Jeg finder det interessant og utroligt sigende, at selv en person som Penkowa, der har en forskningsmæssig og lægelig baggrund, ikke har været i stand til at finde en eneste ordentlig kilde, der kan underbygge hendes påstande om HPV-vaccinen. Satsede hun bare på, at ingen ville tjekke hendes referencer men blot acceptere hendes ord baseret på hendes autoritet alene?

Efter min opdatering om Penkowa tog overlæge og HPV-ekspert Morten Frisch også fat i sagen, og han har nu skrevet en række gode opslag om emnet. Det endte endda med, at journalist Poul Pilgaard Johnsen skrev en artikel i Weekendavisen – “Vaccineret mod videnskab”. Han og Penkowa har en historie, der går mange år tilbage …

Men hvorfor skrev hun det? Når først man har analyseret argumenterne, er der jo intet galt i at kigge på eventuelle motiver. Det blev da også hurtigt klart, at Penkowa kunne tilbyde konsultationer, hvor hun ville forsøge at afhjælpe pigernes påståede bivirkninger med kosttilskud og den slags. Prisen var blot 2500 kr per konsultation! Men det eksploderede på en måde, som Penkowa måske ikke havde forudset. En ting er, at hun ikke må have privat praksis – hun er læge men har ikke været i turnus – noget andet er at love behandling uden evidens. Penkowa er nu indklaget for Styrelsen for Patientsikkerhed, og nu har hun på Facebook meldt ud, at hun ikke længere deltager i vaccinedebatten.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Kaffeforskning, sundhedsmani og enormt dårlige smoothies

Et nyt studie fra Stanford viser, at folk, der drikker kaffe, kan have mindre inflammation. En vidunderlig nyhed for dem der allerede er afhængige. Det er et stort studie, hvor der ikke kun er observationer på mennesker, men også eksperimenter på mus og in-vitro celle forsøg, dvs. der er eksperimenteret på celler dyrket i en petriskål. Forskerne går på opdagelse i mekanismen bag koffeins anti-inflammatoriske egenskaber. Det er både populærvidenskab og grundforskning. Haps, haps, herlig formiddagslæsning.

Når jeg læser det, får jeg en varm fornemmelse i maven, delvist, fordi at jeg tager en kop kaffe mere, og delvist, fordi nyheden luner. Jeg har jo også læst, at kaffedrikkere er mindre deprimerede og har lavere risiko for leverkræft. Det er enormt godt videnskabeligt underbygget, at der er bonus hele vejen rundt.

Det bekræfter, hvad jeg allerede ved: Kaffe er fantastisk! Samtidig synes jeg selv, at jeg er lidt af en tumpe, som jeg sidder der og godter mig, for jeg plejer mit eget pro-kaffe-bias, og jeg har med mit klik bidraget til, at der kommer mere kaffeforskning og mere populærvidenskabelig formidling af kaffeforskningen, men er den til nogen gavn?

Ja, det er det, for der kan være nogle guldkorn gemt, der har stor interesse for grundforskningen. Forskningen er i sig selv værdifuld, men der er desværre også en stor kommerciel værdi i at publicere positive fund, specielt når man studerer sundhed og fødevarer.

Det er nemt at få opmærksomhed med videnskab, der bakker op om den nutidigt dominerende opfattelse, at hvad der er ”naturligt” er også godt.

Der er levebrødsforskere, der baserer hele deres karrierer i at lege med deres data for at publicere positive fund om ting med meget ringe eller ingen effekt, for der er ikke nogen, der gider læse, at gurkemeje ikke gør en dyt godt for noget, hvilket er videnskabelig bevist nu efter alt for mange studier.

Tingene er blevet rigtig godt rodet sammen, og sundhedsvidenskaben er i det offentlige rum blevet reduceret til et gimmick, ikke kun af medier og producenter, men også delvist af forskere selv.

Hele sundhedsmanien med den tilhørende industri af petitesseforskning er egentlig ironisk. Frygten og fanatismen vedrørende kost er enorm, og samtidig har vi aldrig levet længere.

Det er klart, at det er noget rod, og det er derfor, at man skal være kritisk over for diverse helse-slagord om anti-inflammatoriske superfoods, der angiveligt giver dig superkræfter.

Alligevel luner du dig også ved tanken om, at det er særligt sundt, når du nyder chokolade, rødvin og smoothies.

Den lune fornemmelse påvirker din beslutningsevne, derfor er der mange penge i at forske i feel-good fødevarevidenskab. Den komplekse sandhed får sjældent opmærksomhed, for en fyldestgørende kontekst er meget besværlig at servere i et kulørt format, der bevarer opmærksomheden.

Det er sjældent, at der præsenteres studier, hvor ’sunde’ stoffer har meget uhensigtsmæssige effekter: A- og E- vitamintilskud er associeret med en højere dødelighed. Antioxidanter negerer de gode effekter ved cardio-træning og kan desuden modvirke visse former for kræftbehandling. Stevia kan være hormonforstyrrende, og gulerødder øger risikoen for lungekræft, hvis du er ryger.

Det er jo pokkers kompliceret, og en kompliceret historie sælger aldrig så godt, hverken i medierne eller i butikkerne.

Jeg er bosat i San Francisco og mit nærmeste supermarked er en ’Whole Foods’. Konceptet for butikken er nærmest en kraftigt forstørret helsekostbutik. Det opretholder et image, der omfatter sundhed, socialt ansvar og bæredygtighed.

Hvis du handler her, gør du det rigtige på alle måder.

Med nogle ting har konceptet sikkert fat i den lange ende, men det spiller også på natur-romantiske forestillinger og teknologiforskrækkelse med det formål at sælge chokolade, der er tilsat trækul fra kokosnøddeskaller for at absorbere tungmetallerne.

Butikken er åbenlyst meget pro-økologisk og anti-GMO. De er ikke blege for at sælge alternativ medicin og homøopatiske remedier ved kassen fra tid til anden.

Markedsføringen af deres produkter er allerede i dur med den pseudo-videnskabelige markedsføring, der allerede føres i Danmark: Immunstimulerende smoothies med anti-inflammatoriske og radikal-absorberende flavenoider, anthrocyaniner og umættede fedtsyrer.

Alle gode ting, og alle med ’videnskaben’ i ryggen.

Der bruges videnskabelige ord, og der er et gran af sandhed i historierne, men der er en enorm mangel på kontekst, der gør, at det ikke er noget værd, og konklusionerne er trukket meget længere, end hvad videnskabelige data dækker.

De faktorer, der virkelig har en indflydelse på vores sundhed, er der en god forståelse af. Listen er som følgende i nogenlunde prioriteret rækkefølge: Rygning, gener, fedme, alkoholforbrug, fysisk kondition og til sidst en varieret kost.

Generne ligger uden for indflydelse, men hvis man har styr på de øvrige faktorer, er man på rette vej. Den finere komposition af kosten blegner i forhold til de øvrige faktorer.

Det er ikke nødvendigvis, fordi forskningen ikke er valid, men du bliver ikke klogere på antioxidanter eller immunregulering af at læse, hvad der står om emnet på en smoothie-flaske eller i let fordøjelige underholdningsblade. For hverken medierne, producenterne, forhandlerne eller forskerne er helt upartiske, fordi deres primære formål handler om noget andet end at give dig en videnskabelig dannelse.

Mad er ikke medicin, og derfor er det vigtigt at værne om din kildekritik, når du læser om sundhed og videnskab, ellers står du en dag og hælder grønkål, spinat og hørfrø i din smoothie, som ellers kunne have været ret så velsmagende.

På vej mod flokimmunitet eller epidemier?

Nogle gange kan det være svært at få fat i de tal, man gerne vil. Tag for eksempel tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Det er jo et meget vigtigt område i forhold til folkesundheden, da en høj tilslutning fører til flokimmunitet og derved forhindrer mange alvorlige sygdomme – det har jeg jo skrevet om før både her på bloggen og andre steder.

Som tommelfingerregel siger man, at en tilslutning på 95% af en årgang er nødvendig for at opnå flokimmunitet, og det mål har WHO eksempelvis sat for mæslinger, så vi kan få udryddet denne alvorlige sygdom. Men hvor ligger vi så i Danmark? Inde på Statens Serum Institut er der et fint værktøj, man kan bruge til at følge tilslutningen til de forskellige vacciner over tid. Her er f.eks. grafen for MFR-2 (den anden og sidste vaccination imod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der gives i 4-års alderen):

mono hair replacement systems

Man kan se, at tilslutningen svinger over tid, og at den siden midt halvfemserne har ligget omkring 80-89%. Der er altså et stykke vej til de 95%, man har som mål, og derved også til at vi opnår flokimmunitet i Danmark. I slutningen af 2016 skrev flere medier da også om, at rigtig mange forældre glemte at få deres børn vaccineret, og at Statens Serum Institut derfor havde sendt breve ud om ca. 186.000 børn, der ikke var fuldt vaccineret. Det er jo ikke så godt.

Nogle forældre havde glemt det, andre havde haft for travlt – men mange sagde også, at de modtog brevet ved en fejl, da deres børn var fuldt vaccineret. Nå ja, og nogle uvidenskabelige personer fravælger bevidst vaccinationer, men det er ikke emnet i denne omgang.

Det er velkendt, at der er en vis underrapportering i tallene, så det er nok ikke helt så grelt som i grafen ovenfor. Men hvor meget rammer tallene ved siden af? Et nyligt studie fra Aarhus Universitet giver en positiv nyhed: Forskerne lavede en stikprøve af MFR1-vaccinen hos 19 midtjyske praktiserende læger og viste, at registrene viste en tilslutning på 86%, mens en gennemgang af journalerne gav en tilslutning på 94%. Det er jo en ret markant stigning, der ville have stor betydning på landsplan, hvor tilslutningen er ca. 88%. Det skyldtes primært administrative fejl, men gælder det så også på landsplan?

Det er jo det store spørgsmål. Her skal man notere sig et par ting, når man kigger nærmere på artiklen: For det første blev 30 praktiserende læger tilfældigt udvalgt, hvoraf 19 sagde ja til at deltage – det er jo i sagens natur en stikprøve, hvilket der ikke er noget galt med, men det er et lille antal. Dernæst er det udelukkende fra Region Midtjylland og derved ikke nødvendigvis repræsentativt for hele landet. Endelig ligger de 19 deltagende læger i forvejen signifikant højere end de 11 andre i tilslutning, når man kigger i registrene (86% vs 82%, jvf. Tabel 1). Det kan indikere, at den generelle tilslutning er noget lavere. Men interessant er det, også selv om underrapporteringen på landsplan næppe er 8 procentpoint som her. Et tidligere studie, der ligeledes undersøgte vaccinationstilslutningen, kiggede på nogle hundrede børn fra hele Danmark og viste en underrapportering på 3,6 procentpoint ved en anden vaccine (DiTeKiPolHib).

Så selv om der ikke er tvivl om, at der er en vis underrapportering, så ser det ikke ud til, at det ligefrem redder programmet og får os op på de magiske 95% – men det ville være virkelig interessant at få de faktiske tal. Indtil da lyder opfordringen fortsat: Få nu jeres børn vaccineret!

Velkommen til den antividenskabelige præsident Trump

Som bekendt får USA ny præsident på fredag, og det kan man jo sige meget om. Selv skrev jeg i november 2016 et indlæg i Weekendavisen, hvor jeg pointerede, at det med Trump var den antividenskabelige dagsorden, der havde vundet, og jeg nævnte blandt andet hans mistillid til vaccinationer – et emne jeg har skrevet om flere gange både her på bloggen og andre steder. Trump har flere gang udtalt, at der er en sammenhæng imellem vaccinationer og autisme, og hvordan han personligt kender forældre, hvor børnene har udviklet autisme kort efter vaccinen. Han har også, som han har for vane, udtalt sig om emnet på Twitter:

Ideen om, at vacciner giver autisme, er gammel og for længst tilbagevist af videnskaben. Det store dyr i åbenbaringen er her Andrew Wakefield, der udgav en artikel tilbage i 1998, hvor han påstod at have vist en kausal sammenhæng. Artiklen viste sig at bygge på fabrikerede data, den blev trukket tilbage i 2010, og Wakefield mistede sin lægeautorisation. Til gengæld har han nu en ny og lukrativ karriere i antivaccinationsbevægelsen, der står særligt stærkt i USA. Hvad de mangler i form af videnskabelige argumenter og data, har de til gengæld i kendisser: Modellen Jenny McCarthy er bannerfører, skuespilleren Alicia Silverstone har advaret imod vacciner i sin bog “The Kind Mama”, ligesom Robert F. Kennedy Jr. længe har været at finde på holdet af antividenskabelige vaccinationsmodstandere.

Det er måske værd kort at give et historisk snit: Vaccinationsmodstandere har længe hævdet, at der er indholdsstoffer i vaccinationerne, der forårsager neurologiske sygdomme – specielt autisme – men at det holdes skjult af sundhedsmyndighederne, forskere og journalister i hele verden. Det er en af de helt store konspirationsteorier, der ville kræve, at et utal af mennesker holdt deres mund, fordi de af en eller anden grund gerne ville give børn autisme. Ja, det giver ingen mening…

Det væsentlige er dog, at man rent faktisk har taget bekymringen alvorligt og har undersøgt, om der kunne være en sammenhæng, for antallet af diagnosticerede tilfælde af autisme er ganske rigtigt steget. Det har dog vist sig helt uden tvivl, at der IKKE er en sammenhæng. Antallet af autister er uafhængigt af antal og tidspunkt for vacciner. I stedet ligger forklaringen i, at man bl.a. har ændret for diagnosticeringen og definitionen af autisme, hvilket helt oplagt har medført en stigning. Hvis man kigger retrospektivt på det med de nye retningslinier, er der ingen ændring i antallet over de sidste 20 år. Med andre ord er der ingen grund til at frygte en kausal sammenhæng, for der er ingenting at forklare.

Det har dog ikke stoppet antivaccinationsbvægelsen. De havde besluttet sig for, at det var tilsætningsstoffet thimerosal (en harmløs kviksølvforbindelse der øgede holdbarheden af vaccinen), der forårsagede autisme, og de krævede, at man fjernede det. Ja, de forudsagde endda, at det ville føre til et stort fald i antallet af autismediagnoser. Det er for længst vist, at thimerosal ikke er skadeligt, men alligevel blev det fjernet fra de fleste vacciner (undtaget visse influenzavacciner) tilbage omkring år 2000. Resultatet? Ingenting. Hverken flere eller færre fik autisme, hvilket jo burde have stoppet antivaccinationsbevægelsen, hvis de altså lyttede til videnskaben – men det gør de jo ikke.

I stedet er vaccinationsmodstandere begyndt at sige, at de ikke som sådan er imod vacciner – selv om de mener de giver neurologiske skader – men at man får for mange vacciner for hurtigt. Altså en antagelse om, at sundhedspersonalet ikke ved, hvad de laver, men bare sprøjter børn fulde af kviksølv for sjovs skyld. Faktum er, at programmet er baseret på faglige vurderinger og videnskabelig data for at sikre den bedst mulige effekt og beskyttelse af børnene. Man har sammenlignet det anbefalede program med et mere langstrakt, men det eneste resultat har været, at risikoen steg for at blive smittet med de sygdomme, programmet skal forhindre. Endnu engang har antivaccinationsbevægelsen vist deres uvidenskabelige dagsorden, for de har ikke ændret holdning som følge af den bedste evidens.

Trump tilhører dem, der mener, at vaccinationer giver autisme, og at man får for mange indsprøjtninger over for kort tid. Kennedy er en kendt konspirationstilhænger og vaccinemodstander, der taler om de helt store sammensværgelser, der inkluderer hele sundhedsvæsenet og den etablerede videnskab. Wakefield er en af grundene til, at vi overhovedet har denne diskussion stadigvæk, fordi han løj og forfalskede data.

Og hvorfor er dette relevant? Det er det, fordi den kommende præsident Trump i sommers mødtes med Wakefield, hvilket fik alle med interesse for sundhed og videnskab til at råbe vagt i gevær. Tidligere på måneden, den 10. januar 2017, mødtes Trump så med Robert F. Kennedy Jr., og bagefter udtalte Kennedy, at Trump ville nedsætte et udvalg, der skulle se på “vaccinesikkerhed og videnskabelig integritet”, og at han havde peget på Kennedy som formand. Trumps kampagnekontor var dog hurtigt ude at sige, at det ikke var korrekt, men at de overvejede at lave en “autismekommision”, selv om intet var besluttet endnu.

Tilbage sidder man med nogle brikker, der alle peger i samme retning, om end intet endnu er besluttet: Vi ved, at Trump er imod vacciner. Vi ved, at han har haft møder med to af de helt store navne i denne antividenskabelige bevægelse. Vi ved, at han snart er præsident og derfor har en del at skulle have sagt i forhold til vaccinationsprogrammet i USA. Alt i alt bør det gøre en lidt bekymret for, hvad der sker, men man kan jo blot håbe på, at Trump er mere fornuftig, end han giver udtryk for på Twitter…

Er der silicium-baseret liv i rummet eller kun i Danmarks Radio?

Det hænder at journalister kan lide at ‘peppe’ videnskaben lidt op. Et eksempel på DR er dog fjernt fra videnskab og mere science-fiction underholdning, så jeg ikke kan lade være med at finde den kritiske pen frem.

I DR’s videnssektion læste jeg en overskrift der lød ” Forskere: Liv baseret på silicium er muligt”. Jeg falder for click-baiten og giver mig i kast med historien der egentlig omhandler god kemi, på trods af hvad titlen antyder, men historien på DR er vinklet med en astronomisk mængde spin der får mig til at krumme tæer.

DR’s vinkel er at kemikere skulle have vist at der er grundlag for at silicium baseret liv er en mulighed

Rent kemisk er der gode grunde til at silicium baseret liv  ikke er sandsynligt, og indtil videre er der intet der tyder på at det eksisterer, og studiet der ligger bag DR’s historie har heller ikke noget at gøre med silicium-baseret liv at gøre.

Den videnskabelige artikel som DR’s historie baserer sig på er noget mere nede på jorden. Det er et godt og solidt studie publiceret i Science. Silicium baserede livsformer bliver ikke nævnt med et kvæk, I det tilhørrende interview med professoren bag studiet taler hun kun entusiastisk om evolution og enzymer, som det egentlig handler om.

Historien om silicium-baseret liv har spirret i PR afdelingen fra universitetet hvor studiet er foretaget (Caltech) og andre nyheds-kanaler har så taget deres antydninger ud på et overdrev. Caltech’s PR folk kan deres kram, for de får international pressedækning om deres forskning uden at de selv skriver noget direkte forkert.

Men når hvor den ender hos DR er det blevet science fiction.

Den videnskabelige artikel er i sig selv god og opmærksomhed omkring videnskab er godt, men jeg kan ikke se at den her pop form for journalistik gør nogen gavn.

Den reducerer videnskab til underholdning. Læseren får et utrolig ringe indblik i hvad forskningen går ud på.

Artiklen i Science er spændende for den kemi-interesserede og omfatter et væld af fagområder, inklusiv molekylærbiologi, enzymkinetik, katalyse, organometalkemi, kiralitet og medicinalkemi.

DR’s artikel kommer lidt omkring det, men det går lidt tabt når det der står først er en science-fiction-sovset punchline og et computer-genereret billede af et silicium-baseret bløddyr der kravler op af en vandpyt på en fremmed planet. Der er et problem i hvordan videnskab bliver kommunikeret i det hele taget.

Jeg er af den opfattelse at mennesker bliver mere vidende af at blive talt til som var de voksne. Dybdegående videnskabsjournalistik, grænsende til det tørre, vil tjene læseren bedre.

Der er risiko for at nogle bliver tabt, men det er jo netop journalistens opgave at formidle det svære og få dem med… uden at digte fabeldyr vel og mærket. Videnskaben er fantastisk som den er, uden click-baity indpakning og vildledende fortolkning.

Jeg savner en tungere og grundigere videnskabsdækning der tager sig tid til at afdække emnerne. Det vil nok være mere arbejde for de pågældende journalister, og der vil nok komme færre artikler ud med færre clicks, men i videnskab vægter korrekt vidensformidlingen  højere end underholdning. Den omvendte prioritering  bidrager til et tab af kredibilitet for videnskaben.