Vinteren kommer – og med den også sæsonen for dumsmart klimabenægtelse

Jorden er dybt inde i den fase, hvor den nordlige halvkugle vender væk fra Solen. Nætterne nordpå er længere, og om dagen står solen lavere på himlen. Derfor er vinteres klima koldere end sommerens. Den kolde sæson producerer koldt vejr.

For eksempel er det i skrivende stund kun 1°C ved Det Hvide Hus i Washington D.C., næsten 39 grader nord for ækvator, hvor præsident Donald Trump bor. ”Brutal og langvarig kulde smadrer ALLE rekorder – hvad skete der med global opvarmning?,” spørger præsidenten derfor retorisk på Twitter d. 22. november. Når præsident Trump tager klimaforandringerne til indtægt for konkrete, normale vejrforhold, spørger han: ”Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?”

Forskellen på vinter og sommer i Washington D.C. kan sagtens kan være 30 grader. 1°C er lige så normalt i november som 26°C er det i juli. Klimaforandringerne har hævet klodens – ikke nødvendigvis lige Washington D.C.s – årlige gennemsnitstemperatur med knapt én grad Celcius siden 1880. Det er nok til at ændre fiskebestandenes udbredelse, afsvede enorme områder omkring Sahara, udtørre såvel Californiens skove som floder i Mellemøsten – men målt på daglige temperaturer er det er stadig et noget mindre udsving end sæsonernes skiften langt mod nord. Verden har brug for ledere, der arbejder seriøst på klodens udfordring med global opvarmning. Ikke dumsmarte ledere.

Traditionel journalistik skader hjernen

”Når Trump siger noget, og journalisterne først citerer det, og derefter måske citerer et modargument, hjælper de ham. De forstår ikke en gang, at de hjælper ham,” siger lingvist George Lakoff til Vox.com, ”journalisterne kunne i stedet lave, hvad jeg kalder ’sandheds-sandwiches’: først fortæller du sandheden; så udpeger du løgnen, og hvordan den afviger fra sandheden; endelig gentager du sandheden og beskriver konsekvenserne af forskellen mellem sandheden og løgnen”.

Det sidder på de politiske journalisters rygrad at citere alt, hvad præsidenten siger. Eller skriver på Twitter. Hvis det, præsidenten siger, er dumt, kan det skabe stor moro i de ekkokamre, der ikke rummer hans ligesindede. Og fred være med det – eller hvad?

”Når du gentager noget, forstærker du det i folks hjerner. Jo mere et neuralt kredsløb aktiveres, desto stærkere bliver det. Trump bruger visse kommunikative taktikker, der er meget sofistikerede, og han forstår det ikke selv.”

Når Kina bygger en kunstig måne

Selvkritik: Jeg skal dæleme ikke være med til at indprente klimabenægternes usandheder i folks hjerner. Selv om jeg har tænkt en del over mine overskrifter, er jeg alligevel kommet til at gentage løgnene i mange af dem. Ganske vist i negationer, men det er jo ifølge Lakoff også skadeligt. Overskriften NEJ, HAVENE STIGER IKKE, FORDI DER FALDER STEN NED I DEM, var faktisk først HAVENE STIGER, FORDI DER FALDER STEN NED I DEM. Jeg antog, udsagnet var så dumt, mine læsere automatisk ville more sig.

Det skal være et af mine nytårsfortsæt at bruge Lakoffs opskrift på sandheds-sandwiches:

  1. Fortæl sandheden
  2. Citér løgnen og beskriv hvordan den afviger fra sandheden
  3. Gentag sandheden og beskriv konsekvenserne af løgnen

Det er bare grove løjer, vi er oppe i mod. I forbindelse med min research kom jeg i dag til at klikke på nettet, og blev stillet en nært forestående istid i udsigt. Der eksisterer en massiv underskov af politisk forvirret og ekstremistisk pseudojournalistik. Det produceres af trolde i Skt. Petersborg og charlataner i den amerikanske midtvest. Og det er i gang med at inficere en af dine venner på Facebook, imens du læser disse ord.