Niels Bohr må vende sig i sin grav

 Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

“Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften” er titlen på en debatbog, som lige før nytår blev sendt på gaden af forfatter Thomas Grønlund Nielsen. Bogen har til formål at sætte kernekraft tilbage på den politiske dagsorden, samt at bygge bro mellem Fysik, Historie og Samfundsfag for de elever, der eventuelt måtte have interesse i et studieretningsprojekt inden for disse fag.

Bogens præmis er, at vi frygter brugen af kernekraft, fordi vi ikke forstår den, og der er jo faktisk forskel på kernekraft og kernevåben. Det kan godt være, at der sidder nogen derude, der ikke helt har fanget dén, og de skulle så kunne blive klogere af at læse denne bog. Det tror jeg nu ikke, de bliver. Bogen er ganske rodet, og argumenterne har en noget svingende kvalitet. Af og til peger de efter min mening endda i forskellig retning.

Lad mig komme med et eksempel fra side 76:

“Fysikfaget sættes nu mindre i forbindelse med menneskets fremskridt og mere med massedrab og supermagternes terrorbalance. Professorvældet på Universiteterne væltes og det er velkendt hvad der er sket med vores uddannelses system og den almindelige dannelse siden da. Fra en skole hvor man blev målt på sin faglighed og sine kundskaber, fik vi en hvor det var vigtigere at kunne snakke sin sag med stor selvtillid og lave gruppearbejde.”

hvilket er dårligt forstås. Senere skriver forfatteren på side 91:

“Vi må som fagfolk genopdage vigtigheden af der i fysik også rummes plads til hjerteblod og den gode historie og ikke helt fortabe os i matematiske formler. Den tiltagende akademisering og teoretisering der i de seneste årtier har bredt sig overalt i vores uddannelsessystem, må begrænses. For ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger.”

Så… først er det dårligt, at vi har fået en blødere skole, og dernæst er det dårligt, at der er en stigende akademisering (altså hårdere skole?) fordi ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvad forfatterens holdning egentlig er. Endnu mere er jeg i tvivl om, hvad det har med kernekraft og Niels Bohr at gøre, men her vil forfatteren nok henvise til Niels Bohrs arv.

Andre ting i bogen, jeg heller ikke forstår pointen i, er inddragelsen af fem personlige fortællinger fra forfatterens eget liv. Hjælper det virkelig på forståelsen af forskellen mellem kernekraft og kernevåben at høre om forfatterens dameproblemer på fysikstudiet, om hans stress over at have en computer stående på værelset og om hans faglige mindreværdskompleks? Det hjælper ikke mig. Til gengæld undergraver det efter min mening forfatterens troværdighed som fysiker (måske med undtagelse af dameproblemerne).

En værre forbrydelse er dog det kristne islæt, som jeg bestemt ikke mener hører hjemme i en såkaldt fysikfaglig bog. Måske kan Scienceblog.dk’s læsere forklare mig, hvad følgende budskab har med Eisenhowers Atoms for Peace-tale at gøre, side 37:

“Den ældgamle tro på at mennesket er et guddommeligt væsen der kan og skal bruge sit intellekt og sin skaberkraft til at erobre og kontrollere det fysiske rum – troen på at vi kan skabe en bedre verden forsvandt ned i en afsides skuffe.”

Her er forfatteren ikke tilfreds med, at Eisenhowers ånd i de kommende årtier skulle sygne hen til ukendelighed, hvilket også er ærgerligt, men hvad har det med mennesket som et guddommeligt væsen at gøre?

På side 37 kan vi læse at:

“Som mennesker må vi erkende at vi ikke altid evner at forstå og at dette ikke må føre til frygt men i stedet bør give plads for troen- er det ikke netop det kristendommen, vores kulturarv handler om.”

Så altså… hvis man ikke lige forstår alt det gode ved kernekraft, så må man ty til kristendommen?? Var det ikke mere passende at tage fat i en fysikbog i stedet for? (Altså en rigtig fysikbog, ikke TGN’s bog).

Og på side 39 kan vi læse om fysikken, at

“Den har ligesom kongehuset netop sin berettigelse i at hvile på tidsløse principper og være hævet over modestrømninger og småborgerlighed.”

Er det virkeligt nødvendigt at inddrage kongehuset i denne argumentation? Det mener jeg ikke, men til gengæld undrer jeg mig over, at forfatteren finder det relevant.

Jeg vil skåne læserne for flere eksempler og springe direkte til dommen:

Det er virkelig forstyrrende at læse en så rodet tekst med alle mulige og umulige påstande og upassende argumenter for og/eller imod, hvad end forfatteren lige kommer i tanker om. Det tager nok længere tid at læse bogen, end det har taget at skrive den, og det er absolut ikke en god ting!

Jeg kan ikke anbefale denne bog hverken til gymnasieelever eller nogen som helst andre med interesse i Niels Bohr og kernekraft. Beklager.

Kan maling virkelig rådne?

Jeg lærte noget nyt idag.

Der blev lige koblet to nervebaner sammen i min hjerne. Et motorvejsspor hvor min viden om mikroorganismer suser afsted, og så en lille stille grusvej hvor min viden om handymanarbejde tøffer rolig fremad.

Sammenkoblingen blev ikke gjort nemmere af at det åbenbart er almindelig viden for alle andre.

Vi står midt i en tømt klubhus (dykkerklub), der er dækket op med pap på gulvet, plastic på bordet og malertape langs panelerne. Vi er klar til at male. Men, da den nye bøtte med  hvid vægmaling åbnes, spreder der sig en stank af væltet winogradskysøjle. En meget stor winogradskysøjle.

Det lugter af rådne æg, en lugt man også kan møde på stranden hvis man graver dybt nok til sit sandslot. Bøtten bliver med største naturlighed fra de andre lukket og sat til bytning hos forhandleren. Heldigvis havde vi rigeligt med maling, så i kan tro at vores klubhus er blevet fint.

Jeg var dog mystificeret, for mig er maling noget der står i gamle bøtter bagerst i den gamle lade. De kan skille, de kan størkne, de kan ændre farve, de kan alt muligt kemisk. Men rådne? Decideret rådne?

Alle mikroorganismer skal bruge vand, noget at spise og nogen (f.eks alger) skal bruge sollys. Så langt er jeg med, men jeg har brug for hjælp til at komme dybere!

Er der en læser der kan hjælpe med at klarlægge hvilken slags bakterier der kan være tale om? Og uddybe hvordan processen er?

Kender du andre overraskende steder der findes bakterier?

Byd ind i kommentarfeltet herunder, og hjælp en undrer!

Dansk fysikforsøg får international opmærksomhed gennem viral video

Fysikshow Aarhus har endeligt fået den opmærksomhed vi fortjener. Som medlem af fysikshow glæder det mig, at vi nu er blevet populære på youtube. Vi er danske fysikstuderende fra Aarhus Universitet, som har lavet et så enestående fysikforsøg, at en video af eksperimentet er gået viralt på youtube.

Fysikshow Aarhus har i 15 år lavet spektakulære fysikforsøg på skoler og gymnasier. For fire år siden begyndte vi at lave videoer af vores eksperimenter til youtube.  Men vores youtubekanal har aldrig haft den store succes. Selvom her ligger mange fede videoer.

Heldigvis mødte vi science formidleren Derek Muller fra kanalen Veritasium til en konference for europæiske fysikshows. Derek syntes at flammebordet var så fedt, at han blev nødt til at filme det. Veritasium har mange faste følgere, og hans video af vores forsøg har på få dage fået over 2 millioner views.

Videoen viser flammebordet, som er en videreudvikling af det kendte forsøg Rubens’s Tube.

Klippet blev først rigtigt populært, da facebooksiden I fucking love science delte videoen. Denne side deler naturvidenskabelige nyheder, og har astronomiske 12 millioner likes.

Selv bt.dk har opsnappet nyheden og skrevet en lille artikel om os.

Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2
Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2

I eftermiddags blev jeg kontaktet af en journalist fra RTL 2, en landsdækkende tysk tv station, som vil lave et indslag om fysikshow og vores fantastiske flammebord.

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

En veninde sendt dette billede til mig idag. “Hvad kan det være?”spurgte hun. Jeg tjekkede linket og læste overskiften.

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

Først tænkte jeg at hvis hele verden havde set billedet, og endnu ikke vidste hvad det var, hvor skulle jeg så vide det fra? Jeg er uddannet marinebiolog, men alligevel. Jeg er ikke japansk dybhavsfiskeekspert.

Men jeg dykkede ned i det, og opdagede at billedet af de flotte og sortglinsende fisk optrådte flere steder på de sjove og hurtige sider som 9gag, imgur og reddit. Men umiddelbart kunne jeg ikke finde det andre steder.

Lidt dybere research fremskaffede en googleoversættelse der fortalte at de er fanget to kilometer ud for kysten, på ca. 70 meters dybde. Dette kommer dog fra Japan Sea Turtle Association, der så vidt jeg kan se ikke har haft nævneværdig aktivitet siden 2007.

Længden er 10-25 cm og en enkelt blev fanget i live, den er dog svag og jeg tvivler på at de kan holde liv i den. Den kan ses her:

Billedet af de sorte mystiske og ukendte fisk har fået rigtig mange tastatur-ryttere afsted.  Alt fra spekulationer om radioaktivitet til jordens kommende undergang bliver kommenteret under billedet. Flere hundrede kommentarer på ganske kort tid.

Jeg kan dog ikke komme op af stolen over dem. Eller jo, lige nøjagtig langt nok til at række ned på hylden efter Claire Nouvian´s  THE DEEP, the extraordinary creatures of the abyss. 240 sider med kendte og ukendte fantastiske dyr fra dybet. For i øvrigt en aldeles imponerende bog jeg aldrig bliver færdig med.

Efter en kort bladren, kan de sorte fisk slet ikke imponerer mig mere. Dybhavet er så fuld af fantastiske skabninger, at disse fisk faktisk er de mest genkendelige og kedelige af dem.

Reelt er der nok tale om en slags black dragonfish. De små øjne, den store mund (når der endelig er noget mad i nærheden, så skal den sluges, om det så er på størrelse med dig selv), og føletråden (der muligvis kan udsende lysglimt) tyder på det.

At de er fanget på 70 m er som at fange dem i overfladen. For dybhavsfisk skal vi ned på dybder mellem 500 og 8000 meters dybde før det bliver rigtig interessant.

Vi er virkelig hurtige til at sende awesome nyheder videre i vores netværk, især på de hurtige medier som 9gag, twitter, facebook osv.

Men lige så hurtigt som de er sendt videre, lige så hurtigt er de glemt.

 

Bly i benzin forårsager kriminalitet

En yderst interessant historie har spredt sig på nettet gennem de seneste år, og nu får den fornyet styrke efter en artikel i går på BBC News:

I løbet af det meste af 1900-tallet har benzin været tilsat blyforbindelser for at øge motorens effektivitet. Anvendelsen ophober bly i vores omgivende miljø, og det er velkendt, at blyforgiftning kan give skader som lavere IQ og anti-social opførsel.

Og fra denne sammenhængskæde er følgende teori opstået: Bly i benzinen fører til mere kriminalitet!

Og statistisk er der faktisk noget, der tyder på, at sammenhængen er reel.

Bly blev udfaset i løbet af 1980’erne, og i 1990’erne blev det efterhånden helt forbudt i de fleste lande. Ser man på mængden af bly i miljøet, kan dette korreleres rigtig tæt til bl.a. voldtægt, overfald, mord og selv teenage-graviditeter! Da bly blev forbudt, faldt mængden af kriminalitet.

Se bare nogle af de bemærkelsesværdige grafer i denne artikel.

Sammenhængen er også tydelig i forskellige stater i USA, og i forskellige lande i resten af verden, hvor blyforbuddet er indført på vidt forskellige tidspunkter. Ændringer i mængden af kriminalitet sker godt 20 år efter en tilsvarende ændring i blyudledning. Her er f.eks. en graf for USA:

_74298891_lead_crime_gra624

Ifølge artiklen fra BBC antyder dataene, at “lead could account for as much as 90% of the changing crime rate during the 20th Century across all of the world“.

Hvis resultaterne her virkelig er valide og ikke bare en tilfældig statistisk sammenhæng, kan man lege med tanken om, hvordan verden ville se ud i dag, hvis blyet aldrig var introduceret. Vi havde måske haft langt mindre kriminalitet, og dermed kunne verden måske have opnået langt større velstand. Dermed måske færre krige. Måske endda endnu større teknologisk udvikling.

Men nu bliver det vist bare spekulation…

Følg Ocean Shields jagt på MH370

Som beskrevet for et par uger siden har man via AIS kunnet følge nogle ganske få skibe live i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, men nu har hjemmesiden MarineTraffic.com åbnet op for alle redningsskibenes signaler.

Verdens øjne er især rettet mod det australske skib Ocean Shield, der indtil nu har lyttet efter de sorte bokse med en Towed Pinger Locator, og senere vil gå igang med at bruge en drone til at undersøger havbunden. Som man kan se på hjemmesiden, zig-zagger skibet i dette øjeblik(*) i søgeområdet med en fart på kun 1,5 – 2 knob, formentlig fordi den stadig lytter efter lydsignaler.

Som en særlig service til læserne på Scienceblog, lægger vi hermed et livekort ud, hvor Ocean Shield og de øvrige skibe kan følges:

LINK TIL LIVEKORT

 

(*) Jeg kan se, at “i dette øjeblik” er signalet fra Ocean Shield faktisk 5 timer gammelt. Helt live er det altså ikke.

Hvad er risikoen for at ramme en meteorit med sit faldskærmsudspring ?

Hvis risikoen for at ramme en asteroide i asteroidebæltet er omkring 1 ud af en milliard hvad er så risikoen for at blive ramt af en meteorit under et faldskærmsudspring ?

Man skulle tro at det var en helt rygende usandsynlig hændelse, men ikke desto mindre var det øjensynlig lige ved at ske for en nordmand i 2012:

Jeg vil lade helt være med at regne på sandsynligheder her og bare nøjes med at sige at naturen til tider er forbløffende.

Hvis nogen kan se en bedre forklaring end en meteorit så kommentér endelig. For mig at se kommer stenen ned med for høj fart til at være en sten der ved et eller andet mystisk uheld var blevet pakket med i faldskærmen.

Enzymerne kommer – er vores øl i fare?

Niels BuchwaldGæsteindlæg: Øl brygges traditionelt af maltet korn, men i dag kan maltningsprocessen springes helt over ved i stedet at tilsætte industrienzymer til almindeligt byg. Hvor udbredt er det, hvad betyder det for vores øl, og kommer kvaliteten af det danske bryg til at falde? Scienceblog har spurgt Niels Buchwald, der er uddannet brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, og i dag er ejer af Aarhus Bryghus.

Der er mange områder at tage fat på, når talen falder på enzymer i bryggerierne:

1) enzymer til at forbedre produktionen:

a. enzymer til at fremme fraløbet i sikarret og hjælpe på filtrerbarheden

b. enzymer til at hjælpe med forsukringen, hvis der sker et uheld i bryghuset

c. enzymer til at nedbryde ikke forgærbart sukker og dermed lave lav-kalorie-øl

d. enzymer til at hjælpe med rengøringen af membranfiltre

2) enzymer til at erstatte malt med umaltet korn (byg)

3) enzymer til mikrobryggerier

Ad 1) enzymer til at forbedre produktionen

Det er ganske almindelig kotyme på de store bryggerier at anvende et udvalg at enzymer under punkt 1. især enzymer til at hjælpe fraløbet i sikarret, som samtidig har en effekt på filtrerbarheden af øllet, er populære. De er effektive og hjælper bryggerierne med at få et bedre udbytte og dermed hjælper de med at få fremstillet en bedre og mere prisgunstig øl.

Enzymer til at hjælpe med forsukringen, er som skrevet noget man har stående til brug i nødstilfælde. Det er yderst sjældent de kommer i anvendelse. Men hvis der sker et uheld for eksempel med dampforsyningen, så indmæskningen sker ved for lav eller for høj en temperatur, risikerer man at stå med et bryg, som man kan blive nødt til at kassere, med store omkostninger til følge. Det er heldigvis noget der sker yderst sjældent. Her kan det være på sin plads at tilsætte eksterne enzymer, som kan erstatte og hjælpe naturens egne enzymer. Det siger sig selv at dette har omkostninger, og derfor ikke er noget man ønsker at gøre frivilligt. Til gengæld kan omkostningerne være langt større ,hvis brygget skal kasseres. Jeg har personligt oplevet det måske en eller to gange i løbet af de 30 år jeg har arbejdet med øl.

Enzymer til at lave lav-kalorie-øl er nødvendige, hvis man vil lave en ”Light” øl. Naturens amylaser kan kun nedbryde cirka to tredjedele af stivelsen til forgærbare mono-, di- og tri-saccharider. De højere sukkerarter (dekstriner) forbliver tilbage og giver fylde og karakter til øllet. Disse dekstriner kan nedbrydes, hvorved øllet bliver nærmest fuldstændig forgærbart. Så kan man nøjes med at anvende eksempelvis 30% mindre malt (færre kalorier) for at opnå samme alkohol indhold. Samtidig bliver øllet meget drikkeligt, da alle de højere sukkerarter, som giver smag og fylde er lavet til alkohol. Dette er især tilstræbt i varme klimaer. Man skal ikke kimse af dette, for Light øllet er meget let at drikke i varmen. Når termometeret viser temperaturer på den forkerte side af 40 grader, er det ganske rart med en let drikkelig øl.

I dag anvender de fleste bryggerier stadig kiselgur til filtrering af øl. Cross-flow membran teknologien har i mange år været anvendt i mælke-, juice, vin- og spiritus industrien til filtrering. Imidlertid har øl vist sig meget vanskeligt at filtrere i CMF-filtre. Samtidig skal membranerne rengøres, og her har enzymer vist sig ganske nyttige til denne rengøringsproces. Dermed er enzymerne ikke direkte involveret i produktionen af øl, men vigtige for at få membranfiltrene til at fungere. Der er stadig ganske få bryggerier som anvender denne teknologi. I mere end 20 år har vi ventet på et gennembrud.

Ad 2) enzymer til at erstatte malt med umaltet korn (byg)

Enzymer til at erstatte malt med umaltet korn har jeg det sværere med. Det er en trend, som er blevet ganske udbredt på de store bryggerier. Nogle bryggerier har i mange år erstattet en andel af malten med umaltet korn. Nu breder det sig og mængden af umaltet korn stiger i øllerne, samtidig med at der tilsættes eksterne enzymer, da det umaltede korn jo ikke indeholder enzymer.

Definitionen af malt er korn, som er spiret og tørret. Under spiringen dannes de enzymer, som skal nedbryde stivelsen til forgærbare sukkerarter. Tørringen/ristningen tilfører smags- og aromakomponenter og gør samtidig malten lagerfast, ligesom spiringsprocessen standses. Det koster 20% i ”maltnings-svind” at omdanne korn til malt. Det er den pris man betaler for at lade naturen lave sine egne enzymer.

Der er ikke noget galt i at erstatte noget af malten med umaltet korn og enten anvende de naturlige enzymer i den andel af malten, som stadig er tilbage, eller tilføre eksterne enzymer.

Dog har jeg et problem når bryggerierne tilsætter rent korn, og det kan smages i det færdige øl. Korn har en grim smag i forhold til malt. Alle aromakomponenterne fra ristningen af kornet mangler. Visse bryggerier anvender ristet korn i stedet for malt. Så ser jeg ikke noget problem. Jeg er ret sikker på at de store bryggerier arbejder på højtryk med hele tiden at optimere deres processer og laver mange forsøg og prøvesmagninger for at sikre at den smag, som netop er deres varemærke, ikke forringes ved erstatning af en del af malten med umaltet korn.

Konkurrencesituationen vil medføre at alle bryggerier før eller siden har erstattet en del af deres malt med umaltet/ristet korn.

Ad 3) enzymer til mikrobryggerier

Forskellen på mikrobryggerier og industrielle bryggerier er blandt andet at brygmesteren har meget mere indflydelse på mikrobryggeriet. Jeg tror ikke, at mikrobryggerier anvender enzymer i nogen af ovenstående situationer. Dog vil jeg ikke udelukke, at der står en lille sjat amylase til nødbrug, hvis det går galt i bryghuset. Det svarer til at have en forsikring.

Til gengæld er der spændende perspektiver i at anvende enzymer kreativt til at udvikle nye øl. Jeg er ikke fortaler for at anvende enzymer til procesoptimering. Men hvis man ved hjælp af enzymer kan opnå en effekt, man ikke kan opnå uden enzymer, så har jeg det fint med enzymer.

[Scienceblog.dk]: Jeg synes, det er interessant, at der er en væsentlig besparelse og ingen smagsforskel, men at du alligevel ikke forventer, at nogen mikrobryggerier vil bruge det. Hvorfor egentlig ikke – faglig stolthed? Bange for forbrugernes reaktion?

Jeg er nok bare gammeldags. Jeg sammenligner lidt det at være et mikrobryggeri med at være møbelsnedker. Fordi IKEA masseproducerer og bruger spånplade, behøver vi andre ikke at gøre det. Og hvis vi gør det, vil til enhver tid tabe kampen. Vi kan aldrig konkurrere på pris. Jeg tror også der er mange følelser involveret i dette.