Arla imod GMO: Det handler om penge – ikke sundhed eller natur

Arlas bestyrelse skrotter det teknologiske fremskridt ved udfasning af GMO-foder og træder mere end halvtreds år bagud, fordi det er trendy, og de kan tjene penge på det.

De ved godt, det ikke er fornuftigt, men som forretning skal de jo følge tidens ånd og pengene. De har set bort fra videnskaben, kastet forskerne og deres egen fornuft ud af vinduet, fordi deres brugerundersøgelser bekræfter samtidens forelskelse i ordet naturlig, og der er derfor lige nu penge i GMO- fri mælk.

Naturlige fødevarer er kernen i Arlas forretning. Derfor var det et naturligt skridt for os at udfase foder med genmodificerede afgrøder til vores drikkemælk. Arla er sat i verden for at sikre så meget værdi for vores ejere som muligt. Derfor greb vi muligheden for at være de første på markedet, der kan garantere en danskproduceret drikkemælk fra køer, som ikke har fået GMO-foder”.

Det kommer til at sælge bedre, hvis de kan skrive på kartonen, at det er GMO- frit. Det er smart og moderne at være imod GMO, men teknologi-modstanden er en afvikling af den sunde fornuft, der brødføder os alle sammen.

Manipulation med vores fødevarer er ikke en dårlig ting – og slet ikke noget nyt.

Før i tiden var fødevareteknologi noget, der blev prist. Norman Borlaug fik Nobels fredspris i 1970 for sit arbejde med forædling af afgrøder. Med højteknologisk forædling af afgrøder formåede han markant at forbedre produktionen på eksisterende landarealer i udviklingslande og beskyttede dermed naturen, da effektivt landbrug betyder mindre skovrydning. Han har fået æren for at have reddet mellem 245 millioner mennesker til 1 milliard fra hungersnød.

Det præcise tal er ikke så vigtigt. Pointen er, at der er en forsker, der i den grad har kredibiliteten i orden til at have en holdning:

“GM crops are as natural and safe as today’s bread wheat, opined Dr. Borlaug, who also reminded agricultural scientists of their moral obligation to stand up to the antiscience crowd and warn policy makers that global food insecurity will not disappear without this new technology and ignoring this reality global food insecurity would make future solutions all the more difficult to achieve”.

Når Norman Borlaug mener, “as natural and safe as today’s bread wheat”, skal det forstås på den måde, at vores fødevarer slet ikke er naturlige. Det har de ikke været, siden vi gik fra jægersamfund til bondesamfund. Vi har forædlet dyr og afgrøder for at øge udbyttet, fordi det simpelthen giver mening. Landbrug er essentielt for vores civilisation. GMO er seneste skud på stammen over metoder, vi kan bruge til at skaffe mad på bordet på en bæredygtig måde og på samme tid sikre menneskehedens og naturens overlevelse.

Takket være teknologiske fremskridt står vi samtidig på kanten af en fødevarerevolution, medens tidsånden kæmper imod disse fremskridt. Det er en rigtig underlig situation.

GMO er i grunden meget simpelt. Det er organismer, hvor der er foretaget en ændring i arvematerialet. Det medfører en ændring af hvilke proteiner, de laver. Det er essensen af et meget stort emne. Ændringerne kan være at de laver proteiner de ellers ikke ville lave, at de laver mere eller mindre af proteiner de i forvejen laver eller de holder op med at lave bestemte proteiner. Der er ikke mere i det end det.

Det er teknisk svært at lave GMO-afgrøder, men takket være en ny genteknologi kommer det til at gå meget hurtigt de kommende år.

CRISPR- teknologien har givet forskere muligheden for at optimere afgrøder med en hidtil uset præcision.

– Tomater med smag! Den var ellers gået tabt under fremavl af store tomater med lang holdbarhed

– Svampe, der ikke bliver brune af at blive stødt

– Øget udbytte på bommuldsmarker

– Sygdoms- og tørkeresistente kornafgrøder

Det er de første forbedringer, der er på vej, og de er gode fremskridt. Og det hele er foreneligt med økologi, hvis man gerne vil have det.

Der er kun vage hypotetiske sundhedsricisi ved GMO. Hvis for eksempel nogle er allergiske over for nødder, kan de måske også være allergiske over for GMO-planter, hvis man får planten til at producere proteiner fra nødder. Det er meget hypotetisk og nemt at undgå. Reelt er der ingen sundhedsricisi ved GMO.

De eneste indvendinger, jeg har imod GMO, er i de juridiske aspekter omkring ejerskab af såsæd og patenter af almennyttig teknologi. Så vigtige teknologier bør ikke være forbeholdt de få, men det er en historie for sig selv. Overordnet er GMO en virkelig god idé.

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af den globale opvarmning medfører en masse uforudsigelighed i klimaet. Vi står med værktøjet til at kunne ruste os og sikre fremtidens fødevareproduktionen. Folkestemningen skal bare være med, ellers kommer lovgivningen ikke på plads.

Lige nu hjælper Arla ikke til med det, snarere tværtimod.