Alle indlæg af Lilli Gruwier

Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik

Jacob Sherson. Jacob Sherson. Hvor har jeg hørt det navn før? Med et halvt øre og et enkelt øje følger jeg Go´Morgen Danmarks faste program. Jævnlige nyheder, noget om kost der mindsker gasudvikling i tarmen (eller prutter, som de kalder det), et sørgmodigt indslag om unge etnisk-udseende kvinders udfordringer på gaden, og så kommer det. Kvantefysiker og spil siges i samme sætning, og så ved jeg hvem de snakker om.

Læs videre Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik

Skal pandaen ikke bare have lov at uddø?

Igår dukke den her op i min newsfeed på facebook: Should We Just Let Pandas Die Out?

Både i Danmark og i resten af verden bruges virkelig mange ressourcer på at redde truede dyr.

Især sluger pandaen store summer, og både jeg selv og Klaus Seiersen (hhv. blogger på og stifter af Scienceblog.dk) har tidligere været ude med riven og bragt emnet til debat. For kan og skal vi blive ved med at poste penge i at redde pandaen?

Denne debat er ikke ny, og det bliver hele tiden vurderet og debatteret hvilke af de truede arter vi bør fokusere på, for den ærlige sandhed er, at vi ikke kan redde dem alle. Pandaen har store problemer med at formere sig,  til trods for fremvist pandaporno, og en virkelig ihærdig indsats. Så bør vi ikke bare give op, og fokusere kræfterne på noget med højere naturværdi? F.eks biodiversitet? Hvor vigtig er pandaen egentlig? Bør vi ikke bruge pengene på at redde tunen, fjerne plastik i havet eller opfinde en ny type brændstof?

Ud over at pandaen nok er det dyr, der scorer højest på nuttethedsskalaen, så kan vores samfund sådan set godt undvære den. Selvfølgelig henter udleje af pandaer til zoos og salg af merchandise utallige summer hjem til Kina, men helt ærligt, ville du mangle pandaen, hvis den forsvandt?

Et nyt studie viser i midlertidigt en ny vinkel, nemlig at arbejdet med at redde pandaen har en positiv afsmittende effekt på mange andre arter, så måske er det ikke så dumt alligevel.

Jeg har selv undervist gymnasieelever (via Det Rullende Universitet) om naturværdi og nytteetik, ved at give eleverne 100 (fiktive) millioner, og så gjaldt det om at bevare så meget natur for pengene som muligt. I Danmark har det f.eks. kostet 100 millioner at bevare snæblen, en meget sjælen og meget truet ferskvandsfisk. Men, hvorfor i alverden skal vi bruge så mange penge på den?

En af grundende er, at ved at bruge penge på at redde de områder og ynglesteder snæblen bruger, redder vi i bonus en hulens masse andre arter. Det ville ikke virke hvis vi blot brugte pengene på at bygge sterile akvarier og forske i kunstig snæbel befrugtning. Men når pengene bruges på at genoprette vandløb og fjerne vandløbsspærringer giver det mening.

Snæblen har kostet hundredvis af millioner af bevare i Danmark
Snæblen har kostet hundredvis af millioner af bevare i Danmark

Og så er det godt at have et fokus dyr, snæblen har ikke lige så høj nuttethedsfaktor som pandaen, men den har et sjovt navn.

Det er nøjagtig det samme denne undersøgelse kommer frem til, nemlig at vi ved at redde de områder pandaen lever i, hjælper en hel række af andre truede arter, og det er jo ikke så skidt.

Når pandaen engang i fremtiden lander i Købehavn Zoo, skal jeg i hvert fald ind og hilse på den, og sende en kærlig tanke til den naturbevarelse den har muliggjort i Kina.

PS. Hvis du søger på “panda” på www.iflscience.com så er der mere underholdende læsning til morgenkaffen!

 

Anmeldelse – 3 forskellige apps til hverdagens naturregistrering

Smartphones med kamera og lokalitetsregistrering har givet befolkningen en helt ny måde at deltage i forskning på.

Meget feltarbejde er omstændigt da der skal meget data til, før man kan konkludere noget signifikant. Citizen science er en mulighed for at lade hverdagens befolkning indgå som aktiv dataindsamlingsenhed, der tilmed giver deltagerne mulighed for at lære lidt om eksempelvis naturen omkring dem. Dette kan give en større forståelse, og dermed tit også interesse, og samtidig hjælper det videnskaben med at sætte fokus på hvor de efterhånden sparsomme ressourcer kan sættes ind i kampen mod tabet af biodiversitet. En app der kan registrere hvor, hvornår og hvad du observerer af natur, kan være et meget værdifuldt værktøj.

Når sådan en app skal bygges op, er det hele tiden en afvejning af at det skal være nemt og samtidigt ikke for enkelt. Forskere kan eksempelvis ikke bruge at jeg har registreret en ”fugl” i min baghave, hvorimod det er interessant at jeg har registreret en spætte eller en strandskade.

På den anden side må det ikke være for indviklet. Dem af læserne der kender til www.fugleognatur.dk ved at for det første er hjemmesiden lidt gammeldags at navigere rundt i, den er også præget af et noget omstændigt arbejde når der skal uploades billeder og skrives kommentarer, hvilket kan snævre brugerfeltet ind til en lille hårdkogt skare, og begrænse mængden af registreringer til dem, der også giver lidt kredit (aka de mere sjældne/sjove arter) i kratluskerkredse.

Der er pt. tre bud på brugervenlige naturregistreringsapps, Naturtjek fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturbasen der udspringer af netop fugleognatur i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og så har WWF denne sommer lanceret en Opdag Havet app, der også er koblet op på åbne events hvor biologer har vist havet frem for de fremmødte. Opdag havet og Naturtjek er forbløffende ens i deres opbygning.

Så næste gang du skal lokke børnene med i skoven, skal på fisketur, eller blot slentre rundt i din baghave, så tag telefonen op af lommen og registrér mere end din nabo.

Alle tre apps kan hentes på både Google Play og App Store.

 

NaturTjek – www.biodiversitet.nu/ og Danmarks Naturfredningsforening

Man er hurtigt i gang, men man kan kun registrere 30 på forhånd bestemte arter. Det er sjovt at gå lidt på opdagelse i de registreringer der er lavet forskellige steder. NaturTjek

Hvem? Appen er udviklet af www.biodiversitet.nu, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet og finansieret af Aage V. Jensen naturfond.

Hvorfor? Dine registreringer bliver sendt til førende forskere inden for biodiversitet. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil de undersøge, om det går op eller ned for naturen i Danmark.

Hvem kan? Alle der opretter en bruger og logger ind kan registrere. Man kan også logge ind med sin facebookprofil.

Hvor mange? Knap 61.000 registreringer i alt.

Brugervenlighed? Appen er nem at bruge, og især kortfunktionen hvor man kan se andres indberetninger er underholdende.

Begrænsninger? Der er kun 30 arter og 12 levesteder der på forhånd er udvalgt der kan registreres. Folkene bag appen udtaler selv at de skal bruge 150.000 registreringer om året frem til 2020 hvis det skal give mening. Det er ret mange.

Egern erfaring: Man bør på forhånd sætte sig ind i, hvilke 30 arter der bliver spurgt til, da man ellers kan gå fejl virkelig mange gange. Jeg ville f.eks registrere både birketræ, en snegl og noget tang inden jeg fangede at ingen af disse var blandt de 30 udvalgte arter. Omvendt var der mange af de udvalgte arter, jeg ikke kender. Når man først har fanget det, er det nemt at smide en registrering når man observere en af de 30 arter. Hvis man husker det.

Bonusinfo: Man kan også ikke-registrere, altså ”jeg har ikke observeret nogen af de 30 arter her”. Har i samarbejde med Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM udviklet spejdermærker, spejderne kan opnå når de har lavet registreringer nok. Appen har en ”in-aktivitetsbesked” funktion, den har jeg dog endnu ikke stødt på.

 

NATURBASEN – Naturhistorisk Museum, Aarhus

Meget grundig, hvilket kan spænde ben for mængden af indregistreringer. Dog er funktionen ”Hvad er det?” ret sjovt, og har medvirket til at ikke-nørder har registreret endda meget sjældne arter.

NATURBASENHvem? Naturbasen er udviklet af Naturbasen ApS i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og delvis finansieret med støtte fra Nordeafonden, Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Naturbasen er en integreret del af www.fugleognatur.dk.

Hvorfor? Naturbasen er et opslagsværk og spørgeforum til alle naturinteresserede. Gennem indberetningerne kan man følge med i, hvad der sker i naturen i løbet af året. Samtidig bruges data i både forskning og forvaltning af vores natur. I den forbindelse samarbejder Naturbasen med universiteter, museer, kommuner, nationalparker og foreninger.

Hvem kan? Alle kan bruge appen, det kræver dog at du opretter en bruger på www.fugleognatur.dk inden brug.

Hvor mange? I alt 163.2146 registreringer (inkl dem på www.fugleognatur.dk)

Brugervenlighed? Når først du har fået oprettet en profil på hjemmesiden og logget ind går det fint. Dog bøvlede jeg en del med at få godkendt et brugernavn, og hjemmesiden er ikke super brugervenlig for førstegangsbesøgende. Inde i appen er det nemt at navigere mellem spørgefunktionen og registreringsfunktionen.

Begrænsninger? Der kan kun registreres direkte på lokaliteten. Hvis du først efter hjemkomst fra skovturen kan artsbestemme svampen, skal du derfor ind på hjemmesiden for at registrere den. Appen kræver 100% artsnøjagtighed, hvilket gør den rigtig stærk i forskersammenhæng, men lidt mere tung at danse med.

Egen erfaring: Jeg har afprøvet både ”Hvad er dette” og ”Indberet”, men har ikke fået tilbagemelding på nogen af dem endnu. Listen over ”Hvad kan jeg se her?” er en blandet fornøjelse, da den blot viser standart beskrivelse af arterne, men ikke viser hvor, hvornår og hvem der har observeret. Jeg ved blot at inden for en rækkevidde af 5 km fra hvor jeg står nu, er registreret en havørn. Det mister lidt den der personlighed, der gør det ekstra interessant at gå på opdagelse.

Bonusinfo: Appen har sin oprindelse i www.fugleognatur.dk, som den er fuldt integreret med.

 

Opdag Havet – WWF

Tilpas med arter der kan registreres, hvad enten du er strandgæst eller dybdedykker, havbiolog eller kassedame. Skal helt sikkert findes frem på min næste strandtur. Opdag havet

Hvem? WWF Verdensnaturfonden. Appen har dog en forbløffende lighed med NaturTjek i sin opbygning.

Hvorfor? Appen er udviklet for at sætte fokus på havmiljøet i Danmark, og data sendes til Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Appen er finanseret af Aage V. Jensen Naturfond.

Hvem kan? Alle kan se registreringer, men for selv at registrere skal du oprette en bruger og logge ind, hvilket kan gøres direkte i appen. Du kan også bruge Facebook til at logge ind.

Hvor mange? Der er ifølge appen lavet 1.500 registreringer.

Brugervenlighed? Bygget op på samme måde som NaturTjek, dog er den delt op i registreringer af arter i havet og registrering af arter ved kysten. Der er 75 på forhånd oprettede arter du kan indberette, hvilket dækker de fleste ting man kan støde på som almindelig strandgæst. Hvis man ser mere sjældne arter, eksempelvis særfinnet ringbug eller langhalse skal du have åbnet din Naturbasen app.

Begrænsninger? Det kan være svært at indberette ”on the spot” da det ikke er alle der har deres smartphone med i vandet når de er ude at bade, snorkle eller fiske. Heldigvis kan man nemt manuelt markere en position så man kan sidde hjemme i sin stue og lave registreringer efter en tur i vandet.

Egern erfaring: Jeg havde tastet en hel indberetning ind, før den bad om at man loggede ind først. Så måtte stå i regnvejr(det kan appen jo selvfølgelig ikke gøre for) og  oprette mig som bruger og så starte forfra med indberetningen. Men så snart man er logget ind er det meget nemt at registrere løbende på strandturen. Hvis man ikke har lyst til at bruge sin Facebook som login, er det lidt svært at finde ”opret bruger” knappen. Til gengæld er du hurtigt i gang, og skal ikke forbi en www først. Jeg oplevede desværre at den crashede for mig et par gange, og så var det den eneste app der opleve et total signalsvigt.

Bonusinfo: Indeholder ekstra info om havets tilstande de fire årstider, dog er teksten ret mangelfuld. Hen over sommeren har der været events rundt om på de danske strande, hvor folkene bag appen har stået klar til at guide dig ud i havet og opdage det i både 2015 og 2016.

IMG_3547
Det er ikke altid der er signal der hvor hvor man gør de gode fund

 

Generelt er det ret sjovt, og minder lidt om fænomenet Geocaching der vandt frem med de håndholdt GPS’er for et par år siden. Især detaljen med “hvad er det” funktionen i Naturbasen vil jeg helt sikkert benytte mig mere af. Af egne indberetninger vil jeg nok holde mig mest til WWF´s Opdag Havet, da jeg er marinebiolog af hjerte og hjerne. Dog ville jeg elske hvis der ret hurtigt kom tilbagemeldinger med, hvad mine data konkret bruges til, så jeg ikke går og registrere tang og sæler for ingen nytte. Jeg kan godt være skeptisk overfor brugbarheden af de indberettede data, men det må tiden vise.

APP2
Registrering af blæretang med Opdag Havet app. Foto: Jacob Vinjegaard

Er lorte transplantationer den nye mirakelkur?

Kunne du tænke dig at få proppet en anden persons lort op i røven? Ikke? Jamen så har du måske lige sagt nej til fremtidens nye mirakelkur mod såvel overvægt, depression som div. former for tarmsygsdomme

Det kaldes fæcestransplantation, og er faktisk ikke så ulækkert som det måske umiddelbart lyder, og så er det faktisk allerede en afprøvet behandling. Fæcestransplantation som medicinsk behandling blev nemlig første gang beskrevet tilbage i 1958, men har sidenhen kun optrådt sporadisk som behandlingsmetode. Nu ser det Fog ud til at forskere og læger for alvor er begyndt at få øjnene op for sammenhængen mellem vores helbred og vores tarmflora.

Når vi spiser en hamburger, er en hel hær af billioner af små mikroorganismer (bakterier) klar i tyktarmen til at spalte føden og gøre den tilgængeligt for vores krop, sådan at vi kan vokse, leve og formere os. Inden maden når dertil har der dog været en hel bunke af enzymer i tyndtarmen der også har gjort deres del. Men i denne sammenhæng er det aktiviteten i tyktarmen der er interessant. Denne tarmflora i tyktarmen er sammensat af en masse forskellige typer af bakterier, og det er denne sammensætning der variere fra person til person, og som ikke altid kun består af godartede bakterier.

Jeg fik selv en ordenlig omgang salmonella (en bakterietyper der giver opkastning og diarre) tilbage i 2009. Jeg brugte en hel weekend på at indtage væske der i samme hastighed løb ud af bagenden. Naturens egen måde at “skylle ud” på så at sige.

Der er andre måder end salmonella hvorved man kan ødelægge sin tarmflora, f.eks patienter der har været afhængig af sondemad, folk med kroniske tarmsygdomme, anoreksiramte eller måske er man blot født med en uheldig flora.

Lige  siden min salmonellainfektion har jeg haft problemer med fordøjelsen, og bliver nemt oppustet og får ondt i maven ved indtagelse af visse fødevarer.  Det har kostet mange aftner på sofaen med mavesmerter. Det er først efter flere år med streng diæt at jeg er fri for mavesmerterne og problemerne.

Men måske der faktisk nu findes en “quick fix” til et ødelagt tarmsystem?

Konceptet for fæcestransplantationer er rimelig enkelt. Man tager en afføringsprøve fra en rask person, og poder den den syge person, enten oralt eller analt. Selve metoderne er stadig under udvikling. Denne raske tarmflora vil så forhåbentlig kunne udkonkurrere en dårlig tarmflora, eller erstatte en ødelagt tarmflora, og violá nu burde din fordøjelse fungere optimalt igen. Udover fordøjelsen, er der forskning der tyder på at vores tarmflora også har indflydelse på andre aspekter af vores helbred, f.eks stress, tarmkræft, fedme og autisme.

Der er dog ulemper, og der arbejdes videre med at optimere behandlingen, og især er transport af donorprøver og evt opformering af prøverne stadig et problem. Idag er man afhængig af velvillige donorer der bor i tæt afstand af behandlingsstedet og som fast kan levere prøver om hver uge.

En anden og ikke uvæsentlig detalje er, at man faktisk ikke helt er klar over hvilke egenskaber, man kan tilføre en person via en fæcesprøve. Der er set eksempler på at overvægtige donorer har vidergivet tendens til overvægt til en modtager, og måske endda også personlighedstræk.

Så hvis du en dag skal bruge en fæces transplantation, så find en donor der:

  1. spiser sundt
  2. ikke er overvægtig
  3. dyrker motion
  4. er sød og rar
  5. og evt med en iQ en tak højere end dig selv.

Jeg ser et fremtidsscenarie hvor afføringsprøver fra kendisser, i  Danmark kunne det være Christiane O´connner,eller Frederik Fetterlien, sælger små farvestrålende piller med afføringsprøver.

Tættere på at blive som sit idol kommer man da ikke!

3D-model af dit ufødte barn. Uhyggeligt, smukt eller bare naturlig teknologisk udvikling?

To streger på en lille hvid strimmel.

Sådan startede det for knap 9 måneder siden.

I dag sidder jeg ved mit spisebord, med computeren ud over kanten da jeg ellers ikke kan nå den. Min mave er i vejen. Inde i maven ligger 3,6 kilo pigebarn. Hun må gerne snart kommer ud, for jeg kan snart ikke vente længere med at se hvordan hun ser ud.

Har hun mon fået mine og min fars kinder? Eller får hun brune øjne som min søster? Eller bliver hun høj som min mand? Med smilerynker som min svigerfar? Min biologiske svigermor har jeg aldrig set, så ¼ af hendes gener kender jeg slet ikke, hvad nu hvis jeg slet ikke kan kende hende? Hun er så tæt på, og alligevel så langt væk.

Jeg tror at alle gravide har en konstant trang til at kigge ind, og tjekke om alt nu er i orden, og mange er utålmodige for at få stillet nysgerrigheden, hvem mon der ligger derinde?

Den nysgerrighed kan dog til dels stilles ved de to ultralydskanninger man tilbydes undervejs. Og som regel kan man få et par print med hjem til køleskabet, eller facebook. Det fik vi også.

Klassisk ultralydsbillede af ufødt barn

Derudover er det muligt at tilkøbe ekstra scanninger hos et hav af klinikker i hele landet. Det kan koste alt fra 500,- til 3000,- afhængig af om man vil have de klassiske scanninger, 3D scanninger på print eller 4D (filmfrekvenser).  Dette har jeg fravalgt, jeg syntes 3D billederne er lidt uhyggelige at se på. Og så kan jeg alligevel ikke se forskel på om det er et billede af mit barn, eller et tilfældigt scanningsbillede fundet på google.

Det er ikke mange generationer siden at det var helt utænkeligt at tage billeder af et ufødt barn, og dengang måtte man pænt vente til barnet kom ud med at vurdere ansigtstræk og smilerynker. Men scanningerne er en naturlig udvikling af  lægevidenskaben i samarbejde med ny teknologi. Teknikker der måske ikke er udviklet til netop dette formål, men som giver os flere og flere muligheder for at følge med i ens lille barns udvikling, og nu er det naturlige næste skridt blevet aktuelt, 3D-modeller af det ufødte barn!

Du kan på nettet (f.eks. her) bestille en 20 cm stor 3D-model af dit ufødte barn, hvilket har givet ophav til protester og kommentarer som “uhyggeligt”, “ulækkert” og “unaturligt”.

Jeg kan nu ikke se det ulækre i det. Tværtimod giver det f.eks blinde kommende mødre en mulighed for samme oplevelse af at virkeliggøre det kommende barn. Derudover er det da en sjov gimmick til et babyshower, eller som overraskelse til kommende bedsteforældre.

Hvad syntes du? Kommenter gerne herunder!

Du skal blot sende dine scanningsbilleder ind, vælge om du vil have en stor eller lille model, hudfarve og om man skal kunne se kønsorganerne. Så er det blot at vente på at din 3D-model kommer med pakkeposten. Lige til at stille ovenpå køleskab. God fornøjelse!

Page-by-Page

Derfor skal din tandpasta skumme rigtigt!

”Skaaaat, har du husket at købe tandpasta?”

”Ja, har købt den der nye zendium, der giver hvide tænder”

”øv!”

”Hvad er der nu galt med zendium?”

”Den skummer altså forkert”.

Tandpasta indeholder fire grundingredienser; vand, slibemiddel, fluorid og vaskemiddel. Dertil kan der være smagsstoffer, farvestoffer og forskellige former for mikroplastik.

Det er slibemidlet og fluoriden, der i samarbejde med de mekaniske bevægelser med tandbørsten, aktiv hjælper til at rengøre tænderne og forebygge caries.

Den skummende effekt kommer af et vaskemidlet, i mange tilfælde  SLS (sodium lauryl sulfat). Det er dog ikke alle tandpastaer der indeholder SLS, og især zendium er for mange forbundet med en kedelig og ikke-skummende tandbørstningsoplevelse.

TandpastaI kærlighedsromanen ”Et vink til himlen” af Brian Christensen er hovedpersonen også træt af at tandpastaen ikke skummer.

Men faktisk så har den skummende effekt intet direkte at gøre med tandpastaens evne til at rense og rengøre tænderne. Men indirekte har den alligevel effekt, fordi skummet hjælper os til at huske at få børstet tænder. Det kan også kaldes et nudge.

Nudging er et begreb der vinder voldsomt frem i disse år, og man kan få det indtryk at der næsten ikke grænser for hvad nudging kan få forbrugerne til. Men grundprincipperne ved nudging har vi faktisk været udsat for i mange år.

Læs mere om nudging 

Nudgingelementer i tandbørstning:

  1. Vanens magt: Vi er vokset op med tandbørstning fra vi er helt små.
  2. Nem tilgængelig trigger: Vi kan hurtigt mærke når vi trænger til at få børstet tænder. Det er blot at køre tungen over tænderne og mærke den belægning der har sat sig, og lugte kaffeånden der rammer den krummede hånd.
  3. Routine feedback: Når tandbørstningen rigtig skummer, så får vi fornemmelsen af at det virkelig virker, hold da op hvor det skummer, hvor er jeg god til at børste tænder, hvor bliver mine tænder rene af alt det skum!
  4. Succes feedback: Efter tandbørstningen har vi en svag smag af peppemynte i munden, kaffeånden er væk og det samme er den gule belægning.

Alle disse elementer i tandbørstningen hjælpe os til at få børstet tænder, og til at gøre det til en positiv oplevelse, selvom det ikke er verdens sjoveste beskæftigelse.

Men, lige så nemt det er at huske tandbørstningen, lige så svært er det at huske tandtråden, fordi brugen af tandtråd ikke indeholder de samme nudgingelementer.

DERFOR er det så svært at huske tandtråden!

De fleste af os ved jo godt at vi skal bruge tandtråd, og vi kender alle fornemmelsen af famlende undskyldninger, når tandlægen spørger ind til vores tandtrådsvaner. Så hvorfor er det så svært at huske tandtråden? Tandtråd mangler alle fire nudgingpunkter. De færreste af os er vokset op med tandtråd to gange om dagen, tandtråd skummer ikke, og det er begrænset hvor meget myntesmag den efterlader. Tværtimod er det som regel når vi sidder mest ubelejligt til et middagsselskab at en kødtrevel sætter sig fast, og så er der næsten altid en tandstikker i nærheden man diskret kan benytte. Dertil kan tandtråd kan være ubehageligt at bruge, når man da først har fundet den i rodet i skuffen under spejlet, eller inde bag  alle de gamle parfumeprøver og vatrondeller. Tandtråden kan skære i ens tandkødet, ens hænder bliver savlet til, og man står med et stykke tynd hvid snor der skal bortskaffes. Kort sagt, ikke den succes oplevelse man fik af tandbørstningen.

Fire tricks til at komme igang med tandtråd:

  1. Find din yndlings. Køb 2-3 forskellige slags og vælg den du har det bedst med, for der er faktisk stor forskel på de enkelte typer af tandtråd.
  2. Vanens magt. Jo flere dage i streg du husker tandtråden, jo større er chancen for at du husker det i morgen. Stil den derfor nemt tilgængeligt, og fuldt synligt ved siden af tandbørsten, beslut dig for om du gør det før eller efter tandbørstningen, og sæt dig for at bruge den f.eks. syv dage i streg.
  3. Brug nok. Undlad at stå og fedte med 10 cm snor, tag et ordenligt stykke så du har noget at arbejde med.
  4. Gør det nemt. Stil en lille fin æske med låg til brugte tandtråde, eller stil en nemt tilgængelig skraldespand der hvor du står.

 

Miljøaktivister har skændet verdens kulturarv for et godt formål

For fanden Greenpeace… Nu gjorde I det igen! I har skabt overskrifter, og fået #greenpeace til at gløde på twitter.

Målet er godt, nemlig en klimaprotest med titlen “Time for change”.

Sagen kort: Miljøaktivister fra Greenpeace ville sende en besked til verdens ledere der deltog i en klimaforandringskonferencen i Lima. En håndfuld aktivister fra Greenpeace tog derfor Nazca ørkenen og udlagde et budskab ud af gule stofstykker:

“TIME FOR CHANGE! THE FUTURE IS RENEWABLE!”

Og hvis man var i tvivl om afsenderen af budskabet, så underskrev de lige med den kendte Greenpeace signatur, og lagde efterfølgende droneselfies ud på nettet.

Så langt så godt, men banneret ligger lige op og ned af en af de kendte geoglypher, Kolibrien. Disse geoglypher (Nazca Lines) er lavet af Nazca folket for omkring 2000 år siden. De kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1994, og er højt værdsat af peruvanerne, og resten af verden. De optræder ofte i forbindelse med ufoteorier og er gengivet på et hav af postkort.  Der er flere hundrede enkeltfigurer, hvoraf nogen af meget komplekse. De er lavet ved at skubbe mørke småsten og grus til siden på lange stier, sådan at den lyse jord under træder frem.

Fordi  det er så tørt og vindstille i området, kan disse streger bliver liggende i flere tusinde år. Og nu har de så fået følgeskab af fodaftryk og stier lavet af en håndfuld godtroende og håbefulde aktivister.

Greenpeace er kendt for at gå lettere ekstremt til værks, og de kæmper for en god sag. Det er nødvendigt at få fokus på klimaet, og få skiftet fra snak til holdning til handling. Men der må være grænser for kreativiteten og retten til at gøre hvad man vil, så længe ens sag er god og ens hjerte rent.

Billeder af aktionen kan findes her

Om deres valg af lokation er velovervejet, effektiv, helt i orden, eller bare dum, må være op til den enkelte at bedømme, og det er tydeligt at det meste af verden dømte til sidstnævnte.

Hvilket Greenpeace burde havde forudset. Hvor er mediekonsulenterne i denne sag? Hvorfor er der ikke en eller anden der har sagt “øhhmm, mon det er en god ide?” et eller andet sted i den lange proces det har været at organisere aktionen?

Mange af figurerne er så store, at de kun kan ses fra luften.

Det er ikke første gang at fokus på Greenpeace flytter sig fra aktionens budskab til dens udførelse. Hvilket er brandærgeligt.

Greenpeace selv melder at de netop har valgt stedet for at ære Nazcal folket, hvis forfædres geoglyphs er historiske landmærker for Peru, og for at gøre opmærksom på at klimaforandringer måske er igang med at udviske dem. 

Greenpeace melder efterfølgende at de er kede af det, og håber på at finde en løsning. Hvad efterspillet for de involverede aktivister, Greenpeace, kolibrien og klimaet bliver, må tiden vise.

En ting er sikker, de har ikke gavnet deres egen sag.

Her er den matematiske formel for lykke

Kan man sætte glæde på formel? Ja, et team af forskere kommer nu med deres bud på en matematisk formel, der kan forudsige hvor glad du vil føle dig.

Ifølge artiklen “A computational and neural model of momentary subjective well-being” skrevet af Dr. Robb Rutledge og hans team, kan en persons glædesfølelse forudsiges ved hjælp af denne ligning:

Happiness equation

Glæden(happiness) kan altså udtrykkes som sammenhængen mellem CRj (chosen reward), EVj (expected value)  og RPE (the difference between experienced and predicted rewards). Derudover indeholder ligningen t der er forsøgsnummer, w0 der er en konstant, w der er indflydelsen af forskellige typer af begivenheder, og  0 ≤ γ ≤ 1 der er en forglemmelsesfaktor, der giver nyere oplevelser mere værdi en gamle.

Hvis der sidder en matematiker derude, så uddyb meget gerne i kommentarfeltet herunder.

Artiklen kan findes her.

Så tidligere forventninger, beslutninger og deres udbytte er informationer hjernen bruger til at være så sikker som muligt på, at du vil træffe det valg, der giver dig det største udbytte.

Glædesligningen er baseret på et forsøg med hjerneskanninger af 26 personer, der spillede et simpelt pengespil, og svarede på hvor glade de følte sig undervej. Dette blev udvidet til 18.420 mennesker, der ved hjælpe af et smartphone-spil udførte mere eller mindre risikofyldte valg, og beskrev deres niveau af glæde imens.

Selvom dette eksperiment selv sagt er meget enklere end den virkelige verden, så kan jeg godt genkende mig selv i det. Når en situation er bedre end forventet, bliver man glad. Hvis man f.eks. forventer at det kommer til at gå middel til en eksamen, og man så scorer topkarakterer, så føler man mere glæde, end hvis man havde forventet en topkarakter.

Jo lavere forventning, jo større belønning, jo større glæde.

Der er dog nogen valg, ligningen ikke kan hjælpe med. F.eks hvilken partner man skal vælge, om man skal kvitte sit job eller få en hund for at blive mere lykkelig.

Selvom man ikke er matematiker, kan alle deltage i spillet “The Great Brain Experiment” og hjælpe til at få mere præcise data.

God fornøjelse.

Kun svage aktivister slipper mink løs

Aktivisters tekst på plankeværkt
Aktivisters tekst på plankeværk

I weekenden kunne man på tvs NYHEDER læse, at de fleste mink er fanget igen. Over 950 af 1000 mink er indfanget af frivillige, jægere og minkavlere. Historien bunder i, at ukendte gerningsmænd var brudt ind hos en minkavler ved Ølgod i Sydvestjylland, og havde åbnet burene så minkene kunne slipper ud til friheden.

En kombination af fælder, jagt og indsamling har dog nu sikret at der igen er mink i burene hos avleren. At fange knap 1000 mink er dog ikke så svært som man skulle tro. Langt de fleste blev siddende i deres bure. Andre er så uvant med friheden at de nemt samles op i nærheden af farmen. Resten blev med en samlet jagt-indsats taget med haglgevær og hund.

At det er aktivister der står bag, tyder graffitien med “stop lidelsen” og logoet “ARF” på. Om det er en ny gren af ALF, Dyrene  Befrielses Front (Animal Liberation Front) eller om der blot er stavet forkert, er der ingen afklaring på endnu.

Men at der er tale om amatører er der ingen tvivl om.

For det første, kan det at slippe dyrene fri på ingen måde være i nogens interesse, ihvertfald ikke minkenes eller den danske naturs. De er fremmede for hinanden, og mange frivillige kæmper hvert år en ulige kamp med invasive arter. Dyr der ikke har en rolle i det danske økosystem, og derfor falder udenfor, enten ved at leve en kummerlig tilværelse med en kamp for overlevelse i et ukendt tærren, eller ved at overtage nicher der ellers var forbeholdt de danske arter. Langt de fleste når dog at bliver jagtet, fanget, skudt og indsamlet inden de når at gøre skade på den danske natur.

Flot, sat ud til jagt, hvor er det vi har set det før?

Så, hvis I virkelig vil stoppe lidelsen, så slå dem da ihjel med det samme. På den måde skader i ikke den danske natur, minkene får fred og man rammer avlerne hvor det virkelig gør ondt. ”Pels er ikke for mennesker” er også malet på væggen hos minkavleren. Næh, måske ikke. Men så lad os smide læderhandskerne, pelskraverne og uldtæpperne. Lad os slukke køleskabet og leve af nedfaldsfrugt i haven.

Selvfølgelig skal nyttedyr have ordenlige vilkår, men jeg ser ikke mange aktivister der slipper grise, kyllinger eller private hunde løs?Man kan ikke løser problemer ved at lave mere bøvl.

Tidsspilde og egoistisk glorievaskning!

Hvis I skal gøre noget, så gør det ordenligt. Jeg foreslå at I samler 10-15 mand, det burde være muligt. Udstyret med trækæppe med pigge (jeg vil tro at et rundboldbat med søm i enden kunne gøre det) sniger I jer ind til minkfarmen.

Når I så har fået burene op, smadrer I dyrene med kæppene. Der er sikkert andre lige så effektive metoder, måske en kombi af giftgasser og maling? Måske en brand? Ideen er, at få slået dyrene ihjel hurtigt OG få ødelagt skindende.

På den måde undgår I den lidelse I snakker så meget om, plus I rammer avlerne hvor det virkelig gør ondt.

Kan maling virkelig rådne?

Jeg lærte noget nyt idag.

Der blev lige koblet to nervebaner sammen i min hjerne. Et motorvejsspor hvor min viden om mikroorganismer suser afsted, og så en lille stille grusvej hvor min viden om handymanarbejde tøffer rolig fremad.

Sammenkoblingen blev ikke gjort nemmere af at det åbenbart er almindelig viden for alle andre.

Vi står midt i en tømt klubhus (dykkerklub), der er dækket op med pap på gulvet, plastic på bordet og malertape langs panelerne. Vi er klar til at male. Men, da den nye bøtte med  hvid vægmaling åbnes, spreder der sig en stank af væltet winogradskysøjle. En meget stor winogradskysøjle.

Det lugter af rådne æg, en lugt man også kan møde på stranden hvis man graver dybt nok til sit sandslot. Bøtten bliver med største naturlighed fra de andre lukket og sat til bytning hos forhandleren. Heldigvis havde vi rigeligt med maling, så i kan tro at vores klubhus er blevet fint.

Jeg var dog mystificeret, for mig er maling noget der står i gamle bøtter bagerst i den gamle lade. De kan skille, de kan størkne, de kan ændre farve, de kan alt muligt kemisk. Men rådne? Decideret rådne?

Alle mikroorganismer skal bruge vand, noget at spise og nogen (f.eks alger) skal bruge sollys. Så langt er jeg med, men jeg har brug for hjælp til at komme dybere!

Er der en læser der kan hjælpe med at klarlægge hvilken slags bakterier der kan være tale om? Og uddybe hvordan processen er?

Kender du andre overraskende steder der findes bakterier?

Byd ind i kommentarfeltet herunder, og hjælp en undrer!