Skal/skal ikke? Spørgsmål om HPV-vaccinen

Jeg har skrevet en del om forskningen bag HPV-vaccinen, men jeg har endnu ikke svaret på de spørgsmål, man kan sidde med som 12-årig, der skal tage stilling til vaccinen. Jeg vil gerne henvise til http://www.stophpv.dk/, der indeholder en masse informationer, men måske kan dette blogindlæg også hjælpe. Husk at det i sidste ende er jeres valg i familien, men mit ønske er, at beslutningen bliver taget på baggrund af fakta.

Hvis du synes, det er for langt, kommer her mine vigtigste pointer – men jeg håber, du vil læse det hele:

  • Vaccinen er lige så sikker som andre vacciner.
  • Man kan ikke finde nogen sammenhæng imellem vaccinen og de meget omtalte syge piger.
  • Vaccinen kan forhindre både kønsvorter og livmoderhalskræft.
  • Vaccinen er ikke 100% effektiv, så man skal fortsat undersøges for celleforandringer.
  • Der er meget bred faglig opbakning til vaccinen både i Danmark og internationalt.
  • Begge mine børn – en dreng og en pige – skal have vaccinen, når de bliver 12 år.
Er der ikke rigtig mange, der er blevet syge af vaccinen?

Nej, det er der ikke noget, der tyder på, men det har fyldt rigtig meget i medierne.

Da det er en ny vaccine, er der såkaldt “skærpet indberetningspligt” – det vil sige, at man skal indberette alt, der potentielt kan have med vaccinen at gøre. Det er heller ikke kun læger, der kan indberette bivirkninger – det kan patienter, forældre og pårørende også. Det er derfor ikke overraskende, at der vil være mange rapporter om mistænkte bivirkninger, men det betyder ikke, at de faktisk har noget med vaccinen at gøre.

Det er vigtigt at sige, at disse piger ganske givet har det skidt. Jeg siger ikke, at det er noget, de finder på. De skal selvfølgelig hjælpes, men det betyder også, at man må finde ud af, hvad der er galt. Her hjælper det ikke, hvis man på forhånd har besluttet sig for, at det er vaccinens skyld. Den slags kan man jo undersøge videnskabeligt: Er de syge, fordi de er vaccinerede, eller er det bare et tilfælde?

Der er ingen, der siger, at vaccinen ikke har bivirkninger. Det har den, men det er vigtigt at vide, hvor alvorlige de er, og hvor ofte de forekommer. Man har lavet store studier, der undersøger det, og derfor er der også en liste med kendte bivirkninger – både milde og alvorlige, sjældne og almindelige – som alle kan læse. Bivirkningerne ved HPV-vaccinen ligner dem, vi kender fra andre vacciner: For det meste milde, lokale og kortvarige symptomer som f.eks. hævelse og smerte ved stikket.

Da der har været mange historier om alvorlige bivirkninger ved vaccinen, har man lavet flere studier, der undersøger sagen. Man har altså taget det seriøst, sådan som man bør gøre. Man har kigget på POTS (der har symptomer som svimmelhed, besvimelse og hovedpine) og CRPS (der giver udefinerede smerter i lemmerne). En stor rapport fra EMA (Det Europæiske Medicinalagentur) viste, at der er lige mange vaccinerede og ikke-vaccinerede, der lider af det. Vaccinen er altså ikke skyld i disse pigers sygdom.

Man har også undersøgt den lidelse, der kaldes “kronisk træthedssyndrom” (eller ME, Myalgisk Encephalomyelitis). Et stort studie fra Norge kiggede på over 800,000 unge mænd og kvinder, og de viste, at der er lige stor sandsynlighed for at lide af ME, lige meget om du er vaccineret eller ej. Igen er det altså ikke vaccinen, der er årsag til lidelsen.

Så man har altså undersøgt frygten og har vist, at det ikke er vaccinen, der er skyld i de lidelser, der har været så omdiskuterede. Til gengæld har man set, at disse unge kvinder og mænd i forvejen havde hyppigere kontakt til sundhedssystemet. De var altså efter alt at dømme syge i forvejen, og det er tilfældigt, at deres symptomer netop slog igennem omkring det tidspunkt, hvor man bliver vaccineret.

Er det ikke særligt farligt for dem, der dyrker elitesport?

Det er der ingen beviser for. Der er én enkelt læge, der påstår det, men han har ikke kunnet dokumentere sin påstand selv efter flere år. Der er derfor tale om en grundløs frygt, der mangler beviser.

Er vaccinen testet ordentligt?

Ja. Der foreligger mange års forskning og studier i meget store patientgrupper, der kigger på effekten og sikkerheden. Efter den er blevet indført i flere lande, har man fulgt op med flere studier, der kigger på den virkelig effekt og undersøger mulige bivirkninger. Der er intet ved denne vaccine, der viser en øget risiko – tværtimod viser forskningen en sikker og effektiv vaccine. Selvfølgelig kan man altid forske mere og stille nye spørgsmål (viden er altid godt!), men der er ingen grund til at være nervøs ved HPV-vaccinen.

Hvad er en bivirkning egentlig for noget?

Al medicin, der virker, har også en risiko for bivirkninger – altså at medicinen har andre effekter end de ønskede. Det gælder også håndkøbsmedicin som Panodiler, og disse bivirkninger er oplistet på en seddel sammen med medicinen. Spørgsmålet er altid, hvor hyppige og alvorlige disse mulige bivirkninger er. Det skal ses i forhold til den lidelse, medicinen skal hjælpe imod. For eksempel er bivirkningerne ved kemoterapi ret voldsomme, men det skal ses i forhold til alternativet: Nemlig ikke at behandle en dødelig sygdom.

Man undersøger bl.a. bivirkninger ved at lave store studier, hvor man giver én gruppe medicinen og en anden gruppe (kontrolgruppen) en placebo – altså noget der ligner medicinen men ikke indeholder de aktive stoffer. Det kan være saltvandsindsprøjtninger, kalkpiller eller noget andet, hvor man kender risikoen for bivirkninger. På den måde kan man se, om der er nogle bivirkninger, der optræder hyppigere hos dem, der får medicinen, i forhold til kontrolguppen. Der kan selvfølgelig være sjældne bivirkninger, der ikke bliver opdaget på den måde, og derfor holder man løbende øje med medicin og bivirkningsrapporter, så man kan opdatere listerne.

Når man vælger at tilbyde ny medicin som for eksempel en vaccine til en meget stor gruppe, så er der skærpet indberetningspligt: Det betyder, at læger skal indrapportere alle lidelser, der dukker op omkring det tidspunkt, hvor man giver vaccinen. På den måde kan man se, om der pludselig dukker noget nyt op. Det betyder bare også, at der kommer rigtig mange rapporter, der ikke har noget med vaccinen at gøre.

Her er vi fremme ved noget vigtigt, som rigtig mange misforstår: Bare fordi der er blevet indberettet en mulig bivirkning, betyder det ikke, at der faktisk er tale om en rigtig bivirkning. Folk bliver syge hele tiden, og nogle vil også tilfældigt blive syge kort efter en vaccination. Bare fordi du får influenza efter at have spist en pizza, betyder det ikke, at du fik influenza, fordi du spiste en pizza. Man skal lære at se forskel på det, man kalder korrelation – at to ting sker samtidig – og kausalitet – at to ting sker på grund af hinanden. Korrelation er ikke det samme som kausalitet.

Er eksperterne ikke i tvivl?

Nej. Der er selvfølgelig altid enkelte læger eller forskere, der siger noget andet, men langt størstedelen af dem, der kender til området, anbefaler vaccinen. I Danmark er det alle de store faglige organisationer, der har kigget på dokumentationen og bakker op om vaccinen. Det gælder blandt andet vores myndigheder (Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen), Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Internationalt bakker Verdenssundhedsorganisationen WHO op om vaccinen, der er indført i over 70 lande som en del af vaccinationsprogrammet – generelt for piger men nogle steder (f.eks. Østrig) også for drenge.

Jamen, hvad med drenge?

I Danmark har man indtil nu kun et gratis tilbud til alle piger, når de fylder 12 år. Man har også en forsøgsordning, der skal prøve at få fat i unge mænd, der er tiltrukket af andre mænd. Det er nemlig disse to grupper, der har den højeste risiko for at udvikle en potentielt dødelig kræftsygdom, og det er i den nuværende vurdering antallet af dødsfald, der er det afgørende. Det betyder ikke, at mænd ikke kan have gavn af vaccinen – det kan de – ligesom vaccinerede mænd jo også er med til at beskytte dem, de har sex med. I andre lande har man enten indført vaccinen for begge køn (f.eks. Østrig) eller har planer om det (i f.eks. Norge og Sverige).

Så hvad skal jeg vælge?

Det kan jeg ikke svare dig på. Det er et frit valg, hvor man må afveje fordele og ulemper på et informeret grundlag og ikke på baggrund af myter og vandrehistorier. Jeg kan kun sige, at begge mine børn – både min søn og min datter – skal have Gardasil9, når de bliver gamle nok (hvis ikke der er kommet en endnu bedre vaccine til den tid).

Hvad er HPV egentlig?

HPV (human papilloma virus) er en gruppe af virus. Der findes omkring 120 kendte typer, hvoraf godt 50 kan give en infektion i dele af kønsorganerne. Man giver de forskellige typer numre (f.eks. HPV16). Langt de fleste danskere (omkring 80%), der har haft sex, vil på et eller andet tidspunkt være inficeret med en eller anden HPV-type. I langt de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv HPV-infektionen, uden at vi lægger mærke til det.

Men sådan er det ikke altid. Nogle HPV-typer kan give kønsvorter (også kaldet kondylomer), som kan være både grimme, ubehagelige og nogle gange kræve behandling. Andre HPV-infektioner kan hænge ved og føre til celleforandringer (også kaldet “dysplasi”), hvor cellerne mister deres ‘særkende’ (de er ikke længere differentierede) og begynder at dele sig uhæmmet.

Der findes forskellige grader af celleforandringer. Hvis det er i den milde ende, skal man til hyppig kontrol, så lægen kan se, hvordan det udvikler sig. Hvis man har alvorlige celleforandringer, skal man have foretaget en keglesnitsoperation. Her fjerner man en del af livmoderhalsen for at få de farlige celler væk, inden de kan nå at udvikle sig til kræft. Hvis man er i det stadie, hvor man har fået livmoderhalskræft, skal man igennem et kræftforløb – det kan indebære operation, kemoterapi og stråling.

Ikke alle HPV-typer er lige farliger. Der er 15 HPV-typer, som man kalder “højrisiko” i forhold til at udvikle kræft, og det er naturligvis dem, man især har fokus på. Nogle HPV-typer kan føre til forskellige kræftformer. HPV16 er f.eks. involveret i både anal-, svælg- og livmoderhalskræft.

Det er vigtigt at vide, at HPV-infektion er nødvendigt for at udvikle livmoderhalskræft. Hvis ikke man er inficeret med en af disse HPV-typer, så får man ikke celleforandringer. Hvis ikke man har celleforandringer, får man ikke livmoderhalskræft. Det er derfor, man kan sige, at vaccinen virker: Vaccinen forebygger den HPV-infektion, der kan føre til celleforandringer, og uden celleforandringer får man ikke livmoderhalskræft.

Hvad beskytter vaccinen imod?

Der findes forskellige vacciner. Cervarix beskytter imod 2 højrisikotyper, der står bag ca. 70% af livmoderhalskræft (HPV16 og HPV18). Gardasil beskytter yderligere imod HPV6 og HPV11, der står bag ca. 90% af kønsvorter. Endelig beskytter den nye Gardasil9 også imod  HPV31, HPV33, HPV45, HPV52 og HPV58. Det hæver beskyttelsen imod livmoderhalskræft til ca. 90% og giver også nogen beskyttelse imod andre kræftformer. Vaccinen skal gives, inden man bliver inficeret. Det er derfor, man tilbyder den til piger i 12-års alderen, da den skal gives, inden man bliver seksuelt aktiv. Kun på den måde sikrer man den bedste beskyttelse.

I det danske vaccinationsprogram er det lige nu (sommeren 2017) Cervarix, man får tilbudt gratis. Hvis man ønsker beskyttelse imod kønsvorter og øget beskyttelse mod de typer, der kan give livmoderhalskræft, skal man altså selv betale for Gardasil 9. Der er dog et nyt udbud i gang, så det kan meget vel være, at Gardasil 9 vil blive tilbudt som en del af programmet snart. Det vil tiden vise.

Hvad med screening og kondom?

HPV er en seksuelt overført sygdom. Desværre beskytter kondom ikke nok, da virus også sidder på huden rundt om kønsorganerne (men der er selvsagt andre gode grunde til at bruge kondom). Man kan derfor også blive smittet med HPV ved oralsex, ligesom dybe kys også kan videreføre smitten.

Selv om man er vaccineret, er man ikke 100% beskyttet imod HPV-infektion. Som nævnt ovenfor bekytter den mest omfattende vaccine imod de typer, der står bag ca. 90% af livmoderhalskræft. Selv hvis vaccinen virker optimalt, er der derfor stadig en risiko. Det er derfor vigtigt, at man stadig går til de rutinemæssige screeninger, selv om man er vaccineret.

Opdatering den 10/8-2017: Jeg har tilføjet et afsnit, der gør det klart, at man lige nu får tilbudt Cervarix gratis men selv må betale for Gardasil 9.