HPV-update nr. 9

I den seneste tid har der været en del arrangementer, der har sat fokus på medier, formidling og “fake news”. Jeg har været så heldig at blive inviteret til at deltage i flere af dem – Foreningen for Yngre Forskere på Rigshospitalet, Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde og senest et oplæg for ph.d-studerende onkologer på Panum.

Det har været utrolig lærerigt at deltage, og jeg har naturligvis også (men ikke kun) snakket om HPV-debatten og mine oplevelser – både de gode og de mindre gode. Undervejs lavede jeg lidt sofa-research for at efterprøve en hypotese, jeg havde: At mediernes rolle har spillet en aktiv rolle i forbindelse med HPV-vaccinen.

Jeg skal være den første til at sige, at korrelation ikke er det samme som kausalitet, men derfor skal I da ikke snydes for mit resultat med alle de forbehold, der er.

Google Trends

Som bekendt blev HPV-vaccinen tilgængelig i Danmark i 2007, og fra januar 2009 blev den en del af vaccinationsprogrammet. Jeg har derfor fokuseret på perioden fra 2007 til og med udgangen af 2017. Det første, jeg ville se på, var folks søgevaner. Jeg kiggede derfor på, hvor ofte der i Danmark blev søgt på “livmoderhalskræft” kontra “HPV og bivirkninger” i forskellige konstellationer. Resultatet ser således ud:Bemærk at der med vilje ikke er enheder på Y-aksen. Graferne viser blot det relative antal søgninger i forhold til hinanden. Det ses, at der generelt søges meget mere på livmoderhalskræft (den røde graf) end på “HPV og bivirkninger” (den blå graf). Man ser også nogle interessante udsving, som det er relevant at se nærmere på:

  • I januar 2009 bliver HPV-vaccinen en del af vaccinationsprogrammet. Det falder sammen med en stigning i antallet af søgninger på livmoderhalskræft i perioden lige omkring, hvilket kunne skyldes en øget interesse på grund af mediernes omtale af vaccinen.
  • I november 2012 starter den første gruppe af vaccinationsmodstandere op – ”HPV Vaccine Info”. Det falder sammen med den første stigning i antal søgninger om bivirkninger.
  • I december 2012 dør skuespillerinden Mira Wanting af livmoderhalskræft i en alder af 34 år. Det omtales i flere medier, og det falder sammen med en voldsom stigning i søgninger på livmoderhalskræft.
  • I løbet af 2013 begynder danske aviser og formiddagsblade at skrive artikler om de syge piger, der mistænker vaccinen for at være skyld i deres lidelser. Det matcher en meget synlig stigning i søgninger på bivirkninger.
  • I marts 2015 viser TV2 den famøse dokumentar “De vaccinerede piger”. Det falder sammen med endnu en stigning i søgninger på bivirkninger, der varer ved hele året.

Indberetninger i Danmark

Én ting er, hvad folk søger efter på nettet – noget andet hvad de rent faktisk foretager sig. Hvordan ser det ud, hvis man kigger på antallet af indberetninger af mistænkte bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccinen? Jeg har fået tallene fra Lægemiddelstyrelsen for hver måned, som I kan se nedenfor (orange søjler, antal indberetninger ses på venstre Y-akse):Der er en række forbehold, man skal tage sig her: Som jeg har skrevet om før i forbindelse med bivirkningsrapporter, er en indberettet bivirkning ikke det samme som en reel bivirkninger. Derudover kan der gå endda lang tid imellem behandlingen (her vaccination) og indberetning – dage, uger, måneder. Det kommer an på, hvornår nogen vælger at lave en indberetning.

Igen er der nogle påfaldende mønstre i tallene: Lige efter vaccinens indførelse i vaccinationsprogrammet i januar 2009 er der skærpet indberetningspligt. Det ses tydeligt i tallene. Derefter er der meget stille i nogle år, indtil vi ser de første grupper af vaccinationsmodstandere blive aktive på bl.a. Facebook i slutningen af 2012. Antallet eksploderer dog først i 2013 omkring den massive mediedækning og meget tydeligt igen i 2015, efter TV2 viser deres famøse dokumentar.

Det er jo netop interessant her, for hvad kan få folk til at indberette en mistænkt bivirkning længe efter? Det kan selvfølgelig være, at der er tale om reelle bivirkninger, som de berørte først bliver opmærksomme på, da det omtales massivt i medierne. Det kan også være, at folk bliver inspireret af medierne på andre måder. Der er i hvert fald et tydeligt sammenfald.

Hvad med andre lande?

Så kan det jo være interessant at sammenligne med andre lande. Jeg fik fat i tilsvarende tal for indberetninger fra det norske Statens Legemiddelverk. De ses nedenfor som lille søjler og igen med antal på den venstre Y-akse:HPV-vaccinen blev også indført i Norge i 2009, og der var skærpet indberetningspligt i 2009 og 2010. Der er derfor også flere indberetninger i starten. Ellers er der ikke rigtig de samme udsving eller det samme antal som i Danmark. Det skal nævnes, at der ved udgangen af 2017 var vaccineret ca. 328,000 piger i Norge med samlet ca. 857,000 doser. Jeg kunne desværre ikke få fat i tal fra Sverige, men det ligner lidt et dansk fænomen.

Hvad med vaccinationstallet?

Hvordan har det så påvirket selve vaccinationsraten? Fra Statens Serum Institut har jeg fået antal HPV1-vaccinationer per måned – altså de piger, der har fået den første vaccination, men som ikke nødvendigvis er færdigvaccinerede. Det ses nedenfor som den grønne graf (antal vaccinationer/måned ses på de højre akse):Da der er kendte sæsonudsving (f.eks. bliver meget få vaccineret i juleferien), vises antallet som rullende 6-måneders gennemsnit med den fuldt optrukne del. Jeg kunne ikke få fat i tallene i de første år, men de skulle ligne 2012, så jeg har blot brugt gennemsnittet for 2012 i årene 2009-2011 (den stiplede graf).

Også her er der nogle markante udsving, der har et påfaldende sammenfald med de allerede beskrevne begivenheder: Medieomtalen i 2013 efterfølges af et dyk i tilslutningen, og TV2’s dokumentar efterfølges af et endnu mere markant dyk. Man kan dog også se en flot stigning fra starten af 2017 – måske som følge af den informationsindsats, Sundhedsstyrelsen og andre organisationer står bag.

Konklusion

Som sagt er korrelation ikke det samme som kausalitet, men det data, jeg har indhentet fra flere forskellige uafhængige kilder, passer umiddelbart med min oprindelige hypotese: At medierne – flere aviser i 2013 og TV2’s dokumentar – har haft en direkte indflydelse på vaccinationstilslutningen. At det lader til at være et lokalt, medieskabt fænomen understøttes af, at man ikke ser noget tilsvarende i andre lande.

2 tanker om “HPV-update nr. 9”

  1. Kære Stinus
    Jeg har læste dine indlæg gennem længere tid og vil starte med at sige at det er en fornøjelse at du gør arbejdet med at gennemgå myter og sandheder på en systematisk og videnskabelig måde.
    Jeg har et forslag til endnu et plot du kunne lave: den afledte af antallet af vacciner sammen med antallet af indberettede bivirkninger. Og så ikke alle de andre kurver; det bliver lidt tæt pakket. Det er nok nødvendigt at interpolere dataen med en type spline for at få noget der ikke ser alt for rodet ud, men ikke desto mindre tror jeg det kunne være interessant.
    Vh Kåre

  2. Kære Linus
    Kunne man forestille sig en anden vinkel?
    At det ikke kun var medierne og dokumentaren, der påvirkede, men måske behandlingen af pigerne og kvinderne – eller mangel på samme fra det etablerede sundhedssystem?
    Jeg synes både SST og centrene og mange andre har haft enormt travlt med at gøre andre til “Den store synder”.
    “Man” har indenfor sundhedssystemet indrømmet, at “man” ikke har taget sig godt nok af de mange syge, men alligevel er kursen ikke ændret og pigerne/kvinderne er ikke længere i dag.
    Jeg er ret sikker på, at det ville have virket bedre – også for vaccinationsraten, hvis folk havde oplevet, at der var blevet taget hånd om de syge.
    Skulle man gå med en tvivl om, om det nu også var vaccinen, ville bekymringen være meget mindre, hvis man vidste, der ville blive taget affære, hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af eventuelle bivirkninger.
    Det ville klæde både SST og øvrige systemer, hvis de anerkendte mange af pigernes fysiske skader, stedet for at skyde med skarpt efter andre.
    Og inden de oprettede centre nævnes som en behandlingsmulighed/udredning, så må jeg tilføje, at der heller ikke her har været hjælp at hente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *