Øktober – Når rene intentioner kolliderer med økonomiske interesser

Køb økologisk og red verden

Coop og Dansk Naturfredningsforening har sat økologidebatten i centrum som aldrig før. Deres standpunkt er ikke til at tage fejl af; De kæmper for et sprøjtefrit Danmark.

De har haft succes med kampagnen, for viljen til at skabe en bæredygtig verden er stærk, og det har blandt andet udmøntet sig i en øget efterspørgsel efter økologi.

Og økologi virker umiddelbart som en fornuftig måde at redde verden på, men realiteterne er mere nuancerede end som så.

Det økologiske korstogs march-sange repræsenterer ikke virkeligheden, men snarere et kundesegments forestillinger om hvad sundhed og bæredygtighed indebærer.

Ønsket om at støtte bæredygtig udvikling er helt igennem sympatisk, og man kan kun glæde sig over det stigende antal vegetarer og veganere, men den gode vilje bliver brugt til at skabe profit, da der kan tages en større avance på økologiske varer. Jeg er ikke i tvivl om at Coop også gerne vil redde verden, og fremme folkesundheden, men deres standpunkt vedrørende økologi kan ikke undgå at blive farvet af de enorme forretningsmuligheder, og fakta fordrejes.

Undervejs bliver det efterhånden helt glemt at det er diskutabelt om hvorvidt økologi overhovedet er bæredygtigt, og øko-bevægelsen får karakter af et korstog. Det kræver kun en forside med en person i en malerdragt og gasmaske, så er fjendebilledet skabt.

Når ens sag er hellig, er alle midler acceptable. Demagogi har afløst journalistik, og pædagogik er blevet til polemik. Hvad der egentlig burde vurderes videnskabeligt, er blevet et cementeret ideologisk mantra; Ingen gift i vores mad.

Når det er nået hertil, er fakta ikke længere en faktor i debatten, for det handler om følelser, og linjerne er trukket op.

Men der er mange små kendsgerninger, hvis konsekvenser Coop ikke taler højt om.

Det er på ingen måde kontroversielt, at økologi giver et mindre udbytte. Et mindre udbytte betyder at et større areal skal dyrkes for at lave den samme mængde mad. Det er af samme årsag at vi overhovedet har det, der kaldes et konventionelt landbrug. Det er meget mere effektivt at bruge herbicider, pesticider og gen-modificerede afgrøder, og der er intet der tyder på at det er problematisk ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv ved ansvarligt brug. 

Coop har trods kritikken vundet debatten der hvor det gælder, for de har brugt den gode vilje om at redde planeten hos kundesegmentet til at skabe pro-økologiske kernekunder der forsvarer Coop… og mon ikke dette også var formålet. Jeg ville bare ønske at de velmenende øko-fans ville stille sig almindeligt kritiske. Er økologi sundere? Er det mere bæredygtigt? Er det konventionelle farligt? Det er slet ikke så binært som Coop og Dansk Naturfredningsforening giver udtryk for. Og hvorfor er Coop så glade for at informere om økologi?

Personligt vil jeg også redde verden. Jeg vil gerne have sikre fødevarer, høj dyrevelfærd og cannabis legaliseret. Bonderøven på DR tiltaler mig, og jeg kan ikke lide multinationale selskabers monopol på fødevareproduktion. Mit foretrukne transportmiddel er ethjulede cykler, og det generer mig at min skægvækst er for beskeden til at følge skæg-moden.

Med så mange stereotype træk opfyldt, kunne man roligt antage at Coops og Dansk naturfredningsforenings kampagne ‘Øktober’ ville falde i god jord hos mig. Det gør den ikke, for jeg brænder for god videnskab, evidens og bæredygtighed. Og som fagligt uddannet inden for naturvidenskab har jeg et problem med hvordan ordet “naturligt” bruges i markedsførring.

Det naturlige valg

Der er ikke noget naturligt over vores fødevarer. Vi spiser kultiverede dyr og afgrøder, fremavlet til det punkt hvor de knap kan bære deres egen vægt i stivelse fedt og protein. Det er unaturligt, og det er en god ting, for det er det der tillader os at have en civilisation. ”Naturligt” er i økologi blevet et trylleord der betyder sundt, bæredygtigt og etisk korrekt. I virkeligheden er det bare et marketings-trick, der sælger et romantisk billede af fødevareproduktionen. Naturligt betyder kun, at noget ikke er menneskeskabt. 

Det er en opfattelse af agrokultur som øko-tilhængere bør revidere. Øko-tilhængerne har hjertet på det rigtige sted, men deres gode vilje har gjort dem til ofre for en marketingskampagne. Vildledningen er nået så vidt, at Ditte Giese fra Politiken taler om en absolut sandhed i at økologi er det rigtige. Reelt er hun blevet narret godt og grundigt, og hendes ønske om at gøre det rigtige har gjort hende til en nyttig megafon for Coop.

Verdensøkonomien går godt, der er mere luft i budgettet i de Danske hjem, og aldrig har efterspørgslen på økologi været større. Det er en kage Coop vil have en større del af. Befolkningen vildledes til at træffe et valg, og foranlediges til at tro at de gør det rigtige. Det rigtige moralsk, det rigtige for deres sundhed, og for miljøet. Jeg ville ønske det var rigtigt.

Det der afgør det hele er bæredygtighed. Så længe det ekskluderer gen-modificerede fødevarer, kan jeg kun se at fremtidig udvikling vil gøre det konventionelle mere bæredygtigt. Et bæredygtigt drømmescenarie ville være en optimering af afgrøder, så pesticid forbrug bliver minimalt, samt en kraftig begrænsning af forbruget af animalsk kød, eventuelt via et skift til plantebaserede alternativer. Dette scenarie er mulige, takket være genteknologi. Ved spørgsmålet om det konventionelle eller det økologiske er mest bæredygtigt, vil jeg i skrivende stund hælde til begge dele. Det er afhængigt af lokale forhold og produktionsform. Dette skriver jeg som tidligere øko-tilhænger. Det er altid evidensen der får det sidste ord, ikke Coop eller Bæredygigt Landbrug. Det er ikke en ideologisk kamp, men et videnskabeligt spørgsmål.

Jeg har forsøgt at blotlægge nogle af de centrale myter omkring økologi, set fra en kemikers perspektiv. Det spørgsmål der optager mig mest, er uheldigvis det der er sværest at undersøge, navnligt bæredygtigheden. Det er dog ikke svært at forstå, for hverken en kemiker eller lægmand, at det spørgsmål ikke er så simpelt som Dansk Naturfredningsforening og Coop vil have det til at være.

Økologi er mere bæredygtigt?

Økologis bæredygtighed er det mest komplicerede spørgsmål, og der er ikke et endegyldigt svar, da det er afhængig af konteksten og hvordan man taler om bæredygtighed. Ud fra et CO2 standpunkt er økologi muligvis en synder i forhold til det konventionelle, alene fordi at økologisk landbrug er mindre effektivt. Det kræver væsentligt arealer at lave en økologisk vare, og det er en miljøbelastning i sig selv at mere jord skal dyrkes. Det konventionelle bruger derimod syntetisk-kemiske resurser, hvis produktion i sig selv udleder CO2. Det store spørgsmål er så om den øgede produktivitet gør op for brugen af denne resurse, og der skal laves konkrete vurderinger i de specifikke scenarier, da det er afhængig af varen og omstændighederne.

Der er mange øvrige parametre der skal tages med i betragtning, i forhold til miljøbelastning. Her er faktorer der taler for og imod både det konventionelle og det økologske. Vandmiljøbelasting, biodiversitet, sygdomsspredning og mm. Hver faktor faktor kræver en større udredning.

Til sidst vil jeg tilskynde at total økologi er i skrivende stund en utopi. Med den nuværende landbrugsform og fødevaredistributions infrastruktur vil det betyde ekstrem hungersnød. Dette skyldes at der ikke er økologisk gødning nok i verden. Takket være kemi (Haber processen) kan vi lave kvælstofgødning ud af strøm og den blå luft. Nitrogen fixerende planter er økologernes eneste middel, og kan ikke rigtig måle sig med Haber processen. Hvis strømmen kommer fra en bæredygtig kilde som vindmøller, og hydrogen gassen fra en elektrokemisk splittelse af vand, kan produktionen af kvælstof-kunstgødning ligeledes være totalt bæredygtig, men er det ikke som den udføres nu. En videre faktor er at brugen af kunstgødning i nogle tilfælde udpiner jorden, hvilket ikke ligefrem er bæredygtigt. Bæredygtigheden er klart det vigtigste, og mest komplicerede spørgsmål.

Økologi er sundere?

Et centralt argument er at økologi skulle være sundere. Det er i sig selv svært at sige hvad sundt er, men økologi har muligvis en fordelagtig fedtsyresammensætning for mælk og kød.

Der er studier der peger i denne retning, men det har egentlig ikke noget med økologi at gøre. Studierne har sammenlignet mælk og kød af dyr fodret med henholdsvis økologiske afgrøder, eller konventionelt dyrket, og de ser en marginal forskel, der falder ud til økologiens fordel.

Det er ikke overraskende at dyr fodret med græs, får en anden næringsprofil, end dyr fodret med korn, så økologi i sig selv har ikke en indflydelse.  Derudover er forskellen så marginal det umuligt kan udgøre en sundhedsmæssig forskel for forbrugeren. Sundheden er mere påvirket af mængden af smør der indtages.

Et anden type stoffer, der muligvis kunne variere, er flavonoider. Her er studierne inkonsistente. Det skal desuden siges, at der ikke er nogen studier der viser at en kost rig på flavonoider har en sundhedsfremmende effekt. Det Amerikanske Food and Drug Administration har en liste over acceptable påstande om sundhedsfremmende effekter af fødevarer, hvor det er tilstrækkeligt videnskabeligt funderet. Så længe man ikke er fejlernæret, er kostens finere komposition stort set ligegyldig for hvor længe man lever. Det handler mest om ikke at være ryger eller overvægtig.

Er økologisk mad mindre farligt?

Økologi har færre pesticid-rester end det konventionelt dyrkede, ingen tvivl om det, men argumentet at det er mindre farligt er ikke sandt. I forhold til kemikalie eksponering er der væsentlig større risici ved naturlige kemikalier. Der er rigeligt af naturlige kemikalier der udgør risici i fødevarer. Kemikalier hvis virkninger ville skabe et offentligt ramaskrig hvis de var syntetiske, men fordi de er naturlige er offentlighedens holdning til dem underligt afslappet. Udover egentlige toksiner, som mycotoksiner og solanin fra kartofler, er der phytoestrogener, som er i store mængder i en lang række planter. Enkelte er velundersøgte og de har som forventeligt hormonforstyrrende egenskaber.

Videnskab.dk bredte nyligt nyheden om at rød kløver kan bruges til at behandle knogleskørhed for kvinder over overgangsalderen. Det skyldes et phytoøstrogen som aktiverer østrogene receptorer. Man ville forvente sådan et stof at være hormonforstyrrende, og det er det også, men fordi det er naturligt forekommende ligger antagelsen at det er bedre end syntetiske stoffer. Det nedsætter fertiliteten præcist som man ville forvente, da kroppen er ligegyldig ovorfor om hormonforstyrrende stoffer er naturlige eller syntetiske.

Min pointe er ikke at phytøstrogener er videre farlige, mere at syntetiske hormonforstyrrende stoffer skal ses i kontekst af hvad vi ellers bliver eksponeret for. Dermed ikke sagt at der ikke er problemer med syntetiske hormonforstyrrende stoffer.

Der er en grund til at vi har grænseværdier for kemikalier i mad, og disse er gældende for naturlige såvel som syntetiske stoffer. Hvis stofferne er under et bestemt niveau, er de ikke skadelige. Jeg har mødt argumentet at ingen gift er acceptabel i mad, men det afspejler kun en manglende forståelse for kemi og biologi. Fødevarestyrelsen udstedte nyligt en tilbagekaldelse af et grøn te ekstrakt, da det indeholdte en stor mængde af et naturligt kemikalie fra grøn te, der giver leverskader. Samme kemikalie har muligvis kræftforebyggende egenskaber (men denne type forskning hører hyppigt til Feel-good forskningen). The dose makes the poison.

 

19 tanker om “Øktober – Når rene intentioner kolliderer med økonomiske interesser”

    1. Mange tak skal du have. Det kan meget vel tænkes jeg skriver et indlæg i den retning.
      Mvh Anton

      1. Skyttegravskrig??
        Har du læst hvad du selv skriver?

        Ellers er her et par stikordtaget fra første del af din “ikke” skyttegravskrig:

        >Det økologiske korstogs march-sange
        >og fakta fordrejes.
        >øko-bevægelsen får karakter af et korstogNår ens sag er hellig, er alle midler acceptableDemagogi har afløst journalistiket cementeret ideologisk mantrafakta ikke længere en faktorde velmenende øko-fans marketings-trick<

        Her følger et helt afsnit hvis konklusion kun kan være at uden konventionelt GMO og sprøjtegift landbrug er civilisation en umulighed:
        Citat:
        Vi spiser kultiverede dyr og afgrøder, fremavlet til det punkt hvor de knap kan bære deres egen vægt i stivelse fedt og protein. Det er unaturligt, og det er en god ting, for det er det der tillader os at have en civilisation. ”Naturligt” er i økologi blevet et trylleord der betyder sundt, bæredygtigt og etisk korrekt. I virkeligheden er det bare et , der sælger et romantisk billede af fødevareproduktionen. Naturligt betyder kun, at noget ikke er menneskeskabt. Citat slut

        1. Hej Erik

          Det er ret kalrt du misforstår mig. Min pointe er at alt landbrug er unaturligt. Det hedder agrokultur (og ikke agro-natur), om det er økologisk eller ikke er det.

          Vi har ikke spist naturligt siden vi gik fra jæger-stenalderen til bondestenalderen. Alle civilizationer er karakteriseret ved agrokultur, og alle afgrøder er blevet unaturligt videreavlet så de opfylder vores behov bedre, lang tid før GMO og pesticider.

          Mvh Anton

          1. Hvis din pointe er at alt landbrug er unaturligt, hvordan kan det så være at din overskrift intet har med din pointe at gøre! Det er ellers normen både i videnskabelige afhandlinger og almindelig god journalistik.

          2. Hej Erik
            Jeg har valgt den overskrift jeg synes er passende til mit indlæg. Jeg kan forstå du er af en anden opfattelse. Hvis du ikke bryder dig om hvad jeg skriver står det dig frit for at læse noget andet.
            Mvh Anton

  1. Pga at pesticiderne dræber vores bier +++, bør man selvfølgelig vælge økologisk – så længe GMO ikke er accepteret. Det bør ikke dreje sig ikke kun om mennesker, men om at udsætte kloden for alle de kemikalier, man ikke kender godt nok – som man finder efterfølgende i drikkevand, søer, … Ved at bruge pesticider udsætter man menneskeheden og hele kloden for et kæmpe eksperiment, som man ikke kender konsekvenser af

    1. Tak for din kommentar. Jeg er imod unødig pesticidbrug, men en kategorisk afvisning af teknologi er at skyde sig selv i foden. Der er adskillige agrokemikalier vi ved er sikre, og biernes colony collapse disorder er et problem der er mere kompliceret end bare pesticid forbrug. Derudover er de pesticider der er tilladt i økologiske landbrug også skadelige for bier, så jeg stiller mig tvivlende overfor om økologi alene kan løse problemet. Wikipedia har en oversigt over de faktorer der kunne spille ind.

      Mvh Anton

      https://en.wikipedia.org/wiki/Colony_collapse_disorder#Possible_causes
      https://academic.oup.com/jee/article/109/3/1001/2648759/Leaf-Fertilizers-Affect-Survival-and-Behavior-of

      Mvh Anton

      1. Det er vist ikke kun bierne:
        https://www.theguardian.com/environment/2017/oct/18/warning-of-ecological-armageddon-after-dramatic-plunge-in-insect-numbers?CMP=share_btn_fb

        75% ud af de 10% der var tilbage i 1989 = 97.5% decimering siden afslutningen af 2. verdenskrig (hvor pesticiderne rigtig gjorde deres indtog). Men det er selfølgelig helt tilfældigt og der er mange andre faktorer og så videre og så videre. Der er ikke mange år til det “stille forår” indtræffer.

        1. Det konkrete studie er en lokal undersøgelse, og der er ikke data nok til at snakke om et “stille forår” der skulle være på vej, men jeg tvivler ikke på en nedgang i antallet af insekter, men tror ikke det er så ekstremt.

          Du må ikke glemme at det her er satans kompliceret. Økobrug slår også insekter ihjel, og ved en øko-omlægning vil landbrugs arealer øges. Så det skal konkret afvejes om det større areal, med mindre intensivt landbrug er mindre skadeligt end et mindre areal med mere intensivt landbrug. Jeg har ikke svaret, men kan kun tro det er afhængig af lokale forhold, så det ikke er et enten/eller spørgsmål. Nobelprismodtageren Norman Borlaug gik ind for naturbeskyttelse via effektivt landbrug. Han snakkede dog om det i kontekst af skovrydning. Uden at have data på det har jeg hørt at en primær synder er nedlæggelse af markskel. Der kan både økobrug og de konventionelle omlægge sig.

  2. Kære Anton Smith,
    Mange tak for et særdeles interessant indlæg, som falder helt i tråd med den landbrugsfaglige indsigt, jeg er nået frem til efter at have været med til at starte hele den økologiske bølge tilbage i slutningen af 1970’erne og mange år frem.
    Jeg ved ikke, om du kender til Conservation Agriculture (CA), som er anbefalet af FAO, EU og mange flere og praktiseres på millioner af hektar verden over?
    CA har tre enkle, men meget vigtige grundpiller:
    * kun direkte såning uden forudgående jordbearbejdning
    * altid dække af jorden med enten planter eller planterester
    * aldrig samme afgrøde to år i træk, med mindre det er en flerårig afgrøde
    Med CA lagres der CO2 fra atmosfæren som kulstof i jorden, som dermed bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og næringsstoffer, modvirker erosion fra vind og vand og øger udbytterne over tid.
    Det er det hidtil bedste og mest langsigtede bæredygtige dyrkningssystem, vi mennesker råder over nu og langt ud i fremtiden. Systemet kombinerer det bedste fra de konventionelle og økologiske dyrkningssystemer – og hovedformålet er udover en effektiv produktion, der giver sund jord og sunde afgrøder at reducere klimabelastningen og øge biodiversiteten i agerlandet.
    Se mere eksempelvis her (hvorfra man kan springe videre ud i den store CA-verden):
    http://www.frdk.net/
    https://www.facebook.com/FRDK-Reduceret-Jordbearbejdning…/

    1. Tak for din kommentar og det spændende materiale, det er meget værdsat. Jeg ser frem til at komme igennem det, og det her er nok ikke sidste gang jeg skriver om landbrug.

      Mvh Anton

  3. Hej Anton

    Jeg kan faktisk godt lide din lidt mere nuancerede tilgang til diskussionen.
    Og er egentlig enig med dig langt hen ad vejen, for man bør tilpasse landbruget ud fra fornuftige betragtninger og ikke følelser.
    En løsning på mange af de problemer som angår pladsmangel og output, er højde og erfaringsbaseret systematik. Dette findes i højhus farming. Det vinder frem flere steder men alt for langsomt og vi burde som en nation der vil være fremsynet, ride på den forreste bølge.
    Farming i højhuse kan sikre lokalt produceret tropisk frugt i eksempelvis Nord Europa, vi kan skære enormt på energi udledning ved fokuseret lys og vandforbrug for ikke at tale om transporten ved en mango fra Filippinerne på lastbil og skib og lastbil igen før en umoden mango lander i Brugsen.
    Det foregår nærmest i et laboratorium og skadedyrsforekomsten kan begrænses og derfor også sprøjtemidlerne.
    Der findes flere artikler på området her er et link. Dette støtter jeg som et mål for et mere bæredygtigt landbrug og fremtid.

    https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/fremtidens-landbrug-er-et-hoejhus-styret-af-robotter

    1. Hej Simon

      Tak for de venlige ord.
      Jeg er også meget begejstret for vertikale dyrkningsmetoder og sci-fi mangoer. Lige præcis de dyrkningsmetoder du omtaler tror jeg bliver enormt attraktive hvis vi kan få en bæredygtig energikilde til en rigtig billig pris. Noget jeg tror bliver aktuelt før eller siden.
      Nu hører jeg nok til den absolut mindst teknologi forskrækkede demografi, og jeg har en tro på at genmodificerede alger dyrket i tanke bliver mere almindeligt at finde i mad. De nye gen-modificerings teknologier har åbnet nogle døre man tidligere kun kunne drømme om, og den lille rum-nørd i mig tror på at der er en alge der kommer med i rummet en dag, så der kan dyrkes mad på lange rum rejser. For nu vil jeg dog bare være glad, hvis debatten endte et sted hvor dem der vil redde verden ikke er stålsatte imod GMO og for økologi… Så kan det være vi kan få den lovgivning der nu engang er nødvendig for at vi kan vælge bæredygtige løsninger.

      Mvh Anton

  4. Hej Anton.
    Og tak for et godt indlæg. Hvis ikke du ved det er der også en fantastisk blog om emnet her:https://thoughtscapism.com/gmos/
    Angående den “sundere” mælk fra økologiske køer (læs: køer der for frisk græs), så har vi (på mit arbejde) også fundet at indholdet af umættede fedtsyrer i økologisk mælk er højere, men kun i 3 måneder om året (maj-juli). Herefter er der højere indhold i den konventionelle mælk. Det undrer mig dog, at der bruges så mange forskningsmidler til at undersøge dette (din reference er ikke det eneste studie). Umættet fedt udgør kun en lille del af den totale fedtmængde i mælk. Når man så ydermere tager i betragtning, at danskernes foretrukne mælk (minimælk) kun undeholder 0.5 % fedt, så er det nok ikke fra mælken, man for flest af de gode fedtsyrer. Spis hellere noget fisk. Endelig, for at sætte tingene lidt i perspektiv her i vores egen lille andedam, så kommer der faktisk flere konventionelle køer på græs i Danmark, end der er økologiske køer. Når vi taler bæredygtighed i forbindelse med mælk, så er der en forsvindende lille forskel på økologi og konventionel landbrug. Min egen tese er at, danskerne køber økologisk mælk primært, fordi køerne kommer på græs. Det er “naturligt”, men giver det bedre dyrevelfærd? Se det er en hel anden debat…
    Mvh Lars Peter

    1. Hej Lars Peter.
      Tak for din kommentar, blog-link, og ekstra indsigt. Jeg er helt enig i fedtsyrespørgsmålet, og synes det fokus i økoforskningen er lidt aparte. Skal man have de umættede fedtsyrer er køer ikke der man skal finde dem, om de er øko eller ej.
      Og det er rart at vide at konventionelle køer også kommer på græs. Her i Californien kan man ikke smage foråret i mælken, som man kan hjemme i Danmark. Man kommer helt til at savne det.

      Mvh Anton

Der er lukket for kommentarer.