Kategoriarkiv: Klimatologi

Indlæg om klima.

Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Klimabenægterne fik en gylden chance til at tale deres sag, da klimatologer måtte stå skoleret ved amerikansk høring. Men olieindustrien er flygtet fra benægternes sidste standpunkter

Den amerikanske dommer William Alsup bad om svar på otte konkrete spørgsmål til de menneskeskabte klimaforandringer ved en høring inden byerne San Fransisco og Oaklands sagsanlæg mod olieselskaberne Chevron, Exxon Mobil, ConocoPhillips, Royal Dutch Shell og BP eventuelt sættes i gang. Det fik han.

Spørgsmålene blev besvaret

Ved høringen besvarede de førende klimaforskere professor Myles Allen, professor Gary Griggs og Dr. Don Wuebbles dommerens spørgsmål. Kun Chevron havde sendt en advokat til at tale deres sag.

Chevron accepterer hvad IPCC er nået til enighed om hvad angår videnskab og klimaændringer

Herunder følger meget korte svar på hvert af Alsups spørgsmål – men med links til yderligere læsning.

Læs videre Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Grænsekontrol hjælper mindre på migrationsproblematikken end at hæve det grønne ambitionsniveau, mener europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (RV). Visse danskere er højrøstet uenige med ham, men de nyeste undersøgelser underbygger hans påstand

“Vindmøller er de bedste grænsebomme” skrev Morten Helveg Petersen den 26. januar 2018 i Århus Stiftstidende, og modtog en byge af rasende kommentarer. Mange var så ubehøvlede, fornærmende og meget lidt konstruktive, at moderatoren på stiften.dk fik travlt med slette de værste.

Må rådne op uden sin sut

“Naivitet kan man ikke kalde indlægget, det er ren og skær dumhed, rystende hvad hønselogik kan føre til […han] kan for min skyld rådne op i sin naivitet,” skrev Henrik Møller fra Haderslev. Og Henrik Møller var et blidt, uskyldigt lam i sammenligning med flertallet af dem, der kommenterede Morten Helveg Petersens indlæg, så hans kommentar er stadig at finde på stiften.dk. Læs videre Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

“Det er vigtigt, at du ved lidt om mig,” siger en rolig, ældre mand i habit på YouTube, inden han fremlægger påstande om, at klimamodeller er humbug.

Manden på YouTube er den pensionerede professor i fysik William Happer, der blev født i 1939 og uddannet i 1964. Han har forsket, undervist og rådgivet præsidenter. Det, han siger om moderne klimatologi, er dog forkert. Læs videre Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

Sultende isbjørn maner myter frem i Asger Aamund

Erhvervsmanden Asger Aamund blev i P1s Søndagsfrokosten d. 17. december 2017 bedt om at forholde sig til et videoklip med en sultende isbjørn, der afkræftet og på dødens rand leder efter føde blandt græstotterne på en canadisk ø. Den lejlighed brugte han til at gentage en række for længst tilbageviste myter fra klimabenægternes bagkatalog.

I det følgende vil hvert enkelt af Asger Aamunds udsagn blive holdt op imod kendsgerninger. Han starter tilforladeligt ud, men siden hopper kæden helt af.

Det svarer til at lægge kræftsyge på Facebook
Asger Aamund har en valid pointe i, at det er problematisk at bruge eksemplet med den enkelte sultende isbjørn som smoking gun i hele klimadebatten. Læs videre Sultende isbjørn maner myter frem i Asger Aamund

Nej, tusindvis af nye videnskabelige studier har IKKE “trukket i klima-skeptisk retning”

Civilingeniør Frank Lansner viderebringer i sin blog på Børsen en variant af en falsk nyhed, der for tiden er trendy i klimabenægtende kredse: at en masse ny forskning skulle modbevise menneskeskabte klimaforandringer. Han skriver blandt andet:

“Det vælter ind med resultater der trækker I klima-skeptisk retning. […] De 2 seneste år er publiceret henved 1000 klimarelaterede videnskabelige artikler [1] med resultater og konklusioner der på forskellig vis ikke synes at bekræfte at katastrofal menneskeskabt global opvarmning skulle være indtruffet. […] Denne flod af artikler indikerer også at naturen hyppigt kan flå Jordens temperaturer op og ned igen og igen. Og dermed også at Jordens fauna og flora har evnet at komme igennem dette.”

Læs videre Nej, tusindvis af nye videnskabelige studier har IKKE “trukket i klima-skeptisk retning”

Talmagi tillader tonsvis yderligere CO2 i atmosfæren og genstarter klima-benægterne

Vi kan tillade os at udlede flere hundrede gigatons kuldioxid (CO2) mere ud i atmosfæren end hidtil antaget, antyder en videnskabelig artikel tilsyneladende. Klimaforskere kommer med kollegiale indvendinger, de sædvanlige medier dækker historien ud fra konservativ ønsketænkning, og klimabenægterne jubler på de sociale medier.

Læs videre Talmagi tillader tonsvis yderligere CO2 i atmosfæren og genstarter klima-benægterne

Planetary Boundaries –  Klimaforandringer er ikke planetens største problem

Klimaforandringerne har efterhånden vundet indpas i de fleste menneskers forståelse, men klimaforandringerne er kun én af de effekter, der er forbundet med vores tilstedeværelse og vores omsætning af de ressourcer vi har til rådighed. Mennesket er nu blevet en naturkraft i sig selv, og vores tidsalder kaldes af mange for Anthropocen, menneskets tidsalder.

Vores indflydelse på Jorden handler altså ikke kun om overforbrug af fossile brændstoffer, men at det påvirker mange globale processer og kan i mange tilfælde måles direkte. Hvis vi stresser dette system og ændrer for meget på processerne, risikerer vi at nå et punkt hvor planeten tippes ud af ligevægt, et såkaldt tipping point, og forandringerne bliver varige.

En ny artikel i Science peger på ni processer der er vitale for at opretholde en stabil planet, og undersøger hvor meget vi kan ændre på det globale system inden vi når et tipping point. Konceptet kaldes ’Planetary boundaries’, Planetens grænser, og viser hvordan vi på flere andre områder presser de globale systemer der er grundlag for liv, eller i hvert fald vores civilisation, på Jorden. Planetary boundary ideen er relativ simpel, og bygger på ideen om at jorden er et lukket, men meget komplekst system, og at alle processer i dette system påvirker hinanden.

Pointen er at det ikke kun er klimaet der har et problem. De ni forskellige processer som er undersøgt i denne artikel, er beviseligt er blevet ændret af menneskelig indflydelse: klimaet, ozonlaget, havets forsuring, kemiske cyklusser, ferskvand, landskabet, biosfæren, aerosoler i atmosfæren, samt en kategori der kaldes nye enheder. Den sidste kategori dækker over nye menneskeskabte substanser som fx CFC-gasser og mikropartikler, der er uhyre praktiske for os, men som ikke før har eksisteret på jorden, og som vi ikke rigtigt hvad der sker med når de bliver sluppet fri. Forskerne bag denne artikel mener, at vi bliver nødt til at se på hele systemet i stedet for kun delelementerne som ozonlaget eller klimaforandringer.

F3.large
http://www.sciencemag.org/content/early/2015/01/14/science.1259855/F3.large.jpg

 

Ideen med denne artikel er at den skal hjælpe os til at bestemme ”the safe operating space”, en sikker operationszone, altså hvor meget vi kan presse og påvirke disse processer, før det går ud over planetens evne til at genvinde balancen. Der bliver opstillet tre niveauer til at bestemme hvorvidt vi er ved at overskride denne sikre zone, og hvis vi bevæger os ud over den sikre zone, vides det ikke hvad konsekvenserne er. Desuden, er nogle af processerne ikke engang mulige at måle endnu. Zonerne er ment som en advarsel så vi kan nå at reagere i tide til at rette op på problemet, som vi faktisk nåede det i 80’erne ved at forbyde CFC gasser, før de gjorde uoprettelig skade på ozonlaget.

Det kommer nok ikke bag på nogen at vi overskrider grænsen for den sikre operationszone, for CO2 i atmosfæren, som er lagt fast på 350 ppm (vi er pt omkring 400 ppm). Det som mange nok vil finde overraskende er, at vi er i endnu større problemer med de massive ændringer vi forsager i de kemiske processer i naturen (fx fosfor og kvælstof der bliver ledt væk fra landjorden og ud i havet af landbruget), og den vilde tilbagegang i biodiversitet, også kaldet den 6. masseuddøen (den 5. var den meteor der gjorde kål på dinosaurerne).

Både det nuværende tab af biodiversitet og udledningen af næringsstoffer ligger begge i den røde højrisiko-zone, dér hvor der beviseligt sker ændringer af systemet. Men også de ændringer vi forsager i landskabet, dvs. urbanisering, skovfældning og landbrug, er rykket ind i den forhøjede risiko-zone, hvor vi forringer vores miljø og økosystemer og dermed risikerer permanent nedsættelse af vores livskvalitet og vores civilisations grundlag.

Det er altså ikke nok kun at koncentrere sig om klimakrisen. Vi skal i gang med at navigere og rette ind på langt flere punkter, hvis vi ikke skal nå dertil hvor vi ikke kan redde den hjem. Forskerne mener dog stadig er der er tid til at reagere og vende udviklingen som historien har vist er mulig.

Klimadebat forplumret af amatører

For godt et år siden startede videnskabsjournalist Lone Frank en debat, der skulle få flere naturvidenskabsfolk til at blande sig i samfundsdebatten.

Hun spurgte, hvorfor den danske skare af intellektuelle, der altid interviewes af medierne om alle tænkelige emner, skal bestå af humanister, samfundsforskere og folkekirkepræster? Hvorfor blander naturvidenskabsfolk sig så sjældent i den offentlige debat?

Læs hele indlægget på Seiersen Science.