Lone Frank kommer med et opråb til de danske naturvidenskabsfolk: Bland jer. Vær med til at skabe debat om fremtiden – på et naturvidenskabeligt grundlag. Hele artiklen kunne læses i weekendavisen.
… “De intellektuelle. De udgøres af en hærskare af humanister og samfundsforskere. For slet ikke at tale om falanksen af folkekirkepræster. Men hvornår i alverden får vi holdninger og samfundstanker fra matematikprofessorer, genetikere og nanoteknologer?”
… “Man behøver ikke læse ret meget avis for at opdage, at en del debatter kunne have godt af en videnskabelig opkvalificering. Men behovet for naturvidenskabelige intellektuelle går dybere end som så. Fremfor alt er det nemlig påtrængende, at selve naturvidenskaben, dens præmisser, dens betingelser og dens frembringelser bliver diskuteret på kvalificeret vis. Af den simple grund, at de indsigter og den teknologi, som sprøjtes ud af naturvidenskaben, i den grad præger vores verden. Ikke alene den måde samfundet fungerer på, men i høj grad den måde mennesker tænker og opfatter verden på.”
… “Det, vi har brug for, er forskere som formidler tanker om forskning. Vi vil høre om, hvad den nye viden kan betyde i bredere forstand, og vi vil have gennemtænkte visioner for, hvad de spirende teknologier ikke bare kan, men også skal eller måske ikke skal bruges til.”
Lone Frank skriver endvidere, at der foregår en del naturvidenskabelig formidling, men fremfor at fremlægge resultater, skulle man hellere fremføre ideer og visioner. Det første virker efterhånden dræbende for interessen.
… “Den er så gusten og usund denne stikken halen mellem benene. Og den har en dybt skadelig signalværdi. Naturvidenskabens modvilje mod at tænke stort og debattere bredt siger til alle de unge, som skal vælge uddannelse og livsbane, at hvis de vil ses og høres og betyde noget i deres samtid, skal de vælge noget andet end naturvidenskab.”
… “Kunne vi ikke snart få den danske intelligentsia-reserve på banen? I sidder der jo, en stor gruppe af højt begavede, fagligt kompetente og internationaliserede mennesker, som er proppet med viden. Kom ud af den akademiske ghetto og træd i karakter som tænkere og holdningsmennesker. Tal, skriv og bland jer i den offentlige debat. Og allerhelst: skab en ny og mere interessant debat. Vi trænger sgu til det.”
Kan vi så det? Er der nogen, der får lyst til at blande sig i debatten?
Hvad er det, der gør, at vi ikke blander os? Er det fordi vi ikke tør? Er det fordi vi ikke er trænet i at formidle og debattere? Tænker vi ikke over, hvad vores arbejde får af betydning? Er det fordi vi grundlæggende interesserer os for naturen fremfor mennesket og derfor ikke er interesseret i at være en del af det offentlige rum? Er det for svært at filosofere og være visionær, når man hele tiden skal forholde sig til fakta? Er vi bange for, hvad kollegaer vil mene?
Hvad er jeres erfaringer? Har I prøvet at blande jer – og hvad var resultatet? Hvad har fået jer til at lade være med at blande jer?
Har Lone Frank ret?
Jeg tror, at problemet har rod i den naturvidenskabelige debatkultur. Her sørges generelt for, at diskussioner føres på en rationel og fair måde. Det foregår skriftligt og langsomt, så man kan pudse sine argumenter ordentligt af, og med rigelige og ærlige referencer til andre undersøgelser. Til sammenligning er den demokratiske debat hurtig, påståelig, mundtlig og fyldt med beskidte tricks. Det afskrækker mange naturvidenskabsfolk.
Jeg savner en lille smule klarhed over, hvilken form for debat, Lone Frank vil have naturvidenskabelige forskere ind over. Skal vi se flere astrofysikere i flygtningedebatten, skal vi se flere nanoteknologer i NanoCover-debatten eller skal vi have biologiprofessorerne op på de høje nagler næste gang der er i Iltsvind i Mariager Fjord?
Begrebet ‘at deltage i den offentlige debat’ er meget bredt og når man ser på mange andre grupper af forskere er der en klar tendes til, at de også kun ytrer sig omkring deres eget felt.
Når det er sagt, tror jeg helt sikkert stadig, at Lone Frank kan have ret i nogle af sine pointer.
Jeg er helt enig med Rasmus.
Som naturvidenskabsfolk vil vi gerne basere vores udsagn på facts, men politik og holdninger er ofte også et spørgsmål om følelser. Der er ikke altid én og kun én måde at gøre tingene på.
Naturvidenskabsfolk gør skam meget for at påvirke samfundet, men vi gør det sjældent i et “offentligt forum”. Et eksempel er dette:
http://ing.dk/article/20070518/FORSKNING/105180025
hvor er forsker har skrevet direkte til ministeren. Man ser også masser af debat i Nyhedsmagasinet Ingeniøren (http://www.ing.dk), hvor der debatteres energi, klima, nanoteknologi og meget andet. Men Ingeniøren betragtes af mange nok mere som et lukket, naturvidenskabeligt forum. Det læses for eksempel ikke af humanister.
Jeg tror, at det Lone Frank efterspørger, er læserbreve i Politiken, Berlingske og JP; de medier som henvender sig bredt til hele befolkningen. Og det er jeg enig med hende i!
—Klaus
Godt at se lidt respons.
Jeg er enig i, at det er svært at debattere, når man hele tiden skal forholde sig til fakta. Dertil er mange diskussioner og indslag for hurtige i dag.
Kunne vi dog ikke stadig blive bedre? Her tænker jeg på f.eks læserbreve og lign. (som Klaus også nævner), hvor man trods alt har tid til at tænke over sin formulering.
Eller er det den politiske debat, det er galt med? Er den blevet for hurtig og overfladisk til at kunne indeholde nogen form for reel subsistans?
Hvad skal modtrækket være?
Jeg har en fornemmelse af, at mange naturvidenskabsfolk ganske enkelt ikke gider at bruge tiden på at overbevise offentligheden om det ene eller andet. Hvorfor overbevise vælgerne, når man kan overbevise ministeren?
Og som Robert mangler jeg også lidt mere om, hvor Lone Frank savner forskerne. Det er én ting, at man diskuterer sit eget fagområde, men Lone Frank bruger Niels Bohr som eksempel, og Bohr beskæftigede sig ikke kun med atomfysik; også storpolitik og verdensfred. I den forbindelse kan fysikeres og præsters debatindlæg være lige gode.
Der blev lyttet til Bohr, fordi han allerede var en kendt personlighed! Og i Danmark hører man på folk, der er kendte. Uanset om de har noget fornuftigt at sige eller ej. Tag eksemplet Mads og Monopolet, der er et (iøvrigt ganske underholdende) debatprogram på P3, hvor kendte mennesker diskuterer forskellige problemstillinger. Disse mennesker deltager kun, fordi de er kendte, ikke fordi deres meninger er mere værd end andres.
Er man kendt, bliver man hørt! Sørgeligt, men sand. Og der er nu en gang ikke ret mange fysikere, kemikere og matematikere, der er ret kendte i Danmark. Forskerne har andre interesser end at skrive autografer.
Jytte spørger om, hvad modtrækket skal være? Jeg ved det ikke, men jeg er bange for, at der kun er én vej, nemlig den at forskerne selv begynder at “råbe højt”; at de selv begynder at blande sig i debatten via kronikker og læserbreve. Og den vej kræver mange kræfter og megen tid. Det kræver mange, gode debatindlæg, før offentligheden begynder at lægge mærke til navnet, og før TV Avisen og TV2 Nyhederne begynder at ringe for at få en udtalelse om dit og dat… og før der sidder en fysiker i Mads og Monopolet!
—Klaus
Lone Frank i deadline med Benny Lautrup:
http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadlineindslag.htm
Hvis jeg skal udlægge dagens tekst, så tror jeg Lone Frank vil 2 ting:
1. Overordnet dreje den offentlige debat i retning af mere naturvidenskabelige emner:
I skrivende stund, mens danskerne anført af deres intelligentsia debatterer velfærd og tørklæder, er den moderne bioteknologi i fuld gang med at omkalfatre vores forhold til begreberne liv og natur. Og sideløbende tager hjerneforskningen sig af at demontere den indgroede idé om sjælen og forestillingen om, at mennesket er andet og mere end materie. Begge dele foregår i al stilfærdighed, uden at nogen af dem, som ved, hvad der foregår, sætter gang i en intelligent diskussion.
Dette kan vel bedst gøres ved læserbreve, kronikker og lign.
2.
Have forskerne selv til at diskutere mulige konseksvenser af deres forskning, som hun giver et eksempel på i udsendelsen:
[Medierne] vil godt have en biolog til f.eks. at forklare, hvordan laver vi lige det der med in vitro fertilisation … men hvad betyder det så for menneskeheden, spørger [medierne] så en humanist.
Og jeg synes det er underforstået at man godt må være lidt fantasifuld – med den risiko det så indebærer. Dette handler vel mest om at turde.
(og når det nu handler om at naturvidenskabsfolk ikke er nok i medierne, burde man så ikke sige “reagensglasbørn” i stedet for “in vitro fertilisation”?)
Off-Topic, men interessant:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2007/06/11/225407.htm?nyheder
Interessant debat på Deadline. Tak til Lars for tippet. Her kommer lige et direkte link til indslaget:
http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=263979&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR2200706112230%26autoplay%3D0%26back%3Ddefault.aspx%253ftemplate%253dnyheder%2526day%253d0
Jeg synes, det er interessant, at Benny Lautrup direkte siger, at han tidligere har blandet sig i samfundsdebatten, men at han nu er bange for, hvad ledelsen vil sige. Den manglende samfundsdebat er altså en direkte konsekvens af den nye universitetsstruktur. Sørgeligt hvis den holdning er udbredt blandt forskere!
De kommer i udsendelsen også ind på, at dagens debatter nærmest er “umulige at deltage i med rationelle midler“. Det er nok bare at have en mening, også selv om den ikke har bund i konkret viden.
Lone Franks budskab er her, at der derfor netop er brug for videnskabsfolk, så debatterne igen kan baseres på viden. Som jeg tolker det, vil det altså være godt, hvis man som videnskabmand bare blander sig for at fremhæve, hvis andre debattører er på gyngende grund. På den måde kommer videnskabsfolkene godt nok ikke til at styre debatten med egne holdninger, men de kommer til at kontrollere, at solid viden igen bliver grundlaget. Om det er nok til at gøre Lone Frank tilfreds, ved jeg ikke, men det vil da være et skridt i den rigtige retning.
—Klaus
Nu har jeg skrevet en kommentar om programmet ovre på Ursuppen: http://ursuppen.dk/?p=86
Men det er da tydeligt, at der må skabes større respekt om videnskabsfolk i den offentlige debat. Nogen gode forslag til, hvordan det skal gøres? Ville blogging være et godt sted at starte?
Ja, tak for deadline-linket.
Det var interessant, men også lidt forstemmende, da det jo faktisk bare bekræftede, at det er svært – og ikke kom med de gode ideer til, hvordan det kan gøres.
At blogge er ikke ligefrem oplagt for mig, da naturvidenskabelige blogge oftes kun læses af naturvidenskabsfolk. Vi rammer sjældent den brede befolkning. Så skal det være en blog med et mere generelt indhold, MEN hvor i hvert fald nogle af skribenterne har en naturvidenskabelig baggrund, så diskussionerne netop bliver afkrævet reel viden og ikke bare holdninger.
Nogle ideer til en sådan blog?
Er det mon blog-mediet, der er mest behov for?
I USA har blogs været en væsentlig del af den politiske debat, og store historier har flere gange været bragt via blogs. Men i Danmark er blogs endnu ikke det, der bruges til at bringe de store historier. Selv hvis en politiker blogger, vil han stadig bringe sine skarpeste meninger via f.eks. kronikker i Politiken og JP, læserbreve i Weekendavisen, interviews i TV og radio eller ganske enkelt pressemeddelelser.
Har blogs læsere nok i Danmark – og er det de rette læsere – hvis man ønsker at komme igennem mediemuren med sine meninger?
Jeg kan godt frygte, at det stadig er læserbrevene og kronikkerne, vi skal satse på, hvis vi som videnskabsmænd skal til at dominere debatten. I hvert fald i nogle år endnu.
—Klaus
Det er klart, at blogs ikke har lige så mange læsere som kronikker og læserbreve. Men danske journalister læser i stigende grad blogs, og henter historier herfra (hvornår mon vi får den første videnskabsblogger i Kaffeklubben på P1?). Desuden er blogs god træning til at skrive til aviserne. Men det kan selvfølgelig ikke stå alene.
En løsning kunne måske være at have en videnskabsblog med tilknytning til et større medie. Seiersen Science er et eksempel, men Ingeniøren læses ikke af den målgruppe, vi skal nå. Men flere af aviserne har f.eks. politikere tilknyttet (som Urbanblog), og bruger aktivt bloggernes materiale i aviserne. Måske skulle man overbevise dem om, at det også kunne være spændende at have nogle videnskabsmænd tilknyttet? Det kræver selvfølgelig at vi kan finde nogen, der er villig til at lægge det arbejde. Og så er vi tilbage ved problemets kerne.
Det tyder for øvrigt på, at Lone Franks angreb er koordineret med et nyt program på DR2. Tirsdag aften kommer “Videnskab, der udfordrer”, et program med Lone Frank. Fra programoversigten:
Fin reklame for eget program…
—Klaus
Mere om “Videnskab der udfordrer” her . Det lyder spændende – lidt mærkeligt at det end ikke blev nævnt i Deadline.
Omkring Latrups kommentar om ytringsfrihed. Jeg tror den går specifikt nogen holdninger han har til ledelsen af universiteterne og den omstrukturering af den, der begyndte ifbm universitetsforliget i 2003. Jeg ved ikke helt hvor relevant kommentaren er i denne sammenhæng.
Ovre på forskningsfrihed har de samlet nogen flere reaktioner på LFs artikel:
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/06/naturvidenskabelige-intellektuelle.html
Jeg synes med godt “Ole Frederiksen”s indlæg illustrerer, hvad naturvidenskabelige forskere må forvente, hvis de blander sig i samfundsdebatten. Nogen burde fortælle ham om
Godwins lov .
Vi prøver igen:
Godwins lov
Mystisk. WordPress insiterer på at skære i mit link, så det ikke virker. Det korte af det lange er Godwins lov, løst sagt, siger at når en onlinediskussion bliver tilstrækkelig lang vil en-eller-anden inddrage nazismen og dermed tabe diskussionen. Det gælder, som det indlæg jeg referer til, illustrerer, også traditionelle debatter.
http://en.wikipedia.org/wiki/Godwin's_Law
Tjekkiets præsident Vaclav Klaus kunne i hvert fald godt trænge til lidt funderet videskabligt modspil:
http://www.ft.com/cms/s/9deb730a-19ca-11dc-99c5-000b5df10621.html
Temmeligt bizart – åbenbart er videnskablig konsensus en trussel mod demokratiet.
Ak ja. For en mand med en hammer ligner alting et søm, og for en ideolog er alle diskussioner ideologiske.
I forbindelse med denne debat har jeg prøvet at konstruere en liste med de vigtigste danske naturvidenskabelige intellektuelle ovre på Ursuppen. Alle er velkomne til at komme med indspark!
http://ursuppen.dk/?p=88
Rasmus:
Du spørger hvornår den første videnskabsblogger kommer i Kaffeklubben. Jeg ved ikke om du vil karakterisere ham sådan ifølge de videnskabelige dogme- regler. Men den 28. august kommer civilingeniør Kaare Sandholt, der blogger på Ingeniøren og hos det firma, han er i: EA Energianalyse. Vi skal bl.a. tale om energi og GEOLOGI.
Det er en god start, men jeg helmer ikke før P1 sender naturvidenskab 24 timer i døgnet 😉
Du er en god mand, Rasmus! 🙂
—Klaus