Det er velkendt at flotte billeder er med til at fange interessen for nye forskningsresultater. Men i sjældne tilfælde kan den visuelle præsentation hæve sig over forskningen der ligger bag, og få sit eget liv. Som kunst.
Kategoriarkiv: Fysik
Indlæg om fysik.
Indledende termodynamik
Efter at have læst Klaus’ indlæg om TV2’s nye evighedsmaskine blev jeg så deprimeret, at jeg begyndte at lede på nettet for, om der dog ikke er bare en lille-bitte introduktion til selv basal termodynamik på nettet.
Og sørme jo. Aktuel Naturvidenskab kommer os til redning med denne artikel om termodynamik og evighedsmaskiner af Jens Morten Hansen- læs den før du retter tv’et ind på TV2 igen!
Ps. Skulle man have mod på mere, har Wikipedia naturligvis også en fin artikel om evighedsmaskiner, som dog er på engelsk.
Minus 268 grader i Frankrig
Konstruktionen af verdens største superledende installation er i gang. Installationen – en 27 km lang ringformet accelerator – kaldes LHC (Large Hadron Collider) og bliver bygget på CERN. Eller under CERN, da ringen bliver bygget i en tunnel under jorden, og faktisk ligger tunnellen både i Frankrig og Schweiz.
En usynlighedsfrakke, tak!
Forskningsrådet har netop givet 14 mio. kroner til ‘forskning i strukturerede materialer’ – dvs. forskning i at designe materialer, så de får andre egenskaber end dem, de havde fra naturens hånd – og håber på vigtige gennembrud inden for trådløs kommunikation, optik og bioteknologi.
Et eksempel på et designet materiale er Gore-Tex®, der holder vanddråber ude, men lader din ‘damp’ passere, således at du kan ånde i en Gore-Tex jakke. Dette er vi efterhånden bekendt med, men fremtiden har mange nye spændende produkter til os, som f.eks. ‘Usynlighedsfrakken’.
Teoretisk er det muligt at fremstille et cylinder, der får lyset sendt videre som om, cylinderen slet ikke var der – og dermed fremstår som usynlig. Sæt et par ærmer på, og du har en usynlighedsfrakke. Med forskningsrådets penge skal denne teori nu omsættes til virkelighed, så der er noget at glæde sig til. Læs mere.
Hvad mon modtrækket fra lufthavnenes sikkerhedskontrol bliver?
Kontroversiel scanner testes
I Phoenix afprøves en “science-fiction-agtig” ny scannermetode, som giver sikkerhedsfolk mulighed for at se under flypassagerers tøj. Amerikanerne frygter for privatlivet, men få stiller spørgsmål ved scannernes helbredsmæssige virkning.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Super-fysik
James Kakalios er en mand, som er meget glad for superhelte. Som så mange af os andre kan han simpelthen ikke få nok at af farverige personer med ekstraordinære evner og underbukserne uden på tøjet.
Men heldigvis for os andre er James Kakalios også professor i fysik ved universitetet i Minnesota. Derfor har valgt at skrive det lille mesterværk “The Physics of Superheroes” (isbn: 0-7156-3549-2). Jeg var så heldig at få bogen i julegave, og den er en sand guldgruppe af viden om superhelte og (især) fysik.
Kun med brug af folkeskolematematik introduceres kapitel for kapitel vigtige koncepter indenfor stort set alle områder af fysikken med farverige eksempler fra superheltenes verden. Med forfatterens hjælp regner vi for eksempel let ud, hvor tung Supermands fødeplanet, Krypton, var. Ja, vi finder faktisk ud af, at den var så tung, at den må have hafte en kerne af stof fra en hvid dværgstjerne – og så er det jo faktisk ikke så mærkeligt, at den sprang i luften!
Bogen indeholder en perlerække af sjove forklaringer på, hvordan superheltene må fungere, hvis de skulle overholde fysikken love (hvem vidste for eksempel, at Lynet nødvendigvis må spise 150 millioner cheeseburgere, før han har energi nok til at bevæge sig ud på en løbetur), men den slår med lige så usvigelig sikkerhed fast, når et superheltetrick ganske enkelt er umuligt.
Som en sidste vigtig ting giver bogen en mænge inspiration til opgavestillere i fysik til en gang i mellem at krydre et opgavesæt med en lille superhelteopgave i ny og næ. Jeg har i hvertfald personligt svært ved at se et opgavesæt i mekanik, som ikke ville blive en kende sjovere ved at inkludere Kakalios beregning over, hvorfor Spidermans kæreste, Gwen Stacy, døde, selvom hun blev grebet af et heltens net lige før hun ramte jorden.
Snehvide og de syv små nano’er
Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne.
Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen?
Dansk forsker tryller med lyset
Den danske fysiker Lene Hau er vant til at skabe overskrifter verden over for sin evne til at tæmme lyset. I 1999 ledte hun et forskningsteam, der som de første demonstrerede at det er muligt at bremse lyset, som normalt farer af sted med en hastighed på næsten 300.000 km i sekundet, til den medgørlige fart af blot 17 m/s. To år senere var hun sammen med kolleger på Harvard i stand til at bremse lyset helt op, holde på det et kort stykke tid, for så at slippe det løs igen. Nu har de udviddet deres tricksamling ved at fange en lyspuls, og slippe den løs et stykke borte.
Big Questions Wiki
Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.
Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.
Pas på svampen!
He he… Ja, desværre ved en stor del af de folk, der ejer en mikrobølgeovn, kun ganske lidt om, hvordan sådan en ting egentlig virker. Og det har skabt en række brande, efter at Reuters.com i mandags fortalte, at man kan bruge mikrobølgeovnen til at sterilisere sin køkkensvamp.
I dag advarer Reuters derfor om, at svampen altså skal være våd, før man kommer den i ovnen, og den må naturligvis ikke indeholde metal. Én person skrev for eksempel en email til Reuters med teksten:
“Just wanted you to know that your article on microwaving sponges and scrubbers aroused my interest. However, when I put my sponge/scrubber into the microwave, it caught fire, smoked up the house, ruined my microwave, and pissed me off”
Mere om mikrobølgeovnen her på Fysikbasen.dk.