Dansk forsker tryller med lyset

Den danske fysiker Lene Hau er vant til at skabe overskrifter verden over for sin evne til at tæmme lyset. I 1999 ledte hun et forskningsteam, der som de første demonstrerede at det er muligt at bremse lyset, som normalt farer af sted med en hastighed på næsten 300.000 km i sekundet, til den medgørlige fart af blot 17 m/s. To år senere var hun sammen med kolleger på Harvard i stand til at bremse lyset helt op, holde på det et kort stykke tid, for så at slippe det løs igen. Nu har de udviddet deres tricksamling ved at fange en lyspuls, og slippe den løs et stykke borte.

Læs videre Dansk forsker tryller med lyset

Døve kyllinger findes ikke…

… og det er faktisk en ret vigtig erkendelse! Når mennesker udsættes for støj i længere tid eller meget høje lyde, knækker de små hår i ørerne, som giver os evnen til at kunne høre. Hårerne vokser ikke ud igen, så hvis de først er knækket, er der ikke mere at gøre.

Og dog… Det viser sig nemlig, at fugle har en evne til at få hårerne i ørerne til at vokse ud igen, og det arbejder en tysk forsker ansat på Stanford University, Stefan Heller, på at udnytte. Fuglenes knækkede hår gendannes fra stamceller, men denne evne er gået tabt hos mennesket.

Hvis man nu kunne finde ud af, hvordan fuglene forestod denne regenerering af hårene, kunne man måske udnytte denne viden til at få døve mennesker til at høre igen – i øjeblikket arbejdes der på, at få døve mus til at genvinde hørelsen.

Og skulle det kunne lade sig gøre at få døve mus til at høre igen, er man ikke ret langt fra at lave forsøg med døve børn. Det ville da være ret fantastisk, hvis man bare kunne lave et par øredråber med stamceller og hørelse i!

Historien blev bragt på Politiken.dk 18. februar.

Big Questions Wiki

Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.

Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.

NanoCover på rutchetur

Københavns Fondsbørs oprettede for godt et år siden en selvstændig børs for små og mellemstore vækstselskaber og iværksætterfirmaer. Et af disse firmaer, Aresa, oplevede for nogle måneder siden en voldsom nedtur, og nu oplever endnu et naturvidenskabeligt selskab voldsomme kurssving på First North. Denne gang drejer det sig om firmaet NanoCover, der producerer og sælger nanoteknologiske overfladebehandlingsprodukter.

Læs videre NanoCover på rutchetur

Der er plads nok nedad

Nu om dage, hvor man snart ikke kan købe en hotdog, uden at den er forbedret med såkaldt nanoteknologi, kan det være meget godt at få lidt perspektiv på tilværelsen. Som i så mange andre tilfælde kan man også denne gang vende sig mod gode gamle Richard Feynman i nødens stund.

Allerede i talen There’s Plenty of Room at the Bottom fra 1959 forudså han nemlig meget af den udvikling, som nanoteknologien i dag faktisk har realiseret. Talen er en spændende gennemgang af dengang science-fiction agtige idéer om manipulering af atomer, opbevaring af data og super hurtige computere.

Så skulle man i et svagt øjeblik have mistet lidt af sin nano-entusiasme på grund af alt for meget forretningssnak og endnu flere frygtelige buzz-words, er ingen bedre end Feynman til at minde os om de mange spændende teknologiske og forskningsmæssige muligheder der faktisk findes dybt nede i atomernes verden!

Fra laboratoriet til cafébordet

Videnskabscaféerne i Danmark er nomineret til EUs fornemme Descartes pris for fremragende forskningskommunikation. Prisen er på 275.000 euro, som bliver uddelt til fem finalister ved lanceringen af EU’s 7. rammeprogram for forskningen den 7. marts i Bruxelles. De nominerede er udvalgt af førende forskere og mediefolk blandt i alt 80 deltagende projekter. Se alle nominerede her.

Videnskabscaféen startede i København 2001, og i 2004 kom der en århusiansk pendant.

Komet varsler forandringer på ScienceBlog!

Allerførst vil jeg meget gerne ønske Klaus tillykke med 1.års fødselsdagen af ScienceBlog.dk og takke meget for invitationen til at komme og skrive her, jeg håber ikke han kommer til at fortryde den idé lige med det samme.

Jeg arbejder selv indenfor astronomiens verden som ligesom de fleste andre discipliner af naturvidenskaben efterhånden er blevet ret kompliceret affære og kan være svær at formidle i detaljerne.Kometen McNaught og VLT

Heldigvis har astronomi dog den fordel at der som biprodukt af de videnskabelige målinger kan laves utroligt flotte billeder af universet omkring os, og der går da heller ikke en uge hvor medierne ikke viser mindst én af disse imponerende optagelser lavet af observatorierne her på jorden eller i rummet.

Læs videre Komet varsler forandringer på ScienceBlog!

Åbent hus på Aarhus Universitet

Naturvidenskabeligt Faultet på Aarhus Universitet holder i forbindelse med uddannelsesmessen u-days åbent hus for alle interesserede d. 1. og 2. marts fra 9-16. Hvis man går med en naturvidenskabsstuderende i maven er det en unik chance for at høre nærmere om sin drømmeuddannelse. Gennem en blanding af introduktion til studierne, faglige foredrag og rundvisninger med besøg i forskningslaboratorier er der rig mulighed for at få stillet sin nysgerrighed og få svar på spørgsmål om adgangskrav, jobmuligheder og ikke mindst om livet som studerende på Naturvidenskab.

Torsdag aften er der også et specialarrangement om astronomi på Ole Rømer Observatoriet.

Læs mere i programmet.

Læs videre Åbent hus på Aarhus Universitet