Åbent hus på Aarhus Universitet

Naturvidenskabeligt Faultet på Aarhus Universitet holder i forbindelse med uddannelsesmessen u-days åbent hus for alle interesserede d. 1. og 2. marts fra 9-16. Hvis man går med en naturvidenskabsstuderende i maven er det en unik chance for at høre nærmere om sin drømmeuddannelse. Gennem en blanding af introduktion til studierne, faglige foredrag og rundvisninger med besøg i forskningslaboratorier er der rig mulighed for at få stillet sin nysgerrighed og få svar på spørgsmål om adgangskrav, jobmuligheder og ikke mindst om livet som studerende på Naturvidenskab.

Torsdag aften er der også et specialarrangement om astronomi på Ole Rømer Observatoriet.

Læs mere i programmet.

Uddannelserne er:
– Biologi
– Bioteknologi, molekylærbiologi og molekylær medicin (fælles program)
– Datalogi og it (fælles program)
– Fysik
– Geologi og geoteknologi (fælles program)
– Idræt
– Kemi, kemi og teknologi, medicinalkemi (fælles program)
– Matematik
– Matematik-økonomi
– Nanoscience

3 tanker om “Åbent hus på Aarhus Universitet”

  1. Hej
    Jeg er uddannet sygeplejerske og har yderlig en diplom i offentlig ledelse og arbejder som leder. Jeg er interesseret i deltidsstudier. Hvornår vil det være muligt at høre om disse.
    Tillige har jeg en datter på 17 år som er meget i tvivl om hvad hun vil videre frem og er interesseret i hvilke tilbud der generelt er. Hun går på HF 1. år og hvilke niveauer hun vælger i fagene kan jo være vigtigt. Kan man til disse åbent hus se tilbudene bredt

  2. Hej Bente

    Til U-days har du mulighed for at få en generel præsentation af forskellige uddannelser og du kan få et indtryk af selve stedet. Der vil også være faglige foredrag og rundvisninger.

    Jeg kan ikke love dig at du kan få en hel masse at vide om de praktiske deltaljer vedr. deltidsstudier, men måske kan du bruge dette link: http://www.au.dk/da/evu og ellers vil jeg foreslå dig at kontakte en studievejleder.

    Din datter kan måske skabe sig et overblik på forhånd på denne side: http://studieguide.au.dk/ hvor der ligger beskrivelser af alle studier på Aarhus Universitet. På http://www.ug.dk/ (Undervisningsministriets UddannelsesGuide) er der informationer om forskellige job og uddannelser i hele Danmark.

  3. Hej Bente

    Det er rigtigt, at det er vigtigt at vælger fag på de rigtige niveauer. Under u-days vil der være mulighed for at få svar pa dette punkt under introduktionen til de enkelte fag. Siden http://www.nat.au.dk/default.asp?id=3&la=DK har masser af information til kommende studerende om de naturvidenskabelige fag. Hvis man vælger de enkelte fag, er der mulighed for at se optagelseskravene ude til venstre.

    Hvis din datter er interesseret i naturvidenskab, kan hun ved u-days snuse lidt til flere af fagene. Arrangementet er lavet så det er muligt at gå fra et fag til et andet, som man har lyst til.

Der er lukket for kommentarer.