Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta

Juli 2019 blev den varmest måned nogen sinde målt. I løbet af juni 2019 landede et par studier, der med stærkere signifikans end nogensinde før påviste, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Den 1. august 2019 lagde rigmanden Lars Seier Christensen et potpourrie af velkendt klimabenægtelse i et opslag på sin Facebookside, som på godt en uge har fået over 2500 likes, kommentarer og delinger.

“Der er ingen tvivl tilbage – som det er vist i mange undersøgelser om mange forskellige aspekter af klimasystemet ved hjælp af forskellige metoder og datasæt,” citeres Dr. Stefan Brönnimann fra Universität Bern Geographisches Institut Klimatologie af The Guardian.

“Juryen er ude i årtier endnu, før vi for alvor forstår om der foregår noget usædvanligt og i givet fald hvad det skyldes,” skriver bankdirektør og sponsor af blandt andet Liberal Alliance Lars Seier Christensen* kontrafaktisk i sit opslag.

Faktuelle fejl i Lars Seier Christensens Facebook-opslag

  • Der registreres flere og flere naturkatastrofer, men færre og færre ofre. Klimaforandringer øger hyppighed og alvoren af en række naturkatastrofer – tørker, storme, oversvømmelser. Der er langt bedre varsling og evakuering nu om dage end tidligere – takket være velfærdssamfund og meget af den samme naturvidenskab, der beviser klimaforandringerne. Lars Seier Christensen hævder derimod, at der sker færre katastrofer end tidligere, og finder det utroværdigt, at “hver evige eneste” naturkatastrofe bruges som eksempel på klimaforandringer.
  • Det er indlysende og velkendt, at mere kuldioxid er godt for planter. Det udnyttes i væksthuse. Men det er langt fra ligetil at forudse præcist hvordan vores forskellige afgrøder vil reagere på stærkt forhøjede niveauer, når resten af klimaet også ændrer sig. I et forsøg faldt udbyttet af majs med 15% i et år 2080-scenarie med fordoblet kuldioxidkoncentration i forhold til et år 2000-scenarie. Som med så mange andre detaljer i de komplicerede klimaforandringer, er der store forskelle regionalt. Samme forskere fandt mulighed for øgede udbytter for visse afgrøder i nordlige regioner og risiko for faldende udbytter i ækvatoriale og tørre regioner. I nylige forsøg har det vist sig, at indholdet af vitaminer og mineraler i ris falder ved stigende kuldioxidkoncentrationer, hvilket snart kan få alvorlige konsekvenser for over en halv milliard mennesker.
    Lars Seier Christensen bygger overalt i sit indlæg stråmænd, men intet andet sted en så laset og faldefærdig konstruktion som i dette afsnit, hvor det antydes, at “folk” tror kuldioxid er en gift og ikke ved hvordan “drivhuse fungerer”. Klimabevægelsen hedder internationalt netop 350.org. Hvilke andre organisationer er opkaldt efter koncentrationen af en atmosfærisk gas? 350 ppm (milliontedele) var det niveau, organisationen håbede, vi kunne stoppe kuldioxidkoncentrationen på, så vi kunne nyde både en rimelig drivhuseffekt og en rolig omstilling. I stedet er koncentrationen nu over 415 ppm.
  • I 2017 gik et videoklip af en ung, afmagret isbjørn viralt. Erhvervsmand Asger Aamund opponerede stærkt imod denne bjørn som eksempel på klimaforandringer, og brugte anledningen til at fremføre forskellig klimabenægtelse. Lars Seier Christensen hiver den stakkels bjørn og Asger Aamunds retorik op af mølposen igen.
  • De omtrent 3% af klimaforskningen, der ikke understøtter menneskeskabte klimaforandringer, har fået helt ekstremt meget opmærksomhed i forhold til hvor meget de resterende 97% har fået. Opmærksomhed fra medier, offentlighed og også fra andre forskere, der har set de 3% efter i sømmene, og dumpet dem. Lars Seier Christensen hævder urigtigt – som geolog Jens Morten Hansen, raketbygger Jens Olaf Pepke Pedersen og utallige andre før ham – at de 3% uberettiget negligeres. Alternative teorier er især spændende, hvis den herskende teori oplever en faldende evne til at beskrive verden og forudse hændelser. Klimaforskerne oplever snarere det modsatte.
  • De grundigste klimarapporter udgives af IPCC, der organisatorisk hører til FN. IPCC er sammensat af de mest respekterede klimaforskere. Lars Seier Christensen skriver, at FN er en “dybt problematisk organisation”, der ophæves til en “hellig institution” – så han har åbenbart en stærk holdning, der ikke kommer klimaforskere til gode.
  • Skeptical Science har en artikel om fordele og ulemper ved global opvarmning. Deres konklusion er, at ulemperne er meget større end fordelene. “Hvorfor hører vi kun om de negative effekter, og ikke de positive?,” spørger Lars Seier Christensen. Svaret må være, at det er begrænset, hvor mange overskrifter et lidt højere høstudbytte visse steder i verden og lidt færre mennesker, der fryser ihjel i visse fremtidsscenarier, kan trække.
  • Havenes stigning måles endnu i millimeter. Fortsætter afbrændingen af fossile brændsler uhæmmet, vil stigningen om nogle årtier skulle måles i meter. For nylig blev det opgjort, at afsmelting af blandt andet gletchere har bidraget med omkring en tredjedel af havenes stigning. Det er, modsat hvad Lars Seier Christensen påstår, relativt nemt at finde troværdige informationer om fænomenet.

Besynderlige ræsonnementer i Lars Seier Christensens Facebook-opslag

Som nævnt er Lars Seier Christensens indlæg næsten mere præget af de stråmænd, han bygger, end af de alternative fakta, han tilsyneladende har kopieret fra andre klimabenægteres gøren og laden på internettet. Det skal denne blog holde sig fra at forsøge at ræsonnere med. Og dog…

Lars Seier Christensen forstår ikke, at “folk, der normalt vil gå til ekstremer for at bevare natur og udvide naturområder, ukritisk acceptere[r], at man bygger rædsomme 100 meter høje bygningsværker på nogle af verdens mest naturskønne steder – blot fordi de er vindmøller”. Ud over den noget subjektive karakterestik af vindmøllers udtryk, så er det ikke sandt, at debatten for og imod konkrete vindmølleprojekter ikke foregår i det grønne segment. Således for eksempel på Philip Hahn-Petersen facebookside. Faktisk er debatter mellem dem, der vægter henholdsvis klima, biodiversitet, dyrevelfærd eller andre aspekter af økosystemet højest meget udbredte.

Lars Seier Christensen er imod, at “Danmark unilateralt skal indføre drakoniske tiltag og indskrænke personlig frihed […] når det vil have absolut nul indflydelse på klimaet globalt set”. Klimasystemets kollaps er et globalt problem, så kun globale løsninger giver mening. Små og store geografiske enheder må bære hver deres del af byrden – herunder nationen Danmark. At hævde, Danmark kan undslå sig, fordi det er et lille land, svarer til at sige, Beijing kan undslå sig, fordi Kina bør bære byrden. Eller til at argumentere for, at Danmark kan tillade CFC-gasser, blyholdig benzin og DDT igen, så længe resten af kloden opfører sig ordentligt. Det er noget vås. Lars Seier Christensen nævner i øvrigt flere gange i sit indlæg, at han er bekymret for sin personlige frihed.

Nu vi er ved CFC, blyholdig benzin og DDT: Lars Seier Christensen mener, at “menneskelig innovation og kreativitet har løst alle vore hidtidige problemer”. Det er selvfølgelig ikke korrekt, selv om videnskaben har løst en svimlende mængde af problemer, og vores liv i dag på mange måder er et liv i teknologisk sus og dus. Problemet med argumentet er, at menneskelig innovation har skabt omtrent lige så mange problemer, som det har løst. Herunder som nævnt CFC i ozonlaget, bly i hjernerne, DDT i naturen og, ja, en abnormal kraftig drivhuseffekt.

End ikke Greta Thunberg er Lars Seier Christensen for god til at angribe: “Lille Greta”, “en psykisk udfordret pige” er angiveligt enhver klimabekymret borgers “åndelige leder”. Det sjove ved Greta Thunberg er, at hun i modsætning til næsten alle andre slet ikke benægter klimaforandringerne. De fleste tager visse etiske hensyn i deres hverdag, men flyver og kører i bil, når de er nød til det, og selv en Sea Sheperd-aktivist kan komme til at spise en pølse hos Steff Houlberg. Alle generationer før Gretas har oplevet advarslerne blive mere og mere rødglødende, beviserne mere og mere uigendrivelige, og konsekvenserne trænge sig tættere og tættere på vores egen hverdag. Greta har ikke oplevet trykket stige langsomt, og hun giver grundet sin personlighed ikke en fløjtende fis for diverse sociale hensyn, som normalt får folk til at moderere deres konklusioner. Derfor er hendes tolkning af situationen forfriskende og klar. At et særligt segment af især midaldrende mænd nedrigt angriber hende, håber jeg taler for sig selv.

Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta. Vi har, modsat hvad du påstår, de teknologiske midler til at gå i gang med at løse klimaproblemet: vi kan plante træer, og vi får hele tiden bedre og bedre, billigere og billigere vedvarende energi (atomkraft er spændende – men hverken billigt eller vedvarende). Du har ret i, at det vil være katastrofalt at undertrykke rationalitet og menneskelig skaberkraft – og vi kunne starte med at holde op med at sprede alternative fakta imens vi flyver kloden rundt på må og få.



* Det fremgik tidligere af artiklen, at Lars Seier Christensen er sproglig student. Sproglig student er den eneste uddannelse, der fremgår af Wikipedias side om ham, og skulle stå i kontrast til den tyske doktor i klimatologi, der udtaler det modsatte end Lars Seier Christensen. Nu har jeg flyttet den information helt her ned, da det slet ikke var intentionen at genere evt. andre sproglige studenter eller såmænd Lars Seier Christensen selv med det. Jeg har stor respekt for alle sproglige studenter og for alle, der bliver til et eller andet uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. Dog vil jeg forbeholde mig retten til at skele lidt til titler, når postulater skal vurderes.

3 tanker om “Du har ret til din egen holdning, Lars Seier Christensen, men ikke til dine egne fakta”

  1. Når nu du skriver “Fortsætter afbrændingen af fossile brændsler uhæmmet, vil stigningen om nogle årtier skulle måles i meter” kan du så ikke lige smide en reference på? Jeg synes indlæggene her er gode og interessante – det er jo nok derfor jeg læser dem – men nogle gange virker det lidt overdrevet, sjovt nok i forbindelse med at der heller ikke er nogen reference.
    Sidst jeg læste IPCC var skrækscenariet stadig under en meter indenfor de næste 8 årtider.
    Ovenstående skal naturligvis ikke misforstås som “og så kan det være ligegyldigt” (og det er irriterende at føle at man skal komme med sådan en disclaimer), det er bare for at være reel.
    Det kan være at jeg havde fat i den forkerte IPCC rapport, eller at jeg læser dit indlæg forkert.

    1. Tak for kommentaren, Henning.

      Du har ret i, den sætning kunne have brugt en reference, selv om den var noget uspecifik. Her er et par referencer fra kilder, jeg vil mene, er rimeligt pålidelige:

      “Observed sea levels are actually tracking at the upper range of the IPCC projections. When accelerating ice loss from Greenland and Antarctica are factored into sea level projections, the estimated sea level rise by 2100 is between 75cm to 2 metres.” How much will sea levels rise in the 21st Century?

      Sea level rise could hit 2 metres by 2100 – much worse than feared

      Hvor meget, der vil skyldes afsmeltning af indlandsis, og hvor meget, der vil skyldes opvarmning af havene, er vel lige meget, når man får våde fødder?

  2. Og tak for dit svar. Jeg ser at første reference er til en artikel fra ScepticalScience i 2010, der tager udgangspunkt i at IPCC’s 4. rapport ikke tilstrækkeligt forholder sig til dynamiske faktorer ved havniveaustigning. Jeg har nok ikke dykket nok ned i IPCC’s 5. rapport fra 2014 men de tal jeg har holdt mig til kommer derfra, ud fra en muligvis naiv forestilling om at den nyeste nok indeholdt de mest opdaterede prognoser. Det kunne være interessant at se om observationerne siden da har holdt sig indenfor eller i den øvre del af IPCC’s prognoser.

    Der er stadig lang tid til IPCC’s 6. rapport.

    Jeg ved ikke hvad du mener med dit afsluttende spørgsmål, end ikke hvis det var et svar til det jeg skrev d. 19. august (https://henningjust.wordpress.com/2019/08/19/theres-a-lot-of-water-in-the-oceans/). Men hvis det var et reelt spørgsmål så er mit svar faktisk nej. Jeg synes ikke det er ligemeget hvad der er årsagen; jeg synes faktisk det er uhyre interessant. Uanset at jeg ikke ender med våde fødder hvis havet (gennemsnitligt) stiger med 1-2 meter over 80 år.

Der er lukket for kommentarer.