Kategoriarkiv: Medier

Indlæg om naturvidenskab i film, TV, bøger, aviser, radio og andre medier.

Derfor skal din tandpasta skumme rigtigt!

”Skaaaat, har du husket at købe tandpasta?”

”Ja, har købt den der nye zendium, der giver hvide tænder”

”øv!”

”Hvad er der nu galt med zendium?”

”Den skummer altså forkert”.

Tandpasta indeholder fire grundingredienser; vand, slibemiddel, fluorid og vaskemiddel. Dertil kan der være smagsstoffer, farvestoffer og forskellige former for mikroplastik.

Det er slibemidlet og fluoriden, der i samarbejde med de mekaniske bevægelser med tandbørsten, aktiv hjælper til at rengøre tænderne og forebygge caries.

Den skummende effekt kommer af et vaskemidlet, i mange tilfælde  SLS (sodium lauryl sulfat). Det er dog ikke alle tandpastaer der indeholder SLS, og især zendium er for mange forbundet med en kedelig og ikke-skummende tandbørstningsoplevelse.

TandpastaI kærlighedsromanen ”Et vink til himlen” af Brian Christensen er hovedpersonen også træt af at tandpastaen ikke skummer.

Men faktisk så har den skummende effekt intet direkte at gøre med tandpastaens evne til at rense og rengøre tænderne. Men indirekte har den alligevel effekt, fordi skummet hjælper os til at huske at få børstet tænder. Det kan også kaldes et nudge.

Nudging er et begreb der vinder voldsomt frem i disse år, og man kan få det indtryk at der næsten ikke grænser for hvad nudging kan få forbrugerne til. Men grundprincipperne ved nudging har vi faktisk været udsat for i mange år.

Læs mere om nudging 

Nudgingelementer i tandbørstning:

  1. Vanens magt: Vi er vokset op med tandbørstning fra vi er helt små.
  2. Nem tilgængelig trigger: Vi kan hurtigt mærke når vi trænger til at få børstet tænder. Det er blot at køre tungen over tænderne og mærke den belægning der har sat sig, og lugte kaffeånden der rammer den krummede hånd.
  3. Routine feedback: Når tandbørstningen rigtig skummer, så får vi fornemmelsen af at det virkelig virker, hold da op hvor det skummer, hvor er jeg god til at børste tænder, hvor bliver mine tænder rene af alt det skum!
  4. Succes feedback: Efter tandbørstningen har vi en svag smag af peppemynte i munden, kaffeånden er væk og det samme er den gule belægning.

Alle disse elementer i tandbørstningen hjælpe os til at få børstet tænder, og til at gøre det til en positiv oplevelse, selvom det ikke er verdens sjoveste beskæftigelse.

Men, lige så nemt det er at huske tandbørstningen, lige så svært er det at huske tandtråden, fordi brugen af tandtråd ikke indeholder de samme nudgingelementer.

DERFOR er det så svært at huske tandtråden!

De fleste af os ved jo godt at vi skal bruge tandtråd, og vi kender alle fornemmelsen af famlende undskyldninger, når tandlægen spørger ind til vores tandtrådsvaner. Så hvorfor er det så svært at huske tandtråden? Tandtråd mangler alle fire nudgingpunkter. De færreste af os er vokset op med tandtråd to gange om dagen, tandtråd skummer ikke, og det er begrænset hvor meget myntesmag den efterlader. Tværtimod er det som regel når vi sidder mest ubelejligt til et middagsselskab at en kødtrevel sætter sig fast, og så er der næsten altid en tandstikker i nærheden man diskret kan benytte. Dertil kan tandtråd kan være ubehageligt at bruge, når man da først har fundet den i rodet i skuffen under spejlet, eller inde bag  alle de gamle parfumeprøver og vatrondeller. Tandtråden kan skære i ens tandkødet, ens hænder bliver savlet til, og man står med et stykke tynd hvid snor der skal bortskaffes. Kort sagt, ikke den succes oplevelse man fik af tandbørstningen.

Fire tricks til at komme igang med tandtråd:

  1. Find din yndlings. Køb 2-3 forskellige slags og vælg den du har det bedst med, for der er faktisk stor forskel på de enkelte typer af tandtråd.
  2. Vanens magt. Jo flere dage i streg du husker tandtråden, jo større er chancen for at du husker det i morgen. Stil den derfor nemt tilgængeligt, og fuldt synligt ved siden af tandbørsten, beslut dig for om du gør det før eller efter tandbørstningen, og sæt dig for at bruge den f.eks. syv dage i streg.
  3. Brug nok. Undlad at stå og fedte med 10 cm snor, tag et ordenligt stykke så du har noget at arbejde med.
  4. Gør det nemt. Stil en lille fin æske med låg til brugte tandtråde, eller stil en nemt tilgængelig skraldespand der hvor du står.

 

Hån og latterliggørelse i videnskabens navn

Debatten om mæslinger og vaccination raser både her og i udlandet. Videnskabsfolk har valgt at imødegå tvivlerne (“anti-vaxxers” kaldes de i USA) med masser af information og saglige argumenter, som det for eksempel også har været tilfældet her på Scienceblog.

På sociale medier raser dog en anden krig. Her forsøger mange sig i stedet med sjove vittighedstegninger, der ofte ligefrem håner og latterliggør de forældre, som ikke vaccinerer deres børn.

Er den strategi i orden? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet.

Her bringer vi et lille udsnit af de tegninger og billeder, der florerer på nettet i øjeblikket (klik på billederne for at forstørre):

May 6, 201410342751_1029752053712472_2845597094239698528_nvirusestumblr_nj87vx4bow1qbq86qo1_500the-anti-vaccine-epidemic16226_10152672735398869_4496002155152146472_n1-2D7g4LKBI3yQhMaeVd2qbA1babyvaccinated_zps2bb64042

 

Fødevareministeren vil udfase bredspektret tetracyclin – er det løsningen eller blot symptombehandling?

For nyligt lancerede Videncenter for Svineproduktion (VSP) en plan for, hvordan MRSA skal begrænses i Danmark. Foreslået løsning: Inden 2020 skal forbruget af antibiotika i svinestaldene reduceres med 10 procent. I går, den 22/12/2014 kunne MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital så fortælle at der på 4 år er sket en firdobling af antal smittede svinebesætninger, hvilket svarer til, at omkring 2 ud af 3 danske svinestalde nu er inficerede.

Nu følger fødevareminister Dan Jørgensen (S) så op i DR1 Nyhederne (22/12, kl. 18:30) og melder ud at det bredspektrede antibiotikum tetracyclin helt skal udfases i dansk landbrug. Han satte dog ikke nogen deadline på hvornår udfasningen skulle være effektueret og kom heller ikke med forslag til hvad planen er for reduktion af alle de øvrige typer af antibiotika/medicin der bruges i landbruget i dag.

Så er der tale om en løsning eller blot symptombehandling fra fødevareministerens side?

Det kunne jeg godt tænke mig nogle kvalificerede bud på fra vores kloge læsere på Scienceblog.dk – nu hvor de fleste af jer alligevel har juleferie og propper jer med flæsk og julesul i disse dage.

Her er lige et par spørgsmål til at starte debatten:

1) Hvilken sammenhæng er der mellem MRSA smitte blandt husdyr og brugen af antibiotika?

2) Hvilke mængder og typer af antibiotika bruges i landbruget i dag?

3) Hvad er samfundets acceptgrænse for brugen af antibiotika i landbruget? Om nogen?

4) Hvilken rolle spiller det økologiske landbrug overfor det konventionelle landbrug i denne debat?

5) Og her op til jul: Hvad afspejler prisforskellen på en konventionel og en økologisk flæskesteg (bonus-info: prisforskellen er lidt under 100 kr/kg)?

6) Har vi ”gode bakterier” der kan hjælpe landbruget mod MRSA? Hvis ja – hvordan?

7) Hvad kan du som forbruger gøre i hverdagen?

8) Hvad kan de folkevalgte gøre – nu hvor vores nationalret er blevet kåret?

9) Hvor finder vi løsningen til det der er blevet kaldt et af videnskabens største problemer – udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer?

10) Er din flæskesteg økologisk i år? Hvad med næste år?

Nedenfor har jeg udvalgt lidt supplerende julelæsning om ”Amerikanske tilstande” ved CDC, en kronik fra Politiken om en aktuel bog af landmand og mejeriingeniør Lone Vitus og den seneste rapport fra vores hjemlige MRSA VidenCenter fra Hvidovre Hospital om det aktuelle MRSA risikobillede (udkom den 22/12).

God læsning, Glædelig Jul og MRSA-Sikker Flæskesteg!

Rapport fra: Centers for Disease Control and Prevention

Kronik fra Politiken den 15/11 2014

Rapport fra MRSA-ekspertgruppen (22/11 2014)

 Ing.dk skriver: Andre dyr end svin skal også undersøges

 

Miljøaktivister har skændet verdens kulturarv for et godt formål

For fanden Greenpeace… Nu gjorde I det igen! I har skabt overskrifter, og fået #greenpeace til at gløde på twitter.

Målet er godt, nemlig en klimaprotest med titlen “Time for change”.

Sagen kort: Miljøaktivister fra Greenpeace ville sende en besked til verdens ledere der deltog i en klimaforandringskonferencen i Lima. En håndfuld aktivister fra Greenpeace tog derfor Nazca ørkenen og udlagde et budskab ud af gule stofstykker:

“TIME FOR CHANGE! THE FUTURE IS RENEWABLE!”

Og hvis man var i tvivl om afsenderen af budskabet, så underskrev de lige med den kendte Greenpeace signatur, og lagde efterfølgende droneselfies ud på nettet.

Så langt så godt, men banneret ligger lige op og ned af en af de kendte geoglypher, Kolibrien. Disse geoglypher (Nazca Lines) er lavet af Nazca folket for omkring 2000 år siden. De kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1994, og er højt værdsat af peruvanerne, og resten af verden. De optræder ofte i forbindelse med ufoteorier og er gengivet på et hav af postkort.  Der er flere hundrede enkeltfigurer, hvoraf nogen af meget komplekse. De er lavet ved at skubbe mørke småsten og grus til siden på lange stier, sådan at den lyse jord under træder frem.

Fordi  det er så tørt og vindstille i området, kan disse streger bliver liggende i flere tusinde år. Og nu har de så fået følgeskab af fodaftryk og stier lavet af en håndfuld godtroende og håbefulde aktivister.

Greenpeace er kendt for at gå lettere ekstremt til værks, og de kæmper for en god sag. Det er nødvendigt at få fokus på klimaet, og få skiftet fra snak til holdning til handling. Men der må være grænser for kreativiteten og retten til at gøre hvad man vil, så længe ens sag er god og ens hjerte rent.

Billeder af aktionen kan findes her

Om deres valg af lokation er velovervejet, effektiv, helt i orden, eller bare dum, må være op til den enkelte at bedømme, og det er tydeligt at det meste af verden dømte til sidstnævnte.

Hvilket Greenpeace burde havde forudset. Hvor er mediekonsulenterne i denne sag? Hvorfor er der ikke en eller anden der har sagt “øhhmm, mon det er en god ide?” et eller andet sted i den lange proces det har været at organisere aktionen?

Mange af figurerne er så store, at de kun kan ses fra luften.

Det er ikke første gang at fokus på Greenpeace flytter sig fra aktionens budskab til dens udførelse. Hvilket er brandærgeligt.

Greenpeace selv melder at de netop har valgt stedet for at ære Nazcal folket, hvis forfædres geoglyphs er historiske landmærker for Peru, og for at gøre opmærksom på at klimaforandringer måske er igang med at udviske dem. 

Greenpeace melder efterfølgende at de er kede af det, og håber på at finde en løsning. Hvad efterspillet for de involverede aktivister, Greenpeace, kolibrien og klimaet bliver, må tiden vise.

En ting er sikker, de har ikke gavnet deres egen sag.

Forskningsformidling i hverdagen: Maggi-terninger af viden

Jakob RosenfeldtGæsteindlæg: En ny formidlingstjeneste for forskningsresultater har set dagens lys i Danmark. Useful Science specialiserer sig i at fortælle om forskningsresultater med ganske få ord gennem f.eks. Twitter og Tumblr-siden dk.usefulscience.org. Scienceblog har snakket med initiativtageren til den danske afdeling, Jakob Rosenfeldt, der til daglig arbejder som marketingassistent i Bureau Veritas og freelancerådgiver i digitale medier.

 

Hvad er Useful Science?

Useful Science er små Maggiterninger af viden, du på den ene eller anden måde kan bruge i din hverdag – som regel aldrig mere end 2 sætninger.

Det hele startede i Canada, hvor en gruppe studerende gav sig til at gøre netop det ovenstående: koge videnskabsresultater ned til noget alle kunne forholde sig til, og derved gøre videnskab mere tilgængelig for alle.

Hvis du har en computer og en internetadgang kan man selv søge rundt på Springer, JSTOR og alle de andre videnskabelige databaser, men det er langt fra alle der gør det. Jeg kender ikke nogen, og har aldrig hørt om nogen der gør det. Bortset fra de andre frivillige i Useful Science ;).

Der er som sådan ingen indlysende grund til at Useful Science er startet op i Danmark andet end, at jeg så en charme i at kunne være med til at berige andre folks liv med ny viden i et format, der interesserer mig: digitale medier samt en fascination af at det kan lade sig gøre at være med i et projekt, der har rødder i Canada.

Jeg startede det op i Danmark alene, og der har været 3-4 andre ind over – 2 er blevet: Christina og Thomas. Og det har betydet en del, at vi er flere om det – og der er snildt plads til flere. Der er masser af materiale at rive i, særligt på den engelske del, hvor folk fra hele verden hjælper til med at koge en stor mængde viden ned til en koncentreret fond.

Lige nu laver vi primært omskrivninger og oversættelser af de engelske tekster og resultater, men det er min plan på sigt at vi også kan bidrage med danske (måske skandinaviske) forskningsresultater, når vi er up to speed med det engelske content – og det bliver vi kun hurtigere, hvis der kommer flere folk til.

Opgaverne består bl.a. i at oversætte, så det også giver mening i en dansk kontekst, koordinere hvem gør hvad hvornår, lægge det på vores hjemmeside (tumblr) samt distribuere på sociale medier (Tumblr og Twitter).

Som en sidenote kan jeg fortælle, at den type viden, der har været mest interesse i, er det, der omhandler børn og opdragelse.

Hvad er jeres faglige baggrunde for at forstå de forskningsresultater, I formidler, og som giver jer kompetencer til at koge avanceret forskning ned til et så forsimplet budskab?

Vi er alle akademikere. Så det med at forstå ny viden er ikke ukendt for os. Desuden er det pt. primært oversættelse, så vi får god træning i at se, hvordan de arbejder med nedkogningen ovre i Canada. Vi får vores for, når de danske/nordiske resultater tikker ind.

På Scienceblog er vi ofte efter journalister, der forsimpler forskningsartikler og dermed videregiver et budskab, der egentlig ikke bakkes op af de resultater, som forskerne har fundet frem til? Er der ikke en stor fare for at gentage dette med Useful Science?

Jo. Misforståelser forekommer alle steder. Vi er dog aldrig på jagt efter læsertal eller scoops. Vi ser på tallene og resultaterne og formidler det, der står. Vi er helt upartiske i resultatet.

Hvilke medier arbejder I gennem – kun Tumblr og Twitter? Ikke Facebook?

Tumblr og Twitter er det format de kører i Canada, og derfor det vi har adopteret. Det er noget personlig interesse fra min side i at holde det på Twitter for nu – det er simpelthen et sjovere medie at arbejde med. Facebook kunne være næste skridt – men LinkedIn er lige så sandsynlig, da vi snart inkluderer “management” som kategori.

Overvejer I samarbejde med de etablerede nyhedsmedier?

Vi vil hellere end gerne samarbejde. Også derfor jeg skrev til Scienceblog. Vi starter småt, så mediet passer med den tid, vi har lige nu. Videnskab.dk har i øvrigt sagt nej tak. De vil kun have rigtige forskere som gæstebloggere. Men vi er åbne overfor muligheder – måske er der nogen, der sidder med et behov eller en vinkel vi ikke tænkt på eller set. Moderskibet har et samarbejde med Washington Post på vej, og gæsteblogger om Fitness for tech/gadget-virksomheden Fitbit.

Har I et bestemt succeskriterium – antal followers, eller lignende?

Kort: Nej. Langt: Nej. Jeg ved det kan være farligt at arbejde uden mål, men det er et frivilligt projekt med kun 3 mand lige nu. Vi skal først og fremmest up to speed med de engelske resultater – vi er ret tæt på. Når vi har nået det, sætter vi nye mål. Men det bliver ikke likes/followers vi kommer til at måle os i. Det bliver måske i samtaler og samarbejder med nøglepersoner/organisationer indenfor videnskab, forskning og læring.

Søger I sponsorater, eller skal det bare være baseret på frivilligt arbejde?

Det gør de i Canada, og vi burde måske også kigge den vej, men igen falder det på at holde fokus på én ting, når vi kun er 3. Skulle der sidde en læser med næse for ansøgninger, skal du bare skrive eller tweete – så finder jeg tid til dig 😀

Har I bare ambitioner om at formidle “sjove facts”, eller er der et højere mål omkring formidling af forskning og at øge samfundets forståelse af forskningsresultater?

Jeg synes nu ikke at vi kun formidler “sjove facts”. Det kan være at formatet på ca. 140 tegn ikke tilgodeser alvorlighed, men at der nu er forsket i at vacciner ikke forårsager autisme, eller at der er bevis for at fattigdom påvirker børns sociale adfærd er ikke sjove facts. Det er hard facts.

Men – vi må aldrig blive hellige. Der skal også være plads til sjov. For eksempel at vi drømmer i farver pga. farve-tv, og at kvinder over 20 år kunne reducere deres snorken, hvis de trænede min. 3 timer om ugen.

Er Jack the Rippers identitet virkelig blevet afsløret?

I weekenden eksploderede medier verden over med historien om, at Jack the Rippers identitet langt om længe er blevet afsløret.

Den historie hører vi med jævne mellemrum, når diverse amatørdetektiver og konspirationsteoretikere har samlet mere eller mindre troværdige brikker i et stort puslespil, der udgives som bog med formålet at overbevise læseren om, at lige netop dén teori bare må være rigtig.

Men weekendens historie har en afgørende fordel i forhold til alt, hvad vi har set før. For første gang er det hårde videnskabelige data, der ligger bag bevisførelsen!

Det påstår man i hvert fald.

Den nye teori virker gennembearbejdet, og alle brikkerne passer rigtig godt sammen: En politimand er på vagt en aften, hvor et af massemorderens ofre findes. Han beslutter sig for at tage et flot (men blodigt) sjal, som findes sammen med liget, og give dette til sin kone. Sjalet bliver i familien i generationer, hvor det nedarves sammen med historien om, at konen i hvert fald ikke skulle bruge den makabre tyvekost, hvorfor det blev pakket væk og aldrig vasket.

I 2007 køber forretningsmanden Russell Edwards sjalet på en auktion, og han går nu sammen med molekylærbiologen Jari Louhelainen fra Liverpool John Moores University i gang med en grundig videnskabelig analyse. Der findes DNA-rester, og Edwards opsporer efterkommere af både mordofferet og af søsteren til en af de hovedmistænkte, som begge kan knyttes til sjalet via DNA-tests.

En fin teori, det hele passer sammen. Der er bare én ting, der skurer i ørerne: Alt det videnskabelige arbejde offentliggøres i Edwards bog, og ikke i et videnskabelig tidsskrift, hvor metoderne kan kommenteres og kritiseres af fagfolk indenfor området.

Der ér nemlig problemer med analysen, som The Independents science reporter bemærker:

Hvis DNA-analyserne alle er udført i samme laboratorium – altså både de levende efterkommeres og materialet fra sjalet – kan man ikke udelukke, at der er sket en forurening. Ingen blindtests, ingen analyser udført i uafhængige laboratorier.

Ydermere viser det sig, at sjalet under en konference i 2007 har været i samme rum som the Rippers mordoffer, hvilket dermed udgør en betydelig kontamineringsrisko.

Der er bestemt en mulighed for, at historien er sand – især fordi den peger på en person, der i forvejen var en af politiets absolutte hovedmistænkte – men før vi har set de præcise detaljer af det videnskabelige arbejde, bør vi ikke drage forhastede konklusioner.

Forskningsarbejdet publiceres i morgen den 9. september.

Ikke i Science eller Nature – men i boghandlen.

Sludder sælger – Når penge betyder mere end fakta

Så er den gal igen. På videnskab.dk kunne man d. 22. august læse, at en knogle fra en alien er fundet på Mars. Det lyder da utroligt. Det er det også, men det er ikke bare utroligt, det er også forkert. I den seneste tid har vi her på ScienceBlog.dk været lidt efter videnskabsjournalister med indlæg som Journalister er nødvendige for naturvidenskaben og De dødsensfarlige asteroider slår til igen. Her kommer endnu et indlæg i rækken.

Hele historien starter, fordi NASAs Mars-rover Curiosity har taget et billede af en bunke sten, hvoriblandt en af stenene angiveligt ligner en lårbensknogle. Det er det bare ikke, NASA skriver, at formen sandsynligvis er skabt af erosion fra vind eller vand.

Det er dette billede, der har vækket håb om liv i rummet hos alien-bloggerne. (Foto:NASA)
Dette er billedet, som har skabt hele historien. (Foto:NASA)

Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedmedie med fokus på videnskabelig forskning. Deres vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab. Som de selv skriver:

“Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie med fokus på forskning

Redaktionen leverer daglige forskningsnyheder og andet indhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere. Vi dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab. 

Vores vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab – og det at vide noget – i samfundet generelt og i særlig grad hos de unge.

Videnskab.dk skrives og redigeres af en uafhængig redaktion.”

Det lyder meget smukt. Nu mangler de bare at efterleve det fine budskab. I artiklen skrevet af Anne Marie Lykkegaard er der gået noget galt. Det virker som om, skribenten prøver at skabe en stor sensation ud af ingenting. Det kunne umiddelbart bare afskrives som en smutter, måske med en undskyldning a la: ”Okay, det viste sig ikke at være en alienknogle alligevel.” Men det holder bare ikke, når skribenten allerede i artiklen skriver, at det ikke er en alienknogle. Skribenten venter bare knap 200 ord, før hun løfter sløret og fortæller, at den historie hun lige har skrevet, slet ikke er rigtig. Hun nævner nemlig selv, at NASA skriver i en meddelelse på deres hjemmeside, at der ikke kan være tale om en lårbensknogle.

For at være fair vil jeg give forfatteren, at NASA bare er en kilde ud af flere. Hun har nemlig også en kilde, der mener, at der er tale om en lårbensknogle fra en alien, nemlig en blogger fra abovetopsecret.com med navnet amazing.  Jeg vil bare mene, at NASA i denne sammenhæng virker som en mere pålidelig kilde end amazing, men hvad mener I?

Journalister er nødvendige for naturvidenskaben

Dansk naturvidenskabelig forskning er blandt verdens førende. De seneste godt 100 år har ni danskere modtaget Nobelprisen i naturvidenskab. Hvis danskerne skal blive ved med at være blandt eliten, skal den offentlige interesse for naturvidenskab være stor. Flere unge skal vælge de naturvidenskabelige uddannelser og op-bakning fra den brede befolkning er vigtig. Her kommer journalisterne ind i billedet. Journalister har gode muligheder for at formidle naturvidenskaben, men de udnytter den ikke til fulde.

”Det har betydning for dansk forskning og forskningspolitik, at der er forståelse for naturvidenskab i den brede befolkning, for det er med til at sikre tilslutning til politiske beslutninger om øgede statslige investeringer i forskningen,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på institut for videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Landets journalister kan hjælpe med at øge befolkningens interesse gennem interessant videnskabsformidling. Men videnskabsjournalistik uden videnskabsjournalister gør mere skade end gavn. Journalistikken er med til at fastholde den naturvidenskabelige stereotyp ved for eksempel altid at interviewe den excentriske og besynderlige fysiker Holger Bech Nielsen, når nye naturvidenskabelige opdagelser skal forklares. Holger Bech Nielsen er underholdende og god på TV, men repræsentativ for den almindelige naturvidenskabsmand er han ikke. Sidste år afholdte Niels Bohr Institutet en stor konference i anledningen af hundredåret for Niels Bohrs verdensberømte atommodel. Holger Bech Nielsen viste sig atter for de mange TV seere, skønt Danmark ikke er fattig på fremragende formidlere af naturvidenskab. I det samme indslag fik journalisten sagt, at der disse dage var samlet en stor flok nørder i København til konference. Ordet nørd er ikke just positivt klingende, selvom det måske burde være det.

En fælles europæisk rapport fra 2013 viser, at danskerne er meget interesserede i naturvidenskab og teknologi, og at danskerne mener, at naturvidenskab og teknologi har positiv indflydelse på samfundet. Men alligevel bliver der set skævt til de, der arbejder med naturvidenskab. De er en slags udstødte, der trods deres nationale nytte, ikke får taletid i den danske presse.

Problemet starter allerede i folkeskolen, hvor faget natur/teknik, ifølge en rapport udarbejdet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, kun bliver undervist af lærere uddannet i faget 50 % af tiden. Resten af tiden er det lærere med linjefag i for eksempel dansk eller historie, der underviser eleverne. Børn har en naturlig nysgerrighed, som man kan frygte forsvinder ved dårlig natur/teknik undervisning. I udskolingen, når eleverne møder de klassiske naturvidenskabelige fag, som fysik/kemi, biologi og geografi, møder eleverne ifølge rapporten i højere grad lærere, som er klædt på til opgaven. Men hvis den indre glød for naturvidenskab er blevet slukket af dårlig undervisning i natur/teknik, kan det være svært at tænde den igen.

Det er ikke, fordi skolerne ikke gider ansætte lærere med de rigtige linjefag men derimod mangel på lærere med naturfag, der er skyld i problemet. Landets seminarier har haft svært ved at tiltrække studerende til naturfagslæreruddannelsen. Det kan skyldes den manglende almene interesse for naturvidenskab. Det er en ond cirkel, hvis manglende interesse giver færre naturfagslærere, fordi færre naturfagslærere skaber manglende interesse.

I den europæiske rapport fra 2013 svarer 72 % af danskerne, at befolkningen skal involveres i beslutninger, der handler om naturvidenskab og teknologi. Det kræver, at befolkningen bliver bedre oplyst. Det er svært at tage stilling til sager, man ikke ved noget om, skønt det bliver gjort i vid udstrækning. Der findes ikke mange danskere, der ikke har en holdning til atomkraft. Men der er ikke mange, der ved, at vi er kommet langt siden Tjernobyl, så atomkraft i dag måske er den reneste form for energi. Inden for fysikken er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, og et af de helt store spørgsmål prøver man at besvare på CERN, som er et stort forskningsanlæg i Schweiz. Her var der desværre en fysiker, der kom til at nævne sorte huller for pressen, og så rullede historien. Det er sandt, at der på CERN bliver skabt sorte huller, men sorte huller sluger ikke hele verdener, som man ser i science fiction.

Det er et problem, at journalister hælder vrangforestillinger ind i hovedet på befolkningen, så lovende forskning må stoppes, fordi der pludseligt ikke er opbakning fra befolkningen længere.

Vi skal væk fra Ekstra Blads-journalistik, som spiller på at skabe frygt og rædsel i befolkningen, hvis befolkningen skal have et grundlag for at være med i beslutninger, der handler om naturvidenskab og teknologi.

Kun svage aktivister slipper mink løs

Aktivisters tekst på plankeværkt
Aktivisters tekst på plankeværk

I weekenden kunne man på tvs NYHEDER læse, at de fleste mink er fanget igen. Over 950 af 1000 mink er indfanget af frivillige, jægere og minkavlere. Historien bunder i, at ukendte gerningsmænd var brudt ind hos en minkavler ved Ølgod i Sydvestjylland, og havde åbnet burene så minkene kunne slipper ud til friheden.

En kombination af fælder, jagt og indsamling har dog nu sikret at der igen er mink i burene hos avleren. At fange knap 1000 mink er dog ikke så svært som man skulle tro. Langt de fleste blev siddende i deres bure. Andre er så uvant med friheden at de nemt samles op i nærheden af farmen. Resten blev med en samlet jagt-indsats taget med haglgevær og hund.

At det er aktivister der står bag, tyder graffitien med “stop lidelsen” og logoet “ARF” på. Om det er en ny gren af ALF, Dyrene  Befrielses Front (Animal Liberation Front) eller om der blot er stavet forkert, er der ingen afklaring på endnu.

Men at der er tale om amatører er der ingen tvivl om.

For det første, kan det at slippe dyrene fri på ingen måde være i nogens interesse, ihvertfald ikke minkenes eller den danske naturs. De er fremmede for hinanden, og mange frivillige kæmper hvert år en ulige kamp med invasive arter. Dyr der ikke har en rolle i det danske økosystem, og derfor falder udenfor, enten ved at leve en kummerlig tilværelse med en kamp for overlevelse i et ukendt tærren, eller ved at overtage nicher der ellers var forbeholdt de danske arter. Langt de fleste når dog at bliver jagtet, fanget, skudt og indsamlet inden de når at gøre skade på den danske natur.

Flot, sat ud til jagt, hvor er det vi har set det før?

Så, hvis I virkelig vil stoppe lidelsen, så slå dem da ihjel med det samme. På den måde skader i ikke den danske natur, minkene får fred og man rammer avlerne hvor det virkelig gør ondt. ”Pels er ikke for mennesker” er også malet på væggen hos minkavleren. Næh, måske ikke. Men så lad os smide læderhandskerne, pelskraverne og uldtæpperne. Lad os slukke køleskabet og leve af nedfaldsfrugt i haven.

Selvfølgelig skal nyttedyr have ordenlige vilkår, men jeg ser ikke mange aktivister der slipper grise, kyllinger eller private hunde løs?Man kan ikke løser problemer ved at lave mere bøvl.

Tidsspilde og egoistisk glorievaskning!

Hvis I skal gøre noget, så gør det ordenligt. Jeg foreslå at I samler 10-15 mand, det burde være muligt. Udstyret med trækæppe med pigge (jeg vil tro at et rundboldbat med søm i enden kunne gøre det) sniger I jer ind til minkfarmen.

Når I så har fået burene op, smadrer I dyrene med kæppene. Der er sikkert andre lige så effektive metoder, måske en kombi af giftgasser og maling? Måske en brand? Ideen er, at få slået dyrene ihjel hurtigt OG få ødelagt skindende.

På den måde undgår I den lidelse I snakker så meget om, plus I rammer avlerne hvor det virkelig gør ondt.

Dansk fysikforsøg får international opmærksomhed gennem viral video

Fysikshow Aarhus har endeligt fået den opmærksomhed vi fortjener. Som medlem af fysikshow glæder det mig, at vi nu er blevet populære på youtube. Vi er danske fysikstuderende fra Aarhus Universitet, som har lavet et så enestående fysikforsøg, at en video af eksperimentet er gået viralt på youtube.

Fysikshow Aarhus har i 15 år lavet spektakulære fysikforsøg på skoler og gymnasier. For fire år siden begyndte vi at lave videoer af vores eksperimenter til youtube.  Men vores youtubekanal har aldrig haft den store succes. Selvom her ligger mange fede videoer.

Heldigvis mødte vi science formidleren Derek Muller fra kanalen Veritasium til en konference for europæiske fysikshows. Derek syntes at flammebordet var så fedt, at han blev nødt til at filme det. Veritasium har mange faste følgere, og hans video af vores forsøg har på få dage fået over 2 millioner views.

Videoen viser flammebordet, som er en videreudvikling af det kendte forsøg Rubens’s Tube.

Klippet blev først rigtigt populært, da facebooksiden I fucking love science delte videoen. Denne side deler naturvidenskabelige nyheder, og har astronomiske 12 millioner likes.

Selv bt.dk har opsnappet nyheden og skrevet en lille artikel om os.

Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2
Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2

I eftermiddags blev jeg kontaktet af en journalist fra RTL 2, en landsdækkende tysk tv station, som vil lave et indslag om fysikshow og vores fantastiske flammebord.