Som lovet kommer her lige et afsluttende indlæg fra Israelturen. Den sidste dag var hård at komme igennem, men den var bestemt også meget spændende. Vi mødtes 2.30 om natten med fuld oppakning, hvorefter vi satte os i en til formål lejet minibus. De næste to timer gik med meget hastig kørsel gennem natten langt ud i den Judæiske Ørken. I relation til sikkerhedssituationen må jeg sige, at den eneste gang vi har følt os en anelse nervøse i Israel, var når chaufføren med stor fart kørte bilen igennem ørkenens mørke, skarpe vejsving.
Så nærmer det sig afslutningen på vores Jerusalem-tur. Sidste Fysikshow for Jesper og jeg er her om et kvarter. Jeg har lige skrevet uddybende om landet under kommentarerne til gårsdagens indlæg, og da det kniber lidt med tiden, bliver dette indlæg ikke alt for langt.
Jeg har set mange præsentationer af matematik på forskellige naturvidenskabsfestivaler, og der findes virkelig gode forsøg og demonstrationer, selv om de desværre er sjældne. På Bloomfield museet har man en stor udstilling om matematik, og den er faktisk ret god.
I en park i den vestlige del af Jerusalem finder man museer og regeringsbygninger tæt samlet. Med udsigt til Knesset, der knejser på en bakketop, ligger Bloomfield Science Museum. Det er netop det museum, der har været vores værter i denne uge.
Dagen i går sluttede med den officielle åbning af science festivalen. Det inkluderede en masse taler på hebraisk, hvilket umiddelbart lyder som et ret svært sprog at lære. Vi har dog fået et par grundlæggende ord på plads, og publikum synes, det er ret sjovt, når man hjælpeløst prøver at få sagt “væskeform” og “varmt vand” på det lokale sprog.
Teknisk set ligger Jerusalem ikke i Galilæa, men som naturvidenskabsformidler i Danmark bliver man næsten nødt til at lægge sig op af en hvis maritim opdagelsesrejse, hvis man vi igennem i medierne. Og så var navnet jo oplagt.
Som beskrevet i indlægget om Dansk Naturvidenskabsfestival, afholdes der i år også en fælleseuropæisk festival kaldes WONDERS. En del af denne festival består i at sende forskellige formidlingsprojekter rundt fra land til land. Danmark var i Luxembourg, og Portugal var i Danmark.
Det har nu vist sig, at Belgien desværre ikke kunne gennemføre deres planlagte tur til Israel, og så må andre jo tage over. Så vi danskere må afsted igen!
Det er bestemt ikke let at gætte, hvem der modtager årets Nobelpriser, og ofte er navnene på modtagerne ukendte udenfor en snæver forskerkreds. Men dagens annonceringen af Nobelprisen i fysik bød på et glædeligt gensyn. Den ene vinder er nemlig George F. Smoot, der i starten af 1990erne skrev bogen “Big Bang“, der er en af de mest fængende og inspirerende naturvidenskabsbøger, jeg nogensinde har læst.
Jeg holdt for omkring 10 år siden et foredrag om astronomi, hvor jeg læste op fra første kapitel af Smoots bog. Den indledning beskriver nemlig rigtig godt den nysgerrighed, der driver naturvidenskaben. En nysgerrighed, der som regel grundlægges i barndommen.
Jeg har før rost DSBs blad Ud & Se for at skrive om naturvidenskabsfolk. Jeg har også omtalt Johan Olsen fra Magtens Korridorer som naturvidenskabeligt forbillede. Og i denne måned har Ud & Se så en artikel om Johan Olsen, og dennes begejstring for naturvidenskabelig forskning. Sådan!
Så er det igen tid til Dansk Naturvidenskabsfestival. Mandag åbnes festivalen med en Science Lounge i Fødevareministeriet under overværelse af blandt andet Undervisningsminister Bertel Haarder.
Festivalen, der har været afholdt siden 1998, er efterhånden kendt af de fleste. Hvad der er meget mindre kendt er, at festivalen i år deltager i en stor europæisk naturvidenskabelig festival kaldet WONDERS. Et af de fælleseuropæiske projekter hedder Klik for Klimaet, hvor Europas lande konkurrerer om at reducere CO2 udslippet mest muligt.