Kategoriarkiv: Formidling

Indlæg om formidling af naturvidenskab.

Efterlyst: Assistent til Stephen Hawking

Kender du Stephen Hawking? Jo, det gør du nok: Det er ham den handicappede superfysiker, der blandt andet har skrevet den populærvidenskabelige bestseller “A Brief History of Time” (“Hawkings Univers” hed den vist på dansk). Han er måske den mest kendte, nulevende naturvidenskabelige berømthed – en moderne Albert Einstein.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Naturvidenskab er også kultur

Århus Festuge er en af Nordens største kulturfestivaler, og overalt på gader og stræder finder man gøglere, musikanter, kunstnere og diverse boder med alt fra pandekager til sydamerikansk kunsthåndværk. Men helt centralt foran Århus Rådhus finder man et af de mest populære tilbud til det yngre publikum: Et telt fyldt med naturvidenskabelige forsøg præsenteret af studerende fra Aarhus Universitet!

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Rumsonde rammer Månen

Efter knap to års studier af Månens overflade vil den europæiske rumsonde SMART-1 på søndag klokken 7.41 foretage en kontrolleret nedstyrtning. Teleskoper over hele jorden vil være rettet mod Månen for at observere nedslaget, som forventes at give ny viden om vores nærmeste nabo.

I anledning af begivenheden afholder Tycho Brahe Planetarium i København et offentligt arrangement fra kl. 11.30 til 13.00 på søndag den 3. september. Ved arrangementet vil astrofysiker Ib Lundgaard Rasmussen fortælle om udforskningen af Månen, mens professor i rumfartsteknologi John Leif Jørgensen vil fortælle om de danske bidrag til missionen. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle vil fortælle om planerne for de kommende års udforskning af Månen – ikke mindst planerne om igen at sende mennesker til vores nærmeste nabo i rummet.

Læs mere hos Tycho Brahe Planetarium.

Hvad skal vi med Galathea?

Mette Elena SkindersøGæsteindlæg: Jeg har allerede et par gange været inde på Galathea-ekspeditionen og specielt diskuteret forholdet mellem forskning og formidling. Se for eksempel dette og dette indlæg. Her bringer vi nu et gæsteindlæg skrevet af ph.d.-studerende Mette Elena Skindersø fra Center for Biomedicinsk Mikrobiologi på Danmarks Tekniske Universitet. Mette har fået Dagbladet Ingeniørens legat til at udføre forskning om en ny type antimikrobielle stoffer på Galathea-ekspeditionens togtben 15 og 16 (Galapagos til Skt. Thomas). Titlen på Mettes projekt er ”Marin medicin – Screening for inhibitorer af patogeners kommunikations-systemer”.

Læs videre Hvad skal vi med Galathea?

Galathea merchandise

I kølvandet på den store pressedækning, Galathea 3 ekspeditionen har fået, følger der naturligvis en masse Galathea merchandise. Det første, jeg har opdaget, er Galathea-Øllen fra det nordsjællandske mikrobryggeri Brøckhouse, der har brygget et begrænset antal øl af omkring 10.000 halvlitersflasker samt et par hundrede 3-liters flasker.

I dagens reklame fra Bog & idé kan man desuden finde brædtspillet “Galathea ekspedition”. Det er nok ikke de eneste reklameartikler, forbrugerne vil blive præsenteret for.