Kategoriarkiv: Kemi

Indlæg om kemi.

Nej, saltvand er med sikkerhed ikke benzin

Danmarks Radio er åbenbart stadig fanget i agurketiden. Det er i hvert fald det indtryk man får når man læser denne fantastiske nyhed om brændende saltvand. For at gøre historien kort så berettes der om en fyr der åbenbart kan få saltvand til at brænde ved at proppe det ned i sin vidundermaskine. Temmeligt ukritisk videregives informationer fra amerikanske nyhedsmedier og der linkes til en video på YouTube, åbenbart uden at den ansvarlige journalist fik en fornemmelse af at historien lyder for godt til at være sandt.

Læs videre Nej, saltvand er med sikkerhed ikke benzin

3 point til TV2

Så var der igen forsøg i Go’ Morgen Danmark! Denne gang fordi programmet sender fra Århus Festuge, og her benyttede man sig af Natur i Teltet, der er opstillet på Rådhuspladsen. Et af de gode forsøg, der blev vist, var “Det store pendul“, hvor Fysikshowet testede værtens tro på energibevarelse.

Det virker til, at TV2 endelig er ved at indse, at kemi- og fysikforsøg er godt TV. Lige præcis! Nu må de da snart indføre et fast science indslag, som vi kender det fra Steve Spangler og Mats Selen!

Forsøgscenter Friheden

I Tivoli Friheden i Århus er der i denne weekend 28.-29. april tema; Forsøgscenter Friheden. Fysikere, kemikere, ingeniører og robotførere står for at give gæsterne i Tivoli Friheden indsigt i naturvidenskabens finurligheder. Hos fysikerne kan man få lov at bygge sin helt egen elektromoter, hos kemikerne kan man iført kittel og briller lave helt rigtige kemiforsøg og hos ingeniørerne får man lov at teste sine evner inden for brobygning. Endelig er der mulighed for at finde ud af, om mennesker er sejere end robotter eller omvendt.

Forsøgscenter Friheden

Forsøgscenter Friheden kører i år for anden gang og forhåbentlig bliver det et tilbagevendende arrangement fremover. Helt sikkert er det at gæsterne i parken nyder de forskellige temadage og så kan vi jo bare glæde os over, at Tivoli Friheden er opmærksom på, at også naturvidenskab har stor underholdningsværdi.

En usynlighedsfrakke, tak!

Forskningsrådet har netop givet 14 mio. kroner til ‘forskning i strukturerede materialer’ – dvs. forskning i at designe materialer, så de får andre egenskaber end dem, de havde fra naturens hånd – og håber på vigtige gennembrud inden for trådløs kommunikation, optik og bioteknologi.

Et eksempel på et designet materiale er Gore-Tex®, der holder vanddråber ude, men lader din ‘damp’ passere, således at du kan ånde i en Gore-Tex jakke. Dette er vi efterhånden bekendt med, men fremtiden har mange nye spændende produkter til os, som f.eks. ‘Usynlighedsfrakken’.

Teoretisk er det muligt at fremstille et cylinder, der får lyset sendt videre som om, cylinderen slet ikke var der – og dermed fremstår som usynlig. Sæt et par ærmer på, og du har en usynlighedsfrakke. Med forskningsrådets penge skal denne teori nu omsættes til virkelighed, så der er noget at glæde sig til. Læs mere.

Hvad mon modtrækket fra lufthavnenes sikkerhedskontrol bliver?

Snehvide og de syv små nano’er

Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne. 

Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen? 

 Cover Prey

Læs videre Snehvide og de syv små nano’er

Big Questions Wiki

Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.

Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.