Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Kategoriarkiv: Biologi
Indlæg om biologi.
Sprængfarligt Gær
Overskriften er måske lidt misvisende, afhængigt af ens holdning til genteknologi – The Signal Transduction Laboratory ved Temple Universitetet i Philadelphia har manipuleret gærceller således at de lyser op når de kommer i kontakt med et simpelt sprængstof.
Teamet omkring professor Dhanasekaran har udstyret gæren med gnavernes gener for lugtesans og koblet receptorene til en mekanisme der producerer lysende proteiner. Metoden duer indtil videre kun til at detektere meget simple molekyler, men kunne alligevel bruges til simple biosensorer der kan opspore sprængstoffer, stoffer og hjælpe med dosering af medicin.
Helt sikkert nyttig teknologi, men måske også lidt skræmmende?
The Great Turtle Race
På siden www.greatturtlerace.com kan man fra i dag følge 11 havskildpadder på deres rejse fra Costa Rica til Galapagos øerne. Skildpadderne blev tidligere i år udstyret med satellitsendere efter de havde været oppe på stranden for at lægge æg. Nu genbruges den indsamlede videnskabelige data til at formidle om denne yderst truede dyreart på en sjov måde. Der er desuden en hel del ekstra information skildpadder og andet godt at hente på siderne.
Action på Galathea-ekspeditionen
I øjeblikket befinder Vædderen sig i nærheden af Galapagosøerne sammen med en hel masse hajer. Sådan en haj er ikke helt tilfreds med, at der bliver forsket i plantesamfund på Galapagos, så en af forskerne blev bidt i armen af den! Så bliver det ikke mere actionpacked at være botaniker! Ved da heller ikke hvad en botaniker laver i vandet, så den haj har vist været i sin gode ret til at bide forskeren, så han lige kan blive sat på plads. Men det er da en sød lille historie om livet som forsker…
Læs historien på Politiken.dk her.
Acrocephalus orinus
Acrocephalus orinus er den latinske betegnelse for den fugl, der på dansk kaldes Stornæbbet Papyrussanger. Denne lille fugl har gemt sig i hele 139 år! Den blev første gang observeret i Indien i 1867 og er nu for anden gang nogensinde blevet set i Thailand. Og så er det jo heldigt nok, at vi har opfundet kameraet, så vi kan få et fint billede af den Stornæbbede Papyrussanger, fuglen der kan gemme sig i 139 år. Og ikke nok med at vi har et billede af arten, vi har et billede af lige netop det eksemplar af Acrocephalus orinus, der ikke kunne gemme sig i længere tid end 139 år! Så kan vi da kende den næste gang, det glipper…
Billedet fandt jeg på Wikipedia, men det stammer vist oprindeligt fra denne artikel. Nyheden opdagede jeg på Politiken.dk
Kleenex tak
Eller nej tak skulle jeg måske hellere sige. Idag faldt jeg over en rigtig latterlig reklame for lommetørklæder fra Kleenex.
Ifølge reklamestanden dræber disse antivirale lommetørklæder 99,9% af alle forkølelses- og influenzaviruser! Jeg har haft en lille smule biologi i skolen og i timerne lærte jeg, at viruser ikke er levende – altså kan de ikke dræbes, så Kleenex er helt galt på den her!
Til trods for at vira ikke klassificeres som værende levende, kan de dog alligevel godt smitte. Når man nyser spredes en masse bittesmå dråber ud i rummet og disse dråber indeholder vira, når man er forkølet eller har influenza. Så længe en virus befinder sig i en dråbe, går den ikke til grunde og hvis man er så uheldig at samle en af disse dråber op og få anbragt den i næsen, kan man altså blive syg.
Da jeg så reklamen lagde jeg mærke til den lille * efter anti-viral. Som regel betyder det, at der er en lille fodnote med ekstra information et sted, så jeg samlede selvfølgelig en af pakkerne op for at finde ud af, hvad det var, de forsøgte at skjule for mig. På Kleenex’ hjemmeside står der, at man lige skal vente 15 minutter og så smitter lommetørklædet ikke længere! Jamen altså, hvad skal det så til for?! Ingen mennesker gemmer vel på et engangslommetørklæde, hvis det først er blevet brugt, og man giver det forhåbentlig heller ikke til andre. Desuden tager det sikkert heller ikke mere end 15 minutter for et par virusholdige dråber at tørre ud i et almindeligt ikke-anti-viralt engangslommetørklæde, så mere tåbeligt kan det da ikke blive… håber jeg.
Eller er det mig, der har overset et eller andet?
Galathea Rolls Royce punkteret
I går løb Galathea Ekspeditionens forskningsaktiviteter ind i alvorlige problemer. Lejet i den tromle, der bærer Vædderens seks kilometer lange wire, er flækket, og dermed kan forskerne ikke indsamle vigtige prøver fra de store havdybder. Lejet, der er fremstillet af Rolls Royce, kan tidligst repareres, når ekspeditionen når Galapagos Øerne.
Snehvide og de syv små nano’er
Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne.
Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen?
Døve kyllinger findes ikke…
… og det er faktisk en ret vigtig erkendelse! Når mennesker udsættes for støj i længere tid eller meget høje lyde, knækker de små hår i ørerne, som giver os evnen til at kunne høre. Hårerne vokser ikke ud igen, så hvis de først er knækket, er der ikke mere at gøre.
Og dog… Det viser sig nemlig, at fugle har en evne til at få hårerne i ørerne til at vokse ud igen, og det arbejder en tysk forsker ansat på Stanford University, Stefan Heller, på at udnytte. Fuglenes knækkede hår gendannes fra stamceller, men denne evne er gået tabt hos mennesket.
Hvis man nu kunne finde ud af, hvordan fuglene forestod denne regenerering af hårene, kunne man måske udnytte denne viden til at få døve mennesker til at høre igen – i øjeblikket arbejdes der på, at få døve mus til at genvinde hørelsen.
Og skulle det kunne lade sig gøre at få døve mus til at høre igen, er man ikke ret langt fra at lave forsøg med døve børn. Det ville da være ret fantastisk, hvis man bare kunne lave et par øredråber med stamceller og hørelse i!
Historien blev bragt på Politiken.dk 18. februar.
Big Questions Wiki
Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.
Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.