Acrocephalus orinus

Acrocephalus orinus er den latinske betegnelse for den fugl, der på dansk kaldes Stornæbbet Papyrussanger. Denne lille fugl har gemt sig i hele 139 år! Den blev første gang observeret i Indien i 1867 og er nu for anden gang nogensinde blevet set i Thailand. Og så er det jo heldigt nok, at vi har opfundet kameraet, så vi kan få et fint billede af den Stornæbbede Papyrussanger, fuglen der kan gemme sig i 139 år. Og ikke nok med at vi har et billede af arten, vi har et billede af lige netop det eksemplar af Acrocephalus orinus, der ikke kunne gemme sig i længere tid end 139 år! Så kan vi da kende den næste gang, det glipper…

Acrocephalus orinus

Billedet fandt jeg på Wikipedia, men det stammer vist oprindeligt fra denne artikel. Nyheden opdagede jeg på Politiken.dk