I slutningen af marts var jeg til debatmøde om HPV-vaccinen på Panum arrangeret af Onkologisk Selskab for Medicinstuderende. Det var et rigtig godt arrangement, hvor der var tre oplægsholdere. Jeg vil her kort give et par højdepunkter.
Elsebeth Lynge
Den første taler var professor Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun gav en rigtig god gennemgang af, hvad sammenhængen mellem HPV-infektion og livmoderhalskræft er, hvordan vaccinen er udviklet, og ikke mindst de store studier bag – herunder sammensætningen af kohorter.
Nogle af de vigtigste pointer herfra var, hvordan effekten af vaccinen afhænger voldsomt af, hvilken gruppe man tilhører: Er man “HPV-naiv” dvs. usmittet? Har man tidligere været inficeret? Eller har man en aktiv infektion? Som bekendt yder vaccinen effektiv beskyttelse imod de inkluderede HPV-varianter, men graden af beskyttelse afhænger i høj grad af, hvornår man vaccineres.
Den bedste beskyttelse opnås, hvis man vaccineres inden den seksuelle debut, så man aldrig har været udsat for smitte – her er beskyttelsen omkring 90% på populationsniveau. Hvis man tidligere har været smittet, falder beskyttelsen til ca. 80%. Hvis man oven i købet har en aktiv HPV-infektion, falder den yderligere til under 20%. Det taler i høj grad for, at vaccinationen skal foretages i en ung alder, hvor man får det fulde udbytte.
Det er vigtigt i forhold til alle de forældre, der lige nu venter og ser: Jo længere tid du venter, jo højere risiko for at dit barn ikke bliver beskyttet. Det er vigtigt at huske.
Elsebeth Lynge gennemgik også de studier, der ligger til grund for, at man er gået fra 3 til 2 doser. Ja, hun viste også foreløbige resultater, der peger på, at man måske kan gå ned til 1 dosis. Det er dog ikke afgjort endnu, men det ville især have stor effekt i U-lande, hvor der er store problemer i forhold til logistik og opbevaring, og hvor HPV-infektioner er et endnu større problem end eksempelvis herhjemme i Danmark. Hun viste også nogle interessante grafer:
Graferne viser sammenhængen imellem dækningen (hvor mange procent piger og drenge, der er vaccineret) på x-aksen og reduktion i HPV-infektioner på y-aksen. Hvis kun piger bliver vaccineret (grafen til venstre), skal dækningen være omkring 80%, før også drengene oplever en rimelig beskyttelse. Hvis man vaccinerer både drenge og piger (højre), skal dækningen hos begge køn være omkring 60% for at opnå en art flokimmunitet på godt 90%. Med faldende tilslutning hos pigerne er det i mine øjne et godt argument for også at vaccinere drengene.
Jesper Mehlsen
Den anden oplægsholder var overlæge Jesper Mehlsen fra Synkopecenteret på Frederiksberg, der jo har fået henvist mange af de piger, det drejer sig om. Jeg havde set frem til netop dette oplæg, da Mehlsen ofte bliver brugt af de grupper, der arbejder imod HPV-vaccinen. Så hvad havde han fundet ud af?
Lige en indledende disclaimer: For det første er der tale om foreløbige resultater, der endnu ikke er udgivet og derfor heller ikke har været igennem peer review på nuværende tidspunkt. Tingene kan derfor ændre sig med tiden. Der mangler også en kontrolgruppe, hvilket gør det umuligt at konkludere noget om kausalitet, da man jo skal have et sammenligningsgrundlag for at udtale sig om forskelle. Dette arbejdes der dog på, og Jesper fortalte mig, at de har rekrutteret godt 100 piger til en kontrolgruppe. Det bliver spændende at følge.
Som jeg forstår det, består kontrolgruppen af vaccinerede piger uden symptomer, hvilket kan bruges til at sige noget om forskelle på disse to grupper (vaccinerede med og uden symptomer). Dette er dog i mine øjne ikke helt nok, og man burde også inkludere ikke-vaccinerede piger med og uden symptomer. Så kan man kigger efter signaler, der adskiller hhv. vaccinerede/ikke-vaccinerede og syge/symptomfri. Uden denne akse er dette ikke muligt. For at komme tættere på spørgsmålet om kausalitet burde man oplagt også se på frekvensen af disse symptomer og biomarkører blandt vaccinerede sammenlignet med den almene befolkning.
Lad mig starte med konklusionen, som alle jo venter på: Mehlsen og hans gruppe har ikke påvist en sammenhæng imellem HPV-vaccinen og de symptomer, som pigerne lider af. Det gjorde han klart både inden og under foredraget. Desværre kom han stadig til at omtale det som “bivirkninger” undervejs, ligesom han kom til at kalde pigerne “bivirkningsramte”. Det er jo uheldigt, når data (endnu) ikke underbygger det. Det skal dog også nævnes, at han fortsat anbefaler vaccinen, selv om hans strategi ikke er den officielle og fortsat mangler håndfaste argumenter: Nemlig 1 dosis Gardasil-9 ved 9-års alderen.
Følgende er baseret på mine noter, så jeg kan have skrevet nogle tal forkert eller misforstået noget – jeg skal nok opdatere indlægget, hvis jeg bliver gjort opmærksom på fejl.
Jesper startede med at gennemgå de symptomer, han havde observeret: Hovedpine, træthed, føleforstyrrelse, besvimelse og meget andet. Det var interessant nok primært catch-up gruppen, det drejede sig om – dvs. unge kvinder der fik vaccinen senere end de anbefalede 12 år og igen uden evidens for en kausal sammenhæng. Det er dog relevant i forhold til hele debatten, der jo oftest drejer sig om pigerne, og hvor mange vælger at vente (hvilket jvf. Elsebeth Lynges indlæg er en dårlig idé).
Der havde været 793 henvisninger til Synkopecenteret siden 2011. Patienterne selvrapporterede starten på deres symptomer, og i dette studie kiggede de på den delmængde, hvor starten lå indenfor 2 måneder af vaccinationen (med alle de usikkerheder, der ligger i det). De havde analyseret 66 blodprøver, men jeg er ikke helt sikker på, om det er den fulde patientgruppe, eller om de fortsat er i gang med prøverne.
Det var et kort oplæg, hvor man ikke kunne nå at gå i detaljer, men indtil videre tyder det på, at patienterne lider af en autoimmun lidelse. Mehlsen nævnte bl.a. genet HLA-DQB1, der er impliceret i andre autoimmune lidelser såsom diabetes, cøliaki og multipel sklerose. De analyserede blodprøver viste også antistoffer imod forskellige receptorer, der passer på de rapporterede lidelser: M2, NOP og beta2, der bl.a. er involveret i hjerterytme, migræne og fordøjelse. Han nævnte også, at de havde positive erfaringer med behandling med betablokkere, ligesom nogle af patienterne havde brugt cannabisolie til smertebehandling.
Det er jo positivt, hvis hans forskning kan hjælpe pigerne og nå frem til en forklaring og en mulig behandling. Det er værd at hæfte sig ved. Som nævnt er der fortsat ingen evidens for en kausal sammenhæng mellem lidelserne og vaccinen, men hvis det er en autoimmun lidelse, er vi da blevet klogere. Det ærgrer mig derfor, at man fortsat kobler det op på vaccinen.
Bolette Søborg
Den tredje og sidste oplægsholder var Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen. Hun fortalte mest om deres opfattelse af debatten og om årsagerne til faldet i tilslutningen – og ikke mindst om deres tiltag på området. Bolette viste en interessant graf over antal Google-søgninger, og der var nogle sigende udsving: Generelt var emnerne ikke særlig populære, men bivirkninger ved vaccinen lå lavest. Da Mira Wanting døde af livmoderhalskræft i 2012, var der en voldsom interesse i “HPV infektion” og livmoderhalskræft. Da TV2 sendte deres dokumentar om “De vaccinerede piger” i 2015, var der tilsvarende en voldsom interesse for HPV-vaccine og bivirkninger. Siden da har billedet ændret sig markant, som vi alle ved.
Bolette præsenterede også data fra Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse. Baseret på deres interviews er godt 50% af befolkningen tilhængere af vaccinen, ca. 33% er i tvivl, og de sidste ca. 17% er direkte imod. Det er interessant, at man kan have 50%, der synes godt om vaccinen, mens vi kun ser en tilslutning på 15-20% … måske er folk ikke helt ærlige, eller også er der mange, der venter på Gardasil-9 i stedet. Der var også store forskelle i, hvor man opsøgte information om vaccinen – om man gik til lægen, spurgte fagfolk eller benyttede Facebook. Hun fortalte også, at det – ligestilling til trods – fortsat primært er moderens beslutning, om datteren skal vaccineres eller ej.
Tak til Onkologisk Selskab for Medicinstuderende for arrangementet.
***
Tilføjet den 9/4-2017: Efter udgivelse fik jeg nogle spørgsmål om kontrolgrupper, og jeg har derfor tilføjet et afsnit.
Sjovt nok, endnu engang udvælger Stinus kun den information, som præcis passer til hans vinkling. Cherry picking er en af hans spidskompetencer og forvrider konstant debatten.
Hej Jørn.
Det er jo en grov anklage. Jeg påstår selvfølgelig ikke at citere ordret fra hele arrangementet men skriver, at det er nogle højdepunkter. Du var måske også med? Hvad mener du, jeg skævvrider ved min udeladelse?
Mvh Stinus