Action på Galathea-ekspeditionen

I øjeblikket befinder Vædderen sig i nærheden af Galapagosøerne sammen med en hel masse hajer. Sådan en haj er ikke helt tilfreds med, at der bliver forsket i plantesamfund på Galapagos, så en af forskerne blev bidt i armen af den! Så bliver det ikke mere actionpacked at være botaniker! Ved da heller ikke hvad en botaniker laver i vandet, så den haj har vist været i sin gode ret til at bide forskeren, så han lige kan blive sat på plads. Men det er da en sød lille historie om livet som forsker…

hvid haj

Læs historien på Politiken.dk her.

Methansøer på Titan?

Rumsonden Cassini-Huygens har sandsynligvis opdaget en gigantisk sø på Saturns Måne Titan.

NASA/JPL/GSFC: Titan Sø sammenlignet med Lake Superior

NASA/ESA sondens radar har allerede tidligere fundet en række meget glatte områder på Titans nordhalvkugle som man mener er søer af methan og ethan.

Nu har man fundet den hidtil største af dem med en overflade på ca 100.000 km², hvilket omtrent svarer til størrelsen af Island. Man er dog ikke er helt færdig med opmålingen af søen endnu, da den var på kanten af et større måleområde – så den kan sagtens være endnu større.

Til sammenligning har Jordens største sø, det Kaspiske Hav, for tiden en overflade på ca 371.000 km². Det Kaspiske Hav skrumper dog kraftigt på grund menneskets rovdrift på vandet fra søens tilløb, i starten af forrige århundrede skønnes søen at have været på omkring 420.000 km².

Indledende termodynamik

Efter at have læst Klaus’ indlæg om TV2’s nye evighedsmaskine blev jeg så deprimeret, at jeg begyndte at lede på nettet for, om der dog ikke er bare en lille-bitte introduktion til selv basal termodynamik på nettet.

Og sørme jo. Aktuel Naturvidenskab kommer os til redning med denne artikel om termodynamik og evighedsmaskiner af Jens Morten Hansen- læs den før du retter tv’et ind på TV2 igen!

Ps. Skulle man have mod på mere, har Wikipedia naturligvis også en fin artikel om evighedsmaskiner, som dog er på engelsk.

En usynlighedsfrakke, tak!

Forskningsrådet har netop givet 14 mio. kroner til ‘forskning i strukturerede materialer’ – dvs. forskning i at designe materialer, så de får andre egenskaber end dem, de havde fra naturens hånd – og håber på vigtige gennembrud inden for trådløs kommunikation, optik og bioteknologi.

Et eksempel på et designet materiale er Gore-Tex®, der holder vanddråber ude, men lader din ‘damp’ passere, således at du kan ånde i en Gore-Tex jakke. Dette er vi efterhånden bekendt med, men fremtiden har mange nye spændende produkter til os, som f.eks. ‘Usynlighedsfrakken’.

Teoretisk er det muligt at fremstille et cylinder, der får lyset sendt videre som om, cylinderen slet ikke var der – og dermed fremstår som usynlig. Sæt et par ærmer på, og du har en usynlighedsfrakke. Med forskningsrådets penge skal denne teori nu omsættes til virkelighed, så der er noget at glæde sig til. Læs mere.

Hvad mon modtrækket fra lufthavnenes sikkerhedskontrol bliver?

Acrocephalus orinus

Acrocephalus orinus er den latinske betegnelse for den fugl, der på dansk kaldes Stornæbbet Papyrussanger. Denne lille fugl har gemt sig i hele 139 år! Den blev første gang observeret i Indien i 1867 og er nu for anden gang nogensinde blevet set i Thailand. Og så er det jo heldigt nok, at vi har opfundet kameraet, så vi kan få et fint billede af den Stornæbbede Papyrussanger, fuglen der kan gemme sig i 139 år. Og ikke nok med at vi har et billede af arten, vi har et billede af lige netop det eksemplar af Acrocephalus orinus, der ikke kunne gemme sig i længere tid end 139 år! Så kan vi da kende den næste gang, det glipper…

Acrocephalus orinus

Billedet fandt jeg på Wikipedia, men det stammer vist oprindeligt fra denne artikel. Nyheden opdagede jeg på Politiken.dk

Måneformørkelse

Så er det i aften, der er total måneformørkelse. I England håber man på en af de bedste formørkelser i årevis, mens vi herhjemme nok vil se en hel del skyer. Ifølge DMI er der dog enkelte steder i landet, der får en chance for at opleve den spektakulære begivenhed.

I forbindelse med formørkelsen afholdes en række offentlige arrangementer. Listen over disse kan ses på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside.

Update (4. marts 2007): Billede af måneformørkelsen set fra Århus, tilføjet klokken 1 om natten.

Måneformørkelse med stjerner over Århus