Tag-arkiv: tudser

Hvorfor gik tudsen over vejen?

…anemoner, bøgeblade, svaler, springvand, sommerdæk, sommertid…

Dette er et lille udpluk af de forårstegn vi danskere er så vilde med. Men der findes et forårstegn der er virkelig overset. Et tegn jeg personligt er helt vild med, og som jeg kigger efter hvert år i marts. Når frosten er af jorden, og de første solstråler begynder at varme, og gerne når det første våde regnskyl har efterladt den spæde forårs jord fugtig. Så kommer de frem fra deres huller og starter deres flere kilometer lange færd. De små hanner først, de store hunner vraltende lidt forsinket bagefter, de har ikke helt så travlt. Du har sikkert selv set dem, men måske troet at det blot var visne blade der lå på vejen.

De ligner visne blade, som de står der på vejen når deres profil tegner sig mod aftenhimlen, med forlygternes skær glimtene i deres mørke øjne.
Helt stille vandrer de i massevis. Helt stille står de hvis de forstyrres, med løftet hage og afventende blik.
Bufo bufo
Skrubtudsen
Tudserne er på vej til den årlige befrugtningsfest i deres hjemlige vandhul. Et vandhul de selv forlod. Med nydannede ben og en appetit på livet drog de afsted, for at vende tilbage dette forår, år efter år.

Når man har udvendig befrugtning som tudserne, gælder det for hannerne om at være til stede i samme øjeblik æggene forlader hunnen. Så hannerne springer på hunnerne, allerede inden vandhullet er nået. Dette mistolkes tit som en decideret parring. Men en parring sker kun hos de dyrearter der har indvendig befrugtning, herunder mennesket. Hannerne kravler rigtig nok op på ryggen af hunnerne, og kan sidde der allerede flere hundrede meter inden de har nået deres bestemmelsessted. Og at der måske i forvejen sidder én han, betyder ikke at han nr. 2 blot vandrer videre til den næste, man kan jo altid lege ”hvem kan holde skansen” indtil der dukker noget andet op. Så han hopper blot oven på han nr. 1 og enten klamre han sig fast der eller også prøver han at få han nr. 1 af pinden.

Hunnen vandrer blot videre, hun blander sig ikke videre i den kamp om toppen der foregår bag hendes ryg. Hendes sikkerhed ligger i at den stærkeste han (og dermed den bedst egnede til at befrugte hendes æg), er ham der kan holde skansen ned til søen, og indtager sin rettelige plads som befrugter af æggene. Hvis en han uheldigvis hopper på en anden han, har de en indbygget sikkerhedsmekanisme. Et lille piv fra den overrumplede han giver besked om at det er spildte kræfter, og de kan begge kravle videre mod en hun.

Tudsernes vandring er ikke et forårstegn man hører om på TV2 vejret, men for mig er det årets vigtigste tegn på at der er varme, lys og nyt liv er på vej.