Bogen ”Farligt” kan i yderste konsekvens lukke folks øjne for klimasystemets sammenbrud

ANMELDELSE: Bogen Farligt er en sjov tirade af røverhistorier, der udstiller det grinagtige ved trenden af alskens ting at frygte. Desværre fejler den med en selvmodsigende afslutning om klimaet

Alle er bange for at dø i et terrorangreb. Men relativt få lider den skæbne. Mindre og mindre andele af verdens befolkning bliver henrettet, lever i slaveri, eller dør af mystiske sygdomme. Alligevel er mange utrygge ved disse farvestrålende trusler og uretfærdigheder, såvel som et sandt overflødighedshorn af helt eller delvist indbildte farer: gluten, Wi-Fi og så videre, og så videre.

Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsens bog Farligt er et underholdende bekendtskab. Gennem en række anekdotiske røverhistorier latterliggøres os frygtsomme vesterlændinge. Og det er virkelig underholdende at få refereret hvor brutale jæger-samler samfund er, Edisons drabelige elektrificering af utallige dyr, den japanske gift-sekt Aum Shinrikyos fiasko, den falske computeralarm i år 2000 med mange flere. Farligt har med rette fået ros af anmelderne i blandt andet Politiken, Berlingeren, Magasinet Psykologi og UFO-Mail.

Løst krudt til klimabenægtere

Et sådant skepticistisk kampskrift må være guf for klimabenægtere? Både ja og nej. Den kan sikkert bruges i en bekymringsfornægtende retorik omkring Familien Danmarks middagsbord. Men faktisk omtales klimaproblemet ikke specielt meget i bogen.

Første gang, klimaforandringerne nævnes, sker det i flæng med omtale af CFC-gasser, insektmidlet DDT og forsigtighedsprincippet: det er ”…ret nemt at argumentere for, at vi – hurtigt – må droppe disse gasser og i stedet finde erstatninger. Det samme gælder klimaændringer, herunder den menneskelige udledning af CO2, hvor de fleste nok vil mene, at rettidig omhu er den bedste idé.”

Så forfatterne bakker umiddelbart op om konsensus blandt klimatologer, risikoteoretikere og almindelige, snusfornuftige mennesker. Alligevel skal det vise sig, der sniger sig en smule klimasludder ind til sidst i bogen.

Kirsebærplukning og en tvivlsom sammenligning

Gletsjeren ved Ilulissat i Grønland er i dag smeltet meget mindre, end den tidligere har været. Men det har også i tidligere tider været varmt, hvorfor gletsjeren på disse tidspunkter også var mindre. Dette eksempel udgør næsten halvdelen af den plads, forfatterne giver klimaet i deres bog. På trods af at klimaforandringerne har menneskets fingeraftryk over det hele: mindre varme undslipper til universet, kulstof fra fossile kilder findes i atmosfæren og i koralrevene og så videre, og så videre. Uhørt cherry picking, der samlet set skævvrider bogens dækning af klimaproblematikken – selv om afsnittet slutter med en formaning om, at forfatterne skam tilslutter sig, der er ”behov for, at vi reducerer udledningen af CO2, at vi tager højde for stigende vandstand, når vi bygger”.

Apropos Farligt - en fin video fra Ilulissat.

Den tredje og sidste måde, klimaet optræder i Farligt på, er i det efterfølgende afsnit om kompleks videnskab. Her sammenlignes økonomi med klimatologi. Når økonomerne ikke en gang kan forudse væksten i økonomien næste år, hvordan kan klimaforskerne så forudse temperaturen om hundrede år? Hvor skal jeg starte? For det første er klimaforskning ikke et fag, man kan melde sig til efter gymnasiet, men en stor gruppe af konkrete videnskaber om Jordens fysiske forhold. Økonomi derimod er knapt nok en egentlig videnskab, men en samling modeller over menneskeskabte begreber som penge, renter, inflation, vækst og så videre.

Økonomi er ikke en teknik: Det er ikke anvendt matematik, det er socialvidenskab.”
– Gonçalo Fonseca på Information.dk.

Økonomerne har oven i købet rutinemæssigt negligeret eksternaliteter, herunder klimaet.

Mange af de mest alvorlige udfordringer, som verden er konfronteret med i dag – såsom miljømæssige katastrofer, hastigt voksende ulighed og finansielle kriser – er enten fraværende fra læseplanerne eller undervises i på en måde, som groft overforenkler deres dybde og kompleksitet.”
– Joe Earle, Cahal Moran og Zach Ward-Perkins citeret fra Information.dk.

Klimapanelets rapporter har end ikke forsøgt at ”forudsige” en given temperatur i et givent, fremtidigt år, lige som økonomerne forsøger at gøre med væksten. Der opstilles i stedet prognoser med konfidensintervaller. Således er scenariet om 2ºC opvarmning en prognose for konsekvenserne af en given udledning drivhusgasser, der fører til henholdsvis 50 procents chance for mindre end 2ºC opvarmning og 50 procents risiko for mere end 2ºC opvarmning.

Altså er langt størstedelen af den plads, forfatterne giver klimaet, tekst, der sår tvivl om faren ved klimasystemets sammenbrud. Selv om de omhyggeligt bedyrer noget nær det modsatte synspunkt. Meget mærkeligt – hvilket djøf bladets anmelder da også undrer sig over.

Farligt er meget bedre, når den opstiller konkrete råd til skepsis eller mediekritisk angiver en opskrift på en frygtskabende overskrift. En sådan kan med fordel for eksempel indeholde ordet ”kan” og vendingen ”i yderste konsekvens”, beskriver Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen.