Trump vil stoppe finansiering af Den Internationale Rumstation i 2025

Washington DC. I et udkast til NASAs budget i 2019, som internetmediet The Verge har fået adgang til, lægger den amerikanske Trump-regering op til at stoppe USAs finansiering af Den Internationale Rumstation (ISS) i 2025. Det skriver The Verge torsdag.

Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om et udkast, som kan nå at ændre sig meget, før det bliver til lovtekst. Først skal udkastet formuleres som et forslag til den amerikanske kongres. Den får så lov til at komme med forslag, og det er før sket, at kongressen har givet flere penge til NASA, end hvad amerikanske præsidenter har lagt op til. De amerikanske lovgivere er stadig i gang med NASAs budget for 2018, og her har Repræsentanternes Hus og Senatet foreslået henholdsvis 780 og 438 millioner dollars mere end Det Hvide Hus.

Men, som The Verge påpeger, vil det sende et signal til NASAs partnere i samarbejdet om Den Internationale Rumstation om, at tiden snart er inde til at skrotte det, som er blevet kaldt menneskehedens dyreste konstruktion. Mange af partnerne har endnu ikke taget stilling til, om de fortsat vil være med i projektet efter 2024.

Den Internationale Rumstation har været kontinuerligt bemandet i 17 år. 15 lande deltager i samarbejdet - herunder Danmark. (Foto: NASA)
Den Internationale Rumstation har været kontinuerligt bemandet i 17 år. 15 lande deltager i samarbejdet – herunder Danmark. (Foto: NASA)

I 2016 brugte NASA 1,7 milliarder dollars på rumstationen, som har været kontinuerligt bemandet i 17 år; længere end nogen tidligere rumstation. Politiske kræfter i Washington er ivrige efter at skrotte det vægtløse laboratorium, så NASA i stedet kan bruge penge på at tage de næste skridt i sit bemandede rumprogram. Samtidig med at rumagenturet bruger milliarder af skattedollars på at sende astronauter op til ISS, er NASA også ved at udvikle Space Launch System; en raket, som skal sende bemandede missioner til Månen og – måske – til Mars ombord i rumkapslen Orion, som også er under udvikling. Det arbejde slugte i 2016 2,1 milliarder dollars og er både forsinket og har overskredet sit budget.

Denne illustration viser hvordan Space Launch System kommer til at se ud. Den første udgave af raketten - Block 1 - vil kunne sende 70 tons i LEO-kredsløb, mens den stærkeste version vil kunne sende 130 tons i LEO-kredsløb. (Illustration: NASA)
Denne illustration viser hvordan Space Launch System kommer til at se ud. Den første udgave af raketten – Block 1 – vil kunne sende 70 tons i LEO-kredsløb, mens den stærkeste version vil kunne sende 130 tons i LEO-kredsløb. (Illustration: NASA)

Om det er en god idé at skrotte ISS til fordel for at tage næste skridt ud i verdensrummet, er der delte meninger om (DR har skrevet en artikel om emnet, som du kan læse her: Rumstationen: 20 år, slidt og færdig).

– Det er en dårlig idé. Lad os beslutte, hvornår ISS skal tages ud af kredsløb på baggrund, af hvor moden dens efterfølger er, i stedet for at vælge en dato og krydse fingre, skriver den pensionerede NASA-astronaut på Twitter. Han har tidligere været kommandør ombord på rumstationen.

Det kan også få konsekvenser for USAs lovende private rumfartsindustri, hvor virksomheder som SpaceX og Orbital ATK med flere træder deres barnesko ved at tage imod ordrer om at sende forsyninger til Den Internationale Rumstation. SpaceX og Boeing er også ved at udvikle rumkapsler (SpaceX; Dragon 2, Boeing; Starliner), som, for første gang, siden rumfærgen gik på pension i 2011, kan sende amerikanske astronauter op til ISS ombord på amerikanske raketter og fra amerikansk jord. Lige nu må USA køber sig til pladser ombord russernes Soyuz-rumskib, som er det eneste rumskib, der flyver mennesker til rumstationen. Starliner og Dragon 2 er sat til bemandede flyvninger ved udgangen af  2018, skønt der er stor sandsynlighed for, at det bliver udsat til 2019. Hvis den amerikanske regering skrotter rumstationen allerede i 2025, kan det gå ud over de ordrer, som SpaceX og Boeing forventer at få.

På den anden side – og her kommer skribentens mening – har NASA længe talt om at sende mennesker dybere ud i rummet end til lavt kredsløb om Jorden (LEO-kredsløb). Rumagenturet er mest kendt for at have sendt mennesker til Månen, men siden 1972 har der ikke været planlagt bemandede rejser andre steder hen end lige knap over Jordens atmosfære. Hvis NASA virkelig vil realisere visionen om at vende tilbage til Månen eller endda plante det amerikanske flag på Mars, kan de kun gøre det, hvis de bruger flere penge på raketter og rumskibe, der kan bringe mennesker længere ud i Solsystemet. Da NASAs budget var på sit højeste i 1966 – dengang de for alvor tog tilløb til månelandingerne – lå det på 43,5 milliarder dollars justeret for inflation. Det foreslåede budget for 2018 er på 19,1 milliarder dollars. De penge betaler udover rumstationen og arbejdet med Space Launch System også for diverse rumteleskoper, satellitter i kredsløb om Jorden og rumsonder, der udforsker Solsystemet. Og glem ikke det første A i NASA, som står for Aeronautics – mange glemmer, at rumagenturet også udvikler og forsker i flyteknologi.

NASAs budget som en procentdel af USAs samlede budget siden agenturets grundlæggelse i 1958. (Grafik: Wikipedia)
NASAs budget som en procentdel af USAs samlede budget siden agenturets grundlæggelse i 1958. (Grafik: Wikipedia)

Så medmindre politikerne i Washington viser sig yderst gavmilde overfor NASA – hvilket er meget usandsynligt – eller medmindre NASA dropper alle andre aktiviteter – hvilket ville være et stort tab – så er det småt med pengene til at sende astronauter afsted til andre himmellegemer. Derfor kunne det gavne at skrotte ISS og i stedet bruge pengene derfra på Space Launch System og Orion.

Om det er det, der er tanken bag Trump-regeringens budgetudkast, må tiden vise.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *