Jeg faldt over en artikel i Information for lidt tid siden omhandlende brug og smid væk-kulturen og planlagt forældelse af produkter. Artiklen fortæller blandt andet om såkaldte ‘fixers’ som hjælper med at reparere elapparater, elektronik, sokker osv. i stedet for bare at smide ud og købe nyt. Er din kaffemaskine, iPod eller støvsuger gået i stykker kan du tage på Repair Café hvor ligesindede kan hjælpe dig med at fikse dine ting. Det er billigere for dig og bedre for miljøet.
For meget lang tid siden fandt jeg selv frem til iFixits hjemmeside da jeg selv skulle stoppe flere RAM i min iBook G3 end jeg oprindeligt havde købt den med. Informations artikel var et kært gensyn med mindet om hvor fedt det var da det lykkedes mig at opgradere mit Apple-produkt!1 Siden dengang er iFixit nu blevet en ‘global community’ med sloganet ‘Right to Repair’ – en svensknøgle i en knyttet hånd. Der er et hav af udførlige vejledninger på hjemmesiden, og jeg ville næsten ønske at jeg ejede noget der skulle fikses lige nu og her.
I EU-parlamentet har man nedsat et udvalg der skal komme planlagt forældelse til livs. Det er blandt andet nævnt her i Kontants dækning af planlagt forældelse i printere. Sidst jeg var i Bruxelles for at deltage i et møde i kommissionens bygninger blev jeg bedt om at aflevere mit navneskilt efter mødet – ellers måtte jeg ikke forlade bygningen. Grunden hertil var at de skulle genbruges, for det kan spare meget affald. Det glædede jeg mig over, for nok koster det måske lidt at have en ulønnet praktikant gående der skal bruge sin tid på at hive sedler ud af plastikholderen og sætte nye ind (det sidste skal jo gøres alligevel), men jeg synes det er dét værd, og jeg vil gå så vidt som at sige at det endda har god signalværdi.
Nu var det bare sådan at jeg samtidig – som plaster på såret for al den tort og svie jeg blev udsat for i forbindelse med at skulle aflevere mit navneskilt – fik udleveret en lilla paraply af så ringe kvalitet at den gik i stykker første gang jeg slog den op… For mig peger det lidt i hver sin retning, så udvalget har vist en del arbejde foran sig. I mellemtiden lyder opfordringen:
Køb ikke skrammel, reparér i stedet for at smide ud!
Er der i øvrigt nogen Scienceblog-læsere der kender til Repair Caféer i Danmark? Skriv gerne i kommentarfeltet.
30/3-2015: Endnu en artikel i Information om emnet.
1 Her kan man rimeligvis indvende at det at sætte flere RAM i maskinen ikke er en reparation, men det er jeg ligeglad med – det var fedt at fikse det selv!
Kaospiloterne har (vist nok et par år i træk) holdt en dag eller en weekend i løbet af sommeren, hvor man kunne komme og få repareret sine ting eller bytte til andres gamle. Der var vist ikke så meget elektronik, mere tøj og cykler. Jeg er sikker på at hvis man har lyst til at reparerer elektronik, så melder man sig bare. Jeg kan desværre ikke huske hvad arrangementet hedder, sikkert noget smart.
Jeg kender ikke til disiderede cafér, men der findes denne: http://www.reparationsguiden.dk/ hvor man kan få hjælp til at finde folk der kan reparere ting. Det er ikke gratis, men som regel billigere end at skulle købe ny.
En anden muliged der at lægge sine brugte/ødelagte/forældende ting ud, så andre kan få glæde af dem. F.eks. på http://www.storskrald.dk/ eller søg på “gives bort” på facebook.