Et billede kan sige mere end tusind ord. Det princip er tanken bag konkurrences Art of Physics som arrangeres af The Canadian Association of Physicists. I konkurrencen kan bl.a. gymnasieelever og klasser indsende egne billeder, som illustrerer et interessant og flot fysisk fænomen. Billederne ledsages af en kort forklarende tekst. Det er der kommet nogle rigtige flotte bidrag ud af, som kan nydes på konkurrencens hjemmeside.
På billedet holdes en kraftig magnet op mod skærmen på et gammeldags billedrørs TV. Billedrøret sender en strøm af elektroner mod en fluorescerence skærm, hvor de danner billedet. Magneten, som personen på billeet holder i hånden, afbøjer elektronerne, så de danner et mønster på skærmen, der afspejler de magnetiske feltlinjer. Som man kan se, er TV billedet bygget op af de tre grundfarver: Rød, blå og grøn. Når de kombineres kan man danne alle farverne i spektret.