Selv om man ganske jævnligt kan se den internationale rumstation på himlen med det blotte øje, har det i denne uge været fremme i medierne, og det har skabt fornyet interesse for oplevelsen, der da også er ganske spændende og fascinerende.
Tiderne for mulige observationer er yderst afhængige af, hvor i landet man bor, og man skal derfor passe på med at følge et bestemt tidspunkt angivet i en avis. Den letteste måde at få en liste over mulige observationstidspunkter er ved at besøge Heavens Above og vælge “select your location from our huge database“. Første synlige passager finder sted i aften og i nat.