Kategoriarkiv: Teknologi

Indlæg om teknologi.

Stor nedtur for Aresa

Den danske biotechvirksomhed Aresas minerydningsplante RedDetect har været udråbt til en af historiens helt store danske opfindelser, men for nylig måtte selskabet meddelele Fondsbørsen, at gennemførte tests på Amager har vist meget skuffende resultater.

Aresa fastholder sine forventninger til planten, men projektets udvikling vurderes nu til at være forsinket med op til et år. Aktiemarkedet straffede straks Aresa-aktien, og flere investorer har helt mistet tilliden til selskabet. Aktien er på kun en måned faldet med over 40 procent.

Videre mod EIT

Igen i år er alle modtagere af de naturvidenskabelige Nobelpriser bosiddende i USA, og for at opbygge en europæisk modpol til det stærke amerikanske forskningsmiljø, arbejder EU i øjeblikket med planer om at oprette et European Institute of Technology (EIT). EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso har forud for regeringschefernes topmøde i Finland på fredag løftet sløret for planerne, der i perioden 2008-13 har et budget på 17,9 milliarder kroner.

Læs mere på DR Nyheder.

Signalforvirring?

Teknologi kan være ganske fantastisk, men teknologien er ikke meget bedre end brugeren, der benytter den. Elektronikfirmaer tænker for eksempel meget over brugervenligheden, når de designer nye apparater. Det går jo ikke, at vaskemaskinen har så mange knapper, at brugeren ikke kan finde ud af at betjene den. Og har man ikke en lille smule forståelse for, hvordan en mikrobølgeovn virker, kan man måske finde på at tørre sin kat i den. Den menneskelige brugers psykologi og tankegang er altså en væsentlig del af teknologien.

Her skal vi nu se på et stykke knap så avanceret teknologi: Et standard dansk lyskryds. Det specifikke lyskryds befinder sig i Århus lige ved det populære spillested Voxhall, der hvor Vester Allé går hen over Århus Å.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Højtflyvende internet slukkes

For et år siden fløj jeg med Lufthansa til Asien, og undervejs nød jeg godt af selskabets tilbud om trådløst internet til passagerne. Nu ser det desværre ud til, at internetudbyderen Boeing vil stoppe servicen! Desværre har der ikke været brugere nok, og teknologien er temmelig dyr i drift. Der er heldigvis andre udbydere på vej ind på markedet, men der er ingen tvivl om, at Boeings beslutning er et stort tilbageskridt for teknologien.

Læs historien hos CNN.

Alle taler om vejret…

…og nu gør DMI noget ved det. Eller rettere, de hjælper med at erstatte gætterier med konkrete data. DMIs nedbørsradar har tidligere kun været opdateret hver anden time, og det har gjort det svært for alle os, der gerne ville vide, om en regnbyge var lige om hjørnet. Netop i dag, hvor den ene byge har afløst den anden, har DMI opgraderet siden, så man i stedet kan følge bygernes bevægelse som et animeret billede, der opdateres hver halve time. Tusind tak, DMI.

Jeg brugte det faktisk selv, da jeg tog hjem fra arbejde. Allerede en time før, jeg var færdig med arbejdet, var jeg inde på siden. Jeg fulgte så udviklingen lige indtil jeg skulle hjem – og det var derfor på ingen måde en overraskelse for mig, at jeg var drivende våd, da jeg nåede hjem!

Tillykke til din PC

I dag fejrer PCen 25 års fødselsdag! Det var nemlig den 12. august 1981, IBM lancerede den første Personlige Computer: IBM 5150. Succesen var kolossal, for det første fordi IBM var velkendte og accepterede af de store virksomheder, som begyndte at indføre computerne på arbejdspladserne, og samtidig fordi størrelsen og prisen hurtigt blev overkommelig for private brugere.

Allerede i starten af 1970erne brugte man betegnelsen personlig computer, men det var IBMs model, der fik navnet til at slå igennem. Med tiden blev PC derfor kun brugt om computere, der var kompatible med IBMs specifikationer. IBM laver ikke længere PCere, men deres markante indflydelse på computeralderen lever videre. Tillykke med fødselsdagen!

Læs mere på CNN.

Gummifortov?

Jo, den er god nok: I over 60 byer i USA (blandt andet Washington, Seattle og Los Angeles) er man begyndt at erstatte betonfliser på fortovene med gummifliser! Fliserne, der fremstilles af firmaet Rubbersidewalks Inc. i Californien, er godt nok næsten 3 gange så dyre som almindelige fliser, men til gengæld er de mere holdbare.

Læs videre Gummifortov?