Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant

Klimaet har aldrig været konstant. Ingen forlanger, at klimaet skal være konstant. Klimaet har i den periode, kloden har været beboelig for væsner som os, varieret i takt med først og fremmest atmosfærens indhold af kuldioxid. Der observeres nu en abnormt høj koncentration kuldioxid og at temperaturen er begyndt at stige, hvilket i yderste konsekvens kan gøre Jorden ubeboelig for mennesker.

Det er et større problem end visse andre emner, samfundet bruger spalteplads, sendetid og folketingsdebatter på. Det kan kaldes en krise. Så på sin vis er det da glædeligt, når jurist, polit og iværksætter Peer Kølendorf giver sit besyv med i et læserbrev. Selv om hans standpunkt er, at han “nægter at hyle med i koret om den såkaldte klimakrise”. Så har vi jo mulighed for at adressere de punkter, hvor Peer Kølendorf er galt afmarcheret.

Lige netop læserbrevets dominerende påstand om det varierende klima blev dog behandlet allerede i august 2018 i forbindelse med et udbrud af klimabenægtelse i Dansk Folkeparti. Peer Kølendorfs øvrige påstande om klimaet bør også manes i jorden.

Atmosfærens svingende indhold af kuldioxid gennem tiden. NASA.

“Almindelig luftforurening ikke skal sammenblandes med CO2-udledning.”

Det er korrekt, at en høj koncentration af kuldioxid ikke er det samme som forurening med miljøfremmede stoffer. Atmosfæren har et naturligt indhold af CO2, og vi dyr udånder det hele tiden. Sennepsgas1, for eksempel, er derimod et akut livstruende problem at blive udsat for. Det er dog en basal lære i kemi, at alt er giftigt, og kun tilstrækkelig lav dosis kan afværge forgiftning.

Før industrialiseringen indeholdt atmosfæren omkring 270 milliontedele kuldioxid. På et – i geologisk tidsskala – øjeblik har vi forhøjet koncentrationen til over 400 milliontedele. Vores kroppe er ikke dækket af vabler, som gik vi rundt i sennepsgas, men Jordens økosystem er ved at ændre sig til noget helt andet, end den menneskelige civilisation kan bestå i.

Paracelsus (1493-1541), Wikipedia.

“Hvis den menneskeskabte CO2 er det største problem, hvorfor man så ikke primært forsøger at begrænse befolkningstilvæksten i f.eks. Afrika?”

En gennemsnitlig EU-borger udledte i 2014 6,4 tons kuldioxid. Afrika er hverken et land eller en union, så afrikanernes udledning af kuldioxid varierer meget – især hvis de olieproducerende lande selv skal lægges deres eksport af fossil energi til last. Men en gennemsnitlig etiopier udledte 0,1 tons, en gennemsnitlig kenyaner 0,3 tons, og en gennemsnitsborger syd for Sahara 0,8 tons i 2014 (World Bank). Vi skal altså eliminere mellem otte og 64 gange så mange afrikanere som europæere for at opnå samme effekt.

En naturvidenskabelig tilgang kunne være… sennepsgas. Forudgående diskussion i mere humanistiske rammer under hensyntagen til et par historiske perspektiver ville nok være på sin plads. Hvordan tænker Peer Kølendorf selv, han kan forhindre afrikanske kvinder i at føde børn? Skal vi bede dem slukke for æggestokkene før eller efter, vi gør dem opmærksom på, vi har opbrugt deres CO2-kvoter?

“Løs noget af CO2-udfordringen ved at indføre atomkraft, som er næsten CO2-neutral […] thoriumenergi er nærmest tabubelagt i danskernes øjne”

Sol-, vind-, og, ja, atomenergi udleder brøkdele af den kuldioxid, tilsvarende mængder energi produceret ved fossile energikilder gør. Men uran skal importeres fra for eksempel Kazakhstan, Niger eller Rusland. Der er større geopolitiske komplikationer at overveje i den forbindelse. I udviklingslande kan store forekomster af naturressourcer direkte forbande miljø og økonomi lokalt. Atomkraft har et iboende katastrofalt potentiale til at forurene gennem hele dets livscyklus: fra udvinding, under udnyttelse, lang tid efter deponi af affaldsstoffer. Fossile energikilder og atomkraft har også det tilfælles, at de er begrænsede ressourcer, og at de forurener tiden selv, idet vi ikke kan antage, at fremtidige generationer vil kunne pille kuldioxidmolekyler ud af atmosfæren og neutralisere tonsvis af radioaktivt affald. Dertil kommer, at atomkraftværker er dyre, at ingen vil bo ved siden af dem, og at det i øvrigt bliver en udfordring at finde et sikkert sted i lille Danmark. Desuden: Da vi importerer energi produceret ved atomkraft, har vi de facto indført atomkraft.

Thoriumbaseret atomkraft lyder mere lovende end uranbaseret. Problemet er bare, at thoriumkraft er på forsøgsstadiet. Thorium forurener nok mindre, men ser ellers ud til at komme med de samme udfordringer som uran. Måske. I fremtiden. Der findes næppe et thorium-tabu et sted i Danmark – thorium er bare hverken aktuelt eller relevant.

“Hvor mange år siden det egentlig er, at forskerne mente, at jorden var flad?”

Mere end to et halvt årtusinde siden. Pytagoras mente allerede 600 år før vor tidsregning, at Jorden måtte være kugleformet. Og Aristoteles førte et bevis for det 330 år før vor tidsregning. Europæere i middelalderen troede ikke, at jorden var flad, de forsøgte bare at beskrive verden i overensstemmelse med deres fortolkning af Bibelen; herunder at Jorden var solsystemets centrum.

Måske er det en videnskabteoretisk indvending, Peer Kølendorf forsøger at lancere? En kuhnsk pegefinger, der skal formane os om, at vores eksisterende verdensbillede en dag vil være afløst af et andet? I så fald synes jeg, Peer Kølendorf skal spørge de enkelte fagfolk, hvad der skal til, førend netop deres brik i klimaets puslespil ikke længere passer med de andre. Hvilke fysiske love skal skrives om, førend kuldioxid ikke længere er en drivhusgas?

“De konventionelle kraftværker skal stå klar, når vinden ikke blæser.”

Ja, det skal de. Endnu. Fremtidens energiforsyning kommer til at bestå af et mix af energikilder – vind, sol, biogas m.m. – der produceres i varierende omfang, opbevares i for eksempel elbilers batterier, når det er i overskud, og forbruges i varierende omfang, når der er efterspørgsel.

Millioner af unge mennesker er gennem tiden kommet ind på et naturvidenskabeligt universitetsstudie, hvor de hver har brugt den bedre halvdel af et årti på at tilegne sig et fags fremmeste viden og værktøjer. De bedste og heldigste formår blandt andet at deducere sig til ny viden – alle mennesker dør; Sokrates er et menneske; Sokrates dør en dag – og bruger måske et halvt menneskeliv på at publicere deres observationer og opdagelser. I trykken kommer teksten dog først, når en gruppe fagfæller har vendt tommelfingeren opad.

Således har vi gennem meget lang tid akkumuleret virkelig meget viden. Forleden tog vi et billede af et sort hul. Andre forskere udvikler stamcellebaserede behandlinger til sygdomme, vi kun kan nå at få i vores levealder, fordi den gennemsnitlige levetid er næsten tredoblet siden stenalderen. Alligevel vælger jurist, polit og iværksætter Peer Kølendorf at beskrive sit martyrium som kværulant i et læserbrev til JyllandsPosten, der trykker hvad som helst, hvis bare det er æggende, vækkende og #WTF.

Debatindlæg i JyllandsPosten af Peer Kølendorf d. 14. april 2019. Illustreret af Rasmus Sand Høyer. Indlægget omhandler også hagekors på Trump, bankers opkøb af realkreditinstitutter, at medierne er venstreorienterede med meget mere.

1) Peer Kølendorf tænker sandsynligvis på partikelforurening, og næsten helt sikkert ikke på sennepsgas. Selvfølgelig. Pointen er den samme. Kuldioxid i små, passende mængder er en forudsætning for liv, ja, men det ændre ikke på, at kuldioxid i store mænger er noget virkeligt skidt.