CERN og Jordens undergang

I dag er jeg af mine elever på teknisk gymnasium blevet gjort opmærksom på, at Jorden går under i morgen. Det sker efter sigende, når der bliver sat gang i CERNs store lagerring LHC – Large Hadron Collider. Eller i hvert fald er der en lille sandsynlighed for at der ved kollision af to protoner i ringen opstår et sort hul som opsluger Jorden. At den sandsynlighed faktisk er EKSTREMT lille, er en kendsgerning, som preller mere eller mindre af på dele af pressen, der har udnyttet lejligheden til at varsle dommedag. Man kan dog også finde mere rationelle indslag, som prøver at berolige gemytterne.

Her er mit favoritindlæg i debatten: www.hasthelhcdestroyedtheearth.com

Se også et tidligere indlæg om CERN her på bloggen.

Og for nu at gøre det helt klart – Jorden går ikke under i morgen! Det er nemlig min fødselsdag og udover godt vejr, er jeg sikker på at jeg har fortjent at overleve!

2 tanker om “CERN og Jordens undergang”

  1. …og hvad pressen fuldstændigt overser er, at LHC slet ikke vil begynde at lave partikelkollisioner i morgen. Man vil bare forsøge at sende det første protonbeam gennem ringen, men der kommer altså ikke noget “modkørende” beam, som kan forårsage kollisioner.

    God fødselsdag!

    —Klaus

  2. Se det sådanne:

    Hvis der var hold i at jorden skulle gå under, ville det skabe 3- verdenskrig i det at der ville være regenter og andre militær units som ville gøre alt for at stoppe det, endvidere ville vi få en økonomisk krise da alt ville gå op i hat og briller.

    konklusionen er der er ingen rigmænd eller stater som har gjort indsigelser, disse er de segmenter som har kapital til at lave analyse om der er en reel risiko eller ej. Ergo er der ingen fare om de der ca. 4 uger når partiklerne skal kollidere for jorden skulle gå under.

    Mikkel.

Der er lukket for kommentarer.