DR har en artikel oppe lige nu om kunstig intelligens og hvornår man kan regne med at computerne trækker lige og integreres med mennesket. Den slags forudsigelser har man hørt før og de skal tages med et ton salt, men det er interessant hvem der udtaler sig her – Ray Kurzweil har nemlig brugt en del tid på at beskæftige sig med teknologisk udvikling.

Kurzweil har præget hypotesen om den teknologiske singularitet, som er ideen om at den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere og at der kommer et punkt hvor udviklingen vil gå så hurtigt at den overstiger den nuværende menneskelige fatteevne. Kurzweil antyder to populære scenarier hvordan det kunne ske i DRs indlæg: Kunstig intelligens som hurtigere og hurtigere designer nyere og bedre versioner af sig selv og efterlader menneskerne, eller menneskeheden selv, som ved hjælp af (nano)teknologi forandrer sig selv i en grad som hurtigt vil være fuldstændigt uforståeligt for resten af os.

Det lyder måske alt i alt som en ret vild forudsigelse, men han argumenterer faktisk ret pænt for det.

Den teknologiske singularitet er et populært emne i en lang række nyere science fiction romaner, som filosoferer over hvad der sker med menneskeheden før, under og efter en singularitet. En af mine favoritter er “Accelerando” af Charles Stross, som er et fyrværkeri af snedige og vanvittige ideer. Forfatteren er så flink og tilbyder bogen gratis til download.