Clarke fylder 90 i dag

Arthus C. Clarke fylder 90 år i dag!

Ved du ikke lige, hvem han er, kan jeg nævne, at han er science fiction forfatter, og han skrev blandt andet bogen Rumrejsen år 2001, der blev filmatiseret i Stanley Kubricks berømte film fra 1968. Både Apollo 13’s kommandomodul Odyssey og rumsonden Mars Odyssey er opkaldt efter bogens originale titel. Man har desuden opkaldt en asteroide (4923 Clarke) og en dinosaur (Serendipaceratops arthurcclarkei) efter Clarke.

Clarke er også kendt for at være den første, der foreslog at placere satellitter i den geostationære bane, der selvfølgelig også kaldes Clarke banen i dag. I en bestemt højde over ækvator vil satellitter nemlig have en omløbstid om Jorden på præcis 24 timer, og dermed vil de i praksis hænge stille på et bestemt punkt over jordoverfladen. Det er i dag det koncept, der bruges til blandt andet kommunikationssatellitter og vejrsatellitter.

Clarke har desuden forsøgt at forudsige udviklingen af menneskehedens teknologi, og det har ført til formuleringen af Clarkes Tre Love.

  • “When a distinguished but elderly scientist states that something is possible, he is almost certainly right. When he states that something is impossible, he is very probably wrong.”
  • “The only way of discovering the limits of the possible is to venture a little way past them into the impossible.”
  • “Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”

Endelig er Clarke manden bag den formentligt korteste science fiction novelle nogensinde. Den gengives her i sin fulde ordlyd:

God said, ‘Cancel Program GENESIS.’ The universe ceased to exist.

5 tanker om “Clarke fylder 90 i dag”

  1. Tak for linket. Jeg havde ikke lige opdaget videoen.

    Jeg kan for øvrigt anbefale Clarkes samlede noveller “The Collected Stories”. Ret god læsning.

    Specielt kan jeg anbefale novellen “Superiority”, der ifølge novellesamlingen blev en del af pensum på MIT’s ingeniøruddannelse. Den omhandler en fremtidig krig, hvor den ene part i krigen er den anden klart overlegen rent talmæssigt. Alligevel taber de krigen, fordi som historiens fortæller siger: “We were defeated by one thing only – by the inferior science of our enemies”.

    Hærens generaler er ikke i tvivl om, at de vil vinde krigen, men ingeniørerne i deres udviklingsafdeling overbeviser dem om, at de kan vinde krigen meget hurtigere, hvis de udvikler ny våbenteknologi. Det bruger de så så mange ressourcer på, at deres almindelige hær negligeres. Og alle de nye våben har jo liiiige et par småproblemer, før de virker som de skal. Det tager jo tid at udvikle og kvalitetssikre ny teknologi!

    —Klaus

  2. I min udgave af “The Collected Stories” er den i posten nævnte ultrakorte novelle altså 3-4 linier længere. Ikke at det gør den helt store forskel, men nu skrev du jo “fulde ordlyd” 🙂

  3. Nu vi er ved det, skal det også lige tilføjes, at Collected Stories indeholder “The Longest Science-Fiction Story Ever Told”. Det er en rekursiv novelle; uendelig lang historie på én side!

    —Klaus

Der er lukket for kommentarer.