Camp KnowHow er i gang!

De 24 naturvidenskabsstuderende på Camp KnowHow er godt i gang med at teste festivalgængerne på Roskilde for dette og hint. Der er kommet en masse fine billeder ud på bloggen fra dag1, og vidste man ikke bedre skulle man næsten tro, at det slet ikke regnede på Roskilde i år. Formålet med hele Camp KnowHow er at give folk en chance for at forstå, at naturvidenskab også er dem vedkommende selv om de måske ikke læser naturvidenskab til daglig. Det ser ud til at lykkes meget godt efter min mening.