I torsdag var jeg på hjem fra Budapest. Jeg fløj via Amsterdam, og da jeg lettede fra Amsterdam mod Billund om aftenen, fik jeg en speciel oplevelse. Jeg sad ved vinduet i venstre side, og jeg kunne derfor se den vestlige horisont. Solen var netop gået ned, men som flyet steg, dukkede Solen frem igen bag horisonten. Lige så langsomt; først en smal, ildrød bue, og så mere og mere af solskiven. Til sidst var halvdelen af Solen synlig, før den igen begyndte at gå ned.

Hvad der skulle have været en rutineflyvning gav lige pludseligt – ud over en virkelig flot oplevelse – en masse tanker om astronomi, geometri, afstande, Jordens krumning og meget andet naturvidenskab. I den forbindelse vil jeg lige minde om, at nu hvor sommeren nærmere sig, skal man selvfølgelig benytte sig af ferien ved Vesterhavet til at se flere solnedgange samme aften. Man stiller sig bare på stranden, og så snart Solen er gået ned, løber man op i en høj klit. Solen bliver synlig igen, og man kan se endnu en solnedgang.

God fornøjelse!