Gæsteindlæg: Mens vi bryster os af vores vindmølleeventyr, og Anders Fogh og Connie Hedegaard har travlt med at overbyde hinanden med løfter om satsninger på energi og mjilø, mangler vi ifølge dette gæsteindlæg i fatal grad evnen til at bringe vores viden fra forskning til faktura. Forfatteren Søren Houmøller skriver om det paradoksale ved at have så mange styrkepositioner, som vi har i Danmark, og så ringe evne til at udnytte dem. Søren er til daglig direktør i EGJ Udvikling A/S, der investerer i nye energi- og miljøteknologier som for eksempel Stirling Danmark og Amminex.
Vindmøller, fjernvarmerør, kraftværker, energibesparelser, biomasse og affald. Det er nogle af de teknologier vi i Danmark er verdensmestre i, når det handler om miljøvenlig energi, der både kan løse miljøproblemer, gøre os mindre afhængige af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland, samt skabe fremtidens arbejdspladser – nøjagtig som vindmøllerne og de øvrige teknoloiger har gjort.
I dag, 12. december 2006, bringer Berlingske Tidende et 32-siders tillæg om fremtidens energikilder. Vi læser her om en gylden fremtid med Danmark som vedvarende energiland. Det er alt sammen fint og jeg håber med alt hvad jeg har, at de flotte visioner bliver til virkelighed. Tillægget kan læses online her.
Men en ting er vores traditioner indenfor energisystemer, noget andet er vores nuværende og – endnu vigtigere – fremtidige evne til at bringe de nye ting frem til kommercielle successer, der på linie med vindmøllerne kan bidrage med eksportindtægter på 30-40 mia. kr. om året. Her er nøgleordene forskning og iværksætterevne – og her står det skidt til.
I 2001 reducerede den borgerlige regering midlerne til forskning og udvikling i nye energiteknologier med tre fjerdedele, så niveauet nu er halvdelen af det svenske og en fjerdedel af det norske.
Samtidig har en ny undersøgelse fra Vækstfonden afsløret, at energisektoren i Danmark er særdeles dårlig til at skabe innovation og har få iværksættere. En måde at udtrykke dette på er evnen til at tiltrække eksterne investorer med risikovillig kapital til at bringe forskningens landvindinger frem mod en kommerciel fase. I England og Tyskland går 3% af alle ventureinvesteringer til energisektoren, mens tallet for Danmark er mindre end 1%.
Konsekvensen er, at den smule energiforskning vi har tilbage i Danmark ender på hylderne hos forskere, der ikke har lyst eller kompetence til at skabe en kommerciel succes på deres nye opdagelser. Årsagen er, at sektoren gennem flere årtier har lullet sig i søvn i monopolets og de regulerede markeders lune dyner. Der har ingen krav eller ønsker været til at man skulle løbe med bolden, når man greb den – måske snarere tvært i mod. Uddeling af forskningsmidler har nemlig været overlejret af en frygt for at komme i klemme i EU’s statsstøtteregler, hvor man som stat kun må støtte generisk forskning og en smule udvikling. Har et projekt nærmet sig noget, der kan bruges til noget, er midlerne blevet stoppet.
I vores selskab, EGJ Udvikling A/S, lever vi af at investere kapital og menneskelige ressourcer i nye energiteknologier. Foreløbig har vi screenet 75 forskellige teknologier, men kun investeret i to. Det er mange frøer at kysse for hver prins man finder.
Mere energiforskning, bedre krav for tildeling af forskningsmidler og bedre iværksætterevne er de nødvendige krav for at vi kan realisere drømmen om Danmark som vugge for miljøvenlig, ny energiforsyning.