Liv på Mars?

I dag er det ti år siden, NASA kunne fortælle, at man i en Mars-meteorit med navnet ALH84001 havde gjort et fund, der muligvis kunne tolkes som rester af udenjordisk liv. Meteoritten stammede med stor sikkerhed fra Mars, og den var endda så gammel, at der mentes at have været flydende vand på planetens overflade på det tidspunkt.

Inde i meteoritten fandt forskerne fra NASA en række tegn på, at der havde levet små, biologiske organismer, som ikke stammede fra jorden. Fundet ville – hvis det blev bekræftet af uafhængige undersøgelser – være et af menneskehedens største øjeblikke. Men i de ti år, der er gået, har andre forskere fremsat alternative forklaringer på, hvordan man kan fortolke meteorittens udseende og egenskaber, og det ser ikke længere ud til, at fundet kan betragtes som værende liv på Mars.

FOXNews har i dag en længere beskrivelse af begivenheden, og hvad der siden fulgte. Læs artiklen her.

Update (7. august 2006): CNN har nu også lavet en artikel om emnet her.