Kategoriarkiv: Medicin

Indlæg om medicin.

Sådan taber du dig

Overskriften er taget fra aviser som BT og Ekstra Bladet samt diverse dameblade, og den kommer igen år efter år, især lige efter jul, så hvis det er det, der skal til for at tiltrække læsere, er jeg ikke for fin til at genbruge den her på dette blogindlæg.

Jeg er træt af at høre om slankekure. Ikke så meget fordi, de ikke virker – for det er der sikkert mange, der gør – men fordi de tit er modefænomener baseret på anekdoter og myter frem for videnskab.

Atkinskuren, spis-efter-din-blodtype, syre/base-kuren og stenalderkosten. Sidstnævnte er interessant, fordi den som den første kur virkelig er slået igennem hos mænd, dels fordi den baserer sig på store mængder kød, og dels fordi den forreste bannerfører herhjemme er den maskuline, muskuløse kendis-kok Thomas Rode, der med sin hæse stemme optræder på TV og fortæller, hvordan stenalderkosten ændrede hans liv.

Slankekure ligger under for modetendenser styret af, hvilke bøger der kommer på markedet, og hvilke kendte mennesker, der benytter sig af dem!

Virker kurene så? Ja, det gør de sikkert ofte. Jeg vil dog vove den påstand, at uanset hvilken kur, du vælger, har du en god mulighed for vægttab, alene fordi du hele tiden tænker over, hvad du putter i munden. Slankekurene er alle karakteriseret ved strikse regler, og det øgede fokus på fødevaresammensætning, vil ofte få dig til at spise sundere.

For eksempel har flere undersøgelser vist, at Atkinskuren (altså den hvor man undgår kulhydrater) virker, fordi man ganske enkelt indtager færre kalorier. Det kan have noget at gøre med fokus på madindtag, og det kan have noget at gøre med, at f.eks. proteiner mætter mere end kulhydrater. Men mekanismen er i hvert fald helt anderledes end den, Dr. Atkins oprindeligt solgte sin kur efter.

Mon ikke også stenalderkosten kan koges ned til simpel kaloriereduktion, som i virkeligheden intet har at gøre med den oprindelige påstand fra 1975 (ja, så gammel er stenalderdiæten faktisk) om, at menneskets gener er opbygget som et kødædende dyr, og at vi derfor skal spise som dyr, ganske som i stenalderen.

Motion er også underlagt modetendenser. Engang hed det aerobics, nu hedder det zumba til pigerne og CrossFit til drengene. Og dermed tilbage til overskriften; sådan taber du dig:

Et studie fra januar har vist, at man kan forbrænde op til 20 procent mere fedt, hvis man dyrker sin morgenmotion på fastende mave, end hvis man lægger løbeturen efter morgenmaden! Det synes jeg er ret vildt, og det var egentlig bare det, jeg ville præsentere for jer.

Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge de af bloggens læsere, der er eller har været på slankekur: Hvordan vælger du din slankekur? Går du efter modefænomener, eller går du mere videnskabeligt til værks? Hvad var afgørende i dit valg?

PS. Jeg har aldrig selv været på slankekur, men jeg forsøger at dyrke meget motion. Min eget helsekodeks er således “forbrænd mere end du spiser”. Det virker kun nogenlunde – jeg kan virkelig godt lide at spise…

 

[Oprindeligt publiceret på Seiersen Science]

Doping: Er cykelløb en sport?

Doping, doping, doping. Det er det første, mange tænker på, når man nævner cykelsport. Men er cykling egentlig en sport?

Den danske Wikipedia definerer sport som “en fysisk aktivitet der udøves under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt“. Jovist, der er da regler i cykelløb, og der helt sikkert også løb, der gennemføres fuldstændigt efter reglerne, så vi kommer nok ikke udenom, at cykelsport er en sport.

Men vi ved jo også, at der snydes i stor stil i de store løb som Tour de France. Svindlen har været så omfattende, at man i perioden med bl.a. Riis og Armstrong nærmest ikke kan tale om en sport, for det blev ikke udøvet under de fastsatte regler.

Men det var fantastisk TV-underholdning!

Jeg holder meget af Tour de France, men for mig er det ikke en sport, for jeg ved godt, at der snydes. For mig er det et TV-drama af næsten episke proportioner. Her er helte og skurke, der er succeser, skandaler, legender, overraskelser, glæde og vrede. Det er “en kunstart, der … via en skærm fortæller en historie gennem skuespillernes handlinger, bevægelser, kropssprog og tale“, præcis som Wikipedia definerer et drama.

Doping har spillet en væsentlig rolle, men det er bare en enkelt ingrediens i et gennemført drama. Bjarne Riis’ Tour-sejr er stadig noget af det mest mindeværdige TV, jeg længe har set, ligesom Armstrongs dueller med Jan Ullrich, Joseba Beloki, etc. har fået os til at sidde klinet til skærmen, og dagen efter har vi ivrigt diskuteret kampene i bjergene under frokostpauserne på arbejde.

Jeg var derfor lidt ligeglad, da Riis indrømmede EPO-brug. Dramaet var jo slut for flere år siden. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at Armstrong nu har fået frataget sine Tour-sejre. Han leverede stadig et drama i Frankrig.

Selvfølgelig skal ethvert ansvarligt sportsforbund gøre, hvad de kan for at bekæmpe brud på deres fastsatte regler, og derfor skal man selvfølgelig også jagte fortidens dopingsyndere. Som naturvidenskabsmand holder jeg inderst inde også med de forskere, der knokler i anti-doping agenturernes laboratorier for at afsløre nye dopingmetoder, men de talrige domme og indrømmelser ændrer ikke noget for mig. Tour de France er stadig det drama, jeg vil se i TV.

Skal jeg være helt ærlig, så frygter jeg, at en ren cykelsport er en kedelig sport. Hvis ikke der kommer nærmest overmenneskelige præstationer i bjergene, så forsvinder dramaet.

Så tror jeg faktisk ikke, jeg gider at se det mere.

 

[Oprindeligt publiceret på Seiersen Science]

Må læger lave fejl?

Jeg er stolt af mine fejl“, skrev jeg i juni, stolt over en arbejdsplads, hvor vi accepterer vores fejl, analyserer dem og bruger dem konstruktivt. Men som jeg også nævnte i blogindlægget, er der forskel på, hvilke faggrupper, der indberetter flest fejl i sundhedsvæsenet, og desværre ligger læger absolut ikke i top i den statistik.

Hvad kan det skyldes?

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Kommer influenzaen?

De sidste par uger er det blevet udmeldt, at en større influenza-epidemi er på vej til Danmark, blandt andet fordi en epidemi angiveligtraser i Sverige.

Sandheden er, at den svenske “epidemi” rapporteret i Expressen kun bestod af 5 tilfælde, hvoraf de 2 var den aggressive Hong Kong-influenza. Alligevel kunne Statens Serumsintitut kort efter melde ud, at en epidemi var på vej til Danmark.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.