Der er netop udvalgt fokusområde for The Longitude Prize, som jeg beskrev her i sidste måned.
Præmien på 93 millioner kroner (dagens valutakurs) vil blive uddelt til dem, der kan løse problemet med antibiotika-resistens!
De præcise detaljer og regler for prisen vil blive defineret i den kommende tid.
Historien kan læses på BBC News.
Der var en gang, en LEGO-mand var en LEGO-mand. Ikke de store variationer i udseende og ansigtsudtryk.
Siden har LEGO introduceret en række temabyggesæt som f.eks. Star Wars, Teenage Mutant Ninja Turtles, Lord of the Rings, Harry Potter og The Simpsons.
Og ikke nok med det, via LEGO Ideas kan alle og enhver foreslå idéer til rigtige byggesæt. Alle idéer med mindst 10.000 supporters vil blive vurderet af en panel nedsat af LEGO.
LEGO har netop offentliggjort hvilken idé, der er udvalgt til at blive det næste officielle byggesæt: Det skal hedde Research Institute, og det består af tre kvindelige forskere – en palæontolog, en astronom og en kemiker – and all their awesome equipment!
Fantastisk at LEGO nu forsøger at bryde det stereotype kønsrollemønster, som de ellers forstærkede med deres lyserøde pige-univers fra 2012.
Modellerne udkommer i august 2014 – i god tid før julehandlen!
Se LEGOs annoncering her:
Tak til NBC for historien.
For knap 4 år siden skrev jeg en anbefaling af den helt fantastiske bog “Manden der målte længdegraden“, om en konkurrence udskrevet i 1714. Her kunne opfinderen af en præcis måde at måle længdegrader på skibe vinde op til 20.000 pund.
For at fejre 300 året for prisen er det i Storbritannien besluttet at lave en ny konkurrence med en præmiesum på hele 10 millioner pund (godt 91 mio. danske kroner). Offentligheden kan være med til at afgøre, hvad udfordringen skal gå ud på, og i den forbindelse har man valgt følgende seks emner, som udgør nogen af tidens største videnskabelige udfordringer:
Den næste måneds tid vil en afstemning afgøre, hvilket emne konkurrencen skal omfatte. Når emnet er fundet, vil konkurrencebetingelserne blive formuleret, og kvantiserbare kriterier vil blive defineret.
Du kan følge prisen på Longitudeprize.org eller @longitude_prize.
Hvilken af de seks emner synes du, bør være målet for den nye Longitude Prize?
En yderst interessant historie har spredt sig på nettet gennem de seneste år, og nu får den fornyet styrke efter en artikel i går på BBC News:
I løbet af det meste af 1900-tallet har benzin været tilsat blyforbindelser for at øge motorens effektivitet. Anvendelsen ophober bly i vores omgivende miljø, og det er velkendt, at blyforgiftning kan give skader som lavere IQ og anti-social opførsel.
Og fra denne sammenhængskæde er følgende teori opstået: Bly i benzinen fører til mere kriminalitet!
Og statistisk er der faktisk noget, der tyder på, at sammenhængen er reel.
Bly blev udfaset i løbet af 1980’erne, og i 1990’erne blev det efterhånden helt forbudt i de fleste lande. Ser man på mængden af bly i miljøet, kan dette korreleres rigtig tæt til bl.a. voldtægt, overfald, mord og selv teenage-graviditeter! Da bly blev forbudt, faldt mængden af kriminalitet.
Se bare nogle af de bemærkelsesværdige grafer i denne artikel.
Sammenhængen er også tydelig i forskellige stater i USA, og i forskellige lande i resten af verden, hvor blyforbuddet er indført på vidt forskellige tidspunkter. Ændringer i mængden af kriminalitet sker godt 20 år efter en tilsvarende ændring i blyudledning. Her er f.eks. en graf for USA:
Ifølge artiklen fra BBC antyder dataene, at “lead could account for as much as 90% of the changing crime rate during the 20th Century across all of the world“.
Hvis resultaterne her virkelig er valide og ikke bare en tilfældig statistisk sammenhæng, kan man lege med tanken om, hvordan verden ville se ud i dag, hvis blyet aldrig var introduceret. Vi havde måske haft langt mindre kriminalitet, og dermed kunne verden måske have opnået langt større velstand. Dermed måske færre krige. Måske endda endnu større teknologisk udvikling.
Men nu bliver det vist bare spekulation…
Som beskrevet for et par uger siden har man via AIS kunnet følge nogle ganske få skibe live i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, men nu har hjemmesiden MarineTraffic.com åbnet op for alle redningsskibenes signaler.
Verdens øjne er især rettet mod det australske skib Ocean Shield, der indtil nu har lyttet efter de sorte bokse med en Towed Pinger Locator, og senere vil gå igang med at bruge en drone til at undersøger havbunden. Som man kan se på hjemmesiden, zig-zagger skibet i dette øjeblik(*) i søgeområdet med en fart på kun 1,5 – 2 knob, formentlig fordi den stadig lytter efter lydsignaler.
Som en særlig service til læserne på Scienceblog, lægger vi hermed et livekort ud, hvor Ocean Shield og de øvrige skibe kan følges:
(*) Jeg kan se, at “i dette øjeblik” er signalet fra Ocean Shield faktisk 5 timer gammelt. Helt live er det altså ikke.
Det er svært at gennemskue, om vi får al information om eftersøgningen af det forsvundne Malaysia Airlines Flight 370, og om den information, vi får, er rigtig eller forkert.
Efterhånden er man overbevist om, at flyet af endnu ukendte årsager, er endt i havet i den sydlige del af det Indiske Ocean, hvor masser af fly og skibe i øjeblikket leder.
Her har hjemmesiden MarineTraffic valgt at publicere data fra skibenes AIS-system, så man kan følge dem online. Desværre er det så langt ud på havet, at man kun kan følge skibe med satellitbaseret AIS, og det er kun ganske få skibe, der bruger det.
Et eksempel er dog det kinesiske redningsskib Xue Long, som man altså kan følge live: Hvor det sejler, hvor hurtigt det sejler, og hvordan det zig-zag’er i sin søgning efter vragdele.
Måske det nærmste vi kommer ufiltreret information fra eftersøgningen.
På en ny hjemmeside tæller et ur ned minut for minut. I skrivende stund er der 569 dage, 2 timer og 56 minutter tilbage. “Tid til launch” står der over uret.
Den nye side ESA-astronaut.dk er den officielle hjemmeside for den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation ISS i oktober 2015.
Det er meningen, at siden skal samle informationer om Andreas’ mission, men lige nu er det mest en rodebutik med alle mulige nyheder og arrangementer som smager lidt af rumforskning, men som sådan ikke har noget med Andreas Mogensen at gøre.
På sigt er det dog meningen, at man vil kunne finde en masse formidlings- og undervisningsaktiviteter, og det er jo et eller andet sted vores største udbytte med missionen.
Andreas virker til at være superdygtig og skal nok gøre et fantastisk stykke arbejde, men at Danmark har en astronaut, gør os ikke til en stor rumfartsnation.
En dansk astronaut er til gengæld en mulighed for at give naturfagsundervisningen et kæmpe boost, for mediedækningen må forventes at være intens, og det kan landets lærere bygge på; især hvis de får undervisningsmateriale af høj kvalitet stillet til rådighed.
Lige nu har siden dog ikke meget at byde på, bortset fra en konkurrence om at navngive missionen. ESA har gjort det før, f.eks. da svenske Christer Fuglesang var i rummet. Men helt ærligt virker det en anelse komisk, for ESAs missions-navne er bare paranteser i rumfartshistorien og på ingen måde at sammenligne med f.eks. Apollo-missionerne, som Jyllands-Posten antyder.
Jeg vil gerne holde øje med, hvad siden kommer til at byde på i fremtiden, men desværre har man valgt at lave siden uden nyhedsfeed(!).
I stedet vil jeg anbefale, at man følger Andreas’ eget, og ganske udmærkede, twitter-feed.
I aften afvikles den 86. Oscar-uddeling i Los Angeles, og er du en af dem, der skal sidde vågen hele natten for at følge med på TV, skal du ikke læse videre, for nu bringer jeg en afsløring: Af de ni film, der er nomineret til Bedste Film, kan vi på forhånd afskrive én af dem som vinder.
Læser du stadig med?
Er du klar…?
Gravity vinder ikke en Oscar som Bedste Film i aften.
Hvorfor ikke? Fordi science fiction-film aldrig vinder den pris. Flere har været nomineret, men science fiction vinder bare ikke den pris. Ikke Star Wars, ikke E.T., ikke A Clockwork Orange, Inception, District 9 eller Avatar. Og heller ikke Gravity.
Og det er synd, for Gravity er en helt fantastisk film. Den er uhyre flot, den er gribende, og den viser den hidtil bedste udnyttelse af det populære 3D-format.
Det vil klæde Hollywood endelig at anerkende genren, og savner man en kunstnerisk begrundelse, kan man uden problemer finde den i de særlige filmiske virkemidler: Kun to skuespillere, masser af store panoramabilleder, ganske få men lange klip (åbningsscenen er én ubrudt 17 minutters sekvens), og så selvfølgelig lydene.
Eller mangel på samme.
For i det lufttomme rum er der jo netop ingen lyde, og som tilskuer føler man virkelig hovedpersonens angst dybt i egen krop, når man kun hører hendes paniske åndedræt, mens dræbende rumskrot farer forbi som fuldstændig lydløse projektiler, der knuser alt på deres vej.
Faktisk er filmen i mine øjne en fuldstændig klar vinder som Bedste Film.
Hvis ikke det var fordi, det netop er… science fiction.
Omkring 350 indlæg fordelt over 7,5 år. Det var min blogproduktion på Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Før jul fik jeg desværre at vide, at Mediehuset ikke ønskede at forlænge den aftale, vi havde, og derfor har jeg besluttet mig for at “vende hjem” til ScienceBlog.dk.
Det har være en virkelig spændende periode med mange gode blogoplevelser. Ingeniørens læsere er på et højt fagligt niveau, og man er ikke bange for at kommentere på og bidrage til de historier, der skrives om.
Derfor vil jeg gerne sige tusind tak til alle dem, der har fulgt med gennem tiden!
Jeg siger altså farvel til Ingeniøren – men jeg fortsætter mine blogskriverier her på siden sammen med en masse nye medbloggere, som vil blive præsenteret i den kommende tid.
For naturvidenskabens verden er stadig lige så spændende i dag som i 2006.
Internetaviserne har efterhånden lært, at hvis man skal have mange hits på en historie, skal overskriften være god. Lister er meget populære (“10 grunde til at…“), og skal det være virkelig godt, skal der stå “Sådan gør du dit og dat“.
BT er gået hele vejen og har lavet en hel serie med videoklip, der hedder “Sådan!”
I dette klip viser de angivelige, hvordan man undgår, at en rystet coladåse bruser over. BT laver dog en klassisk børnehavefejl i deres systematiske demonstrationsforsøg, idet de overhovedet ikke har styr på alle variable.
Først vises et forsøg, hvor man banker på sodavandsdåsen på én måde, og desværre bruser sodavanden over. Herefter vises, hvordan man ifølge BT banker korrekt på dåsen, og sørme om sodavanden ikke undlader at bruse over.
Men i første forsøg går der 6 sekunder, fra dåsen er rystet, til den åbnes. I andet forsøg går der 18 sekunder, altså hele 3 gange så lang tid.
Hvad kan vi lære af det forsøg?
At hvis du vil undgå, at en rystet cola bruser over, så skal du vente længe nok…
