Som ny blogger her vil jeg kort præsentere mig. Mit navn er Kjartan Kinch og jeg arbejder på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Jeg arbejder med data fra NASA’s Curiosity rover på Mars og følger med i missionen fra dag til dag. Jeg har tidligere også arbejdet med roverne Spirit og Opportunity, som landede på Mars i 2003.
Vores gruppe følger Curiosity missionen på vores egen blog. Her på bloggen vil jeg dels skrive om Curiosity, men også forsøge at give et bredere billede af Marsforskningen samt følge med i hvad der sker indenfor rumfart og udforskningen af Solsystemet mere generelt. Marsforskningen har stor bevågenhed i pressen men med omkring 20 aktive missioner til forskellige legemer i Solsystemet sker der også meget udenfor Mars. To missioner jeg er særligt spændt på at følge er ESA’s Rosetta, som skal lande på en komet i november i år og NASA’s DAWN, som ankommer til den største af asteroiderne, Ceres, i februar 2015.
Curiosity landede i Gale Krater på Mars’ ækvator i august 2012 og har nu været aktiv på Mars i 556 Mars-døgn. Et af de helt centrale resultater fra missionens første år er opdagelsen og karakteriseringen af en gammel søbund på et lokalt lavpunkt i krateret, det såkaldte “Yellowknife Bay”. Dette spektakulære panorama viser roveren parkeret på netop dette sted på Mars-dag 177 af missionen. Hvis du er den heldige ejer af en tablet, så gør dig selv den tjeneste at gå til ovenstående link med din tablet og du vil kunne kigge dig omkring på Mars bare ved at dreje din tablet rundt (det virker i hvert fald på min iPad).
Når man kigger rundt kan man tydeligt se at de lokale klipper er fint lagdelte, tydeligvis sedimentære klipper og man kan fornemme at de også er ganske bløde og let eroderede. Lige nede foran roveren ses et par små grå huller, hvor roveren har taget boreprøver ud til nærmere analyse. Denne analyse viste et meget højt indhold (20%-30%) af lermineraler i stenen, hvilket dels indikerer at der har været betydelige mængder vand til stede da disse sedimenter blev dannet og endvidere at vandet har haft tilnærmelsesvist neutral pH.
En hel række af de vigtigste biologiske byggesten er tilstede i disse sedimenter og derudover findes der en række mineraler som potentielt kunne være “mad” for såkaldte kemolithotroper -bakterier, som får deres energi ved at katalysere kemiske reaktioner. For eksempel ved oxidation af Fe (II) til Fe (III).
Tilsammen er den vigtige konklusion at der på dette sted, på Mars, engang lå en sø som var beboelig for mikroorganismer. Forstået således at forholdsvist almindelige mikroorganismer kendt her fra Jorden kunne have trivedes der. HVIS de var der. Vi ved ikke særligt præcist hvornår det var, men sandsynligvis for 2-3 milliarder år siden. Det er et uhyre vigtigt resultat som betyder at vi nu har solid dokumentation for at vilkårerne på Mars engang har været sådan at liv, som vi kender det fra Jorden, kunne have fået fodfæste.
Missionens videnskabelige leder, John Grotzinger, har beskrevet dette resultat i et vældigt velskrevet blogindlæg hvor han kommer omkring en del detaljer som jeg har sparet jer for her. Det naturlige næste spørgsmål er selvfølgelig om livet rent faktisk fandtes på Mars. Det er desværre ikke nemt – heller ikke på Jorden – at finde spor af mikroorganismer efter milliarder af år, men Curiosity er udstyret med instrumenter til at karakterisere organiske forbindelser og vil gøre forsøget.
I øjeblikket er roveren på vej mod foden af det centrale bjerg i Gale Krater. Dette bjerg, hvis nederste lag består af fint lagdelte klipper, var missionens oprindelige mål. Instrumenter på sonder i kredsløb om Mars har identificeret salte og lermineraler i disse klipper, som også tyder på at vand spillede en rolle ved deres dannelse. Når Curiosity om nogle måneder når bjergets fod er vi naturligvis spændte på, hvad nærmere analyse af disse klipper vil vise.