Der kan være mange grunde til at udføre grundforskning, men der er nu noget tilfredsstillende ved forskning, man kan anvende til noget i praksis. Særligt tilfredsstillende er det, når naturvidenskaben kan bruges direkte i dagligdagen, og det er blevet meget aktuelt inden for en nyt felt: den “molekylære gastronomi“.
Jydsk Atomkraft A/S
Debatten om atomkraft i Danmark er for alvor blusset op igen, hvilket blandt andet kan følges i Nyhedsmagasinen Ingeniøren. I den forbindelse vil ScienceBlog.dk lige gøre reklame for denne meget underholdende hjemmeside: Jydsk Atomkraft A/S. Den er absolut et besøg værd!
Bronzealderens største vulkanudbrud
Forsidehistorien på tidsskriftet Science den 28. april omhandlede en af historiens største vulkankatastrofer, udbruddet på Santorini omkring 1600 år f.Kr. Arkæologer har længe diskuteret dateringen af udbruddet, men et nyt fund af et oliventræ, der blev dækket til under udbruddet, løser mysteriet. Danske forskere har nemlig været med ved en C-14 datering, og det er dermed lykkedes at datere udbruddet meget præcist til 1613 ± 13 f.Kr. Dette er noget tidligere end hidtil antaget, og opdagelsen kan have betydning for andre arkæologiske tidsangivelser som for eksempel den egyptiske række af faraoner.
Onsdag den 31. maj kl. 19-21 afholdes et åbent foredrag om opdagelsen på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. Foredraget følges af en rundvisning ved den atomaccelerator, hvor dateringen er foregået.
Læs mere om opdagelsen her.
Tvivl om nano-fare
Antallet af indlæg om nanoteknologi på ScienceBlog.dk er steget på det seneste, og der vil naturligvis komme mange flere i fremtiden. Nanoteknologi er in, men det betyder også, at den offentlige debat om nanoprodukter er i blomstring. Er der en fare, ved de nye produkter? Det blev beskrevet i indlæg her på bloggen i april og igen i maj måned. Et tysk nanoprodukt blev taget af markedet, da det angiveligt var skadeligt for brugerne. Nu har undersøgelser dog vist, at produktet ikke indeholdt nanopartikler, og dermed er det stadig uvist, hvad der forårsagede brugernes luftvejsgener.
Forskningens Døgn
Gæsteindlæg: I dette gæsteindlæg kommer stud.scient. Celia Haldan Voetmann fra Aarhus Universitet med en kommentar til Forskningens Døgn, der blev afholdt den 5. maj. Celia er studerende ved nanoteknologilinjen og aktiv ved Fysikshowet i Århus. Her sætter hun spørgsmålstegn ved, om Forskningens Døgn er den rette måde at formidle forskning på. Indlægget er oprindeligt bragt i universitetsavisen CAMPUS på Aarhus Universitet.
No-nonsense nano
En konference/udstilling i Århus den 1. juni vil give en introduktion til nanoteknologi på en “no-nonsense” måde. Målgruppen er skandinaviske virksomheder, der ønsker at vide mere om nanoteknologiske muligheder for ens egen forretningsstrategi og produktportefølje. Prisen for deltagelse er 1.495,- plus moms, men konferencen kan følges på live webcast fra klokken 10 på Innovation Labs hjemmeside!
Konferencen er arrangeret af Innovation Lab, iNANO og NaNet. Læs mere på konferencens hjemmeside.
Naturfagskonsulenterne
I fredags blev ScienceBlog.dk nævnt på Naturfagskonsulenternes hjemmeside, og derfor vil jeg også benytte mig af lejligheden til at reklamere for dem. Naturfagskonsulenterne er et firma bestående af en række læreruddannede konsulenter. Ud over at tilbyde kurser og diverse undervisningsmateriale, indeholder hjemmesiden også en weblog, der beskriver naturvidenskab, skoleforhold og undervisningsmaterialer. Absolut et besøg værd.
Nanoprofessor modtager Grundfosprisen 2006
Grundfosprisen 2006 blev i denne uge tildelt professor, dr. scient. Flemming Besenbacher, der leder det interdisciplinære nanoscience center iNANO ved Aarhus Universitet. Prisen gives “som anerkendelse af sin store forskningsmæssige indsats inden for materiale- og overfladefysik samt nanoteknologi og nanoscience“.
Speciel komet på himlen
Det er ikke tit, man kan se en komet på himlen med det blotte øje, men det sker da ind imellem. Og resten af maj vil man netop kunne se en sådan komet: Komet 73P/Schwassmann-Wachmann 3. Der er dog ikke tale om en helt almindelig komet, for kometen er for nylig gået i stykker og kredser nu i sin bane om Solen som en række af mindre kometstykker.
Flyopfyldningsvidenskab
Når man stiger på et fly, oplever man stort set altid, at man kommer til at stå i kø, før man kan komme ned til sin egen plads. Passagerne foran skal jo lige have deres håndbagage på plads, før de kan sætte sig ned, og den slags tager tid. For flyselskaberne er det ensbetydende med penge, for jo mere tid et fly kan spare på jorden, des flere flyvninger kan flyet foretage. Og desuden vil passagerne blive mindre gnavne af ventetid og køer. Nu er opfyldning af fly blevet til en videnskab.