Hvad kan vi egentlig bruge DNA målinger til?

Gæsteindlæg: Lasse Folkersen er født 1982 og uddannet humanbiolog. Tog ph.d. i genetik fra Karolinska Institutet i Sverige (2011) og har siden da arbejdet med at oversætte genetik til praktisk anvendelse. Det har betydet arbejde med udvikling af gigtmedicin på Novo Nordisk, hjertesygdomsmarkører med Pfizer, en stilling som adjunkt på DTU, og i dag arbejde som forskningsleder i Region Hovedstaden. Ud over forskning, er han optaget af formidling så som f.eks. videnskaben på besøg, paneldebatter, science week – samt selvfølgelig en nyudkommet bog om genetik: ”Forstå dit DNA – en guide”.

 

DNA test er en fantastisk ny teknologi! Lær om dig selv! Din sundhed afhænger af det! Ja, sådan siger fortalerne – altså typisk dem som vil sælge dig en DNA test. Der er også dem der er skeptiske; kan man i virkeligheden overhovedet få noget ud af det, det der DNA?

Det er det emne jeg gerne vil fortælle dig om, for svaret på de spørgsmål er der faktisk temmelig mange nuancer til. Jeg sælger ikke DNA test, så jeg skal ikke pådutte dig noget du ikke har brug for. Jo, måske den bog jeg netop har skrevet om emnet, den vil jeg stærkt anbefale. Omvendt er jeg stor fortaler for at omfavne ny teknologi når den kommer og forsøge at få så meget ud af den, som det giver mening. Derfor denne artikel om hvad man egentlig kan bruge DNA tests til, nu og i nær fremtid.

Den første udfordring i at forstå det, er at det er meget sjældent der står skrevet noget i dit DNA som har 100 % gennemslagskraft. Det er egentlig selvindlysende når man tænker over det: Hvordan skulle nogen nogensinde kunne klare sig i en kaotisk verden hvis hele ens livsforløb var beskrevet fra starten. Vi er mere robuste end det, både os mennesker, men også dyr og planter og bakterier. DNA er snarere de underliggende byggetegninger med smarte løsninger til mange forskellige tilfælde.

DNA beskriver hvordan et fleksibelt selv-lærende immunforsvar skabes. Det beskriver hvordan der laves muskler og fedtdepoter som kan vokse og skrumper efter omstændighederne. Og det er planen for hvordan en nysgerrig og adaptiv hjerne skabes og udvikles til at senere at tage kloge beslutninger. Men DNA tager i sig selv ikke beslutningerne for dig. Og der står så absolut ikke skrevet nogen steder at du kommer til at få et slagtilfælde i en alder af præcis 42 år.

Nogle gange står der dog nogle uhensigtsmæssige ting i vores DNA. I de sjældne tilfælde kan det være alvorlige arvelige sygdomme. Dem kalder vi gen-fejl eller mutationer. Grunden til at det kun er de sjældne tilfælde, det er det som Darwins fandt ud i sin tid: Jo mere alvorlig en gen-fejl er, jo sværere er det at vokse op med den og give den videre til de næste generationer. Sådan er det bare.

Men hvad så med en ændring i dit genom som tilfældigvis ændrer en ganske lille smule i din karmuskulatur, og derved giver dig et par procents øget risiko for at få et slagtilfælde? Eller et 2 mm bredere taljemål? Tjo, sådan en lille ændring har nok ikke spillet nogen større rolle i evolutionens store spil. Så ikke overraskende findes der millioner af den slags små DNA-ændringer mennesker imellem. Dem har vi i dag kortlagt i massevis og givet dem navn: vi kalder dem SNPs.

En af de spændende ting, der sker i genetik netop i disse år er at vi er ved at lære hvordan vi håndterer summen af disse mange små SNPs. Hvordan vi kan udregne opsummerede gen-scorer og hvilken effekt de har på os. I stort set alle tilfælde er svaret at der er nogen effekt, men at alt ikke er låst fra starten. Jeg har skrevet mere andetsteds om dette komplekse modsætningsforhold.

I denne artikel vil jeg i stedet fokusere på hvad jeg tror vi faktisk kan bruge DNA-målinger til. Hvilken gavn det kan gøre, om nogen. Forudsætningen er altså at for alle almindelige sygdomme og træk, så er genetik blot en delvis forklaring. En statistisk påvirkning, som altid skal ses i sammenhæng med dit eksisterende jeg og dets omgivelser.

Det betyder f.eks. at det er meget usandsynligt at almindelige sygdomme vil blive diagnosticeret alene med DNA-test. Det er simpelthen nemmere og mere præcist at lave en blodsukkertest og reagere på den, end det er at gå den lange omvej om først at skulle udregne genetisk diabetes-risiko. Det er dog muligt at DNA-test en dag bliver en form for support måling som foretages rutinemæssigt allerede inden diagnose.

Det kan man f.eks. forestille i en situation hvor en patient er helt på herrens mark i sundhedssystemet. Her kan selv delvise indikationer i den rette retning tænkes at kunne hjælpe, herunder analyser i DNA. En fordel her er at DNA bare behøver at måles på en gang. Med den ene måling kan man udregne gen-scorer for alle kendte sygdomme, uden at skulle igennem gentagne målinger og besøg på andre afdelinger.

Et andet aspekt hvor dette virkelig kan tænkes at hjælpe er i behandlingsvalg. For langt de fleste almindelige sygdomme findes der mere end én type medicin. Valget af medicin er absolut ikke uvæsentlig; pris, bivirkninger, og effektivitet spiller alt sammen ind. Man må ikke tro at det er så enkelt som at den dyreste pille også er den bedste. Problemet er i virkeligheden at man næsten aldrig ved hvad det bedste medicin-valg er til den enkelte patient – ikke før man har prøvet sig frem. Det faktum er en kilde til stor frustration, simpelthen fordi vi alle reagerer forskelligt på forskellig medicin.

Når valget af medicin således foretages sådan lidt i blinde, så skal der meget lidt til at forbedre på det. Hvis din DNA-profil f.eks. siger at du har 10 % øget chance for at få gavn af medicin nr #3 for en given sygdom, så lyder det måske ikke af meget. Men i det større perspektiv kan sådan en indsigt spare samfundet, både læger og patienter, for rigtigt meget spild af tid og penge. Vi ville simpelthen blive raske hurtigere, i gennemsnit.

Det koncept hedder præcisions-medicin, eller personlig medicin. Det er ikke urokkeligt at denne øgede præcision skal komme fra DNA-målinger. Men i forhold til så mange andre ting som sundhedsystemet måler i vores blod, så har DNA som sagt den store fordel at det kun skal måles én gang, så har man information til alle fremtidige behandlinger.

Forbedring af medicinvalg og assistance til diagnose af folkesygdomme er to områder hvor jeg realistisk tror vi kan hente forbedringer i vores sundhedssystem. Jeg tror dog samtidig det er vigtigt at italesætte den uvished der er forbundet med konklusioner fra DNA-målinger. Det er vigtigt at vi ikke tror vi kan bruge det til ting vi allerede er præcise på, f.eks. rutine-diagnoser. I stedet skal vi identificere de brugs-områder som i dag de facto plages af relativ stor uvished.

Det meste af min egen forskning handler om de her spørgsmål. F.eks. arbejder jeg en del med projekter hvor vi følger patienter som begynder med ny medicin. Det sker ved det vi kalder “dag-0”, inden den ny medicin tages. På denne dag laver vi en lang række målinger af dem, både DNA og andre typer af målinger, f.eks. protein-niveauer eller spørgeskemaer. Så venter vi og ser om det gik godt med deres behandling eller ej. Hvis ikke det gik godt, så får patienterne blot ordineret en anden slags medicin. Det spændende for mig, er så om der fandtes noget i vores dag-0 målinger. Noget hvor vi kunne have forudset at de ikke ville have haft gavn af behandlingen – og dermed sparet både patient og læge for ekstra hospitalsbesøg og ventetid.

Svaret er at vi allerede kan lave de her forudsigelser til en hvis grad. Hvor meget og hvor godt kommer selvfølgelig an på sygdom og medicin-type. I cancer er vi særligt gode, men hjertesygdomme og autoimmune sygdomme er også godt på vej. Resten skal nok komme med, selv psykiatriske lidelser – for vi bliver bedre og bedre til at lave dem.

Desuden er jeg meget interesseret i at hjælpe folk til at hjælpe sig selv. I samarbejde med sundhedssystemet, naturligvis. Men din egen indsigt og motivation er altid en af de vigtigste dele af et hvilken som helst sygdomsforløb. Derfor arbejder jeg også med et projekt om online selv-analyse af DNA fra firmaer der sælger forbrugergenetik, samt med en nylig udkommet bog hvor du kan læse meget mere om de koncepter. Mit håb er at dette vil gøre dig i stand til at navigere i den komplekse verden som sundhed, medicin og DNA trods alt er.

Aluminiumsallergi, demagogi, og forskere uden jordforbindelse.

Der er organisationer, hvis formål det er at starte en debat om aluminium i vacciner. De er blandt andet drevet af forældre til syge børn, hvor forældrene vil have undersøgt, om aluminium i vacciner spiller en rolle i deres barns sygdom. Aluminiums sikkerhedprofil er bare allerede meget dokumentet. Det er hovedsageligt sikkert, men der er plads til forbedringer af adjuvanter som koncept. Læs videre Aluminiumsallergi, demagogi, og forskere uden jordforbindelse.

På første række til vulkangudindens pragtforestilling

I en rejseberetning på Facebook skrev jeg i februar, at jeg boede lige ved siden af en af Hawaiis aktive vulkaner, Hualālai, som godt nok ikke har været i udbud siden 1801, men at den med min sædvanlige rejsehistorik nok gik i udbrud inden ugens udgang.

Der skulle dog gå godt 60 dage fra dén udtalelse, og vi skulle også 60 km længere mod sydøst, før der skete noget voldsomt på Hawaii. Læs videre På første række til vulkangudindens pragtforestilling

Nej, havene stiger ikke, fordi der falder sten ned i dem

Imens klimabenægtere finder på nye, skøre teorier, fortsætter klimaet med at sætte triste rekorder

Ved en høring i en politisk komité for videnskab, rumfart og teknologi onsdag den 16. maj 2018, der havde til formål at diskutere teknologiske løsninger på udfordringerne fra klimaforandringer, benyttede republikanske politikere lejligheden til at lufte en række kendte klimabenægtende myter. De indkaldte eksperter brugte således størstedelen af deres tid på at korrigere disse politikeres påstande, rapporterer Science.

Læs videre Nej, havene stiger ikke, fordi der falder sten ned i dem

HPV-update nr. 10

Tiden flyver, når man har det sjovt! Det er et par måneder siden, jeg sidst skrev en opdatering om HPV-debatten, og den mellemliggende tid er forsvundet i et forsøg på at passe alle mine forpligtelser. Sådan er det, når ens hobby pludselig bliver endnu et fuldtidsarbejde… Men jeg har samlet lidt sammen og vil her forsøge at samle op på nogle af de sager, der har været:

  • Er HPV-vaccinen (stadig) sikker?
  • Øger HPV-vaccinen risikoen for aborter?
  • Er det bevist, at en ung kvinde døde som følge af HPV-vaccinen?
  • Benytter vaccinemodstandere sig af falske personer?

Læs videre HPV-update nr. 10

Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Klimabenægterne fik en gylden chance til at tale deres sag, da klimatologer måtte stå skoleret ved amerikansk høring. Men olieindustrien er flygtet fra benægternes sidste standpunkter

Den amerikanske dommer William Alsup bad om svar på otte konkrete spørgsmål til de menneskeskabte klimaforandringer ved en høring inden byerne San Fransisco og Oaklands sagsanlæg mod olieselskaberne Chevron, Exxon Mobil, ConocoPhillips, Royal Dutch Shell og BP eventuelt sættes i gang. Det fik han.

Spørgsmålene blev besvaret

Ved høringen besvarede de førende klimaforskere professor Myles Allen, professor Gary Griggs og Dr. Don Wuebbles dommerens spørgsmål. Kun Chevron havde sendt en advokat til at tale deres sag.

Chevron accepterer hvad IPCC er nået til enighed om hvad angår videnskab og klimaændringer

Herunder følger meget korte svar på hvert af Alsups spørgsmål – men med links til yderligere læsning.

Læs videre Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Grænsekontrol hjælper mindre på migrationsproblematikken end at hæve det grønne ambitionsniveau, mener europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (RV). Visse danskere er højrøstet uenige med ham, men de nyeste undersøgelser underbygger hans påstand

“Vindmøller er de bedste grænsebomme” skrev Morten Helveg Petersen den 26. januar 2018 i Århus Stiftstidende, og modtog en byge af rasende kommentarer. Mange var så ubehøvlede, fornærmende og meget lidt konstruktive, at moderatoren på stiften.dk fik travlt med slette de værste.

Må rådne op uden sin sut

“Naivitet kan man ikke kalde indlægget, det er ren og skær dumhed, rystende hvad hønselogik kan føre til […han] kan for min skyld rådne op i sin naivitet,” skrev Henrik Møller fra Haderslev. Og Henrik Møller var et blidt, uskyldigt lam i sammenligning med flertallet af dem, der kommenterede Morten Helveg Petersens indlæg, så hans kommentar er stadig at finde på stiften.dk. Læs videre Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning

Fra den sovjetiske rumsonde Vega 1 lyste Venus op i halvmåneform den 9. juni 1985, da sonden frigjorde det kugleformede nedstigningsmodul forrest på fartøjet. I to dage faldt nedstigningsmodulet mod planeten, før den ramte den øvre atmosfære. I en højde af 61 kilometer delte kuglen sig i to stykker. Det ene stykke fortsatte sit fald mod overfladen for enden af en faldskærm. Nede på overfladen overlevede den i blot 56 minutter før Venus’ atmosfæriske tryk og varme slog den ihjel. Læs videre Balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning

Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

“Det er vigtigt, at du ved lidt om mig,” siger en rolig, ældre mand i habit på YouTube, inden han fremlægger påstande om, at klimamodeller er humbug.

Manden på YouTube er den pensionerede professor i fysik William Happer, der blev født i 1939 og uddannet i 1964. Han har forsket, undervist og rådgivet præsidenter. Det, han siger om moderne klimatologi, er dog forkert. Læs videre Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

Causa Sui – letforståelige og underholdende videoer om videnskab

Hvis man som ung er interesseret i fodbold, håndbold eller badminton er der rigelig med klubber, hvor man kan få afløb for sine interesser.

Men hvis man som ungt menneske interesser sig for videnskab, så er der i Danmark langt mellem snapsene for klubber og fora, hvor unge mennesker kan dyrke denne interesse.

Causa Sui er en ny videokanal på Facebook og YouTube hvor unge (eller ældre for den sags skyld) kan dyrke deres interesse for videnskab. Og når man skal stimulere en passion for videnskab, skal man huske på, at videnskab er mere end den stereotype fortælling om den skaldede professor i hvid kittel og spruttende og farverige fysikeksperimenter.

Videnskab og videnskabshistorie er også fyldt med drama, passion, magtkampe, helte og skurke, sejre og nederlag, tankevækkende forsøg og tankeeksperimenter der kan få hjerner i alle størrelser til at knække over af fryd, samt viden der kan lukke nye verdener op.

Causa Sui vil i alt ydmyghed forsøge at være et af de fora, hvor de videnskabsinteresserede unge mennesker (i alle livets aldre) kan finde et safe-haven omkring deres interesse. Et forum hvor de kan blive inspireret, finde ligesindede og få stillet deres spørgelyst. I et letforståeligt og underholdende sprog vil Causa Sui forsøge at stimulere unges interesse for videnskab – og åbne deres øjne for en helt ny verden.

Jeg håber du har lyst til at følge Causa Sui, dele og ’like’ videoerne. Du finder os her på Facebook og YouTube:

Og lad mig så til sidst indsætte én af videoerne, så du kan se en smagsprøve, hvad kanalen kan:

Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.