Kategoriarkiv: Seiersen Science

Indlæg der er postede via Ingeniørens hjemmeside (ing.dk).

På eventyr i Nanoland

Der gøres i disse år mange forskellige ting for at få flere børn og unge gjort interesseret i teknik og naturvidenskab. På Galathea 3 er tanken, at skoleelever skal præsenteres med virkelighedens forskere som rollemodeller, i mit gamle Fysikshow bruger vi virkemidler som fascination og humor, og i TV-programmet NØRD bruger man ungdommens egen stil og jargon til at gøre naturvidenskaben trendy.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Nye tricks til Mars rovere

Spirit og Opportunity – navnene på de to Mars rovere, som nu har faret rundt på vores røde naboplanet i tre år, bør efterhånden være kendte af de fleste. Med helt enestående billeder strømmende ned fra verdensrummet uge efter uge leverer projektet et, som Galathea-ekspeditionen efter nogens mening savner: Frontforskning hvis resultater blandt andet måles i flotte og fascinerende billeder fra en verden, vi kun kan drømme om.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Galathea i havsnød!

Så skete katastrofen, som har ligget og ulmet i månedsvis. Journalisten Anders Lund Madsen (ALM) skriver i dagens Jyllands-Posten en skarp kronik, hvor Galathea 3 Ekspeditionen rakkes hårdt ned for at være spild af penge og ledet af “tøsedrengenes førstehold”, som har udvalgt “børnehaveklasseforskning”.

At konflikten opstår, bør ikke chokere folk synderligt. Enhver, der kender ALM’s humor og væremåde, har nok undret sig over, at netop han skulle formidle kompliceret forskning til den almindelige dansker. ALM er da også udskældt af andre formidlere og forskere ombord på Vædderen, idet han sjældent har vist sig i forskningslaboratorierne og generelt udvist ganske lidt interesse i arbejdet ombord.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Boost din fjernbetjening

Det er den mørke vintertid, og som bekendt er det også TV-tid – husk bare på hvor trist TV-programmet er om sommeren! Nej, det er her på de mørke aftener, stationerne lancerer deres nye store programsatsninger, mens hele landet venter foran skærmen, samtidig med man varmer sig med stearinlys og æbleskiver.

Og netop i denne anledning kommer her et oplagt projekt til TV-seeren og den tekniske gør-det-selv mand: Boost din fjernbetjening, så rækkevidden bliver endnu større!

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Gratis science podcast

Er man interesseret i teknik og naturvidenskab, er det over 160 år gamle amerikanske tidsskrift Scientific American et rigtig godt blad at læse. Nu har gode gamle SciAm lanceret en naturvidenskabelig podcast med ugentlige nyheder og kommentarer. Man kan blandt andet få en daglig “60 Second Science” kommentar om et aktuelt emne. Der er selvfølgelig RSS feed på podcasten, og servicen er helt gratis.

Du finder podcasten her.

Mens vi venter…

…på næste udvikling i sagen om ventelister til kræftbehandling, vil jeg lige bidrage med lidt positivt om det danske sundhedssystem. Jo, selvfølgelig skal ventelisterne være så korte som muligt, og selvfølgelig skal patienter oplyses om mulige tilbud i udlandet. Og selvfølelig er der altid meget, der kan forbedres i et system, der er så kolossalt belastet, som strålebehandlingsafdelingerne er for tiden.

En gang imellem skal man nu også se på nogen af de positive historier, og det vil jeg da lige bidrage med her.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.