Kategoriarkiv: Forskning

Indlæg om naturvidenskabelig forskning.

Har alternativ behandling en berettigelse?

Hvad kalder man alternativ medicin med en dokumenteret effekt?

Dette indlæg har egentlig været længe undervejs, for hvad skulle vinklen være? Der er jo så meget at skrive om. Da endnu et studie for nylig viste, at cancerpatienter ikke har gavn af alternativ behandling – tværtimod var deres risiko for at dø mere end fordoblet, hvis de erstattede konventionel behandling med alternativ behandling – kunne jeg ikke længere lade være. Det er jo ikke første gang. Ja, man har endda vist, at chancerne forringes hos patienter, som starter ud med alternativ behandling for sidenhen at modtage konventionel behandling.
Læs videre Har alternativ behandling en berettigelse?

Du kan hvad du vil – du skal bare arbejde for det!

Dette er et lidt anderledes indlæg i forhold til de andre indlæg der er her på bloggen. Det handler om noget, som jeg brænder virkelig meget for – og det er uddannelse.

Hvis man nu kigger på universitetet. Så kan man undre over, at der på universitetet er tusindvis, der starter hvert eneste år, men der er også tusindvis, der dropper ud. Der kan selvfølgelig være mange grunde til at droppe ud af universitetet. Og de kan sagtens være fornuftige grunde, men der er også masser, der bare giver op på deres drømmestudie. Jo længere man kommer i studiet jo færre fortsætter. Hvis man tager ph.d-studerende og postdocs med i betragtningen bliver det endnu mere tydeligt. Selvom mange ph.d.-studerende  nok drømmer om en karrierer indenfor forskningensverdenen, så er det de færreste der ender med at arbejde i forskningensverden som professor eller lektor i sidste ende. Kan grunden til at så mange dropper ud være, at de ikke føler, at de er kloge nok?

Naturvidenskab er hårdt arbejde

Det at være god til matematik, fysik eller biokemi er en færdighed ligesom alt muligt andet, og det er en færdighed, som kan trænes. Hvornår skal man så træne disse færdigheder? Min holdning er, at man skal træne dem hele tiden, så tidligt som muligt og så meget som muligt.  Forskning viser, at tidligt i livet, så lærer man hurtigst. Vi har brug for dygtige ingeniører såvel som dygtige håndværkere og dygtige lærere, men det kræver hårdt arbejde at nå dertil, og hvis vi kan finde talenterne så tidligt som muligt, så kan vi også kultivere dem.

Nu er jeg formand i en forening, der beskæftiger sig med at formidle naturvidenskab til unge, og jeg vil argumentere for, at formidleres største ansvar er at inspirere de unge og undervisningen kommer i anden række.  Dette tror jeg er vigtigst, da forskning viser, at det meste læring ikke sker på skolebænken, men derimod udenfor skolen.  Ikke alle elever har lige stor interesse for alting, men interessen skal helst findes tidligt, så den kan nå at blomstre. Det er en lærers ansvar at sikre, at alle hans elever er godt med i skolen og ikke mister interessen.  Det kræver mange års arbejde at blive en god ingeniør eller matematiker, og der er masser af tidspunkter, hvor ens interesse kan falme.

Naturvidenskab på universitet

Alle der læser en naturvidenskabelige uddannelse på universitetet ved, at det er hårdt arbejde. Men det gode ved mange naturvidenskabelige uddannelser er, at alle har chancen for at vælge den uddannelse de har lyst til, da snittet stadig er lavt (med nogle få undtagelser).

Jeg kan se en stor udvikling i dem der går på studiet nu i forhold til da vi startede på studiet. Alle er meget hårdtarbejdende, og der er en generel tro på, at man kan blive bedre, hvis man bare arbejder hårdt nok. Det er en tro som ikke mange unge bliver opvokset med. De er bange for at fejle og tror deres position i verden er fikseret, og dermed gør de ikke noget for at forbedre deres position. Unge i folkeskolen, gymnasiet såvel som på universitetet er så bange for at tage fejl, at de ikke har lyst til at række hånden op i timerne. De ser det at lave en fejl som et stort nederlag i stedet for at se det som en mulighed for at blive bedre.

Det er troen på, at man kan udvikle sig og en kultur der bygger på hårdt arbejde der får de unge til at blive succesfulde.

Du kan hvad du vil!

Afsluttende vil jeg sige til de studerende. Lad være med at brokke dig. Studiet er hårdt. Det er jeg enig i, men fokuser på at lære og læg mærke til dine fejl, så du kan forbedre dem. Kun igennem hårdt fokuseret arbejde kan du blive bedre. Dit fokus bør ikke være på dine karakterer men derimod på at lære noget.

Til forældre og lærere så vil jeg opfordre til, at fortælle dine børn/elever, at kun igennem hårdt arbejde kan man opnå hvad man vil, og man ikke skal være bange for at fejle. Du kan hvad du vil. Det kræver bare hårdt arbejde. At fejle har aldrig skadet nogen, derimod er det kun igennem at have fejlet gentagende gange, at man bliver bedre.

Tårnhøjt snit og ledige pladser

For første gang i mange år er antallet af folk, der har søgt ind på videregående uddannelser faldet.  Antallet af ansøgere er i år på 91.539 af dem har 65.165 fået en plads. Det betyder, at mere end 25.000 ikke er kommet ind på nogen videregående uddannelse til trods for at flere uddannelser stadig har fuldt optag eller meget lav adgangskvotient. Det kunne tyde på, at folk ikke vælger strategisk, men derimod hvad der bliver forventet af dem.

I år er der flere uddannelser med tårnhøjt snit, hvor tusindvis har søgt ind. Dette er uddannelser såsom medicin, statskunstskab og psykologi, som er blandt de mest populære.  Rekordmange har fået afslag på disse uddannelse til trods for, at alle ved at adgangskvotienten på disse uddannelser er tårnhøje, og dette ikke kommer til at ændre sig de næste par år.

Denne forskel på de videregående uddannelse tyder på, at valget ikke er strategisk, men derimod vælger folk efter de populære uddannelser. Før jeg vil komme med min analyse af, hvorfor dette kunne være tilfældet, så lad os lige kigge lidt på nogle tal.

Hvis man ser på antallet af ansøgere siden 2005, så er det tydeligt, at antallet har været stigende de sidste par år med undtagelse af 2008, hvor der var et mindre fald. Hvis man går tilbage til 90´erne så lå antallet af ansøgere nogenlunde konstant på 60.000.

Hvis vi også kigger på antallet af beståede studenter, så har antallet de sidste par år været stigende, og går man længere tilbage, så har antallet kun været stigende. Dette kunne tyde på, at denne tendens også vil fortsætte.

Hvis man sammenligner antallet af beståede studenter (den orange linje) med antallet af ansøgere på videregående uddannelser (den blå linje), så er det tydeligt, at afstanden imellem de to linjer vokser, og selv antallet flertallet af de studerende påbegynder to uddannelser, så er dette en interessant tendens. Jeg forudser, at den blå linje vil begynde at falde igen til omkring 80.000 studerende om året over de næste par år.

Det der dog er mest interessant ved optaget de sidste par år er dog fordelingen, at køn på de forskellige uddannelser. Hvis man kigger på naturvidenskab er det specielt interessant at kigge på de forskellige studier indenfor naturvidenskab. De ´hårde´ videnskaber har primært drenge der søger ind, og i de ´bløde´ videnskaber er det primært piger der søger ind.

Konklusion

At der er mandefag og pigefag er ikke en ny ting, dog vil jeg mene at det er problematisk, da fremtidens har brug for dygtige dataloger, fysikere, biokemikere såvel som statistikere. Jeg tror det kan blive et problem, at nogle færdigheder for fremtiden primært kun kan løses af mænd eller kvinder. Jeg mener det er meget problematisk, at det stort set kun er kvinder der bliver sygeplejerske og dyrlæger og stort set kun mænd der bliver dataloger og IT-eksperter.

Jeg vil ikke argumentere for en kønskvoter på landets universiteter, men derimod opfordre til, at alle der skal søge ind på en videregående uddannelse for fremtiden tænker mere strategisk. Man skal ikke blive for påvirket af, hvad samfundet forventer af en. Det betyder, at mænd ikke skal være bange for at påbegynde en videregående uddannelse som dyrlæge eller kvinder ikke skal være nervøs for at starte på datalogi. Desuden er universitetet ikke for alle, så man bør også kigge på andre muligheder end at læse på universitetet.

Man bør selvfølgelig vælge den uddannelse, som man brænder for, men det giver simpelthen ikke mening, at der kan være masser af studier med ledige pladser samtidigt med, at der er flere videregående uddannelser, hvor gennemsnittet ligger over 11.

Følg hval i danske farvande live

Lørdag eftermiddag lykkedes det danske forskere fra Aarhus Universitet at mærke en vågehval, der var gået i en fiskers net nær Skagen dagen før. Hvalen kan nu følges live på nettet, hvor man kan se, at den i skrivende stund bevæger sig rundt i Kattegat.

Præcisionen af målingerne varierer, hvilket nok forklarer, hvorfor det ser ud som om, hvalen vandrer hen over Jyllands spids ved Skagen.

Kun én gang tidligere er en vågehval mærket i Danmark, hvilket skete i 2003. Den 5 meter lange hval, som i øvrigt blev fanget i det samme bundgarn og mærket af de samme forskere, tilbagelagde dengang ikke mindre end en 11.500 km over 87 dage, før senderen løb tør for batteri.

Weekendens mærkning kan ses her:

Læs hele historien her.

HPV-update nr. 4

Copenhell er overstået, og det er blevet tid til endnu en opdatering om HPV-vaccinen. Denne gang dækker jeg tre historier, der af forskellige grunde fortjener at få et par ord med på vejen:

  • Et nyt stort videnskabeligt studie kigger på Myalgisk Encephalomyelitis (kronisk træthedssyndrom) og HPV-vaccination.
  • En ny dom fra EU bliver fremlagt temmelig misvisende i danske medier.
  • Øger HPV-vaccinen risikoen for livmoderhalskræft? Det påstår vaccinemodstanderne i hvert fald igen og igen.

Læs videre HPV-update nr. 4

HPV-update nr. 1

Da jeg løbende skriver om HPV-debatten, har jeg tænkt mig at bruge en ny form for de generelle blogindlæg – nemlig disse relativt korte tekster, hvor jeg skriver om 2-3 relevante artikler eller indlæg. Dette er det første indlæg i rækken og handler om:

Læs videre HPV-update nr. 1

Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik

Jacob Sherson. Jacob Sherson. Hvor har jeg hørt det navn før? Med et halvt øre og et enkelt øje følger jeg Go´Morgen Danmarks faste program. Jævnlige nyheder, noget om kost der mindsker gasudvikling i tarmen (eller prutter, som de kalder det), et sørgmodigt indslag om unge etnisk-udseende kvinders udfordringer på gaden, og så kommer det. Kvantefysiker og spil siges i samme sætning, og så ved jeg hvem de snakker om.

Læs videre Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik

HPV-vaccinen og alternativ brug af kilder

Lige en kort intro til et lidt langt indlæg

HPV-vaccinen fylder fortsat meget i medierne – både med indlæg, der kritiserer TV2 for deres dokumentar “De vaccinerede piger” (der nu kan ses på YouTube med engelske undertekster), indlæg fra forældre til børn med påståede bivirkninger fra vaccinen, forsvar fra en af TV2s redaktionschefer, og kommentarer fra Lægemiddelstyrelsen. Tilslutningen til HPV-vaccinen er stadig sørgeligt lav, og usikkerheden er fortsat udbredt i befolkningen. Ydermere har TV2 bebudet, at de arbejder på en ny dokumentar om emnet.

Læs videre HPV-vaccinen og alternativ brug af kilder

Kaffeforskning, sundhedsmani og enormt dårlige smoothies

Et nyt studie fra Stanford viser, at folk, der drikker kaffe, kan have mindre inflammation. En vidunderlig nyhed for dem der allerede er afhængige. Det er et stort studie, hvor der ikke kun er observationer på mennesker, men også eksperimenter på mus og in-vitro celle forsøg, dvs. der er eksperimenteret på celler dyrket i en petriskål. Forskerne går på opdagelse i mekanismen bag koffeins anti-inflammatoriske egenskaber. Det er både populærvidenskab og grundforskning. Haps, haps, herlig formiddagslæsning.

Når jeg læser det, får jeg en varm fornemmelse i maven, delvist, fordi at jeg tager en kop kaffe mere, og delvist, fordi nyheden luner. Jeg har jo også læst, at kaffedrikkere er mindre deprimerede og har lavere risiko for leverkræft. Det er enormt godt videnskabeligt underbygget, at der er bonus hele vejen rundt.

Det bekræfter, hvad jeg allerede ved: Kaffe er fantastisk! Samtidig synes jeg selv, at jeg er lidt af en tumpe, som jeg sidder der og godter mig, for jeg plejer mit eget pro-kaffe-bias, og jeg har med mit klik bidraget til, at der kommer mere kaffeforskning og mere populærvidenskabelig formidling af kaffeforskningen, men er den til nogen gavn?

Ja, det er det, for der kan være nogle guldkorn gemt, der har stor interesse for grundforskningen. Forskningen er i sig selv værdifuld, men der er desværre også en stor kommerciel værdi i at publicere positive fund, specielt når man studerer sundhed og fødevarer.

Det er nemt at få opmærksomhed med videnskab, der bakker op om den nutidigt dominerende opfattelse, at hvad der er ”naturligt” er også godt.

Der er levebrødsforskere, der baserer hele deres karrierer i at lege med deres data for at publicere positive fund om ting med meget ringe eller ingen effekt, for der er ikke nogen, der gider læse, at gurkemeje ikke gør en dyt godt for noget, hvilket er videnskabelig bevist nu efter alt for mange studier.

Tingene er blevet rigtig godt rodet sammen, og sundhedsvidenskaben er i det offentlige rum blevet reduceret til et gimmick, ikke kun af medier og producenter, men også delvist af forskere selv.

Hele sundhedsmanien med den tilhørende industri af petitesseforskning er egentlig ironisk. Frygten og fanatismen vedrørende kost er enorm, og samtidig har vi aldrig levet længere.

Det er klart, at det er noget rod, og det er derfor, at man skal være kritisk over for diverse helse-slagord om anti-inflammatoriske superfoods, der angiveligt giver dig superkræfter.

Alligevel luner du dig også ved tanken om, at det er særligt sundt, når du nyder chokolade, rødvin og smoothies.

Den lune fornemmelse påvirker din beslutningsevne, derfor er der mange penge i at forske i feel-good fødevarevidenskab. Den komplekse sandhed får sjældent opmærksomhed, for en fyldestgørende kontekst er meget besværlig at servere i et kulørt format, der bevarer opmærksomheden.

Det er sjældent, at der præsenteres studier, hvor ’sunde’ stoffer har meget uhensigtsmæssige effekter: A- og E- vitamintilskud er associeret med en højere dødelighed. Antioxidanter negerer de gode effekter ved cardio-træning og kan desuden modvirke visse former for kræftbehandling. Stevia kan være hormonforstyrrende, og gulerødder øger risikoen for lungekræft, hvis du er ryger.

Det er jo pokkers kompliceret, og en kompliceret historie sælger aldrig så godt, hverken i medierne eller i butikkerne.

Jeg er bosat i San Francisco og mit nærmeste supermarked er en ’Whole Foods’. Konceptet for butikken er nærmest en kraftigt forstørret helsekostbutik. Det opretholder et image, der omfatter sundhed, socialt ansvar og bæredygtighed.

Hvis du handler her, gør du det rigtige på alle måder.

Med nogle ting har konceptet sikkert fat i den lange ende, men det spiller også på natur-romantiske forestillinger og teknologiforskrækkelse med det formål at sælge chokolade, der er tilsat trækul fra kokosnøddeskaller for at absorbere tungmetallerne.

Butikken er åbenlyst meget pro-økologisk og anti-GMO. De er ikke blege for at sælge alternativ medicin og homøopatiske remedier ved kassen fra tid til anden.

Markedsføringen af deres produkter er allerede i dur med den pseudo-videnskabelige markedsføring, der allerede føres i Danmark: Immunstimulerende smoothies med anti-inflammatoriske og radikal-absorberende flavenoider, anthrocyaniner og umættede fedtsyrer.

Alle gode ting, og alle med ’videnskaben’ i ryggen.

Der bruges videnskabelige ord, og der er et gran af sandhed i historierne, men der er en enorm mangel på kontekst, der gør, at det ikke er noget værd, og konklusionerne er trukket meget længere, end hvad videnskabelige data dækker.

De faktorer, der virkelig har en indflydelse på vores sundhed, er der en god forståelse af. Listen er som følgende i nogenlunde prioriteret rækkefølge: Rygning, gener, fedme, alkoholforbrug, fysisk kondition og til sidst en varieret kost.

Generne ligger uden for indflydelse, men hvis man har styr på de øvrige faktorer, er man på rette vej. Den finere komposition af kosten blegner i forhold til de øvrige faktorer.

Det er ikke nødvendigvis, fordi forskningen ikke er valid, men du bliver ikke klogere på antioxidanter eller immunregulering af at læse, hvad der står om emnet på en smoothie-flaske eller i let fordøjelige underholdningsblade. For hverken medierne, producenterne, forhandlerne eller forskerne er helt upartiske, fordi deres primære formål handler om noget andet end at give dig en videnskabelig dannelse.

Mad er ikke medicin, og derfor er det vigtigt at værne om din kildekritik, når du læser om sundhed og videnskab, ellers står du en dag og hælder grønkål, spinat og hørfrø i din smoothie, som ellers kunne have været ret så velsmagende.

Er der silicium-baseret liv i rummet eller kun i Danmarks Radio?

Det hænder at journalister kan lide at ‘peppe’ videnskaben lidt op. Et eksempel på DR er dog fjernt fra videnskab og mere science-fiction underholdning, så jeg ikke kan lade være med at finde den kritiske pen frem.

I DR’s videnssektion læste jeg en overskrift der lød ” Forskere: Liv baseret på silicium er muligt”. Jeg falder for click-baiten og giver mig i kast med historien der egentlig omhandler god kemi, på trods af hvad titlen antyder, men historien på DR er vinklet med en astronomisk mængde spin der får mig til at krumme tæer.

DR’s vinkel er at kemikere skulle have vist at der er grundlag for at silicium baseret liv er en mulighed

Rent kemisk er der gode grunde til at silicium baseret liv  ikke er sandsynligt, og indtil videre er der intet der tyder på at det eksisterer, og studiet der ligger bag DR’s historie har heller ikke noget at gøre med silicium-baseret liv at gøre.

Den videnskabelige artikel som DR’s historie baserer sig på er noget mere nede på jorden. Det er et godt og solidt studie publiceret i Science. Silicium baserede livsformer bliver ikke nævnt med et kvæk, I det tilhørrende interview med professoren bag studiet taler hun kun entusiastisk om evolution og enzymer, som det egentlig handler om.

Historien om silicium-baseret liv har spirret i PR afdelingen fra universitetet hvor studiet er foretaget (Caltech) og andre nyheds-kanaler har så taget deres antydninger ud på et overdrev. Caltech’s PR folk kan deres kram, for de får international pressedækning om deres forskning uden at de selv skriver noget direkte forkert.

Men når hvor den ender hos DR er det blevet science fiction.

Den videnskabelige artikel er i sig selv god og opmærksomhed omkring videnskab er godt, men jeg kan ikke se at den her pop form for journalistik gør nogen gavn.

Den reducerer videnskab til underholdning. Læseren får et utrolig ringe indblik i hvad forskningen går ud på.

Artiklen i Science er spændende for den kemi-interesserede og omfatter et væld af fagområder, inklusiv molekylærbiologi, enzymkinetik, katalyse, organometalkemi, kiralitet og medicinalkemi.

DR’s artikel kommer lidt omkring det, men det går lidt tabt når det der står først er en science-fiction-sovset punchline og et computer-genereret billede af et silicium-baseret bløddyr der kravler op af en vandpyt på en fremmed planet. Der er et problem i hvordan videnskab bliver kommunikeret i det hele taget.

Jeg er af den opfattelse at mennesker bliver mere vidende af at blive talt til som var de voksne. Dybdegående videnskabsjournalistik, grænsende til det tørre, vil tjene læseren bedre.

Der er risiko for at nogle bliver tabt, men det er jo netop journalistens opgave at formidle det svære og få dem med… uden at digte fabeldyr vel og mærket. Videnskaben er fantastisk som den er, uden click-baity indpakning og vildledende fortolkning.

Jeg savner en tungere og grundigere videnskabsdækning der tager sig tid til at afdække emnerne. Det vil nok være mere arbejde for de pågældende journalister, og der vil nok komme færre artikler ud med færre clicks, men i videnskab vægter korrekt vidensformidlingen  højere end underholdning. Den omvendte prioritering  bidrager til et tab af kredibilitet for videnskaben.